Hey again. //Zela//

Tid: 22:00
Sted: Hans hytte
Omgivelser: Et enkelt træ foran huset
Påklædning: Kutte og rustning

Sajro sad i hans hytte som et par fra hans gruppe kom gående hen til hans sted slæbende på en sortelver en kvinde han ikke havde set i meget lang tid, og som var stukket af da hans tilnærmelser åbenbart var blevet en smule for meget for hende. MEn det var hvad der skete.

''Bare efterlad hende her...''

Han låste døren da mændende var gået og plaskede vand i hovedet på hende. Han sad bare og ventede på hun vågnede helt... Han grinede lidt til hende og han rystede på hovedet...

''Hva, hvorfor stjæler du fra mig?''

Zela kunne langsomt føle sin krop igen.. der iblandt en kraftig hovedpine
Hun åbnede ikke sine øjne, og prøvede at stimulere sine åndedræt, for ikke at vise hun stadig var vågnet, og ... og .. og. skulle til at springe på personen i rummet som en vred baggårds kat, men ligesom hendes muskler var spændte, hørte hun stemmen og valgte et surprise attack måske ik var nødvendigt.
Zela løftet sit våde ansigt der var havde fået sig et bad efter han havde kastet vand på hende, dråberne gled ned af hendes sorte kinder og gav små genspejlinger i den bløde hud.
Hun sad sig op i en siddende stilling, og rystede lige hoved og fjernet vand fra hendes øregang inden hun svaret. hun var ikke tryg ved ham.. hun var sortelver. Men fordi hun havde mødt ham før, og de begge stadig trak vejret, og hun ikke så nogen fordele ved hendes lidelse for ham, så følte hun sig heller ikke utryg ved ham.

"stjæle? I hvidski.."

hun skulle lige dulme sin hovedpine og huske at hun skulle være en god lille sortelver i hvidskinds land, som hun ikke var van til at være, og slet ikke overfor en mand-

"Låne.."

sagde hun og lagde sit hoved på sit baghoved, som en lille søster der var taget i af sin store bror at stjæle hans chokolade, og havde fået en dum flad på baghoved af det. hendes dum flad havde bare været en hylde til baghoved.

''Hvad er der med os hvidskind? Er vi blevet under dig endnu engang?''

han smilede bare stille til hende. Han vidste ikke lige hvad han skulle sige men han hev en stol frem til hende så hun kunne sidde og han satte så sig selv på en anden stol overfor hende, mens han kiggede på hendes krop kort, over at han intet fik sidst...

''bare låne? Altså nu er det ikke noget vi har brug for men hvorfor spurgte du ikke bare om du måtte låne det?''

Han smilede bare venligt til hende, og han så hende i øjnene denne gang. Han havde ikke lige nogen tanke om at han ikke skulle gøre det eller noget.

"Du mistolker min tavshed, jeg nære dyb æresfrygt for din slags. I er over usle lille mig, bestemt af kræfter større end os begge"

Hun kiggede ned og undgik hans blik, men bukkede hoved i et ydmygt nik som tak da han gav hende en stol, også satte hun sig op på den.. med et smil ned til jorden. ikke fordi hun ville smile, men fordi hans hudfarve krævet hendes respekt.
Hun ku ikke lide sin underkastelse, og det var grunden til hun tit glemte det, men når alle man mødte var over en, og det lå i ens gener og opvækst at være dominant, så det svært, men hun ville gøre alt i hendes magt for at efterkomme hendes gudindes bizzaer ønske til hende stamme af sortelvere.

"Undskyld hvidskind..Ved det var forkert af mig, pliss, vil du ikke tilgive mig"

Hun sagde det i en meget ydmyg tone

''Stop med at opføre dig som under mig! Ellers vil jeg aldrig tilgive dig!''

Han så stille på hende han valgte at hans eneste mulighed var at bruge hendes underdanighed imod hende. Det var virkelig den eneste mulighed han havde for at stoppe hendes dumme og nedern væremåde overfor alle andre end hende selv...

''Og hvis du ikke gør det, så tager jeg dig som min slave om nødvendigt!''

Han kunne faktisk finde på det af den ene grund at han hellere selv ville have hende som slave end at der var en anden der havde hende som slave. Det kunne jo nemt gå galt for hende...

"Jamen jamen.."

Hun havde en guddom der pustede hende ned af nakken, så hun ville ikke bare stoppe fordi han bad hende om det, så vigtigt var hans tilgivelse heller ik.

Hun tavs da han snakkede om at gøre hende til slave, hun havde svært nok ved en kvindelig hersker, så en mandelig hun har lært hele livet er under hende, ville hun da helt gå nedenom af. Hun bliv usikker på hvad at sige for ikke at gøre sin gudinde skuffet, men på samme tid, også få ham lidt mindre modvirkende. hun kiggede op på ham med nogen lidt triste øjne, og satte sine ben sammen foran hende, og foldet sine hænder om dem, så hun sad lidt som en kulge, og sagde så med en lille stemme

"Undskyld jeg tog noget der ikke var mit Sargonis"

''Ikke noget Jamen her frøken!''

Han så hende bare i øjnene da han kunne regne ud hvis han skulle på nogen måde have en chance for at tage hende ind som slave. Han ville gerne gøre det, fordi ingen fortjente at leve under en anden person som bare behandlede dem som skidt... Han så på hende...

''Ja... Men du får ikke min tilgivelse! Du må på en eller anden måde gør det godt igen!''

Han så bare stille ind i hendes øjne. Et sted i hans øjne var der også en hvis form for styrke og krav på respekt på en hvis måde. Han kiggede bare ind i hendes øjne...

''Hvordan vil du det?''

"uhmm"

Zela sad opgivende, hun vidste ikke helt hvad hun skulle sige, hun ville gerne tage en pisk lavet af træ rødder og piske hans ryg til ukendelighed for hans skarpe tunge, men det måtte hun ikke, så hun krummet bare sit hoved væk i sine ben, og prøvede at se lidt nuttet ud, mens hun satte sit sorte kugle hoved i blød

"ihh altså"

hun var lidt.. meget.. fortvivlet, hun havde det ikke rart sådan her, i en underkastende position hvor hun ikke måtte råbe af ham, eller bede hans køn om at holde deres kæft og kigge ned i jorden, og hun følte en naturligt ubehag ved at blive behandlet sådan. men hun trak sine hænder til sig, og begyndte at kravle mod ham som en edderkop, og lod den ene hånd tage hans bælte af meget langsomt

"Søde hvidskind, kan mine læber gøre det godt igen?"

sagde hun med nogen hundehvalpe våde øjne, og med et frækt og kærligt smil. Hun kørte den ene hånd op af hans inderlår, og sagde ydmygt

"Be om"

At lade hende gøre det godt igen på den måde var virkeligt fristende. HUn havde en smuk krop og han ville ikke have noget imod det. Han havde dog en tanke om at det ikke var rigtigt... Sjovt nok var det ikke fordi det var det han fik sagt rigtigt... Som den forskruede og dyriske person han kunne være var det lidt noget andet han fik sagte end: 'Nej det behøver du ikke.'

''Lad os nu se... Dine læber? jo det kan de da... Men ikke dem på dit hoved kære...''

Han tog stille fast i hendes hage og løftede hendes hoved op imod hans og han nappede hende så i øret. Han ville ikke rigtigt gøre det et sted men dyret i ham havde haft lyst til hende lige siden sidste gang han havde forsøgt sig med hende...

''Sådan en smuk kvinde som dig har da også brug for den slags!?''

Han sagde det med et skævt og frækt smil, mens han løftede hende op at sidde på hans skød.

Hun gav en svag lyd fra sig da hun bliv løftet op, og stod i sin fulde og elegante højde med sin smukke krop, der fik det smukkeste skær fra månelyset der kom gennem et vindue, den sorte dyriske hud, og den dun bløde hud der løb mellem fingerne som smeltet smør. hun gav et nik, og bid sig selv i underlæben og var meget nervøs, for hun en kvinde af status og religion, en sortelver ikke desto mindre, havde aldrig følt følelsen af en mand der gik ind i hende så hun var helt jomfrue, og da han bid hende i øret, som var et tegn på ekstrem dominans i hendes samfund, kom der en lille og ensom tåre ned af hendes højre kind, skabt af såret stolthed, hjælpeløshed, afmagt, skam, og nervøsitet. Hendes underlæbe blæveret lidt, og hun ville så gerne bede om at han... var mild, men hendes gudinde ville se ned på hendes tiggeri om omsorg fra en hvidskind, så hun lukkede sine øjne inden flere tåre kom ned af hendes over skønne ansigt

"Javel hvidskind, ville være mig en glæde"

Hun lagde sit hoved mod hans bryst, ikke en bevidst handling, men et desperat forsøg på at få fornemmelsen af tryghed. Hun ville ikke kalde ham med navn, det havde han langt gået over, så hun kaldte ham hvidskind.

"Jeg takker for alt de vil gøre ved mig hvidskind"

hun følte hans skød under sig, og foldet sine finger sammen, og sine skarpe og mange haj tænder sammen.

Da hun lænede sit hoved ind imod hans bryst smilede han stille for sig selv og lagde armene om hende kort og gav hende et blidt klem. Han smilede forsigtigt inden han hviskede hende i øret. Et spørgsmål han altid stille kvinder den første gang han havde sex med dem. Det var noget han mente han var nød til at gøre...

''Er du jomfru Zela?''

Han brugte navn af den grund at han mente han kunne tillade sig at gøre det og ingen anden grund til det. Han kiggede på hende og han gav hende et blidt klap i røven og havde ikke set tåren fra hende...

''Men jeg vil have dig til at smide tøjet for mig... og bagefter at tage mit af!''

Han sendte hende igen et drilsk smil, der vidnede om hans lyst men i hans øjne var der et glimt af den varme han altid havde i sig den venlighed.

Hun lagde sine ben op på hans skød, og trykket sine arme mod sig selv mens de var foldet sammen, så hun sad som en statue af Ariel på hans skød, bare en mere bange version. Da han stillede hendes spørgsmålet, havde hun lidt svært ved at lade sig svare, hun havde gjort mange onde ting i sit liv i navnet på sin guddom, faktisk alt ondt gjort af hendes vilje var påbaggrund af sortelver tradition, eller religion, så det var vel en kaostisk form for retfærdighed at hun nu følte sig hjælpeløs og ydmyget, som en lille pige der havde set en voldtægt komme flere minutter før det skete. Zela ville ikke gøre sig fræk og seksuel for hans skyld, eller spile glad for det hun gjorde, for hun var ikke hendes herre, så hun behøvet ikke at skjule sit ubehag eller sin utryghed, hun tænkte lidt tilbage på de endeløse rækker mænd og ganske få kvinder som hun havde ydmyget og gjort til skamme, men hun følte sig ikke skyldig, hun havde tjent sin gudinde, og hvis hendes gudinde nu ønskede hun skulle igennem samme sorg og ydmygelser så måtte hun tage piske slagene med samme smil som hun havde givet dem. Hun svaret ham nu med en lille stemme der tiggede i dens tonefald om ømhed og fortalte hvor ked af det hun var

"Ja"

Hun hørte hans befaling og fandt sig i det fordi han var hvidskind, men hun ville ikke lade som om hun kunne lide det, for han ejet hende ikke, så hun gjorde det ikke for hans nydelse, og sagde inden hun rejste sig "Du ikke min herre, så vil ikke gemme mine rigtige følelser bag en maske af nydelse" Hun rejse sig op, og stod foran ham lidt genert, og lagde så hånden på åbningen til hendes tunge og elegante læder dragt, og kørte den ned af hende, som en slange der skifter skind, og stod foran ham så gude smuk og yndig som hendes race var af natur, men hun havde altid været kendt selv i deres kræse for en underskøn timeglass figur. hendes bryster var 75F, og hendes røv var som håndsmedet til en hånd, mens taljen var tynd og fødedygtig.

"Hvad end hvidskind ønsker"

hun satte sig nøgen på knæ foran ham, og begyndte at tage alt hans tøj af

Da hun fortalte at hun var jomfru lovede han sig selv at han ville være blid ved hende. Det var jo den type han var. Det var også kun dyret i ham der kunne få sig selv til at have sex med en kvinde der ikke havde lyst til det. Det var ikke ham der kunne den slags, for ham var sex noget utroligt fantastisk og intimt som begge parter skulle nyde...

''Bare rolig Zela jeg skal nok være blid ved dig...''

Han smilede drilsk til hende endnu engang og han lyttede så til hendes ord om at hun ikke ville skjule at hun ikke var vild med at gøre det og han var nød til at kæmpe en indre kamp mellem dyret og ham om, om de skulle have sex eller ej med hende dyret vandt indtil videre...

''Bare rolig Zela jeg skal nok sørge for at du kommer til at nyde det...''

Han smilede kækt til hende og da hun sad foran ham bukkede han sig ned imens hun tog hans tøj af og blidt kærtegnede han hende mellem benene. Han havde ikke tænkt sig at give op på at hun skulle nyde det.

Zela lagde sit hvide silke hår bagved ørene, så det ikke kom i vejen mens hun tog hans bukser, underbukser, og trøje af, og fjernet alt hans dyrepels fra skuldrene. Hun massere ham i nogen få sekunders korte kærtegn på skuldrene efter at have fjernet skindet, for at få ham til at slappe af, inden hun så med nogen dyriske mund lyde undervejs,fik kysset ham nedfra og op af nakken, hvorefter hun mens hun stadig svagt masseret ham, satte sin røv mod hans nøgne udbeskyttede balder, og drejet sig om ham som en balet danser der svinget rundt om ham, så hænderne på hans skuldre ikke flyttet sig, men skiftede plads til forsiden af hans skuldreplader ved hans bryst, og hendes uskyldige smukke krop bliv drejet om mod hans, så hun stod så tæt og intimt på ham at der intet var af luft mellem deres kroppe længere. Hun lagde sine hænder på hans nøgne røv, og lavet et pool dancer bevægelse ned af hans krop, hvor knæene bliv skubbet på skift ud til siden, mens hendes krop sank ned af hans, men inden hun kom til hans lem slikkede hun ham en halv centimeter over hans pik, og vidste frækt hendes tænder, og kyssede ham så blidt på midten af hans pik, mens den ene hånd sank fra hans røv, og over til hans kugler, som hun nusset lidt mens det lidenskanlige kys forgik, som kyssede hun hovedpersonen i slutnignen af en romantisk film, hvorefter hun tog hånden til hans underlår, mens hendes krop i samme pooldanser trick, bare omvendt vej denne gang, gik på af hans krop, og kyssede ham på brystet, og sagde så underkastende

"Tark."

hun ville ikke tages hårdt eller uden omsorg, hun var glad for han ville være sød mod hende, så kunne hun også være lidt sød mod ham tilgengæld, men få hende til at nyde det... så godt som umuligt nu

Han nød det hun gjorde ved ham og hun var da også smuk, men noget i ham fortalte ham at det var meget forkert at gøre det ved faktisk at tvinge hende til at gøre det. Han var dog vil med hende små blide kys, virkelig dejligt at mærke og han blev tændt, og han så hende så i øjnene... Hans egne var varme og kærlige, der vidnede om den respekt han havde for hende stadig, men i hendes så han noget andet... Noget der slog dyret ned...

''Jeg vil gerne vise dig nydelse Zela, men min mening om kvinder er at de fortjener respekt og derfor kan jeg ikke tage din krop som en straf for at du har stjålet noget fra os...''

Han trak hurtigt sine underbukser på, og gav hende bare hans skjorte på hurtigt og knappede den foran. Han smilede venligt til hende og kiggede stille på hende. Han ville ikke, ikke når hun var uvillig og utryg ved det hele.

Zela frys som en istap, og da hun havde fået skjorten på, lagde sin hånd på den, og flået den af rent instinktivt, og hendes håndflade skreg efter hans smerte, og hendes tænder efter at slippe sin oprigtige dyre sortelver væsen personlighed fri, og væse af ham, hun havde ikke rigtig nogen respekt for ham, havde hun enlig heller ikke haft før, men da han hjælpe hende i kroen sidste de mødtes, havde han som en af de få hvidskind, da fået den ære af hun følte bare et gram af tryghed hos ham, faktisk var hun mere tryg ved hvidskind, for de virkede mindre som en folk der snyd og bedraget hinanden underligt nok, men den form for tryghed var væk, og nu hvor han havde taget sin befaling tilbage som han havde ret til fordi han var hvid i huden, rev hun hans skjorte fra sin egen overkrop så let som var det et stykke papir der hang på væggen af tyggegummi, for hun væmmes ved ham, væmmes ved hans stemme, hans blik, og hans ansigt, og hvis ikke han var en hvidskind ville hun fortælle ham hvor meget hun ville brække sig over at have kysset hans lem, men hun gjorde det ikke i frygt for hendes gudinde ville blive sur.
Da hun var færdig med at være sur, bliv hun flov og ydmyget igen, men denne gang bare fordi han var inærheden.

"Må jeg gå hvidskind? Lover ikke at forbande dig hvis du lader mig gå"

Hun kiggede bare ned i ydmyghed, og mente det, hun ville ikke få ham til at skide sin rygrad ud, gennem hende viden om gamle sortelver ritualer, hvis han var sød nok til at lade hende gå uden hun at voldtage hende, eller tvinge hende mere iaften.

"Je.."

hun ville gerne fortælle hvor ked hun var, og hvor utryg han havde fået hende til at føle, og han tog det så roligt var en hån mod hende, og snakkede bagefter om respekt mod kvinder, som om han var mindre af et svin for at ydmyge hende inden han så taler som om han er en god hvid ridder der gjorde en god handling. men hun holdt kæft, og kiggede bare ned i skam

''Zela! Nu fortæller du mig at jeg gjorde noget galt! Jeg ved jeg gjorde noget galt du skal du ikke tro jeg ikke ved... jeg er faktisk ked af at jeg gjorde det, jeg er virkelig ked af det... jeg lever med et sind der er smittet af vildskaben af en ulv så efter du gav mig forhåbninger sidste gang og tog dem fra mig har dyret hungret siden og nu fik den chancen...''

Han så på hende og han lod hende ikke gå endnu, han ville have at hun skulle få talt ud fordi han vidste det ikke var rigtigt gjort af ham. Han gav hende hendes læderdragt fordi han ville have hende til at skulle ud med den vrede...

''Men helt ærligt Zela, du virkede til at ville... men jeg så hvor utryg du var i dine øjne var skidt du havde det med dette og alt med at skulle være rare ved os...''

Han så bare på hende. Han kunne ikke lide sig selv mere han hadede sig selv for at have gjort dette. Det var forkert og han var en skændsel for sig selv...