A new face- Arycia

Sted: Midt i skoven

T: 17.42

Vejr: mørk himmel, ku godt lægge op til regn.

Omgivelser: træer, nogle enkelte dyr, ingen mennesker eller andre form for racer.


Cam gik langsomt, stille og roligt, gennem skoven, han var kun iført sorte bukser,sko t-shirt og sin tykke jakke som var åbent over skuldren havde han en taske. han var i sine egne tanker, og kigget stille rundt for at finde et sted hvor han kunne male, uden at blive for beskidt af jorden.
han lænede sig stille op at et gråt træ, han tog stille en stor blog frem, pensel og noget blæk, og begyndte at male. han lukkede øjnene i, imens han forstillede sig hvordan hans liv var. en lillee tåre trillede ned ad kinden. han tøret den hurtig væk, og begyndte at male en ulve flok der løb igennem skoven, nogen ulve unger legede, hen af græsset.

Det var allerede blevet mørkt og Arycia var gået en tur, hun havde selvfølgelig sin violin med som hun faktisk allerede spillede på mens hun gik igennem skoven, hun lavede nogle små danse trin mens hun gik og nynnede med på violines melodi, den var blid og beroligende, lige til at falde i søvn til, hun kom dansende og nynnende forbi en fyr som sad oppe af et træ, men hun havde ikke lagt mærke til denne fyr så istedet for at stoppe som man normalt gjorde når der var en i nærheden spillede hun blot videre og dansede, men hun gik ikke videre hun blev på stedet, et stykke tid og begyndte så at gå videre.

han begyndte uden at fjerne blikket fra bloggen, at fløtje til milodien, han var så meget inde i at male, at han ikke havde bemærket pigen, eller udret sig over milodien, der var kommet ud af det blå. han bladrede videre, og begyndte at male, et minde om sin familie, engle der havde fløjet rundt i luften, og var harmoniske, med hinanden omkring et varmt bål.

efter lidt, tid gabte han lidt, og var blivet lidt søvnig, og det var der han fik øje på pigen lidt længere henne, og han undret lidt over hvad hun lavede, han havde aldrig set nogen som hende. han råbte stille og roligt til hende "flot milodi" og smilte så man kunne se hans vide tænder.

Arycia fik et chok da en råbte til hende det gav et sæt i hende, hun stoppede med at spille, danse og nynne, hun vende sig om og fik øje på en fyr som sad oppe af et træ, hun smilede tøvende "Øhm... Mange tak" hun satte violinen om på ryggen i et slags spænde lavet af pels og havde stadig buen i sin hånd, hun betragtede fyren, men det var begrænset hvad hun kunne se fra den afstand da hun havde været ved at gå, hun spekulerede over hvad hun skulle sige, skulle hun sige noget.. Ja det skulle hun jo næsten, "kan du spille violin" hun anede ikke hvorfor hun spurgte om det men det var lige det eneste hun kunne komme i tanke om at spørger om, når nu han havde rost hendes melodi som kom fra violinen og ligesom havde bragt et emne på banen.

han smilede bare, lagde sin blog i tasken og rejste sig stille og tog sin taske op over skuldren og gik imod hende såden han ikk behøvede at råbe. "det var så lidt" sagde han. han smilede lidt og klødede sig lidt i nakken. "ikk professionel, hvis det er det du spørger om sagde han lidt grinende. han kom stille i tanke om at han ikk havde præsentede sig selv, og rakte hånden stille frem imod hende. "cam" sagde han og kiggede stille på hende.

Hendes blik fulgte ham da han kom tættere på hende, hun kiggede lidt usikkert på ham da han kom hen til hende men slappede lidt mere af da han svarede på hendes spørgsmål. Hun nikkede forstående til ham, violin var også et meget svært instrument at spille på der var ikke mange der kunne spille på violin. Hun tog hans hånd da han rakte den frem og præsenterede sig selv, det havde hun faktisk glemt, *Cam* hun gentog det nogle gange inde i hovedet og smilede så venligt til ham "Arycia" sagde hun roligt og tog sin hånd til sig ikke sådan frastødende hun tog den bare til sig, de kunne jo ikke stå der og give hinanden hånden hele dagen, "hva laver du her ude vis man har lov til at spørger" hun kiggede spørgende på ham.

han puttede stille sine hænder i lommen og smagte lidt på hendes navn, og syntes det var en lidt underligt navn men han kommenterede det ikke. han stod stille et øjeblik.
"hved jeg enlig ikk, er lige flyttet til så ville bare se skoven, og se om der var noget jeg fik lyst til at male" sagde han roligt og begyndte selv at undrer sig hvad hun lavede her ude i skoven. "hvad med dig selv, du ligner ikk lige frem typen der er vild med dette sted" sagde han og lod som om han tjekket hende ud med et lille grin.

Hun kiggede på ham og havde begge hænder om sin bue så den var foran hende, hun smilede til ham, maler han, interessant nok hun kunne også godt lide at male men det blev bare rigtig grimt, "hyggeligt" det var da hyggeligt at side og male i skoven, skoven var også et perfekt sted at male. Hun grinte lidt af hans spørgsmål hun lignede ikke typen der var vild med det her sted... Skoven var hendes hjem, "Jeg gå bare en tur og samlet tanker, og til din information så bor jeg i skoven" hun smilede til ham, hvorfor lignede hun ikke en der kunne lide skoven... Den tanke skubbede hun væk.