For Alle--I vinterens kulde

Hvor det dog irriterede hende. Hvor det dog irriterede hende som en fæld sygdom.
Hun manglede kun 3 sne legoner, for at kunne vende hjem mod byen.
skulle bruge de vinter blomster, idag ellers skulle hun vente et helt år til.
Lidra havde allerede fundet 7 af dem, men de sidste 3 var de vigtigeste.
Ikke fordi det var sandt. Men jo flere jo bedre. og 10 var det perfekte tal for
Lidra. Hun var iført en stor pels jakke og sko lavet ud af en stor alfa han ulv.
Pelsen var grå og utrolig smuk og varmede hendes krop fra fod til hals.
De brune øjne stirrede længselsfuldt efter at se de smukke blomster.

Sajro, var ude at gå i skoven på grænsen til den brændene ørken. Han gjorde det bare for at se så meget af området det var muligt for ham, det ville jo være dumt ikke at kende det område man var endt med at bo i. Han kom bare roligt gående gennem sneen, og skoven for at se hvad han kunne finde af spændende ting i denne del af skoven. Han var lidt træt af nogle gange at være varulv, da det ofte gjorde det svært at bevæge sig rundt i naturen uden at få lyst til at skifte form.

Han gik roligt afsted, og kunne se en kvinde stå lidt længere væk fra ham, og han bevægede sig langsomt og forsigtigt tæt på hende, men ikke som et forsøg på at overraske hende, han holdt sig helt rank og ikke sammenkrøbet som en der kom gående i et forsøg på at overraske.

Den kolde vind viste ingen nåde, og havde ingen mål da den bare kastede sin endeløse kolde frost fra himlen som var det pis fra himlen, og væsnerne hernede var et toilet, ingen bekymring om hvem eller hvad der har det hårdt.
I dette vejr, gik en spinkel gammel mand rundt, han havde en brun hullede robe og hætte på, så hele hans krop var dækket til, men man kunne sagtens se at hvem end der var inder roben var enten gammel eller krypling, for han havde en meget svag og ydmyg krops holdning, og gik meget langsomt gennem det kolde sne.
han havde sådan set ikke hætte på for at virke mystisk, men bare for at holde denne kolde årstids vejr lidt væk fra hans sarte øre.
han havde en lille taske som han havde bar på ved hjalp af en læder snor om nakken, så tasken hang ned af hans side.
Den gamle mand så en kvinde ikke langt fra ham, og lod nogen sekunder til at studere hendes krop, ikke på den sensuelle måde, men med en eftertænksom metode.
han stod bare stille, og begyndte derefter at gå mod hende med langsomme skridt.

//Hey Guys...er i med på at emne alle 3 eller skal jeg lave et nyt emne så vi
kan emne bare 2? bliver altid så forvirret når man emner mere end 2^^'//

//Jeg er sådan set ligeglad.^^//

\\Jeg er også ret ligeglad \\

//goody goody//


Lidra der selv ikke har for øje at se lige frem men istedet kun
de 4 første meter frem så ingen af de folk der nærmede sig
hendes person. Under jakken bar hun som Asmodeus selv en
taske der skulle beskytte blomsterne mod mas og tryk.
Længere fremme så hun endellig den gudelige blomst!
Og gik mod hurtigere skridt mod den. Hun måtte have den.!
Sneen havde trukket sig op til at begynde at sne kraftigere.

Han kunne tydeligt mærke hvordan det var begyndt at sne kraftigere og kraftigere og han var derfor i et rigtigt god humør, som han kom gående der hen igennem sneen. Han kunne også godt mærke at det begyndte at bliver koldere og koldere, og lysten til at forvandle sig blev større, men han holdt den stadig inde for at han kunne snakke med den fremmede kvinde.

Han kunne se noget andet der nærmede sig, eller han kunne se da han vendte sit blik mod det, efter at have hørt personen bevæge sig tættere på. Han havde hørt personen meget tydeligt, hvilket var en af de ting han godt kunne lide ved at være varulv. Han kunne også fornemme at kvinden havde set noget, og mens hun bevægede sig frem mod det hun havde set bevægede han sig hurtigt hen mod hende, og stoppede en halv meter bag hende.

Den lille spinkle mand stoppet kort, og lagde en hånd ned i tasken ved siden, og rodet lidt rundt i den, hvor han derefter bare tog hånden tomt op igen, og begyndte at forsætte mod den fremmede kvinde. han havde stadig ikke set manden, og forsætte bare mod hende ligegyldigt om han så manden eller ej.
Asmodeus stod ikke mere end 10 meter fra kvinden, da han så hende blive stærkt optaget af noget bestemt, og han så aldrig helt hvad det var, men måtte opgivende sukke og lade hende gå efter hvad det var uden at følge efter hende, for han var en gammel mand efter hånden, og hans langsomme tempo var ikke nok til at følge med hende når hun bevæget sig, og vejret var for koldt til han kunne råbe højt nok for at hilse på hende.
Amodeus drejet hovedet væk fra hende, og så nu den fremmede mand, hvorefter Asmodeus studeret ham kort med øjnene, og begyndte så igen at gå mod kvinden, selvom han vidste han ikke var hurtigt nok til at indhente hende, så virkedet den fremmedet mand lidt for målrettet, og Asmodeus fik en fornemmelse af at manden ikke var helt venlig sindet mod kvinden, hvilket Asmodeus lige ville være sikker på inden han forlod kvindens "selskab"

Lidra kunne ikke høre nogen eller noget omkring sig ud over
sneen og den pivende vind. Da hun var kommet over til blomsten
trak hun sin kniv hun bar i et lille rum i sin store vinter pels.
Skar blomsten og stak kniven tilbage. Dog kom fornemmelsen af
at noget var i hendes nærmed. Og hun vendte sig og så til sin
overraskelse en mand stå bag hende. Hun skreg kort og nærmest hoppede
tilbage som blev til et baglæns fald i stedet. Blomsten smed hun i faldet
og hendes hætte hun havde haft på faldt ned så hendes hår blev fuldt
med sne, det var som at få et slag i baghoved at mærke den kulde
mod sit hoved.

Da han så hvordan hun fløj baglæns, i rædsel over ham, kom han til at tænke over at han nok skulle have haft introduceret sig selv først inden han valge at konfrontere hende, men sådan kunne det jo gå. Da hun var væltet ned på jorden og havde tabt den blomst uden havde været meget opsat på at skulle have fat i kunne han ikke lade være med at samle den, op og række en hånd frem til hende.

"Undskyld min upassande forstyrelse..."

Han bukkede let mens han stadig holdt en hånd frem for at hjælpe hende op og håbede hun ville tage imod den. Han smilede venligt til hende, og hans øjne var varme og glade, som han stod og så på hende.

Asmodeus skulle lige til at falde i hans egen robe, da han så kvindes hop tilbage da hun så manden bag hende, han ville gerne have været lidt hurtigere, men han var ej ung længere og måtte kæmpe bare for at bevare sig selv på benene her i et tykke sne.
Asmodeus så dog at det bare virket til at hun bliv overrasket, og ikke dirkete var bange for ham, da manden reageret venligt og sød mod hende.
Asmodeus var omkring 9 meter fra dem, og havde ingen lyst til at venne om nu, han havde en lang vej hjem på hans gamle ben, og ville gerne snakke med nogen væsner inden vejen gik hjem af.
han prøvet at åbne munden mens han gik, for at få deres opmærksomhed, men kulden var for meget for hans gamle lunger, og forsatte bare med at gå isetdetfor at både gå og prøve råbe

Lidra så både vred, overrasked og forbavset op på manden der
nu stod med hendes blomst og en hjælpende hånd til hende.
Hun tog fat i hånden og trak sig op med lidt hjælp fra manden.
"Ja det tør siges" sagde hun da hun var kommet op, hun børstede
med skinhandskerne sneen væk fra hendes varme tøj. Men hendes
surhed blødede lidt op af sig selv. Hun kiggede på Manden uden at
sige noget stadig børste sneen af. Hendes bagerste hår i nakken var helt
stiv frossen, så hun tog hætten på igen. Da hun endelig havde gjort sig
til kiggede hun tilbage på manden, og tog blomsten. "Tak....for hjælpen"
det undrende hende hvad han overhoved lavede her ude, så hun var stadig
på vagt over for ham. Lidra stod med ryggen til der var Asmodeus kom fra
så Sajro var nok den der så manden først.

Han kunne sagtens forstå at hun var en smule vred på ham, og at hun ikke var særligt glad for hvorfor han havde valgt at stille sig så tæt på hende, og han vidste dog heller ikke helt hvorfor han havde valgt at gøre det. Han kunne fra der hvor han stod, se at der var en anden persone der kom gående, og først blev han nervøs men da han så hvordan han så ud, og hans dårlige gang, løsnede han op.

"De må meget undskylde det jeg gjorde, jeg ved ikke hvorfor...."

Han kunne se at manden nok godt kunne bruge lidt hjælp, så derfor gik han over imod ham roligt mens han lige sagde noget mere til kvinden.

"Vi har fået selskab, som måske kan bruge hjælpe."

Han skyndte sig derefter over til manden der kom gående fra den anden retning, og mens han gik imod ham, råbte højt til ham, men stadig med en venlig og varm stemme.

"Har de brug for en hånd hr?"

Han rakte en arm frem mod ham, som han kunne tage hvis han ville have hjælpe eller ej, og hvis han tog den ville han hjælpe manden over til kvinden.

//skal vi ikke sige jeg emenr med asmodeus i det er emne??//

// Fint fint^^//