Bombe eller ej man skal ud Arason

Tid: 22:30
Sted: midt i parken
Vejr: himmelen mørk og stjernerne viser deres ansigt
Omgivelser: ikke så mange nogle få skumle typer

Bethany gik langs en sti, hendes hjerne arbejde på højtryk, men ikke at høre de stemmer fra folk som var parken hendes søgt svagt hendes tindinger det gjorde " tie stille" hvæsede hun alle de tanker pressede sig og hele tiden skiftede hun kneb øjnene sammen i smerte. Hun søgte et sted hvor der ikke var så mange så hun kunne få fred, hun også skifte folks føleser men for at gøre det skulle røre ved vedkommende, en ramte hendes arm og han ændrede med samme fra vred til venlig, sukkede svagt Hun var tilkende bombe det kun være spørgsmål om tid før et eller andet ville gå galt.

Arason komme løbende ind i parken hvor der var 4 dusørjæger efter
ham. han stoppet op og trak sit sværd mod dem de 3 mænd stod
klare til og dræbe ham "hold jer fra mig" råbte arason i det han sigte på dem med sit sværd han træk det og kæmpte mod dem de 2 var shapshifter og en var et menske
"vi må ikke dræbe ham der er flere penge for ham i live" sagde mensket til dem arason
var klar til og kæmpe

Bethany fik øje påp mand der kom løbende imod det sted hvor befandt sig inden de stoppede midt vejs og havde ikke opdaget hende fik manden, var tydeligvis i undertal hun løb hen den af mændene som var menneske hun greb fandt i hans lukkede sin øjn hun brugte sin evnen og mærkede hvordan kræften spredt sig i hendes sendt til sidst energien ind i hans krop, han stoppede op, følelsen hun havde tænkt på var at trist. Hun ville på den sende ham væk, drog tænnkte hun også følelsen af skyld. Manden trak sig væk Bethany gav slip. Hun åbende sine øjne kiggede lignede en der lige fået stjålet sit mest dyrbareste. Hun betragtede Arason smilede forsigtigt, hun vidste ikke hvad det var, men noget i hendes krop fortalte hende at det var ham hun skulle holde sig passe på for evigt, eller ihvertfald til han døde. Hun vendte sig imod de to andre hun kunne mærke deres tanker og det lyste ud af øjnene på, hendes øjne var nemlig spejle når læste tanker kunne andre se det fra dem. Bethany var bare ikke god til styrre denne og det havde sin ulemper.

Han kiget vredt på hende der havde redet ham "jeg kunne ha klarde dem selv"
sagde han og kiget vredt på hende han sætte sig ned på knæ og undersøgte jorden
for han kunne se hvor de var gåede hen han ville ikke lade dem flygte han sætte sin bue
op på hans ene hånd hvor han bagefter begynde og løbe efter dem han viste ikke
hvorfor han gjorde det men han gjorde det jo sådan var han og det ville aldrig ændre sig for ham det var han sikker på

Bethany blev stående, havde hun gjort noget forkert, men det havde jo følt så rigtigt, hun blev stående lidt vidst ikke rigtigt hvad hun skulle gøre. Hun skulle lige til at sige noget da han løb alt det han efter dem. Hun fulgte efter , hun kunne ikke lade ham gå hun bredte nervøst sine vinger ud idet et skrig unslap hendes læber. En dem der havde været efter havde nu kastet sig ned over hende. Hun anede ikke hvor han kom fra, men kommet det var han. " slip mig " sagde hun prøvede at skjule hvor panisk hun var. Hendes hjerte hamrede og hun kunne høre hvad vedkommende sagde til for meget hamrede det. Hun lukkede øjnene imens baskede kraftigt med sine vinger, dog skete der intet fordi mennske kroppen var for stor tyngende.

han vendte sig lynhurtiget om og sende en pil ind i hans
hjerte manden gav et skrig fra sig og Arason smidt ham ned manden
var ikke døde hans pil havde kun ramte i hans mave han kiget på manden der samlede hans sværd op men Arason var allrede fremme men han havde ikke opdaget dem der kom bage ham

Beth blev panisk ved tanken om han skulle døde viftede hårde med vingerne hun rædslagen for at han skulle komme noget til. hun vendte sig smule før tog sig " bag dig" halvråbte hun og håbede sådan at kunne redde sig selv.


// sorry men krea er som lort//

at stak manden ned og vende sig om og begynde med og kæmpe
mod de 2 andre men da de så hvad der var sket med deres leder
løbe de væk fra ham Arason svang sit sværd for at blære sig og inde så
med og få en skad han mærket smerten på hans hånd til det da han kiget på hans hånd sviede det han kiget op og smilte til hende inden han sætte sig ned
og kiget på hans hånd da han mærket smerten som var aftegnet i hans ansigt//iorden samme her//

Hun skyndte sig over til han kommet til skade, hun ville ønske at hun helende evner, men nej det hun ikke. Hun lagde svagt og forsigtigt en på han sårede hånd, et smertefuldt blik skar igemmen hendes ansigt. Hun havde fejlet hun kunne ikke beskytte ham svag " det er jeg ked af" mumlede trist.

"det skal du ikke være hvis ikke det havde været for dig var blivet dræbt nu"
svarde han og sendte hende et smil imens han kiget på hans hånd der var ikke
så meget der var sket med den det kunne ha været være "og det var min egne skyld med sværdet" mumlte han og kiget flovt op på hende hun havde reddet hans liv
det ville han ikke glemme hende få

Hun smilede svagt følte en form for forbindelse imellem dem, måske var det fordi hun var skytsengel. Hun lod svagt smil brede sig over hendes rosa læber " det er godt du er okay" sagde hun lod svagt en glide igemmen hendes hår " jeg er Bethany" svarede hun åndede lettet op. Hun ville holde det hemligt for ham hvad hun var ihvertfald end til videre.

han kiget op på hende og sendt hende et smil imens
han tænkte på hvad han skulle sigde om han skulle sigde hele
hans naven eller om han skulle komme med hans rygte naven eller bare hans
fornaven han kiget op på hende og håbede at hun ikke ville ha hans
naven men såfølige ville hun da det

Bethany behøvede ikke hans navn, det var ikke nødvendigt, hun vidste at han var den hun skulle passe og hvor og hvornår han fare ville hun kunne finde ham. hun smilede tilbage da så smilet. Inde i hendes hoved åndede hun lettet op, det måtte betyde at han apceterede hende. Hun rejste sig op. Imens hun svagt børstede sin kjole. Hun ville ham intet ondt bare beskytte ham. Hun vidste ikke rigtigt hvad hun skulle sige, men den pinlige stilhed der var imellem dem var ved dræbe den gode stemning " hvad var det de ville?" spurgte hun mente mændene som tidligere angrebet ham. Hun sukkede svagt og begyndte at gå hen imod bænk ikke så langt derfra.

Arason bliv ved liget og undersøgte det "de var ude efter min dusør jeg har nemlige gjorde mange dumme ting og det kan jeg ikke får lov til og fjerne fra mig ikke før nu mit naven er rensede og jeg blive ikke jagte mere med mindre jeg jo mødere flere folk der ikke kan lige mig hvilket jeg nok gør jeg er godt til og skaffe mig selv vanskligheder" svarde han og sende hende et smil

" så er det godt jeg er her" mumlede hun så lavt at man måtte angstrenge sine øre, hun smilede et varmt smil. Med tiden ville hun fortælle ham hvad hun var, men lige nu var det vigtigt at bygge forhold op til. Hun glæde sig til det bånd som mærked etil ham ville vokse.

han nikkede til hvad hun havde sagt måske havde han også været heldig
siden hun havde været der ellers var han nok kommet galt afsted hvilket han normalt gjorde han smilte og sætte sig på den bænke hun var ved han kløede sig på hovedet og smilte til hende

Hun kunne lide ham, ikke som kærste, men hun holdte af ham som om han del af hendes familie og hun ville gøre alt for ham. Hun var hans skytsengel og det vidste hun det var hendes job at beskytte ham ogb hun ville gøre alt bare han var sikker.

"tak for hjælpen og mit naven Er Arason Shadow Wolfwind" svarde han
og smilte sødt til hende imens han sætte ved siden af hende "jeg ville byde på made og kaffe hvis jeg havde et hus og noget mad men det har jeg ikke" sagde han og kiget undskyldene på hende

" det gør overhovedet ikke noget desuden kan jeg ikke lide kaffe" svarede hun med et grin, hun havde aldrig lært sig at drikke kaffe. Hun smilede svagt imens hun trak ham mexd op at stå, "kom" sagde hun og trak i ham. Hun ville vise ham et sted hvor han altid ville være velkommen lige som hun var det.

han kiget på hende og nikkede og fulgte med hende hvor skulle de dog hen det ville være sjovt og se hvor hun boede hun så også meget godt ud men de var vist lidt for gammel til ham virkde hun til men ellers så hun ud til og ville være en man bare ville flve på for at kunne være sammen med hende han smilte og fulgte efter hende han smilte imens han gik med hende han smilte og lagde mærke til hende virklige meget

De gik nogle gader før hun stoppede op foran et ældre hus, hun trak ind af døren " hej Bedste" sagde hun kiggede ind i stuen iden sad en ældre dame.
damen var ikke rigtigt hendes bedste, men det var ikke hendes rigtige bedste hun havde fundet i en gyde næsten død og havde taget sig af hende. Hun smilede og trak Arason ind stuen så hun kunne se ham " dette her er Arason" sagde hun og smilede hun vidste allerede hvad hun ville sige, men afbrød hende " må han godt blive sammen mig oppe ovenpå?" spurgte hun satte hen til sin bedste hun hviskede svagt en den gammel kvindes øre og forklarede hende at det var ham hun skulle passe på fordi hun jo var en skytsengel. Kvindens øjne lyste op og nikkede med det samme. Bethany smilede og trak ham med op ovenpå, hele over etagen havde hun fået af den ældre dame til bo i. Hun grinede svagt og vidste ham værelset han kunne bruge nå han havde lyst. Det lå lige ved siden af hende. Værelset var ikke så stort som hendes, men det virkede " her kan du bo når du har lyst" sagde hun og gik ind på sit eget værelse.
Hun lagde sig på sengen på maven og fødderne oppe luften.

han rømede da de komme ind og hun gik over og hvisket noget til hendes beste mor han smilte og kiget ned i jorden fordi han også rømede da hun træk ham med oven på han kiget ind på værlset som hun åbent døren til hun var så sød ved ham han var ved og blive splitte nu han havde jo allrede en men nu måtte han se hva der ville ske mellem dem han sætte sig og rørte ved hans ar efter han havde tagede han trøje af

Da han tog sin tøje vvar det hendes tur til rødme, men det varede ikke længe før hun måtte hen røre ved det. Hun spurgte ikke om det, men ville inderst gerne vide hvad der sket, hun følte sig helt paf, hun smilede svagt. Hun kunne lide ham, men hun kendte ham ikke og hun havde aldrig haft nogle følelser før. Hun fortalte ham. På tidspunkt skulle hun nok fortælle ham hvem hun var hvad hun, men lige nu ville bare lære ham at kende. Hun følte sig tryg og mindre nervøs og gernert i hans nærvær " fortæl mig noget mere om dig selv" sagde hun og lyd åbentlyst nysrrig.

han kiget på hende og smilte det var dejligt varmt da hun rørte ham han sukket da hun rørte hans ar han lukket øjnde da hun også rørte ved det imens han sukket og der var et smil på hans mund han smilte og kiget over på hende med hans blå øjne "jeg er vokse op med søskende og en af dem er stadig i live min famille blive ellers slagte af vampyre det er sådan set det" sagde han og kiget ind i hendes øjne han viste ikke hva der var hende men han trode selv at der var et stærkt bånd melle dem han prøvet og se hendes øjne farve imens hun havde rørte ved hans ar,

Hun smilede svagt hun vidste ikke at hende berørninger havde den effekt på ham som den havde, men hun vidste at deres bånd allerede nu stærkt, men det ville blive stærkere det vidste hun. Hun stoppede sine berørninger og betragtede ham ganske kort inden hun vendte ryggen til ham. Hun ville så godt fortælle ham noget om hende, men kunne kun huske at hun blevet fundet i en gyde, det først fornyligt at hun fundet ud af at faktisk havde en familie som holdte af hende.