Cirkus er kommet til byen ~ Nille.

Solen er ved at stå øverst på himlen over Doomsville City, og luften er klar af vinterkulde. Nogle mennesker er ved at sætte telte og vogne op på en plads ved Bazaaren, og der er efterhånden trukket et lille publikum op.
~ ☼ ~

Lænet op af sin egen husvogn, lidt på afstand af alle menneskerne, stod Ismay Solari og røg på sin lange pibe. Hun var pakket godt ind, på trods af at vejret ikke var så koldt igen. En lang jakke, af et fabrikat der lidt lignede læder, et par neutrale bukser, og langskaftede støvler. Hendes lange, sorte hår var flettet sammen til en fletning, der så ud som om den havde små perler flettet ind. I virkeligheden var dette ikke perler, men en yderst ubehagelig overraskelse til den person der fik lyst til at trække i hendes fletning. Det mest påfaldende ved hendes påklædning, var dog det store røde tørklæde hun havde bundet om halsen. Hvis man så godt efter, kunne man måske synes at tørklædet... bevægede sig en smule.

Det var ikke ligefrem behageligt at rejse igennem dimensioner, og hun havde stadigvæk jetlag og sorte render under øjnene. Røgen hjalp en smule med at... gøre det lidt mere overskueligt.

Hun havde aldrig været i Underworld før, og det var både en god og en dårlig ting. Hun anede ikke hvor hun var. Hun havde ikke et hjem hun nu ikke kunne komme tilbage til, hendes hjem stod hun og lænede sig op af, men... På den anden side var det ret spændende. Et nyt sted. Hvorfor ikke?

"Så slip mig dog!" Råbte Nille ind i hovedet på en mand der havde væltet hende omkuld ved et uheld, men han ville ikke slippe hende igen... Irriterende. Nille greb manden om halsen, og sparkede ham i maven. Han krummede sig sammen, og Nille tog chancen. Hun tog sværdet ud af skeden, og rettet truende spidsen mod manden. Han forstod, og løb sin vej som en kylling der nær havde fået mistet sit elendige hoved. Nille puttede sværdet i skeden igen.

Denne dag havde Nille som altid en hvid jakke på, sort tanktop indenunder, sorte jeans, og sorte converse sko. Hætten var slået op over hovedet, og jakken var lynet helt op. Nilles hår var løst, og havde en hvid fjer i sig. Hun havde en sølvhalskædr på med en lille sort fjer fra BlackStar. De sorte øjne var vågne... Opmærksomme... Hun havde dog også et bælte med en skede til hendes sværd.

Med hurtige skridt gik hun hen imod bazaaren. Der var en samlet flok mennesker omkring nogle telte der var på vej til at blive sat op... Og nogle vogne. Nille blev nysgerrig og gik derhen.

//sværdet er det i profilbillede.//

Ismay var i gang med at bakke på sin pibe, da et tøset skrig fra menneskeskaren fik hende til at kigge op. "Hun har et sværd! Vagter!" Råbet kom tilsyneladende fra en frastødende fyr der kom løbende hen af gaden og fik alle menneskerne til stirre. Gad vide hvad han havde rodet sig ud i?

Ismay gik hurtigt over pladsen, og skubbede sig så igennem menneskemængden er nu havde fået noget andet at stirre på. Hun tog et godt tag i sit tørklæde, imens hun kiggede efter denne mystiske kvinde med et sværd. Hvis hun var heldig var der ingen vagter i hørevidde, men hvis der var ville hun nok være i problemer. Og Ismay havde brug for noget til at underholde hende. Perfekt. Det ville også være en god idé til at gennemskue vagternes teknikker. Det kunne være at hun selv kunne bruge den information senere.

//Er drengen den mand som Nille truede? ^^//

Nille hørte udmærket godt drengens ord.. Hun gemte sig i klumpen af mennesker for at gemme sig for vagterne... Da menneskemængden passerede nogle vogne gik hun hen imod dem med hastige skridt, og gemte sig dér


//Undskyld! kort svar! D: //

// Ja, noget i den stil~

Siden Ismay holdt godt øje med den omtalte kvinde, opdagede hun hende med det samme, da hun forlod menneskemængden... og gik direkte over imod cirkusvognene. Hvad i alverden troede hun at hun lavede?! Der var ingen adgang for uvedkommende, hvad skulle stakittet ellers betyde?!

Ismay fulgte efter hende, gemt bag ved et par andre vogne. Hvis pigen ikke opdagede hende, ville hun træde frem fra en vogn, og stille sig foran hende med hænderne i siden. Hvis hun opdagede hende ville hun... well, gøre det samme.

"Hvad laver du her?" Ismay lød ikke ligefrem glad.

Nille lagde ikke mærke til en kvinde der gemte sig... Men da kvinden hoppede frem... Tog Nille hendes sværd frem, og holdte det beskyttende foran sig. Hun var blevet overrasket...
"Hvad jeg laver her?" Nille så surt på kvinden, men stak sværdet ned i skeden igen. "Jeg gemmer mig vel?"

Da kvinden foran hende pludselig trak sit sværd og pegede spidsen direkte imod hende, løftede hun afværgende hænderne og tog et skridt tilbage. Sværd? Helt ærligt. Hvorfor al den vold og trusler? Ismay fik det lidt dårlig tilpas med sådan noget.

Siden sværdet ikke ligefrem havde gjort hende i bedre humør, lød hun lidt knotten da hun åbnede munden og talte med sin rullende accent. "Hvis du prøver på at gemme dig, burde du nok følge med." Uden at vende sig om for at se om hun fulgte med, gik Ismay imod sin egen vogn. Da hun nåede derhen, kiggede hun sig om efter vagter, og smuttede ind af døren.

Sikke sur den dame var... Pff... Og hvilken mærkelig accent.. Hun var tydeligvis ikke herfra. Nille gik modvilligt med hende, og så sig over skulderen nogle gange. Hun gik med ind i vognen, og så på pigen.
"Hvorfor hjælpe mig?" Hun så spørgende på kvinden.

Ismay lukkede døren efter dem, trak gardinerne ned og skruede lidt op for den magiske lampe i loftet. "Fordi jeg ikke vil have dem til at rende rundt og tjekke hele cirkusset af, selvfølgelig!" Det var ikke fordi hun regnede med at de ville finde ulovligt indsmuglede varer eller tyvekoster, meeen... det betød ikke at der ikke var nogen.

Indenfor i vognen var der ikke meget plads, men plads nok til det Ismay brugte den til. Vægge og gulv var af noget rødligt træ, men loftet var malet som ét stort loftsmaleri af en gade med butikker og gamle, høje huse med lysende vinduer og altankasser. Langs den lange væg til højre, stod et bord med et spejl og en stor komode. Der stod en gylden og rød rumdeler bagerst i vognen, hvor man kunne se fodenden af en seng og et lille bord med tre stole og en lampe. Ved væggen til venstre stod et stort træ af en art, i en kæmpemæssig potteplante.

"Nå, velkommen til mit ydmyge hjem. Du kan få lov at blive indtil vagterne er væk, men så heller ikke længere. Man kan jo aldrig vide hvor langfingret du er." Tyv tror hver man stjæler. Ismay stolede ikke på den her pige, og hun ville ikke lade hende alene med hendes dyrebare souvenirs og nipsgenstande.

Den hvide fjer i det sorte hår var tydelig, og de sorte øjne var mistænksomme. Hun stolede ikke på denne kvinde... Men hun så rundt i hendes vogn. Hun rørte intet, hun ville ikke være uhøflig. Selvom hun ikke stolede på kvinden så betød det ikke at hun skulle ødelægge det hele. Nille så på kvinden.
"Jeg er imod man stjæler, så lad være med at tro jeg stjæler." Sagde hun, måske lidt uhøfligt, men helt ærligt... "Hvorfor bekymre dig om mig? Jeg kan beskytte mig selv." Sagde hun så, og lagde armene over kors. Kvinden/pigen så ud til at være ældre end Nille selv... Hun var ligeglad.

//Undskyld den lange ventetid.//

// No hard feelings~

Ismay lukkede øjnene et øjeblik, som om hun samlede kræfter. I det mindste sukkede hun ikke. "Ja, du kan sikkert holde styr på dig selv helt fint." Da Ismay vendte sig om imod pigen igen, havde hun også krydset sine arme over brystet. Hun skiftede vægten på sine fødder, og betragtede sin 'gæst' indgående.

"Hvis du så gerne vil slippe af med mig, så er du velkommen til at gå. Jeg tror bare at det ville være... en god idé hvis du ventede en smule." Hun havde ingen grund til at holde på pigen. Dog ville det være et problem hvis hun blev opdaget så snart hun gik ud, og så endte med at blive jagtet igennem hele lejren. Så kunne det være at Ismay blev nød til at hjælpe med at fange hende inden alting gik amok.

Nille følte sig lidt... Ja, hvad hed det nu? Hjælpeløs? Nej, ikke det. Som om hun afhængig af kvinden, eller sådan noget. Som om kvinden var den eneste der kunne hjælpe hende.
"Det kan jeg." Nille sukkede, og så roligt på kvinden. Sådan som kvinden betragtede hende på var en anelse uhyggeligt... Kvinden havde ret. Det var måske bedst at blive der... "Fint, men må jeg vide dit navn?"

Først uden at svare, vendte Ismay sig om og gik længere ind i vognen. Nede i bunden, ved det lille bord, lod hun sig dumpe ned på en af stolene og gjorde tegn til at pigen var velkommen til at følge med. På bordet stod en lille flettet kurv med noget der lignede brød og kager.

"Jeg hedder Ismay," sagde hun så, og åbnede sin jakke. Det magiske lys i loftet afgav en smule varme, og inden længe ville det blive for varmt til at have den tykke jakke på. "og som du måske kan regne ud, er jeg en del af cirkusset."

Nille tøvede... Hun følte sig ikke helt tryg... Men hvad pokker. Hun satte sig ned ved en af stolene, og lagde armene over kors. Det var tydeligt at se på hende at hun var utryg.
"Nille..." Nille følte lidt at hun måtte fortælle hende navn for at være høflig. Hun undgik at se Ismay i øjnene. Nille havde stadig hætten over hovedet //Tror jeg... Men ellers tager hun den på.//, og så rundt. "Ja, men... Hvad laver du så i cirkusset?" Spurgte Nille venligt om.