Vil du låne mig dine evner, eller skal vi lave en aftale? (Christian)

S: kroen det vilde svin
O: borde, stole, folk.
T: aften
V: udenfor er det koldt, småregner. Indenfor dejlig lunt.

Sean trådte ind i kroen og brugte et øjeblik på bare at lade varmen omslutte sig. Kulden udenfor havde farvet hans kinder røde, så han så overraskende frisk ud, som han stod der. I almindelige jeans og sort jakke.
Han lynede dog snart sin jakke op og tog den af, da han gik op til baren og smed den over rygstøtten. indenunder havde han en sort t-shirt. Det mørkebrune hår havde været redt lidt tilbage, men efter han havde været udenfor, strittede det let i alle retninger, mens pandehåret som altid gled ned over hans pande.
Armbåndet dinglede om hans håndled og han så på det et øjeblik med et lille smil, da han bestilte en øl, som han fik lidt efter. Han lagde nogle mønter og tog en tår af sin øl.
Hvis hans mænd havde talt sandt...Skulle han kunne finde en bestemte person i byen i dag. Han havde været rundt og lede, efter hvor hans mænd sidst havde set ham, men de havde mistet han af syne for en time eller to siden. Han ville have hevet hovedet af dem for deres uduelighed! Først kunne de ikke finde den ene, så ikke den anden! Han lod hånden glide gennem håret mens han tænkte.
Han havde sørget for at sprede mænd ud over udkanten af byen, i håb om at opdage hvis han forlod byen. Det var vigtigt de fandt ham...Han smilte kort.
på en måde forstod han godt hvis hans mænd ikke gad lede efter ham. Han var vampyr og de var sikkert bange for at blive opdaget og suget tomme. I hvert fald menneskerne af dem. Men de burde også have lært ikke at sætte spørgsmål ved hans ordre!
Han ville drikke denne øl og tage ud og lede videre. Han blev jo nød til at gøre det selv...

påklædning en sort T-shirt, en sort læderjakke og et par hullede jeans

han gik med hurtigt skridt gennem byen, men stoppede op da følelsen af at blive overvåget nåede ham. kort så han sig over skulderne, hvem end det var så ville de ikke findes, men lugten af dem var overalt og om de så havde stået frit fremme eller gemt sig bag et par skralde spande havde det haft samme effekt.
med rullende øjne kørte han frustreret en hånd igennem håret og ignorerede fuldstændig dem bag sig, men et ondt smil spillede sig på hans læber da han forsvandt, var spurtede afsted.
han stoppede op flere km væk, han trak vejret duft, indsnusede luften...ingen, han sukkede og gik afslappet mod kroen, han havde hørt om stedet men havde ikke været der før...ja før nu. han åbnede døren og så skødesløst rundt, han havde virkelig brug for at drikke sig i hegnet, bare for at slippe for et par mareridt eller to, f. eks det faktum at han havde kysset hende, troet det var en anden, men...et suk forlod hans læber og han gik op mod baren med selvsikre skridt "en øl tak" han lænede sig op af bordet, mens han så på bartenderen med et neutralt udtrykke

han sukkede svagt, da en af hans mænd gik ind bag ham og hviskede noget i hans øre. Var væk lige så hurtigt som han var kommet. han var van til det, det var nogen gange den eneste måde at opnå oplysninger på. Han drejede rundt i stolen og lod blikket glide over omgivelserne.
Manden...de havde fundet ham igen, men mistet ham af syne lige så hurtigt. Han lod blikket glide over kroen, da han fandt sin mand, som sad ovre ved vinduet og spillede terninger med nogle andre. Han smilte svagt og rystede på hovedet, da han drejede hovedet over mod den nyankomne.
Og nåede kun lige at skjule sin overraskelse. Billederne...Det var den samme mand, som de havde jagtet det sidste stykke tid.
Han drejede rundt igen og tog en tår af sin øl, mens han fik styr på tankerne, da han så vendte sig roligt om mod manden.
"så det er her man skal finde dig" smilte han, som om de var gamle venner der netop så hinanden. Han smed nogle penge på bordet for hans drik.
"Mine mænd har jagtet dig i noget tid, men de er lidt sløve i det...Men sikke et held. Jeg ønsker at tale med dig" han lod blikket glide ned over manden et øjeblik. han lugtede af vampyr.
"Jah, du er da manden med evnen til at finde andre, ikke?" han lænede sig lidt frem, så han kunne sige det dæmpet. Der var ingen grund til at blande andre ind i det.

han tog imod øllen med nik, men da en mand smed penge som betaling, tog han hurtigt fat i dem og vendte sig om mod ham "jeg har ikke brug for dine penge" han lagde dem på bordet og smed sine egne hen til bartenderen, hvorfor skulle han tage imod penge fra en fremmed, og lige nu var han ikke i synderligt godt humør, ikke efter alt det der var sket de følgende dage.
han rynkede brynet og så på ham "så det var dine mænd der fulgte mig her hen, så har du sgu ikke trænet dem særlig godt, deres lugt afslørede den hurtigere end noget, de kunne havde stået og viftet med armene det havde givet samme effekt" han rullede med øjnene og tog en tår af sin øl.
han hævede øjenbrynet og så lettere overrasket på ham "aha og hvad kan jeg og mine evner så hjælpe dig med, hvem skal du have fundet" spurte han neutralt, dette var ikke ligefrem hvad han var vant til, normalt lod folk ham være i fred, ikke fordi han havde et ry, men hans blik, de kolde øjne fik tit folk til at gå igen.
med armene over kors, så han næsten overvågende på denne mand, en fremmed mand der åbenbart havde ledt efter ham, brug virkelig dårligt trænet mænd til at luske efter ham og nu...han rystede på hoved og huskede følelsen af at ville knække nakken på en af dem, eftersom at de pissede ham pænt meget af og han var som sagt i et meget dårligt humør, at lade sine indre dæmoner for lod til at komme frit frem var ikke lige noget han ønskede

Han grinte let.
"De skulle bare finde dig, sørge for du forblev i byen og fortælle mig hvor du var, når jeg havde brug for det. Men jeg giver dig ret. De har gjort et ret sørgeligt job" svarede han ærligt og tog en tår af sin øl, fuldstændig ligeglad med hvad han havde gjort med pengene. penge betød ikke meget for ham, da han efterhånden havde tjent en del ind.
Han så lidt på ham. De hårde øjne, den afvisende attitude...Det rørte ham ikke. han var van til det.
"Jeg skal finde en, som nægter at blive fundet. Hans navn er Leon Brown. Et typisk navn. Men han...Ved nogle ting, som det er ret vigtigt for mig at få at vide. Men han er stukket af. Han er slet ikke så dårlig til at skjule sig, men hvem ved? Måske har mine mænd været sjusket igen. Det er jo ikke godt at vide" smilte han let og holdt sin opmærksom på manden.
"Nuvel, vil du hjælpe mig?" spurgte han direkte.

han trak på skulderne "du skulle bare for dem trænet ordenligt, så ville de vide hvor de skulle stå, opholde sig uden at blive opdaget" han vendte sig mod ham og tog endnu en tår af sin øl, den dejlige berusende drik bredte sig rundt og han sukkede svagt.
stille hævede han øjenbrynet, spændte i kæberne og lagde hoved på skrå "Leon Brown siger du, fortæl mig om ham, har du noget stof et eller andet han har gået med, noget hans fært stadig er på" spurte han og stillede sit glas tilbage.
hvem end denne Leon var, så var færten det vigtigste, ellers var det umuligt at finde denne mand, hvilke informationer mod han holdte på og hvad var det ved ham som var vigtigt, for ja måske var der mere i spil end lige netop disse informationer, han nu engang havde på sig

Han smilte svagt.
"for nogle af dem er det deres første job. Tror du jeg har tid eller tålmodighed til at lære dem noget som helst? de må selv lære det." svarede han en anelse kort og smilte let.
"Gør de tingene forkert, skal de jo nok dø. og på den måde efterlader det kun de bedste." han trak lidt på skuldrene.
"Men det var slet ikke det vi skulle diskutere." Det overraskede ham lidt hvor nemt manden gik med til at hjælpe. Men måske kom det senere, det besværlige eller betalingen.
Han trak en lille pose op af en af lommerne på sin jakke og lagde den på bordet.
"Det er hvad vi nåede at skaffe" svarede han. posen indeholdte nogle rester fra mandens tøj, et enkelt smykke han havde haft.
Manden var flygtet, han havde prøvet at slette så mange spor som muligt, klogt nok, men en af Seans mænd havde været hurtigere og havde skaffet disse småting inden det hele var væk. Normalt ville de have brændt det, men så var rygtet om en vampyr, med en helt formidabel evne, kommet...

han nikkede stille "det lyder også som den bedste måde, så kan de lære hvordan det hele fungere" sagde han anerkendende, dette lød som den helt rigtige måde for ham, at vise dem at de skulle gøre tingene rigtigt ellers ville de lade livet og dø.
han hævede brynet "muligvis ikke, men alle kort på bordet, denne mand fortæl alt om ham" han holdte vejret og så på hvordan han trak posen op "så dette er hvad der er tilbage, hvornår havde han berørte han denne sidst" spurte han alvorligt.
han lagde hoved på skrå, betragtede denne mands ansigt, han var helt klart ikke menneske, men okay det havde han vidste allerede inden han begyndte at tale, lugten afslørede alt. han knyttede næverne og savnede følelsen af buen i sin hånd "er han et væsen, varulv eller varmblodet" spurte han og rynkede brynet

"hmmm..." svarede han bare. Han var her jo ikke for at diskutere sine mænd. så derfor gik han bare direkte videre.
"Han har sikkert rørt ved det for ca. 2-3 dage siden. Vi skulle jo lige finde dig" smilte han svagt.
"Han er shapeshifter. Hans dyr er en ravn. Han er ung, lidt uerfaren, men med gode instinkter. Hans evne er at høre folks tanker. Dog kun hvis han selv ønsker det. Han gemmer sig sikkert et eller andet sted, alene. Han er sikkert en smule skræmt eller mistroisk lige nu, nok også forvirret. Over at vi jagter ham på den måde" han smilte lidt ved det og tog en tår af sin øl.
"Ellers...hans far døde for nogle år siden, noget med nogle tyverier, de er nemlig fattige. Hans mor har kæmpet for at holde dem begge i live, men sidder ligenu alene derhjemme og frygter for sin lille dreng...Han er alenebarn. Er der andet du vil vide?" smilte han og så på vampyren.

han nikkede og holdte posen i hånden "shapeshifter siger du...en ravn" han nikkede og indprintede sig næsten alt den information han fik af vide, det kunne hjælpe i sidste ende når det hele sad sammen og var som det skulle.
et smil dukkede op på hans læber "det skulle ikke være så svært, det udfarende ved ofte ikke så meget, jeg kan finde stedet, snige mig ind og når han så ser den anden vej, løbe jeg hen og bedøver ham" forslog han og og hævede spørgende øjenbrynet, han havde endnu ikke åbnet posen da lugten ikke måtte forsvinde, den skulle være i posen indtil han havde sagt god for aftalen og begyndte sin jagt.
han så tænksom ud "med i live mener du så uskadt eller må han gerne få et par mindre skader, for hvis han kæmper imod hamre jeg ham altså en" advarede han og kørte en hånd igennem håret, han tømte sit glas og strakte sig kort så det sagde knæk hele vejen op igennem rykken

Han smilte lidt og så på ham et øjeblik.
"så længe han kan tale og ikke mister hukommelsen, er jeg ligeglad med hvad du gør" nikkede han så. Det vigtigste for ham var at få drengens oplysninger. Han tog endnu en tår af sin øl og lod kort blikket glide over de nærmeste omgivelser. på folk der snakkede, drak, spiste og grinte sammen. Nogle der spillede og nogle der var irriteret eller måske ligefrem sure. Altså en typisk dag. For dem. Og enlig også for Sean.
Han lod hånden glide gennem sit hår og så lidt på vampyren ved siden af sig. Han var god. En person han godt kunne bruge blandt sine mænd. Men det gad ham nok ikke.

han nikkede stille "okay..det skulle jeg nok kunne klare" han lagde posen ned igen og betragtede manden ved siden af ham nøje "jeg går med på dette, men først...hvem du er, jeg tvivler på at det er alle, der høre om mig og da slet ikke mande der gider at bruge så meget tid på at finde mig" han lagde armene over kors "så hvem er du dæmon" med hoved på skrå så han på manden med et alvorligt udtryk, nok havde han da helt klart været interesseret i dette job, men nej han sagde ikke ja til hvem som helst, denne evne af hans, den blev brugt dengang for mange år siden og den bragte kun slemme miner frem...så dette havde bare at være vigtigt

Han grinte let og nikkede lidt.
"Åh, så du er interesseret?" smilte han, som om han bare havde ventet på det.
"Folk kalder mig mange ting, men min mor kaldte mig Sean. Så jeg har grund til at tro det er mit retmæssige navn. Jeg lever af opgaver, folk giver mig. Jeg klare disse opgaver, til gengæld for jeg penge, tjenester eller andre gode ting ud af det. Gennem tiderne har jeg kæmpet op i en hel god stilling." han trak lidt på skuldrene. hvad skulle han ellers sige? Han kunne ikke forklare hvem han var på andre måder.
"Og nu har denne dreng nogle oplysninger, som jeg skal bruge. " han så lidt på vampyren.
"For at finde nogle personer og klare en opgave jeg fik for 2 uger siden. Den har været noget så drilsk" smilte han.

han trak på skulderne "dette tilbud lyder godt, altså bortset fra at jeg ikke har hørt hvad jeg får for og det har bare at være en god grund og god betaling for disse evner har jeg ikke brugt siden jeg var i min...dræber periode" han krympede sig svagt da han huskede hvordan han dengang koldblodigt slog alle og enhver ihjel, gravide, børn og voksende alle ville dø hvis de kom for tæt på.
han lænede sig til siden og nikkede "aha Sean siger du...men ja jeg kan se hvad du mener, uden drengen her kan du ikke finde disse personer og altså ergo ikke klare opgaven" han nikkede stille og i bund og grund lød det jo fint nok, men at han virkelig skulle ind og lede efter noget han ikke havde gjort i lang tid, det kunne være hårdt, men så skulle han vel bare se hende igen, hun var jo den eneste som holdte ham menneskelig

Han smilte lidt.
"Selvfølgelig skal du have noget for det. Hvad er din pris?" spurgte han. han kunne skaffe mange ting og havde masser af penge...
Han studerede nysgerrigt vampyren her foran ham. Dræber periode? Nåe ja, vampyrer havde vel også en tid hvor de mistede kontrollen...Han kendte det godt, bortset fra det nok ikke helt var det samme. personligt gik han kun efter kvinder, af en speciel grund. Men da han var ung, havde han jagtet mange forskellige kvinder og fortrængt sine følelser. det virkede stadig, selv om de fleste af hans følelser altså var begyndt at vende tilbage...Og han kunne ikke finde ud af om det var godt eller skidt, for det meste havde de kun givet problemer.
Han sukkede svagt, næsten uhørligt. Nå, det var vampyrens problem. det var ham selv der havde lagt op til at klare opgaven. så det forventede han også.

han nikkede stille "godt, altså jeg har ikke brug for penge dem har jeg allerede nok af i forvejen...jeg vil have kvinder" hans smil blev større selvom det smertede ham at skulle gøre det, var han ved at blive godt træt af at skulle være så pokkers sød hele tiden "jeg vil have omkring tyve, nogle som kan tåle at blive bidt, og måske endda dræbt" han trak på skulderne, sådan var verden vel, nogle skulle dø så andre kunne leve.
han lagde armene over kors "fortæl mig, er du en slags leder eller har du en leder du følger" spurte han med en nysgerrig mine

Han grinte let. kvinder var det eneste han ikke ejede, men som han let kunne skaffe.
"Åh, jamen det kan vi da godt sige. Hvor vil du have dem leveret?" smilte han let. Manipulation, at love dem summer for at følge med og bruge sine forførende evner, kunne alt sammen skaffe mange slags kvinder, forholdsvis let.
"Begge dele. Jeg er fri, jeg hader autoriteter, men jeg er samtidig med i klan, som en højre hånd. Så i teorien har jeg en leder. Og er selv en. Jeg leder over alle mine mænd" svarede han let. Han hade autoriteter og folk der ville bestemme over dem. Han satte pris på selv at vælge hvad han skulle. Og han elskede tanken om kun at gøre som folk bad ham om, hvis de havde fortjent hans respekt. Han var ligeglad om personen så var en konge. Han ville intet gøre for denne person, før denne havde bevist sig sin stilling værdig. Og sådan var det bare.

Sean skrev:Han grinte let. kvinder var det eneste han ikke ejede, men som han let kunne skaffe.
"Åh, jamen det kan vi da godt sige. Hvor vil du have dem leveret?" smilte han let. Manipulation, at love dem summer for at følge med og bruge sine forførende evner, kunne alt sammen skaffe mange slags kvinder, forholdsvis let.
"Begge dele. Jeg er fri, jeg hader autoriteter, men jeg er samtidig med i klan, som en højre hånd. Så i teorien har jeg en leder. Og er selv en. Jeg leder over alle mine mænd" svarede han let. Han hade autoriteter og folk der ville bestemme over dem. Han satte pris på selv at vælge hvad han skulle. Og han elskede tanken om kun at gøre som folk bad ham om, hvis de havde fortjent hans respekt. Han var ligeglad om personen så var en konge. Han ville intet gøre for denne person, før denne havde bevist sig sin stilling værdig. Og sådan var det bare.

han nikkede "jeg bor....nej vent lidt hvad med her" han slog armene ud og så på ham, ikke i sine vildeste drømme ville han afgive sin adresse, det var en ting han bar tæt, nok kunne han vel blive forfulgt, men dette stoppede ham stadig ikke fra at sige nej.
han nikkede "en klan siger du, jeg har hørt der skulle være mange klaner her, men hvordan er din, hvad sætter i højest, sødme" han rullede med øjnene over ordet, jovist var han vel sød, men han var også en koldblodig dræber, en dræber som kun blev holdt i skak af en kvinde, en kvinde han ville gå i døden for.
hvorfor han lige spurte ind til denne klan og denne mand var vel for også at få nogle informationer om ham, måske kunne det være...sjovt at komme i en klan, bare den var uforstående med hvordan han var

Han smilte svagt.
"åh, ikke helt. klanen beskæftiger sig med tyverier. At stjæle. Det er jo en kunst i sig selv. Alt fra penge, til våben, til sjældne og magiske genstande...Hvad som helst" smilte han. Set i hans øjne var det nogle hyggelige tyverier at beskæftige sig med. Men nogle af tingene de havde fået fat på, var ret sjældne og ret fantastiske at se på. Folk ville give mange ting for nogle af de ting de ejede.
Alle Sean små opgaver var noget han klarede ved siden af, sin egen forretning. Som inkl. alt fra informationer, tyverier og mord.
Han så lidt på Vampyren, men kiggede så ned på sin mand, som stadig sad og spillede. Umiddelbart havde han snydt, for han havde den største bunke småpenge.
"Josef!" kaldte han gennem rummet. Manden så op, sammen med de mænd der sad rundt om ham. Sean kaldte ham over til sig og han kom over til dem.
"20 kvinder. Saml 20 kvinder. Stærke kvinder, som kan holde til noget. Gennemsøg hele byen om nødvendigt. Lov dem gule og grønne skove, hvad som helst. Bare de kommer her og uden så meget som en skramme. Kan i finde ud af det?" spurgte han og så på sin mand. Han så tænksom ud et øjeblik, men bukkede så let, med et lille smil.
"Javel" og så forsvandt han ud af døren.
Sean så han på vampyren igen.
"Var der andet du ville vide?"