Mange sære hændelser har bragt os sammen. så dette kan ikke være et tilfælde. (Arason)

S: parken og byen omkring den.
T: natten.
O: træer, buske, bænke og en lille sø...
V: koldt, overskyet og en svag vind.

Han stoppede op mellem træerne og mærkede for en gangs skyld hvordan der sved i lungerne af at have løbet. Han havde ellers trænet en del de sidste par måneder, men nok ikke nok.
Han knækkede sammen og hvilede hænderne mod sine ben, da han lænede sig forover for at få vejret. Nogle stemmer fik ham til at rette sig op og snige sig længere ind i mørket, så lydløst som muligt. som en skygge.
Han lænede sig med ryggen op af et af de større træer og spejdede ud i nattens mørke, mod de tre personer der var kommet løbende efter ham. også de trak vejret i stød, da de stoppede op midt i parken og lod øjnene glide over omgivelserne.
"Hvor er han?"
"Shy!" den ene mand havde stilet et spørgsmål, men kvinden tyssede på ham.
"Hvis han gemmer sig her, har du netop ødelagt vores mulighed for at liste os ind på ham!" vrissede hun så og rettede på sin hestehale, mens hun tørrede sveden af panden.
"Vores herre bad og finde ham, slå ham ned eller bedøve og slæbe ham med hjem...Men begrund af din kluntethed er han nu væk igen!" hun så irriteret på manden der havde talt først. Den sidste mand afbrød dem.
"Skal vi komme videre?" mumlede han lavt.
"vi gennemsøger parken og skynder os videre. vi har ikke tid til at stå og diskutere!" det så ud til at gøre det og de tre personer spredtes for at gennemlede parken...
Sean trak vejret dybt for at få styr på sin vejrtrækning. De solide støvler, de mørke bukser og den sorte jakke var med til at skjule ham, her i denne kolde nat, men de ville finde ham..Medmindre han fandt dem først og slog dem ihjel en for en. Undtagen kvinden...Hende ville han have det sjovt med...

Arason var blivet sendt ud for at opklare noget her eller var han
han gik som selve skygen imens han smutede rundt og kiget
sig omkring 3 personer der ledte efter Sean han smillte for sig selv
Sean skulle ikke ha alt morskaben for ham selv han stod lide pluslige om bage pigen og havde lavet en lille flæng i hendes hånd hvor han bagefter var løbet om bage en aaf drengen hvor der led et skrig fra ham arason smilte og stod så ved siden af Sean

Sean havde bevæget sig igennem mørket og fundet den dunkle mand, der ikke sagde mange ting, men dog nyttige ting. Han smilte svagt. hvor synd, han kunne ellers være en god mand. Men en mand, hvis loyalitet lå hos en anden.
Manden så en smule overrasket ud, da Sean pludselig stod foran ham, og opdagede først lidt efter at en dolk havde punkteret hans lunge. Han faldt til jorden, mens han raspende trak vejret, nu kun med en lunge.
"Trist...Nu må jeg jo se dig dø..." smilte Sean og hans mørke øjne skinnede, mens manden rallede og til sidst spyttede blod, før han døde. Så rystede han på hovedet, tørrede kniven af i manden og rettede sig op...
Da arason pludselig var der. han havde hverken hørt eller set ham...Og dog stod han der pludselig.
Han skjulte dog sin overraskelse og smilte lidt til Arason.
"Arason...Sikke en overraskelse" smilte han let og lyttede efter de andre i parken. Især kvinden var han interesseret i...
"Jeg ved ikke hvad du laver her, men lige nu har jeg nogle folk at tage mig af..." han gjorde en kort gestus mod den døde mand. Han viste jo ikke hvad Arason havde gjort.

han kiget på Sean og et smil kom op på hans læber
"kvinde er løbet væk jeg gav hende et ar så hun aldrig ville komme
efter dig igen se selv på denne kniv og den sisdte mand har jeg dræbt" sagde
han og smilte til Sean "jeg har søgte efter dig på grund af en ting jeg vil ha
halvdelen af hvad the shadow clan tjener og jeg vil også ha adgang til
alle veje ned i kloake systemet" svarde han og smilte til Sean

Han så Arason et øjeblik.
"Tak...for hjælpen, tror jeg. Men det giver dig ikke ret til at kræve" svarede han en smule tilbagetrukket. Hans øjne spiddede stadig Arason i nogle sekunder.
"Jeg har altid syntes du var en fin fyr, men jeg kan nu se, at sidden rollerne skiftede, kendte jeg dig ikke så god alligevel, gjorde jeg?" han smilte svagt.
"vi har en alliance sammen. Vi gør ting sammen, som var vi en. Men vi er ikke en. Jeg skal selv bruge de ting vi tjener og samler ind, så jeg vil ikke give dig noget som helst. Især ikke når det lyder som om du har taget min middag fra mig." hans smilt voksede lidt.
"Der er ikke noget bedre end at lege med fjenden. Men siden du kun skar hende i hånden løber hun vel stadig rundt? vil gerne stille hende nogle spørgsmål. Jeg hader fjender der jager en hele tiden og vil gerne finde en ende på denne, som så mange andre" i et øjeblik virkede han fuldstændig ligeglad med det hele, mens han satte sin dolk på plads. For det almindelige øje ville det nok ligne dolken bare forsvandt.

"jeg er ked af det her Sean du er anholdt for flere ting ende jeg ville
remse op hvis du ikke gir mig det bliver jeg nød til og dræbe dig ellers jeg kan
ikke ha at menske forsvinder eller dør" sukkede han og trak sit sværd op foran Sean "nogen sisdte ord" svarde han og kiget på ham imens han vente på hans svar
han var klar til og kæmpe hvis det var

han så på Arason med en vis overraskelse.
"Arason? hvad har du gang i?" smilte han let og viste ikke selv tegn på at ville kæmpe.
"du viste jeg ville sige nej. Jeg reagere utroligt dårligt på trusler, men det tror jeg din lille veninde, Nille...Kan fortælle dig" han blinkede til Arason, som var de to venner der drillede hinanden.
"Og med attitude må jeg dog sige...at du får ingenting. og...At det faktisk er dig der slog flest mennesker ihjel, lige her og nu. Hvorfor hjælpe mig, hvis du bare vil angribe mig selv?" han rystede på hovedet og bukkede sig ned. han lod kort hænderne glide over den døde krop foran sig, uden at få blod på sig. Ingen papirer, værdigenstande...intet. Han sukkede svagt og rejste sig. Anholdt? næppe.
"du mangler vist et pentagram på den der..." kommenterede han og pegede på sværdet.
"åh ja...deathknights kan ikke lide magi jo"

"du er anholt i navent af the deathknigts så jeg er ked af det
her sean det er jeg virklige hvis du ikke følge med til polititet så må
jeg dræbe dig" sagde han og kiget hurtiget på jorden og sagde så
"nej vi kan ikke lide magi man skal kun stole på sine arm styrke" svarde han
og kiget på sean "overgive dig nu" sagde han koldt og hårdt

Han grinte kort og så lidt på Arason med en tænksom mine.
Han havde ikke rigtig nogle talenter imod en Deathknight. Nuvel, han havde da lært at slås, men hans evner var intet i forhold til Arasons. Og i dæmonskikkelse ville det heller ikke hjælpe meget.
"du har virkelig forandret dig" mumlede han så. Og trak så hænderne op foran sig med et lille selvsikkert smil.
"Fintfint, jeg følger med. Det ville passe mig fint at lege lidt med jer" smilte han og pegede endnu en gang på sværdet.
"Hvis du pakker den der væk jo nok. ingen bryder sig om en kniv i ryggen...to gange"

han kiget på Sean og lagde sit sværd ned i holderne
igen imens han smilte for sig selv han havde sin egne ting
han skulle ha gjorde der inde og han ville ikke kunne komme i nærheden
af den mand der vil ha sean død også kunne han jo håbe at de slog hianden
ihjel det ville gøre det meget lette for Arason og også gi sean skylden
og så se dem kæmpe imod hianden

Han så på ham med et lille smil, som intet røbede om hans indre tanker. Noget han var til, over for folk han ønskede at skjule noget for. Han var en dæmon, han havde boet i denne verden allerede inden hans forældre blev født. Og endda tidligere end det. Han kendte nogle ting, som han ikke gjorde...Erfaringer, han ikke havde.
Og Arason lignede rigtig nok en med skjulte hensigter.
Han gjorde nu en gestus ud mod grusvejen der gik igennem parken.
"Jamen jeg ved ikke hvor jeg skal vises hen" smilte han, som om det hele bare var en leg.