en lille tur i skoven? (( åbent emne))

Tid)) 16:00 ca.
Sted)) skoven i en lille lysning
Omgivelser)) træer og sne
Vejr))koldt og mørket var så småt på vej, og jorden er dækket af et lag tyndt sne

Luften var kold og skar gennem det øverste lag af hud, sneen lå stadig næsten uberørt på jorden og dannede et hvidt tæppe, over den før brune jord, træerne`s gerne bar et tyndt lag sne som let dryssede ned når vinden fik fat.
Skoven var stille den kolde eftermidag, kun et par ulves hyl ku hørers i det fjerne, samt et par hjorte som vandre hvileløst rundt efter føde.
I en lille lysning langt inde i den store skov kunne en spinkel men høj kvindelig skikkelse ses, den spinkle kvinde stod på et væltet træ og så søgende rundt, på vagt overfor fare.
Ved siden af kvinden på træets hårde bark ku en lang brun samt rød slange ses, dens skællede krop skinnede kønt. dens hovde var rettet mod kvinden og dens kolde mørke øjne så opmærksomt på kvinden imens dens sorte tunge heletiden kom frem fra dens mundvig for at lugte til luften.

Kvinden virkede ikke bange for det smukke væsen, faktisk satte hun sig roligt ned ved dens side og lod en spinkel smuk hånd glide hen over dens skælle krop.
Kvinden var iført en mørkerød kappe, og under den ku en stram sort top ses, som tydligt viste hendes smukke barm og tynde talje frem.
Hun bar også et par sorte stramme bukser hvor der var fastgjordt et mørkerødt bælte, hvori der sad en lang række knive fastgjordt samt et brunt tykt reb som lethang rundt om bæltet. På fødderne bar hun et par lange spidse støvler.

Hendes ansigt var smalt og utroligt fint i det uden den mindste fejl i den lysebrune hud, som fortalte at hun ikke var opvokset i dette land, hendes hår var lang og bølget, det uglede let men på en forførende måde der fremhævede hendes dyriske personlighed en helt del.
Hendes hår var mørkebrunt og matched farven på slangens krop, hendes øjne bar en mørk mystisk farve som man ikke helt ku se hvad var.
De bar et roligt blik som dog også var utroligt koldt.

Coran lo blidt men koldt og aede roligt slangen hen over kroppen, hun nød stilheden men begyndte dog så småt at kede sig. Måske man fik selvskab?

Som et spøgelse dukkede Dust op nærmest ud af det blå iført en blå kappe(Se billede) der dækkede hans krop med hætten over hovedet så man kun kunne se fra under næsen og nedefter han søgte som regel ud i disse områder fordi det var sjældent han stødte på nogen og derfor kunne han bedre være rolig når der ikke foregik så meget omkring ham! Det gjorde blandt andet at hvis en trussel var i nærheden af ham kunne han hurtigere mærke det men som han bevægede sig gennem skoven var det første han lage mærke til en ung dame og et væsen der forvirrede ham et øjeblik for først føltes det som et menneskelignende væsen men så kunne han mærke noget dyre agtigt over dette væsen hvilket fik ham til at kigge op i retning af disse 2 væsner han gættede på at ud fra den måde de sad på måtte denne unge dame være en santuine men selvfølgelig kunne han da godt tage fejl det kunne ske for selv den bedste!

Dog var Dust ikke lige just typen der havde så nemt ved at skabe kontakt til andre medmindre det angik missioner opgaver og andet så han var ikke særlig god til at virke som et godt væsen! Så Dust valgte med rolige skridt at bevæge sig gennem denne smukt snedækkede skov så man ikke kunne undgå at lægge mærke til ham han stoppede roligt ikke så langt fra hende og satte sig let ned i sneen som om han slet ikke kunne mærke kulden og trak vejret dybt for bedre at kunne nyde den dejlige ro og fred der herskede i denne skov!

Cora rejste sig elegant op hvorefter hun hoppe ned fra træet, og lande elegant på den snedækket jord, San hendes slange kigge nysgerrigt på hende hvorefter den hævede sig en smule op for at gøre sig større, slangen var næsten så lang som hun.
Hun smilede køligt og tog så sin kappe af for at lægge den på træet, før hun så tog en af de mange knive op.
Hun afslørede nu sin meget slanke krop som dog var smuk og utrolig smidig, samt let som ingenting. Hun studrede kniven kort før hun så kastede den op i luften, for så at gribe den bag ryggen da den faldt ned igen¤kig bag dig¤lød det i hendes hoved og det betød kun en ting San snakke til hende.

Cora vendte sig om og kigge søgne rundt da hun fik øje på en skikkelse, som sad på jorden et stykke fra hende. Hun løftede let kniven som en advarelse"hvem er du?"spurgt hun højt med en kølig dog kvindlig stemme, hun trådte et skridt nærmer men ku dog ikke se hans ansigt på grund af hætten.

Dust løftede roligt hovedet han kunne mærke det forbindelsen mellem denne smukke unge dame og slangen der lå på grenen den forbindelse havde givet udslag da slangen tænkte til Cora og det var som det var nok bekræftelse for ham om at hun var santuine han rejste sig roligt op og rettede sig roligt mod hende med en let bevægelse fjernede han sin hætte fra sit hoved så det tykke ar der bevægede sig ned af højre side af hans hoved kunne ses og hans ravgule følelses forladte øjne glimtede let *Hende her virker da lovende hende kan jeg godt lide* tænkte han roligt for sig selv og smilede så med et smil lige så følelses forladt som hans øjne!

"Vær sød og lægge den kniv på plads igen jeg har ingen grund til at angribe dig så vær rar ikke at give mig en!" sagde han roligt og lage hovedet let på skrå mens han snakkede "Og hvis du absolut vil vide det er mit navn Dust et hidtil ukendt navn i de fleste kredse og sådan foretrækker jeg det også! Må jeg have den ære at få af vide hvem jeg snakker med?"

Cora betragte ham indgående og lage hovdet endnu mere på skrå da han lod hætten falde ned, så hun ku se hans ansigt tydliger, det første hun så var hans ar da det var stort men så fangede hans øjne hendes, hans øjne var noget for sig måtte hun indrømme.

Hun så let ned på kniven da han talte hvorefter hun elegant satte den på plads igen, hun trak svagt på skuldren"man ved aldrig nu til dags, hvad folk kan finde på"sage hun undskyldene.
Cora gik et par skridt nærmer for bedre at ku snakke med ham, han virkede meget intresandt og han havde fanget hendes opmærksomhed, San som stadig lå på træet så vagtsomt på manden dog uden at gøre noget.

Hun smilede forførende til ham"Dust sikke et usevanligt navn"sage hun roligt med sin kolde forførende stemme, hun lage hovdet endnu mere på skrå"mit navn er Cora, og det derover er Sen"sagde hun roligt hvorefter hun så kort nikkede hen mod slangen før hun igen så på ham.

Dust gik roligt rundt om hende mens det fine snetæppe der dækkede jorden knasede under hans fødder hans øjne studerede hende let og han kunne ikke lade vær med at gå hen til hendes slange og kigge den dybt i øjnene uden at røre den eller gøre noget for at virke truende overfor dem! Han vendte sig om og placerede sig selv midt imellem dem nok et ret så dumt sted at stille sig hvis man havde skumle intentioner men det var trossalt ikke derfor Dust var kommet ud i denne skov han gad ikke slås lige nu medmindre det blev nødvendigt for ham så derfor forholdt han sig rolig med armene ned langs kroppen gemt under hans rejsekappe!

"Nej man kan aldrig vide i disse tider det er svært at vide hvem der er ven og hvem der er fjende men jeg kan forvisse både dig og din ven derovre at jeg ikke har nogen intentioner om at blive en af jeres fjender bare sådan uden videre jeg foretrækker at der er så få som muligt der kender til mig!" sagde han roligt "Hvad laver i egentlig herude udover at nyde dette dejlige kolde vejr og denne naturs skønne milde omgivelser?"

Cora smilede let til ham og fulgte ham med øjne da han vandre runt om hende, dog vendt hun sig let om da han gik hen til Sen og så ham ind i øjende, dog uden at gøre noget som helst. Sen stirrede tilbage på ham og stak kort tungen ud for at fange hans lugt og gemme den så, han ville ku genkende ham igen.

Cora ´smilede forførende da han vendte sig mod hende igen, hun nikke let"det er godt, det er så krævende at kæmpe"svarede hun roligt og hævede det ene øjnbryn let, efter hans andet spørgsmål"hmm den er svær, tro bare vi kom her ud for at få fred og for at tænke over fortiden"svarede hun let, hun undre sig over ham, han virkede utrolig mystisk især på hans måde han opførte sig på.

Hun vandre hen og satte sig ved siden af slangen, imens hun stadigt holdt hans blik i sidt"hvad med dig? hvad laver du her ude denne dag?"spurgt hun nysgerrig.

Dust smilede roligt over hendes bemærkning om at slås det var jo trods alt ret så sandt og han vidste ude mærket hvor meget en kamp kunne tære på ens kræfter især hvis man havde en stærk modstander eller en masse af dem for den sags skyld "Jeg gider som sådan ikke at slås jeg kom herud for at kunne slappe lidt af jeg støder sjældent på andre væsner herude og endnu mere sjældent fjendtlige væsner selvom det nu er forfriskende at møde lidt modstand en gang imellem!" sagde han roligt!

Han slap heller ikke hendes blik mens hun gik rundt om ham og satte sig ved hendes slange tvilling og han havde da ikke haft noget imod at Sen opfangede hans scent til senere genkendelse hvis det skulle ske at de mødtes igen hvilket det sikkert ville han gik spontant hen imod hende uden helt at vide hvorfor men stoppede så sig selv lidt fra hende han lage hovedet på skrå og smilede sit tomme smil igen!

Cora smilede let og lage hovdet endnu mere på skrå"jeg kan da godt gi lidt modstand?"sage hun letter forførende, da hun altid nød at forføre mænd lige meget´hvordan de så ud.
Det lå næsten til hende dog ville hendes mor nok aldrig ku li den måde hun opførte sig på, men hendes mor var død og ja hun tænkte ikke længre på familien.
Ikke efter de folk der havde bortført hende og ført hende til denne del af verden, de havde ændret den før søde og stille pige, til tøs der ikke fandt sig i noget, og som desuden var ret så lige glad med sin krop.

Cora så let på ham da han kom nærmer¤ vær forsigtig¤lød det fra Sen som holdt et vågent øje med ham, dog skruede hun bare op for charmen, hun sendte ham et forførende blik"hmm"mumlede hun letter drilsk.

Dust mærkede udsvinget i deres forbindelse igen og så let på slangen med et roligt blik "Jeg ved ikke hvad i tænker til hinanden men jeg synes stadig det er flot af en slange at den kan følge mig med øjnene når man tænker på at de fleste slanger har et ret så dårligt syn og derfor bruger tungen i stedet for!" sagde han roligt og rettede sit blik mod Cora igen! I hans tid var slanger noget helt andet de fleste slanger var farlige fordi deres krop alene normalt var dobbelt så tung som en fuldvoksen muskuløs mand!

Han missede dog lidt med øjnene da hun på en eller anden måde virkede forførende han vidste med det samme hun ikke kunne være succubus han havde engang været i nærheden af sådan en i sin egen tid og han slap kun væk fordi han fik dolket sig selv i benet så smerten distraherede ham fra denne succubus´es tillokkende evner
"Jeg tvivler ikke på at du og din tvilling nok godt kan finde ud af at slås det er derfor jeg ikke ligger op til noget jeg vil gerne slappe af lige nu hvis jeg kan komme til det!" sagde han roligt "Og i øvrigt bør du nok ikke flirte med en som mig jeg er ikke din type!" tilføjede han roligt

Cora så let hen på San og så igen på Dust"han kan heller ikke se dig så godt, men han kan se din skikkelse og ved hvor han nogle lunde skal fokusere"svarede hun let"og hvad vi fortæller hinanden bliver kun mellem os"svarede hun helt roligt og smilede drilsk til ham.

Cora lo let og rystede svagt på hovdet"jeg er ikke til nogle bestemt type´"svarede hun endnu mere forførende og lod øjne vile på hans, hun klappe let på den ledige plads ved sin side"sid da lidt ned?"sage hun letter spørgne.

Dust satte sig roligt ned ved siden af hende da hun tilbød ham pladsen ved siden af hende og så roligt på hende han havde mødt mange der havde et åbent sind omkring den type fyr eller kvinde de søgte men ingen af dem havde i sidste ende været til ham når de fandt ud af hvor farlig og følelses forladt han egentlig var! Dust var som en tids løs bombe han kunne eksplodere hvornår det skulle være hvis man bare kom til at irritere ham eller virke som en trussel overfor ham og når det ikke var tilfældet var han en udspekuleret nøjeregnende sindsforvirret galning der kun fulgte hans egne planer der var nærmest altid en mening med alt hvad han gjorde selv når det virkede så uskyldigt som at dukke op her i skoven her hvor Cora kunne opdage at han var tilstede!

"Tro mig det er sjældent du finder noget godt i mig og hvis du endelig gør kan du være forvisset om at det udspringer af min sygelige tankegang!" sagde han roligt og så lidt på San der vist stadig holdt øje med ham hvilket fik ham til at smile lidt den slange kunne da ikke være helt dum sådan at være paranoid over ham Dust var trossalt ikke et godsindet væsen!

Cora betragte ham let da han tog plads ved hendes side, hun ku fornemme på ham at han prøvede at bevise for hende at hun aldrig ville ku lide ham, dog var hun stædig som et æsel en dårlig side af hende men den var kommet efter de pinsler hendes bortfører havde påført hende.
Hun vendte blikket lidt frem og så en smule tænksomt tilbage i tiden, alt der var sket for hende var gået så hurtigt så hun næsten ikke ku følge med, hun rystede svagt på hovdet for at skubbe tankerne væk, for så igen at se på ham.

San ku ikke slippe den fremmeds blik, han ville beskytte sin søster for den fare hun blot lege med, det var godt hun havde ham for han hjalp hende altid, da han vare mere opmærksom end hende, under bortførelsen havde han været skjult og havde derfor ikke ændret sind som sin søster.

Cora smilede svagt til ham"hmm"mumlede hun let" denne verden er mærklig"mumlede hun så let, og afslørrede her med at hun ikke kom fra dette sted langt fra.

Dust som kun havde oplevet en fysisk ændring da han blev kidnappet til denne verden var stadig lige så sindssyg paranoid uberegnelig og gennemtænkende ond som han havde været før han blev kidnappet og det havde han ikke tænkt sig at ændre det mindste på for det var sådan nogle personligheds træk der havde holdt ham i live i næsten 600 år
"Tja den her tid er underlig teknologien er nærmest ikke eksisterende i forhold til hvad jeg er vant til dyrene er ikke særligt stærke i forhold til de dyr jeg er vant til der er ingen radioaktivitet ikke særligt mange ting jeg kan bruge til fælder som jeg er vant til at bruge jeg kan ikke lave mine eliksire lige så stærke som jeg kunne med de planter og ting jeg har her i denne tid og det er mega irriterende!" sagde han roligt