It's in the scars.. Dam! I trusted you so must! //Arason//

Julianne sad med sin drink, og tog en tom tår. Hendes øjne var våde af de dyrebare tårer som hun trillede, hun kiggede ned i bordpladen og hulkede. Hun havde ikke kunne tro sine egne ører. Men hun troede hendes veninder mere end noget andet, de havde set det. De ville glimt af en eller anden ludertøs og Arason.. Hvordan kunne han gøre det imod hende, og lige når hun havde lært at elske nogen ordenligt? Nu havde hun Arian og Zayn tilbage, bedre end ingenting, og de var meget mere værd!
Julianne fældede endnu en tårer, og satte glasset fra sig. Hun ville give ham et ord at sige, hvis hun så ham.. Ellers ville hun aldrig se ham igen, Aldrig!

Døren kom op med et brag hvad havde han gjorde han ville drikke sig selv
ffuld og så gå ud og begå selvmord han haddet sig selv folk brgynftr og mumle i munden på hinaden dem der sad tætteste på ham fik et snit af en daggert og holde deres mund han hadddet sig selv han bedte om 10 stk fadøl han kunne også bare dø mens han drikket længre var den ikke han var ked at det han havde gjorde hans øjne løbe nærmeste i vand hun ville være bedre tjent uden ham han havde hans sværd med som han kunne dræbe sig selv med

Hans lugt, hans fært han var her. Og hun var ligeglad, hun skænkede ham kun et blik. Men gud hun havde lyst til at gå hen og sætte helle hendes sorg over på ham med hjælp af hendes illusiones evner. Men hun gjorde det ikke, Julianne kiggede blot tomt på ham. med en tårer som kom i flokke ned af hendes kinder. Hun havde virkelig troet på ham, men nu var han i de sår og ar han havde efterladt i hende. Julianne kiggede ned i hendes drink igen, ville han ikke engang sige det selv? Ikke engang vise ærlighed.. nar..

han tog sig til hovedt hvad havde han gjorde han sukkede og gik ned og kastede hans sværd på bordet foran hende imens han multe "jeg ved du iikke vil kunne tilgive mig med minndre jeg har en god unskyldnig men selv du skulle ha muligeheden af sværdet til og blive menske igen hvis du vil jeg har været en idioet ved det jeg har gjorde ved dig og det er jeg selv kommet ud af men nu vil jeg begå selvmord fordi jeg ikke ka leve med mig selv uden dig dig" svarde han og gik op til manden hvor han bedt ham om og hælde gift i hans krus

Hun kiggede kun på sværdet, sværdet for at blive menneske igen. Det lød fantastisk, skulle hun gøre det? Hvordan virkede det, nu kunne hun måske snart leve med hendes bror igen. Være den søster som kunne være ved hans side uden at være bange for at sårer ham. Julianne kunne ikke lide tanken om at han ville dræbe sig selv, men hun ivlle hellere end gerne være menneske igen.
"Jeg vil gerne være menneske igen," Svarede hun kort og direkte. Ikke en eneste tone var kærlig, eller venlig.

bartjener hældte giften om til ham den ville gøre ham lam
i kroppen så hvis han skulle det skulle han bare være ved en sø
eller noget af et have "du skal bare lade et lille snit på dig selv med det og nu når jeg begå selvmord vil du så bevæge sværdet til hvis de lillie bror skulle blive det du er og som jeg har været" svarde han kort "du må undskylde det hele juli jeg ville gi afkald på alt hvis vi kunne være kærster igen" svarde han og sukkede han ville sætte sig ved et bord og begynde med og lege den leh hvor man mister sine finger

Hun lyttede forsigtigt ned, og tørrede tårerne væk fra sine kinder. Hun tog sværdet og lavede et snit i sin arm, og kiggede over på ham og rystede på hovedet.
"Beklager jeg begår ikke den samme fejl to gange. Men tænk på din lillesøster, din klan. De venner du har fundet. Hver ligeglad med mig, det er du jo." Svarede hun og lagde sværdet på bordet igen.

"nej jeg er ikke ligeglad med dig" sagde han og gik over til hende
igen "min søster kan klare sig selv og nå jeg har svigt den jeg elsker kan jeg aldriig se mig selv i øjne igen jeg var fuld den aften jeg var en idiot okay bare gi mig en chance jeg lovede dig at jeg ville skaffe sværdet men hvis du tager mig tilbage love jeg ved de 6 guder at jeg aldrig vil gøre det igen om det så skulle blive min død" græd han han havde aldrig vist nogen den side før af ham aldrig

Hun rystede på hovedet, og græd fuldt ud.
"Nej, Arason jeg kan ikke! JEg kan ikke tilgive dig!" Svarede hun og mente det, hun rejste sig, men kunne ikke holde balancen og faldt ned i stolen igen og græd.
Hun kunne ikke styre den sorg som han havde bragt hende lige der.

"så må det bare blive min død" grææd han i det han træk hans daggert og og
skar sig på halsen nu ville han dø af blodmangel om ikke så lang tid men han var ligeglad det sigdese han sagde inden han jo ikke kunne tale var "jeg elsker dig" og så besvimede han

Hun lukkede øjne i, og bed sig selv i kinden.
Julianne sank en klump, da han snakkede til hende.
Hun ønskede ikke at være skyld i hans død.
Men det var hun jo enlig ikke, Julianne gik lidt væk.

dolk stod og snakkede i munden på hianden da der lå blod på
bordet de viste ikke hvad de skulle gøre en af mænde sagde lide som de andre "skygens søn død fordi han ikke kunne for hans kærste igen" sagde en "men han havde også godt af det bare sådan og droppe hende" sagde en af mænden og grinte af det

Julianne kiggede på mændene, og foldede armene over brystet.
Hun vidste ikke hvad hun skulle gøre eller sige, hun kiggede på en kvinde i baren.
"Red ham!" Snerrede hun til kvinden, og kvinden fandt en førstehjælps kasse og løb hen til Arason og helede hans sår.

det kunne ikke heles der så det ud til det enste han kunne sigde var "undskyld julianne" om og om og om igne og en ting mere "kan du tilgi mig" det var det enste der kommet ud af hans mund kvindne kiget over på hende og sagde så "jeg kan ikke lukke såret der skal ihan op på hospitalet for"

Julianne rystede på hovedet, hun ville ikke se eller hører på det mere. Flere ord gjorde såret dybere og mørkere. Kvinden kiggede på Arason.
"Så skal vi vist have dig på hospitalet." Sagde kvinden og fik ham over på hospitalet.

da de prøvet og løfte ham kom han til sig selv ingen skulle besteme om han
måtte dø "hvor er Sean henne hvæsede han til hende imens han vil tag ud til ham og blive dræbt på en værdig måde han ville ikke gøre mere aldrig nogensinde// alle så den enste grund jeg gjorde det var fordi jeg ikke trode du spillede det her mere//

Kvinden satte ham af på hospitalet.

//Ikke spillede her mere, hvorfor skulle e´jeg ikke det? Jeg har bare haft travlt?//

han løbe afsted mod stedet hvor han kunne dø //jamen hvor skulle jeg vide det fra du skreve det jo ikke til mig//

Kvinden sukkede og gik indenfor igen.

//Out. Det ved jeg ikke, når frosten ødelægger ens internet. Så det lidt svært?//

//nej det ved jeg godt men stopper nok med og spille her//

//Hvorfor?//

//jamen alt det der er sket nu han har selvmords tanker og den enste der kan gøre at han ikke ville gøre det hva julianne hans søster var jo god nok men Arasons tid er nok kommet så tænker jeg//

//Det bestemmer du selv, du kunne også lade det passere? Syntes det en skam at dræbe sin karakter over det.//

//ja såfølige lade det pasere der skal ske et mirakel i et af mine næste emne så//

//Det må du jo se om der gør så//