Vinterens selskab og festligheder ~ Åbent emne

Tid: 12.43
Vejr: Koldt og sneen falder let ned fra mørke skyer
Sted: Aquenernes hovedgade og markedsplads
Omgivelser: Gaderne er fyldt med folk fra hele Underworld.



Dagen var begyndt med børn som var ivrige efter at komme ned på markedet og se alle de spændende ting. De morgenerne var ikke meget anerledelse end den kongelig familie i Aquenerne. Gabriello var oppe før en hvis man fik sko på og trukket ud af sengen af hans nevøerne og niecer. Han elsker dem for det meste, men ikke mange vil sætte pris på at blive vækket klokken halv seks om morgenen, eller var det kun ham?


Iklædt hans. Hvide kappe og fine tøj gik han gennem markedspladsen med et par af hans brødre. Børnerne var selvfølgelig forsvundet ud i mængden af folk. Herskeren af byen havde et smil på læberne mens han gik gennem gaderne. Han havde hørt fra et par sælgerne som han var gode venner med, de havde fundet en del spændende ting, men for nu vil han bare nyde hans by og hvad den kunne byde.


Med et glas rom i hånden så han sig omkring. Over ham kunne han hører Kalin give skrig fra sig og til tider se hans fugl. Han håbede at møde gamle ansigter og måske nye i denne tid. Gabriello vidste han burde komme mere i spil og arbejde på at gøre Aquenerne stor igen. Festivaler og andre store markeder kunne måske gøre det. Og så at han også havde planer om at rejse rundt til de andre store byer. Blikket gled over mængden af folk som var omkring ham.

Taliia havde brugt næsten hele året i byen, efter at hun havde taget overlov fra sejlasen. Og alligevel var det ikke meget hun havde set til Azir. Selv om det nærmest red hende som en mare, så sørgede hun for at han fik alt den tid og frihed, som han havde brug for. Hun viste at hun havde ødelagt nok mellem dem og ønskede kun at de kunne bygge noget nyt op.

Denne dag var hun i selskab med en gruppe på tre kvinder og tre mænd, som alle havde travlt med at vise forskellige vare frem for markeds kunder. Der var alt lige fra klæderuller og krydderier til våben og smykker.
Selv stod hun og snakkede med en af sine gamle venner blandt byens handlende om en handelsaftale, der ville tilgodese dem begge.
Derfor var hun ubevist om at byens hersker gik rundt mellem folkene på gaden.

Rick og Ludwig var de to som stadig holdte sig i nærheden af Gabriello mens de andre langsomt forsvandt i mængden for at møde venner eller købe noget. Han kiggede på boderne som interessant ud eller som kunne måske huse nogen personer han kendte. Ludwig prikkede til ham og nikkede mod en bod. Med et grin gik han over mod den. Kalin havde landet på bodens bord og stirrede på en rødhåret elver. Folk veg tilbage for ham så han kunne komme over. Han gav hans folk et smil før stillede sig ud til siden.


Han krydsede armene og studerede elverkvinden. De røde øjnene var låst fast på hende. Selvom Gabriello mødte mange forskellige personer i løbet af en måned eller et år, kunne han altid genkende de fleste. Han kunne se Rick med et bredt smil på hans læber, mens Ludwig rømmede sig. “Miss Talia. Det er dejligt at se dig igen.” Sagde den høje, yngre bror. De blå øjne lyste dog med humor.

Hun hørte godt stemmen, der talte til hende. Og hendes svar var en håndbevægelse, der signalerede at hun ville være hos personen om lidt. "... Det lyder fint. Så sørge jeg for at de første varerne er klar imorgen til afhentning." Handelsmanden takkede smilende med et håndtryk, inden han gik. Først derefter vente hun sig i den retning, hvor stemmen havde lydt. Hendes blik var nysgerrigt da hun så på manden, men hun genkendte ham ikke. Det samme med hans følgesvende. Hun så lidt rundt på dem alle tre, mens hun prøvede at huske hvor hun havde mødt dem, og hvor længe siden det var. Noget sagde hende at det måtte være et par år eller mere, siden hun ikke kunne huske det. Og ja, hvis det var årsagen, så undrede det hende ikke, eftersom der var sket så meget i de par år.

"Jeg beklager, mine herre. Men hvornår har vi mødt hinanden?" Hun så frem og tilbage mellem dem. Og jo mere hun gjorde det, jo mere blev hun sikker på at de var af dæmonrace. Hun fornemmede den der vipe- eller aura-følelse som hun kendte fra nogle af sine besætningsmedlemmer.

“Det undrer mig ikke at du ikke kan huske os. Det er alligevel et godt stykke tid siden, men for et par år tilbage havde vi en samtale om dit handelshus og ruterne mellem byer?” Gabriello sagde med et let smil. Rick smilte bredt. “Jeg er Gabriello Winter Pruss, den høje og blonde er Ludwig Brawl Pruss, den lavere blonde er Rick Pruss.” De to yngre brødre sænkede hovedet til hilsen. “Hvordan har Blackfire det? Fandt I jeres anden leder?” Spurgte han og tippede hovedet på skrå. “Der er gået rygter om en ny engel som hersker over en ø og en anden som er pirat. Er det noget som du kender til?” Rick spurgte og spidsede læber tankefuldt.


Gabriello så på Rick med advarende øjne. “Men hvordan går det med dig, madam. Jeg håber du også husker at nyde festivalen. Vi fejre at nyt år kommer snart og vi kan starte på et nyt frisk år.“ Gabriello slog ud med armene. “Vi er allerede i gang med at lægge planer om at besøge de andre store byer og se hvad hvem vi kan møde.”

Noget dæmrede mens byens hersker talte. Og det var ikke helt godt, selv om tiderne havde forandret sig siden de sidst sås.
Af høflighed bukkede hun let for Gabriello og hans to brødre, men ellers opførte hun sig ikke andreledes end overfor andre kunder.
"Jeg går ud fra at De mener Jake Black. Han har det skam fint og har mere eller mindre bosat sig på Drageborgen i Dragons Peak, både som hersker og som raceleder for draconianerne. Og mener De med om vi fandt vores anden leder? Raco er ikke forsvundet, hvis det er det De tror." Hun viste godt at rygterne løb på at Raco var forsvundet, men der var også andre rygter om at han var set flere steder igen.

Spørgsmålene omkring et par engle, fik hende til at løfte det ene øjenbryn spørgende. Hun havde godt hørt rygter, samt lidt fra Jake om at han havde hjulpet en skytsengel ved navn Gabriel om at overtage Devils Lagoon. Men ellers havde hun ikke kendskab til rygterne.

"Det går fint, både her i byen og hos resten af klanen. Særligt efter vi er blevet handelsfolk i stedet for pirater. Og ja, festivalen er skam ganske nydelig." Hun smilede venligt til herrerne, selv om hun inderst inde ønskede at de ville gå videre.