so who are you //Arycia//

S-gågaden
T-15.04
O-Masser af mennesker
P-En vest og et par bukser og sko
V-sol og men stadig lidt vind

Razion havde nu bevæget sig ud i denne flok af mennesker som gik frem og tilbage og han anede ikke hvorfor der var så mange mennesker som gik på gågaden ved denne her tid, men det var jo heller ikke ligefrem noget som han gik op i på nogen måder, da det ikke var det mest spænde som der kunne være og gå op i eller noget.
Han kiggede sig roligt rundt og så en bænk som han kunne gå hen og sætte sig på, som han så gjorde og så bare på denne her flok her og slappede bare af, og havde det godt med at han ikke var mellem denne flok mere nu her, og det ville komme til at gå noget tid før han ville bevæge sig fra bænken af nu, da han godt ville slappe lidt af før han gik vider eller noget som helst i den retning af.
Han kiggede på menneskerne *hvorfor har det så travlt med at komme frem af i stedet for at tage det lidt med ro*tænkte han roligt for sig selv og så rundt, der var ikke ligefrem noget som så bekendt ud eller noget, så man kunne ikke vide om han kom til at møde nogen han kende eller en helt ny en eller noget i den retning af.
Han så roligt ned af sig selv og havde da fået lidt sol på kroppen, da den var ved at titte frem igen i ny og næ, som den gjorde nu her så det var jo rigtig dejligt og alt det halløj der, men det vejr kunne sagtens blive meget bedre end det her.
Han slappede roligt af mens han sad på bænken og kiggede på folket og anede ikke hvad han sådan skulle give sig til, forhåbentligt ville der snart ske noget så han kunne komme til at lave noget af en eller anden form, i stedet for at han bare sad her og kede sig ihjel og den slags der, for det ville jo ikke være sjovt på noget som helst måde og alt det halløj der.

Påklædning - Profilbilledet

Hun havde fået sig bevæget ud af sin roede lejlighed, som seriøst lignede noget som var blevet bombet.
Den lejlighed havde virkelig brug for en kærlig hånd, men det kunne Arycia ikke klare lige nu. Hun havde meget at se til i forvejen.
Hun gik imellem en stor mængde mennesker, der var godt gang i den, det var meget crowded og derfor også meget stressende for hende at rundt sammen med dem.
Hun havde brug for en pause før hende hjerne simpelthen sagde stop ved hjælp af en dum hovedpine.
Hun gik ud fra flokken og kiggede sig lidt omkring og fik noget frisk luft, for det havde hun brug for.
Hun kiggede hen på en bænk, hvor der allerede sad en fyr, en dæmon kunne hun fornemme, hun var nemlig ikke så langt væk, så det var umuligt.
Hun hade egentlig ikke dæmoner, hun var bare utrolig utryg ved dem.
Hun gik hen til bænken og satte sig så langt væk fra ham, manden som muligt.
Hun rystede lidt på hænderne og pakkede sig sammen.

Han sad bare der og slappede bare roligt af og lagde godt mærke til denne her person som var i nærheden, men dog kiggede han ikke på personen eller noget som helst, for det gik skam hurtigt op for ham at denne person ikke var et helt normalt menneske så det kun jo være overnaturligt som ham selv.
Han slappede roligt af *arrh en engel mærker jeg i mit nærvær*tænkte han for sig selv og slappede bare af mens han sad på bænken der, og havde godt mærket at personen havde set på ham og den slags der, men han gad dog stadig ikke og give nogen reaktion på at han viste det og alt det halløj der.
Han kigge roligt rundt også så på hende til sidst og slappede bare af, det var jo ikke sådan at han havde nogen planer om og overfalde hende eller noget som helst i den retning, hvis det var sådan noget hun ville tro han havde i tankerne og den slags halløj der, han kiggede roligt på hende og smilte til hende som han altid han gjorde til folk og den slags der, for han kunne jo ikke andet da han også var noget så doven som mange andre var.

Hun så lidt på ham igennem sin øjnekrog... Han sad bare helt stille, og kiggede ud i luften, der var ingen tegn på fare? Måske havde hun taget fejl, måske var han ikke dæmon.... Han ville da havde gået til angreb, eller sådan noget, ville han ikke? Det virkede mærkelig hvis han skulle være dæmon og så være så rolig, det var jo helt unaturligt for en dæmon.
Men... Det var han altså, det var hun sikker på, hun kunne fornemme det stærkt, lige ved siden af hende, alle hende sanser gik amok lige nu. Det var helt vildt.
Med et fandt hun ud af at dæmonen kiggede på hende og smilede, hvilket hun fandt endnu mere mærkeligt. Hun hævede det ene øjenbryn og vendte sine øjne mod ham med er undrende og spørgende blik i.
Men der gik ikke lang tid før at hun hurtigt kiggede ned igen, hun følte sig så svag, i forhold til en dæmon, og det gjorde hende usikker.

Han kiggede på hende og kunne godt se på hende at hun blev lidt forvirret over det han gjorde og det han ikke gjorde og den slags der, men det var jo bare sådan han var jo når det kom til den slags der.
Han kiggede roligt på hende og smilte bare til hende og viste godt det ikke var sådan hans race opførte sig normalt, men det her var så sådan han havde tænkt sig og opføre sig, men dog er kunne han også godt opføre sig som en normal dæmon men det var jo ikke det han gjorde altid.
Han så på hende og slappede roligt af og havde det godt med at være som han var også selvom det ikke var normalt på nogen måder, og roligt så han på hende "er du virkelig så bange for mig"sagde han bare direkte, da han var på den måde med folk når han snakkede med nogen i det hele taget, da han for det meste holde sig for sig selv da han ikke viste hvad dagen ville bringe hvis han var sammen med nogen.
Men han var dog som han var og havde ikke på nogen måde tænkt sig og ændre sig på nogen måder.

Hun gav et lille forskrækket spjæt fra sig da han talte til hende, hun havde ikke lige regnet med det og slet ikke med sådan en rolig tone, over for hende.. En engel?
Hun kiggede nervøst på ham og nikkede langsomt.
Det var først efter hun sådan overvejet at det faktisk kunnet havde såret hans følelser. Hun vidste ikke helt, han var jo dæmon, de fleste var kolde og ondskabsfulde... Hun havde ikke lyst til at møde sådan en, og hun vidste ikke helt om han var sådan en, om han faktisk bare lokkede hende, det var de dæmoner jo ret gode til.
"Undskyld"
Skyndte hun sig at sige, for hun ville jo ikke fornærme ham på nogen måde, hun var bare rigtig bange og utryg ved ham, men om han var sådan en ondskabsfuld dæmon... Det vidste hun jo intet om.
Hun kiggede ned i jorden og tog sine ben op til sig, bange for ligesom at se ham i øjne. Hun kneb øjne sammen og sukkede tungt.

//krea svigt//

Han kiggede roligt på hende og slappede bare af og viste ikke hvorfor hun var så nervøs bare fordi han var i nærheden, han havde jo ikke ligefrem gjort hende noget eller havde han, det var så ikke noget han huskede på nu eller nogen sinde kom til at kunne huske, for nu var han her og havde vist heller ikke set hende før og alt det.
Han sad roligt og kiggede på hende og slappede bare af og lyttede til det hun sagde til ham "undskyld for hvad"spurgte han roligt og så på hende og undrede sig lidt over at hun sagde det, men hun havde jo nok en grund til at hun sagde det, så var det jo bare det hvad var det for en grund hun havde og alt det halløj der, men det fandt han jo tids nok ud af ville han da håbe og alt det halløj der, roligt så han på hende med et smil på sine læber "navnet er Razion"sagde han roligt og havde ikke noget imod og sige hvad han endeligt hed overfor hende for han havde ikke nogen ide om at gøre hende noget ondt, kun hvis hun startede men det ville han ikke mene at hun ville for det var jo ikke sådan engle var og alt det.

Han virkede meget afslappet, hvilket fik hende til at slappe mere af, hun vidste ikke helt, men han virkede nu okay ham her, men hvis han prøvede på noget.. Ville hun helt sikkert gøre modstand... Men om det ville hjælpe... Hun havde aldrig kæmpet mod en dæmon, hun holde sig mest væk fra slagsmål, eller det var i hvert fald før hun havde fået en at beskytte, nu skulle hun helt sikkert ud i nogle slagsmål...
"Hvis jeg... Fornærmede dig" sagde hun svagt og kiggede op på ham med et svagt smil.
Hun vidste jo ikke om han ville føle sig stødt over at hun faktisk var bange for ham, om det gjorde ham ked af det på nogen måde, hun havde ingen anelse, men hun håbede det da ikke.
Hun lagde hovedet på skrå da han fortalte hende hans navn. "Jeg hedder Arycia" sagde hun stille og var meget mere afslappet lige nu, end hun havde været før.

Han kiggede roligt på hende og slappede bare af mens han kiggede på hende, "nej du fornærmede mig ikke altså jeg ved godt at nogen kan være noget så bange for dem jeg kommer fra men tror bare ikke det os alle som er ondskabsfulde eller noget som helst"sagde han roligt, og så på hende med et stille smil "hyggeligt at møde dig Arycia"sagde han roligt og slappede bare af og havde det godt nok, men hun skulle jo ikke sidde der og være bange for en som ham, da han mente at det ikke var alle dæmoner som var ondskabsfulde eller noget i den retning af, men der var jo nogen som var værre end andre, men han havde dog ikke hørt om nogen endnu der havde været så slemme, selvom det kunne der ha været før han havde været kommet der til, han var dog ikke helt sikker på det lige nu.
Han så på hende med et smil "hvad bringer så dig her rundt i byen"spurgte han roligt og så på hende med et smil på sine læber, og ham selv han lavede ikke så meget han kiggede jo bare på folk der kørte forbi og den slags der.

Hun kiggede lidt ned og lyttede til hvad han sagde, hun nikkede kort. Ikke alle var onde. Så det betød altså at hun sagtens kunne stole på ham... At han var sød? Hun viste ikke hvad hun skulle tænke.
Hun vende øjne mod ham og åbnede munden for at sige "så... Du er en ikke så ond dæmon, og jeg kan stole på dig?" Spurgte hun og så mistænksomt på ham.
Hun smilede venligt, eller så venligt som hun kunne, til ham. "I lige måde Razion" sagde hun og lænede sig tilbage.
Hun kiggede ud på de forskellige, sukkede tungt, ja hvad lavede hun egentlig, hun vidste det ikke helt selv.
Hun trak på skulderne. "Fordriver tiden" sagde hun roligt og smilede til ham. Roligt og blidt.
Hun havde ikke troet hun skulle sidde og tale med en dæmon... Aldrig. De var jo alt modsat dem. De havde deres onde meninger og engle havde deres gode. Men måske var ham her anderledes. Måske var han... *sødere*

Han kiggede roligt på hende og smilte til hende "altså de fleste jeg har mødt har da stolet på mig så kan ikke se hvorfor du ikke vil kun stole på mig"sagde han roligt og så på hende med et smil.
Han så på hende "så du fordriver tiden alene hvad med at fordrive den med nogen som fx mig altså vi burde kun finde ud af og få tiden til at gå"sagde han roligt og så på hende med et smil.
Han ville da gerne tilbringe tiden med hende, det var jo ikke sådan at han var bange for at være sammen med en engel som hende, det var jo mere omvendt så vidt han kunne forstå på det hele lige nu.

Hun nikkede svagt og tænkte lidt over det. Hun kunne stole på ham. Hun kunne stole på en dæmon.
Hva lavede han egentlig i sin fritid... Lavede han nogle onde ting måske?! Hun kiggede lidt tænkende ud i luften. Måske kunne hun godt stole på ham... Måske ikke.
"Hva laver du... I din fritid?" Spurgte hun hurtigt og kiggede på ham.
Hun tænkte lidt over hans tilbud, det kunne da være ret sjovt. Men hun var nervøs, for hvad hvis nu det var en fejl det her... Hun sukkede.
"Det lyder som en.. God ide" sagde hun og smilede venligt til ham.
Om dette virkelig var en god ide, vidste hun ikke rigtig endnu, men hun håbede det blev det, for hun ville helst ikke gøre ham sur eller noget.
Inderst inde var hun stadig bange men hun ville prøve chancen og se hvordan han var.

Han kiggede roligt på hende med et smil på sine læber og hørte hvad hun sådan sagde til ham "hvad jeg laver i min fritid hmm for det meste kan jeg finde på at drikke på en kro eller gå mig en lang tur eller noget i den retning hvad med dig"sagde han roligt og så på hende med et smil.
Han kiggede på hende med et smil på sine læber og viste ikke hvad han skulle sige ellers for det var nu meget sandt det han sagde der, for det var meget det han plejede og lave når det sådan, at han havde tid til det og alt den slags der.

Hun lyttede til hvad han lavede. Det var ikke noget særligt ondt. Ikke noget hun ikke selv ville kunne finde på.
"Hm... Drikker, tegner.. Engle gerninger"
Hun trak lidt på skulderne og smilede svagt men blidt til ham.
"Så... Hvad laver du af onde ting?"
Spurgte hun. Det kunne godt lyde barnlig, og det var også meget ligeud spurgt. Men hun blev altså nød til at vide om han gjorde noget som kunne gøre hende nogenlunde utryg. Noget ondt. Det håbede hun dog ikke.

Han kiggede på hende med et smil på sine læber og slappede roligt af det hun sagde til ham og den slags der "gør ikke det vilde onde ting overfor folk altså holder meget lav profil på grund af min race"sagde han roligt og så på hende med et smil på sine læber.
Han gjorde jo noget som alle andre dæmoner nok også gjorde men det var jo som de var, men han var dog ikke den der var vildt slem efter hans mening og alt det, han så på hende og rejste sig op "kom så tager vi på kroen som jeg opholder mig hvis du har lyst"sagde han roligt til hende og viste ikke om hun havde lyst til at de skulle det, men han kunne jo ligeså godt komme med en ide til at de kunne lave noget.

Hun kiggede undrende på ham. "Gør ikke det vilde onde mod dem? Hvad gør du mod folk så?" Hun kiggede usikkert på ham, det lød som om han faktisk gjorde noget mod nogen. Tanken var hun ikke særligt vild med.
Hun kiggede ned i jorden og slappede lidt mere af end hun havde gjort de sidste par minutter.
Hun kiggede op på ham som han rejste sig og rejste sig roligt op sammen med ham.
Hun stod og kiggede lidt ned i jorden imens.
"Det.... Lyder hyggeligt, det vil jeg gerne" sagde hun og kiggede op på ham med et smil.
Hun valgte at stole på ham... Lidt i hvert fald. Så måtte hun se hvad han måske kom til at være.

Han kiggede på hende med et stille smil "altså jeg gør ikke noget som vil følge folk resten af deres dage jo kun hvis de har fortjent det hvis du forstår mig"sagde han roligt og så på hende med et smil.
Han så på hende og smilte roligt til at hun gerne ville med ham på kroen og ha noget og drikke da det lød hyggeligt eller noget i den stil der, han så på hende "okay så kom med"sagde han roligt og gav sig til at gå stille og roligt og viste ikke lige hvad han skulle sige, for hun havde godt nok spurgt ham om hvad han gjorde ved dem, men det var jo meget forskelligt efter hvad de havde gjort og den slags der.
Han så på hende "hvor længe har du endeligt været her i byen her"spurgte han roligt og så på hende med et smil og viste ikke hvad han skulle sige lige nu, han var jo bare den han var.

Hun skælvede usikkert og kradsede sig lidt på armen. "Hvornår har de så fortjent det synes du?"
Det var mest så hun kunne undgå at han måske ville høre hende ondt hvis hun nu gjorde eller sagde noget forkert.
Hun gik roligt med ham, lige ved siden af ham, nogen gange kiggede hun på ham og gav ham et venligt smil, men så vende hun også sin opmærksomhed tilbage til jorden.
Hun kradsede sig lidt på armen igen, mest når hun ikke rigtig vidste hvad hun skulle sige... Eller gøre.
Hun vidste ikke hvor lang tid hun havde været i byen... Men i hver fald for noget tid.
"Noget tid tror jeg.... Hvad med dig?" Spurgte hun og kiggede op på ham.

Han kiggede på hende med et smil på sine læber og slappede roligt af og gik bare roligt frem af så de kunne komme vider mod den kro som de skulle hen til, han kiggede på hende "når de er gået for vidt"sagde han roligt og gik vider.
Han så på hende med et smil på sine læber og ville ikke gøre hende noget så længe hun ikke gjorde noget som han ikke kunne lide og den slags der, han kiggede roligt på hende og smilte bare til hende.
Han slappede endeligt meget af i hendes selvskab, da hun havde den der roligt stemning over hende, og det var sådan meget dejligt efter hans mening og alt det, roligt nærmede de sig denne her kro og han kiggede på hende "okay har været her i noget tid ved ikke hvor længe"sagde han roligt og gik ind på kroen og slappede bare af i det han kom der ind.
Han gik roligt op i baren og kiggede rundt før han bestilte sig en øl og slappede bare af indtil han ville få sin øl og at hun ville sige noget til ham.

Glem det her

Hun nikkede kort til det han sagde. Hvis de gik for vidt... Hvornår var det så. Hun ville ikke gå for vidt, hun ville ikke risikere at hun blev hans næste offer.
Hun kiggede op på ham og rystede lidt. "Så... Har jeg gjort noget forkert...?" Spurgte hun usikkert. Hun ville bare vide om sådan hun havde været indtil videre var fint nok. Eller om han faktisk var ved at rive hoved af hende inde i sig selv.
Hun fulgte bare efter ham. Holde sig lidt tavst. At han ikke havde gjort hende noget endnu, ville det så betyde at hun gjorde noget rigtigt? Det håbede hun.
Hun nikkede og smilede til ham. "Okay" sagde hun.
Hun holde sig lidt ind til ham da de gik ind på kroen. Hun kiggede sig lidt omkring.
Ellers gik hun bare efter Razion. Hun kunne ikke li at være på kro særlig meget, hun valgte helst at være hjemme.
Hun satte sig sammen med Razion. Hun kiggede lidt på ham inden hun spurte "hvornår er en person gået for vidt?"
Spurgte hun og smilede svagt.

Han kiggede på hende og slappede roligt af og fik sin øl lidt efter han havde bestilt det og alt det og roligt tog han en tår af den "bare roligt du langt fra og ha været gået for vidt og tror dog heller ikke du gør men det eneste jeg har gjort overfor en kvinde når hun har fået mig gjort sur var og gøre hende til min slave"sagde han roligt og kørte en hånd gennem sit hår og så på hende, han var bare rolig da han ikke tog det så tungt og ha gjort det ved en kvinde og alt det, men dog ville han nok ikke gøre det ved hende her da hun virkede som en der var bange bare det mindste skete lige nu.
Han så på hende med et stille smil på sine læber og ventede bare på at høre hvad hun ville sige til ham nu, hvor han havde sagt det som han havde og alt det halløj der.

Hun var glad for at hun ikke var bare tæt på at være gået for vidt. Så skulle hun vel bare forblive som hun var nu. Hun ville ikke risikere at gøre ham sur på nogen måde.
Men det overraskede hende ikke at han havde en slave. Han var jo dæmon, det gjorde hende dog ret usikker ved ham.
"Åh... Så det laver du af onde ting..."
For at holde slaver var jo ondt. I hvert fald hvis man spurgte hende, men sådan var verden i dag, man holde slaver, misbrugte og solgte dem. De arme stakler.
Hun var dog glad for at hun ikke var en.
Hun tog sine ben op til sig og lagde sine arme om dem. "Har du nogensinde tænkt dig at slippe de slaver fri så?" Spurgte hun.

Han kiggede på hende "altså nogen af dem har fået sin frihed men der nogen som ikke har men det også en længere historie som du ikke lige får at vide"sagde han roligt og så på hende med et stille smil på sine læber "er der endeligt noget du vil ha og drikke"spurgte han roligt og så på hende, og ville da ikke være uhøflig og ikke tilbyde hende noget og drikke nu når de var her.
Han så på hende og slappede bare roligt af og viste godt at hun ville blive sådan overrasket over at han havde slaver, men det var jo bare sådan han var nogen gange og sådan ville han altid være lige meget hvordan og hvor ledes folk ville prøve på at få ham stoppet i det.
Han så på hende "du må vælge lige hvad du vil ha og drikke"sagde han roligt da han havde nok af betaling til det, hun skulle jo bare vælge og bestille og den slags der, så var det ham der betalte for det.

Hun nikkede svagt og lod sin kind hvile på sit ene knæ. Hun vidste ikke hvad hun mere skulle sige til ham. Det med at han havde slaver... Det kunne hun virkelig ikke lide... Men det var hans liv, han bestemte selv hvad han gjorde. Han var herre over hans handlinger... Hun sukkede tungt.
Hun rystede på hovedet, "nej tak" hun var ikke særlig tørstig lige nu, hun havde faktisk ikke rigtig lyst noget overhovedet. Hvorfor: Usikker og utryg. Bare ved hele denne situation.
Men hvad kunne hun gøre ved det. Det var jo ikke sådan at han gjorde hende fortræd lige nu, så hun kunne jo være ligeglad.