Try me //Arycia//

omgivelser: Masser af forskellige racer mest orker dog, larm og musik. der er gang i den denne her gang.
vejre: storm fuld aften med masser af regn og torden
sted: Kroen det vilde svin
tid: 22:00 ca
tøj: sløset beskidt tøj med nogle få blod pletter

han sad stille op ved baren og passede sig selv, det var første gang han var her og måtte lige se hvordan det er her. han started let ud med en lille øl for lige komme ind i humøret, han kunne tydeligvis høre nogle orker der larmede med deres kros det irretert ham lidt. han sukkede lidt det ville jo ikke være første gang han har slået en hel flok orker ned. han vænede sig rundt og så på nogle friske unge piger nok der omkring de 15-16 år, han smilte bare og nydt lidt at de morde sig. det gjorder en af de mange fulde orker også og begyndte at ligge lidt and på dem, han holdt godt øje med dem nu og smilte bare. han kunne mærke varmen i hans krop. "det her skal nok blive godt" sagde han lidt til sig selv og så ud som om at det her intrerseret ham, en af pigerne prøvede at få hjælp mens orken bare holdt fast i hendes arm, men Sindra gjordere ikk noget det var ikke tiden til at slå til endnu. han så lidt på orkens flok de så lidt fulde ud men ikke nok til at han nok kunne vinde. men han brudt ind da orken prøvede at rive tøjet af den lille pige, han tog fat i orkens højre hånd og begyndte langsomt at brænde den. "bland dig uden om menneske sagde orken og kyllede Sindra gennem lokalet, han kom ikke så galt til skade. han røstede lidt og smilte lidt "det her skal nok blive sjovt" sagde han og knækkede let sin nakke, mens han stormede hen mod orken hvor der langsomt blev flammer i hænderne på ham. alle dem der var i lokalet undtagen orken og Sindra og den lille pige var nærmest inde i en ring, orkens venner stod bare og råbte. det gjorder alle, allesammen hæppet på orken. han sukkede lidt "kom an" sagde han, han begyndte at danne flarmer da orken kom hen mod ham, han brugte sin fart og smidighed til sin fordel. han havde jo trods alt kæmpet mod orker før og især nogle der har fået alt for meget at drikke, indtil videre så det ud til at Sindra ville vinde men hans held gled langsomt væk og han var ved at være træt, orken havde fået mange skrammer men så ud til at stadig være frisk *det må være alkoholden* tænkte han og prøvede at få nogle kræfter inden han blev slået til jorden, "dør jeg nu" sagde han hviskende og lukkede sine øjne. da han lå på jorden og tænkte at nu skulle han dø

[For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

Hun sad ved et hjørne, godt gemt for en hver, der var ikke mange der lagde mærke til hende. *Perfekt* sagde hun og tog en tår af sin varme kakao, hun lige havde bestilt inden hun satte sig et sted langt væk fra hele denne gruppe.
Der var så mange skumle typer her. Hun havde endnu ikke kunne mærke nogen engel, udover faldne, som gjorde hende endnu mere utryg. Så var der mange dæmoner også, og så et par mennesker og orker... Selvfølgelig, de skabte altid ballade.
Og som hun tænkte den tanke færdig, kunne hun høre noget ballade i den anden ende. En orker, og et menneske? Hvad pokker ville et sølle menneske kunne gøre, helt ærligt. Hun fnøs. Mennesket, til hendes overraskelse, var ikke så dårlig som hun havde troet. Men stadig han var ikke god, og det som han gjorde var ikke ligefrem noget som hun så som en god ting. Sure, han forsvaret sig, men det kunne gøre på så mange måder, i stedet for at slås.
Men som han lå nede på jorden efter orkeren havde fået et godt slag ind, og orkeren skulle til at slå igen, rejste hun sig hurtigt op, og gik med raske skridt hen mod dem, og stillede sig lige foran orkeren.
Hun kiggede ned på mennesket, han havde lukket øjne. Hun smilede skævt og rystede let på hovedet. Skulle han dø, så i det mindste åbne øjne og komme ansigt til ansigt, med hvem man nu blev dræbt af. Men i dag skulle mennesket ikke dø. Ikke i dag.
Hun kiggede op på orkeren, som stod og så forbløffet på den lille engel som stod foran ham. Den pige var Arycia.
Hun smilede venligt til orkeren, ignorede det som han faktisk ville havde gjort ved den pige. Hun ville bare overtale ham på en retfærdig måde.
"Hejsa, øhm... Vil du venligst lade vær at lave alt den tumult her?" spurgte hun pænt.
Orkeren så forbløffet på hende, stadig, men talte så.
"Ja selvfølgelig, undskyld" sagde den ydmygt og gik hurtigt med sine venner. "mange tak" sagde hun.

Hun vende sig om mod mennesket, hun tog ham i kraven og fik ham hevet op og stå. Hun kiggede undersøgende på ham. Sølle menneske altså.
En dag ville hun sgu ende op med at blive falden... Hvis hun ikke passede på sit sprog. Og sin vrede som langsomt steg.
"Det gælder også dig... Ikke mere tumult" sagde hun irriteret.

han lå bare der på jorden og ventede, han begyndte dog at åbne øjne da en lille pige stod og fik orken væk. *er det guderne der giver mig endnu en chance* tænkte han mens han så forbløffet på, det var som om hun var venlig men det vænede lige halvfems grader du hun rev ham i kragen, det var som om blev til en anden på et split sekund. det irreteret ham lidt men endnu mere fordi han ikke vidste hvem hun var og at hun blandede sig i andres sager og ting, ting hun ikke skulle blande sig i. "tsh... bland dig uden om" sagde han med et irreterne blik han vidste ikke helt hvem hun var men hun fik ihvertfald hans blod op og koger, mere end normalt

Hele hans person, hans attitude i den grad, gav hende bare lyst til at blive falden, bare for at give ham her tæv til han måtte spise mad gennem et sugerør.
Hun kiggede ham vredt og advarende i øjne. Hun var stærk, stærkere end ham. Hun var en pokkers engel, hun kunne godt sende ham nogle meter væk. Og komme afsted med det... Måske? Hvem vidste om de over hovedet kiggede, der var mange engle rundt omkring.
"Blande mig uden om? Jeg har lige reddet dit fucking liv, du burde være taknemlig! Jeg kunne havde ladet dig dø" sagde hun og slap ham med et hårdt skub. Dog ikke med særlig mange kræfter.

skubbet irretert ham han vidste at fysisk stærker var hun overlegen men han ville vide hvad hun var, menneske det var da helt ud lukket. "bort set fra" sagde han og tog sig til hovedet ikke fordi han havde ondt men mere fordi at hun pissede ham virkelig af. "hvis du så situation så burde du vide at jeg beskyttede et andet menneske" sagde han. han så vredt på hende han var normalt ikke typen der vil skade en pige men hende her kunne vel nok godt holde til det

Hun rystede voldsomt på hovedet af ham. "jeg så godt situationen, men det gir dig ikke lov til at bruge vold på en anden bare for at beskytte nogen" sagde hun, og sagde sig selv ret meget imod, fordi hun skulle nemlig bruge vold, eller det blev hun nød til, hvis der var nogen som gjorde Andrea fortræd.
Men det var lige meget, det var om ham.

han begyndte bare at grine, "tro mig du vil have gjort det samme... hvis du ikke kunne finde en anden løsning" sagde han og bare kigget på hende, han vidste at hun ville have gjort det samme for at beskytte en lille uskyldig pige. han smilte lidt mest for at være flabet, "ved du hvad" sagde han og pegede lidt på hende med et grin. "det irritere mig voldsomt ikke at vide hvad du er" sagde han uden at tænke sig helt igennem det røg nærmest bare ud af ham, han begyndte langsomt at blive mere rolig. han kigget bare på hende for at prøve at gætte hvad hun var. "så nu spørger jeg dig" sagde han og kløede sig lidt i nakken. "hvad er du tøs" sagde han mens han bare smilte til hende og stirret hende lige i øjne.

Hun trak på skulderne, "som du så... Kunne jeg få orkeren til at gå, bare ved at blinke lidt og smile." sagde hun og grinede kækt.
Hun lagde hovedet på skrå, *det er ikke pænt at pege* sagde hun inde i sig selv. Hun lagde vægten på den ene fod, lagde armene over kors og kiggede på ham. "Jeg er en engel" sagde hun og smilede skævt.

han gabte lidt, nok mest for at irrtere hende. han begyndte at grine lidt "der er også en hvis forskel mellem os" sagde han og bare stirret på hende. *hmm engel så det derfor at hun virker blid og snakker hårdt* tænkte han lidt, "og hvis du ikke ved det er det fordi at en engel åbentbart ikke er så klog som man skulle tro" sagde han og knyttet sin ene hånd. om så hun var en engel eller ej så gav han ikke op eller bugget sig for hende, "forskellen er blandt andet du er en kvinde og jeg er en mand" sagde han og sukkede dybt og fortsat, "samt du en engel jeg er et ganske almindeligt menneske der er ligeglad om jeg skal slå hovdet af en for at redde en uskyldig lille pige" sagde han og gik helt tæt på hende for at provokere hende lidt.

Hun ignorerede bare at han gabte, det irriteret hende egentlig ikke.
Hun trak på skulderne, forskelle, det var der vel imellem dem, såsom hvordan de tog tingene an...
Hun lagde hovedet på skrå, og grinede. "Generalisere man nu... Menneske, jeg er meget ældre end dig, jeg tror jeg er betydeligt klogere" sagde hun og krydsede armene, mens hun kiggede dømmende på ham.
Hun grinede lidt af hans forskelle. Hun kiggede tænkende op i loftet og nikkede lidt. Det var jo rigtige forskelle... "Oh.. Du glemte en forskel... Jeg. Er. Stærkere. End. Dig!" sagde hun og kiggede ondt på ham som han kom tættere på hende.

han smilte bare til hende mens han grinte lidt. han vidste ikke helt hvorfor men hun underholdte ham ihvertfald ellers var det fordi det var første gang at han havde mødt en engel men så igen der findes mange typer slags engle. "alle har en styrke og svaghed" sagde han og bare smilte venligt til hende "selv en engel" sagde han mens han ikke kunne lade være med at more sig over hende. der var noget underligt over hende han ikke kunne forklare denne her følelse, var det angst var han måske bange det vidste han ikke men han vil ikke vise frygt ikke når han har kæmpedet mod dæmoner og andre væsner der er stærker end en engel, men så igen han kæmpede jo også med hans hunde...