My house? No, my owners house - Zela

Tid: 12:24
Sted: Serkans hus.
Omgivelser: Det er et fint hus.
Vejr: Solen står højt på himlen.

Blair stod ude foran huset med en cigerat i munden. Hun var ikke særlig attraktiv. Hun var blegere en normal vis, hun havde poser under øjnene og der var konstant et tomt blik i hendes øjne. Hun antændte cigeratten og nød at mærke røgen fylde hendes lunger. Hun følte at det var det eneste gode hun havde tilbage, og hun var snart løbet tør. Men hun prøvede at spare på dem. Så efter et enkelt sug, slukkede hun den igen og gik indenfor. Hun gik igang med at rydde op i stuen. Blair havde samlet en hel del ting sammen som hun skulle til at ligge på plads, da hun stoppede foran et spejl og så på sig selv. Hun lod alle tingen falde ned på gulvet og så nærmere på sig selv. Hun rørte ved hendes hud der var bleg. Hun rørte ved hendes hår der ikke var noget så silkeblødt som det plejede at være. Men Blair kom hurtigt væk fra hendes spejlbillede og begyndte at samle tingene om igen. Hun begyndte at ligge dem på plads og prøvede ikke at tænke på hvor elendig hun havde set ud.

Blair gik ovenpå og ind på badeværelset. Hun vred en klud op ogsatte sig på gulvet, mens hun skrubbede gulvet. Hvordan var det lige at hun gik fra at være en selvstændig og psykisk stærk kvinde, til at være slave? Hun kunne ikke forstå det. Hun fortjente at være fri, hun burde være fri, i fangenskab blev hun som en tikkende bombe. Der ville ikke gå længe før hun ville gå amok. Det ville gå ud over dem der var i nærheden. Hun ville ikke kunne styre sig selv. Hun kunne allerede mærke hvordan raseriet og hadet voksede inden i hende.

Zela sneget sig lydløst som en edderkop der kravlet over en mørk bord overflade, den lette og praktiske læderdragt sad som skrædersyet til hendes faste og smukke timeglass figur. Hendes sorte hud var kun synligt ved hendes ubeskyttede ansigt der havde fået sit hår sat tilbage i nogen fletninger for at se mere attraktiv ud, og sammen med at den elegante læderdragt var skåret op ved hendes nagle og op til halsen, så man kunne se hendes bløde og fine maveskind, og de skønt formet bryster, hun havde selv valgt at sætte håret stilfuldt op for at tilfredsstille hendes herres øjne, men at hun skulle gå med åben læderdragt var hans valg, og om så ild faldt fra himlene, og jorden knak i to dele, ville hun ikke dække hendes bryster eller maveskind til før han tog ordren i sig igen.
Zela havde sneget sig op af pigen Blair der var fuldt igang med at skrubbe gulvet, men Zela var ikke kommer bare for at kigge, hun var her for at sende en så klar besked at selv en blind ville kunne se det, og mens hun stadig var uopdaget kommet ind af døren, lagde hun sin fod dækkede af læder på baghoved af Blair i et voldsomt spark, så Blair som nok bliv overrasket sikkert ville slå hoved ned mod badekaret der stod i detningen af Zelas tramp fordi hun ventede til da Blair var derhenne. Da Blair var sparket i hoved sagde Zela med en uforskammet, hjerteløs, og helt igennem dominant tone "Frøken gulvklud. Hør godt efter din dyrefisse" Zela trak sin sortelver kniv og forsatte, men var klar til at falde bagover og lader Blair få Zelas ben på hendes bryst, og skubbe hende over sig med benet, hvis Blair ville angribe pågrund af det Zela sagde "Måske hvis du er ulydig vil herren kneppe dig med et dyr, men du vil tigge og bede på dine grædende knæ på en stor fed heste pik i dig, fremfor det jeg vil gøre mod dig hvis du er ulydig mod vores herre. forstået? så vil det være mig der skrubber gulvet... fordi det er rødt" Zela kiggede ondt

Blair forsatte med at skrubbe gulvet, og hun opdagede slet ikke at hende den anden slave var kommet ind. Hun vidste egentlig ikke hvorfor hun var igang med at vaske gulv. Hvis hun ikke gjorde det, ville ham fjolset bare straffe hende igen. Blair blev forskrækket da hun pludselig væltede, fordi noget ramte hende i nakken. Hun vendte sig om og så på hende der talte noget ubehøvlet til hende. Blair rejste sig op og så på hende med et følelsesforladt blik.

"Hør her.. Hvad du end er.. Jeg er fuldstændig ligeglad med hvad du vil gøre med mig. Jeg er ikke bange for at dø, og smerte er jeg vant til. Så hør her lille slave tøs.. Du kan gøre lige hvad du vil med mig. Så tru mig på livet, tæsk mig til blods. Du vil ikke få noget ud af det. For jeg har ikke tænkt mig at adlyde ham."

Blar tog fat i hendes hånd og klaskede kluden i den.

"Hvis du er så vild med at adlyde din herre, skal du være velkommen til at gøre det. For jeg har ikke tænkt mig det."

Blair begyndte at gå ud af badeværelset.

Zela simmet af vrede og frustration, men hun ville ikke skade denne Blair, for hun var herrens ejendom ikke hendes, og Zela ville ikke ende med enden i vejret for hendes herres hånd fordi Blair ... væltede .. ned af trapperne fire gange i træk. Zela ventede da Blair var på vej ud, og ikke var forberedt for hun kunne ikke modstå den fristelse efter at få kulden lagt i hånden, så hun hoppede op på Blairs ryg, og gav hende over balance, og mens de begge var igang med at vælte mod Blairs forover side, lagde Zela sine hænder på hendes ansigt sådan så hun havde to finger på Blairs øjeæbler, og resten ved hendes kindben, så hun kunne prikke øjenene ud på Blair som tyggegummi kugle bobler hvis blair var modstands dygtig.

Da de ramte jorden var Zela klar på at prikke hendes øjne ud, men med fingerne om hendes kindben tog hun hoved på Blair frem og tilbage og slog det time and time over again ned i gulvet, og måske flækkede Blair en enkelt tand, eller måske ikke, men hovedpine og for meget svimmelhed til at slås igen var sikkert.

Zela stoppede og sagde, men stadig med fingerne på Blairs øje åbninger "Din forfærdelige dyreludertøs. Du er en ynkelig slave, en svag lille midde som min herre burde lade mig rive i to dele." hun slog Blairs hoved ned i det hårde gulv igen, og rejste sig så op, og sparket hende i siden, og sluttede af "Kom tilbage til arbejdet, eller jeg spiser din lange finger" hun ventede på et svar

Blair prøvede ihærdigt at få hendes væltet af hende, da hun mærkede hendes finger på hendes øjenlåg, det fik hende til at ligge helt stille, selvom hun slog hendes hoved ned mod gulvet, hun kunne tydeligt mærke den dunkende hovedpine der var kommet til hendes hoved da Zela stoppede med at bankede hendes hoved ned. Hun rejste sig op og blev sindssygt vred på den åndssvage møgtøs der troede hun var noget. Hun ville have gjort noget ved det. Hivs hun ikke pludselig var så svimmel. Men Blair prøvede at blive stående og holde balancen. Hun gik et skridt tilbage.

"Jeg ved ikke hvem du tror du er! Men ingen, og slet ikke dig, skal fortælle mig hvad jeg skal gøre. Så du kan lige så godt glemme det."

Blair tørrede det værreste af blodet fra hendes ansigt væk. Hun havde det ikke specielt godt, men hun var stadig i stand til at svare den kvinde igen.

Zela kiggede fast på Blair, og brød sig ikke om tonen, men kunne ikke gøre noget alt for slemt mod hende for det ville hendes herre være skuffet over, så hun tog fast i Blairs arm mens hun stadig var svimmel, og trak hende hen til den lille bænk der stod på gangen til badeværelset, og satte sig selv ned på den og pressede Blair nedover hendes læderbelagte knæ, og med den ene spinkle men stærke arm der holdte hende nede, og den anden der greb efter en stor tyg hår børste af træ, gjorde hun klar til at give Blair en ydmygelse værre end at miste tøjet til en julefrokost, og værre smerte end at få sine bryster klipset sammen med en klipemaskine, nemlig hård solid endefuld.

"Du ved ikke hvem jeg er?.. det finder du ud af!"

Zela slog på midten af røven udenpå det tynde skørt Blair havde på

"Jeg er Herres slavetøs"

hun tog Blairs trusser og bukser af, så hun lå med røven i vejret.

"ligesom dig.. og hverken du eller jeg vil være frie igen.. så gør dit arbjede!"

Hun tog børsten op igen, og lod den falde som et lyn nedover det samme sted på numsen som før

Blair prøvede ihærdig at komme fri, men hun kunne ikke måle sig med hendes kræfter. Hun var virkelig stærk i fohold til Blair. Hun tog slagene som de kom og sagde ikke en lyd til det. Hun havde prøvet meget værre ting end det hun havde oplevet før. Hun prøvede at få hende til at slippe Blair.

"Jeg ved ikke med dig. Men jeg bliver fri igen."

Hun bed sig selv i læben, dog kun lige kort.

"Det er svært at gøre sig arbejde når du holder mig her."

Lød det fra hende.

Zela slog hende hårdt på røven med træ børsten igen, og igen og igen, hvert slag skiftede balde, og hun viste ingen omsorg eller hjerte i nogen af slagene, hun varmet af os til hendes balder med hånden for at gøre næste slag hårdere, og man kunne se en lysserød farve sprede sig over hendes balder.

"Hvis du gør vil jeg finde og skære halsen over på dig. Min herre ejer din krop og sjæl"

Hun slog igen, men stoppet da Blair sagde det næste, og sagde

"Vil du arbejde nu så?. Jeg har også oprydning at gøre nemlig"

Blair tog slagene med stiv arm. Hun var ligeglad med slagene. Hun lod hende bare gøre det. Blair fnøs af hende.

"Din herre, ejer hverken min sjæl eller min krop."

Blair sukkede.

"Så gå ned og ryd op. Jeg bliver bare her så."

Hun ventede på at hun blev sluppet igen. Så hun kunne komme til at 'arbejde' hvor meget arbejde hun ville ikke være specielt meget.

Zela ville have hun arbjedet, det var da det mindste hun kunne gøre for sin herre, men så valgte Zela en anden strategi, og hun stoppede med at slå, og satte Blair op, så hun sad med øm numse mod bænken, hvorefter Zela holdte blidt fast i begge hendes arme, men klar til at holde om dem hårdt hvis hun ville løbe. hun sagde venligt og kiggede Blair dybt i øjnene

"Vi er sat her af guddomlig vilje Blair. Du er måske en hvidskind, men flammen af lysten til frihed brænder i både dit og mit bryst, men vil du ikke nok arbejde så længe gudinden har valgt du skal være her? Ville spare dig for straf, og ville lette mit hjerte fra smerten af at skulle se dig lide."

hun lagde en hånd på Blairs kind, og nussede den blidt

"Vil ikke være din fjende"

hun fjneret hånden, og gav slip på Blair, men sluttede.. fjentlige ord, men stadig sagt venligt

"Men vil skære din hals over hvis du prøver at flygte. Har en ære at opretholde som slave af den ærværdige herre Serkan"

Blair satte sig bedre til rette og så på hende mens hun snakkede. Hun havde ikke tænkt sig ikke at forsøge at komme fri. Men hun kunne vel godt arbejde. Men kun fordi hun selv ville.

"Jeg vil stadig forsøge at flygte. Jeg er ikke beregnet til at være ifangetaget, jeg er skabt til at være fri."

Hendes stemme var blid, men stadig på grænsen til at være neutral. Hun ville ikke lade sig nare af blide stemmer.

"Måske har du en ære af være slave for Serkan. Men det har jeg ikke.. Du må også kunne forstå at jeg prøver at gøre det der er bedst for mig."

Blair var ikke nær så blid længere, men heller ikke vred. Neutral.

"Hvad skal jeg gøre?

Zela smilet mere mildt til hende, og mere hjertevarmt da hun sprugte hvad hun skulle gøre, så Zela pakket børsten helt væk, og sagde afslappede

"Prøv at nyde dit ophold her. Gør som han vil have, og jeg lover dig af hele mit hjerte at han vil behandle dig bedre."

Zela rejser sig op, og blidt tager Blair med op i armen, og giver helt slip på hende

"Hvis jeg finder på en måde at flygte herfra, vil jeg love at fortælle dig den, og ikke jage dig bagefter, men du må give mig den betaling at gøre som han siger så jeg ikke skal se mere lidelse. aftale?"

Blair rejste sig op med hende og tog hendes tøj på igen. Eller det som hun havde taget af hende.

"Jeg vil prøve."

Hun sendte hende et smil og nikkede til deres aftale.

"Mange tak. Og jeg lover dig at du ikke kommer til at se flere lidelser. Hvad kalder du ham her omkring? Min herre?"

Blair var ikke helt sikker på hvad hun skulle kalde ham. Men lige meget hvad, skulle hun nok gøre som han sagde. Hun blev nød til det, for Zelas skyld.

Zela smilet til Blair, og syntes den her kontakt mellem dem var meget bedre for et godt arbjedes miljø, Blairs krop, og deres herres tilfredstillelse. Zela lagde sig ned på alle fire, og begyndte at skrubbe der hvor Blair kom fra, og snakkede til hende for at få lidt kontakt med hende, og skabte en mere medmenneskelig stemning

"Kan en lille sortelver som mig få lov at høre om dit liv hvidskind?"

hun smilet ned i gulvet mens hun arbjedet, og nynnet en sortelver vise.

"Hvad sætter du pris på, og hvem. og hvor bliv du født?"

Blair tog en anden klud og gik hen til karret som hun begyndte at rengøre. Stemningen var blevet meget mere venskablig og hyggeligt. Det gjorde det hele meget lettere. Hun orkede ikke endnu en dårlig kollega, dem havde hun haft nok af. Blair var normalt ikke typen der rablede løs om hendes liv, men i små bider kunne hun godt fortælle om hendes liv.

"Jeg sætter pris på ærlighed, retfærdighed og venskab. Jeg har brug for at jeg bliver behandlet retfærdigt, men også at jeg behandler andre retfærdigt. Jeg blev født nede i Doomsville Rotten Root Districtet. Det er også meget i Doomsville jeg opholder mig."

Blair overvejede om hun skulle fortælle om hendes tab i livet, men det var stadig for tidligt.

Hun lyttede til det hun sagde, hun vidste ikke alt om hvidskinds samfundet, hun havde været slave det meste af tiden, så hun forlod næsten aldrig sin herres eller frues side, og når hun endelig gjorde, så syntes hun bare deres samfund var underligt på underligt på tosset.

"Det er nogen kvaliteter ikke værdsat hvor jeg kommer fra"

hun lav et lille smil til Blair, og fornemmet hun ikke ville snakke om sig selv så hun åbnet sig lidt op for at lære mere om Blair

"Prinsesse Zela, af det daværende sortelver Rugaskov samfund. baronesse af de tusinde tåres grotte. Ældste og eneste overlevende datter af afdøde høj præstinde Estalia, og tro slaveinde af Herren Serkan"

hun tavs lidt, og forsatte mens hun kiggede ned i gulvet og lagde arm krafter i at vaske det

"Det er min title."

Blair skrubbede til så godt hun nu kunne. Hun var jo ikke rigtig en af de strækeste man kunne finde. Hun var dog stærkere end for et år siden.

"Men.. Hvilke kvaliteter er så værdsat?"

Blair vidste ikke meget om den verden der var udover menneskenes, men hun ville rigtig gerne vide mere. Bliar prøvede at forstå hvordan hendes familie hang sammen.

"Det er en lang titel. Jeg er bare.. Blair Jefferson."

Zela tog lidt mere vand fra badekaret så det var nemmere at skrubbe, og skyldet noget i Blairs rening.

"At overleve. At følge traditionerne, at være elskede af gudinden. at være... ikke en mand"

hun smilet, og kiggede mod Blair og sagde svagt undskyldende


"Håber ikke jeg slog hårdt?"

Blair mærkede vandet ramme hendes hænder, det gjorde det meget lettere at skrubbe. Så var det som om hendes hænder bare gled hen over gulvet. Det her var ikke var Blair skulle gøre, hun havde altid haft lyst til bare at stikke af, men hun havde svært ved at skulle forbi Zela og sikkert også Serkan. Blair så op da hun fortalte om de kvaliter der var vigtige hvor hun kom fra.

"Ingen mænd? Hvordan 'formerer' i jer så?"

Blair sørgede for at formerer, blev sagt på en spørgende måde. Fordi hun ikke kunne finde andre ord for det. Blair kæmpede for at holde et grin inde.

"Nej, jeg har prøvet værre."

Zela smilet af Blair misforstod hende, og rejste sig op fordi gulvet var rent nu og sagde mens hun mildt puffet sin fod ind Blairs side, og smilet venskabligt ned til hende

"Vi er færdige her"

Zela syntes Blair havde gjort sig fortjent til lidt afslapning fordi hun var gået med til hendes aftale, så hendes herre ikke ville blive sur på nogen af dem over det, så Zela sagde

"Kan du ikke tage opgaven af at ligge i sofaen mens jeg fejer under den?"

Zela begyndte at gå ned af trapperne, og svaret imens

"Vi har mænd, men det er ikke værdsat at være mand. De er alle slaver"

Zela var lidt stødt over hun sagde hun havde prøvet værre, men zela gad ikke vise det, men man var aldrig helt glad for at kaldes svag

Blair mærkede blidt foden i hendes side og så op på Zela. Dernæst så hun ned på gulvet, det var rent, hun havde ikke lagt mærke til det. Hun lagde kluden ned i spanden og fulgte efter Zela. Hun så først undrende på hende. Skulle hun slappe af? Hvad ville det hjælpe? Hun ville dog ikke afslå det.

"Jo, det kan jeg da godt. Men hvorfor? Det hjælper ikke noget."

Hun fulgte efter ned af trappen og lagde sig på sofaen. Hun havde ikke tænkt sig ikke at gøre det, hun ville bare gerne forstå hvorfor.

"Nå.. Ja, selvfølgelig. Men hvorfor bor du så ikke med elverne og er prinsesse der?"