Wanes- Vinterens dødelige skabelse.

Sted: Lige før samlingen af Soul river
Tid: 18.52
Vejr: Frost, is og sne
Årstid:vinter
Dato;irl
Dag:irl
Omgivelser: Sne på jorden og is på vandet. nøgne træer med sne.


Sneen kunne beskrives som en kvindes hud. Ren, klar og blid. Sådan så nogle det ihvertfald. Isen på floden var næsten 7 cm tyk, man næsten kunne gå på den uden at den sprækkede eller gik i stykker. På midten var der en stort hul i isen og i sneen lå der kvinde tøj der var blevet smidt som om nogle havde klædt sig af, hvilket nogle også havde, nemmelig Ribanalon. Hun var under vandet og isen for at mærke hvordan hendes kolde blege hud nærmest passede til dette døde landskab, der befandt sig om vinteren. HUn lå i vandet og tænkte på sine brødre, snart ville hun komme op til overfladen for at se det smukke landskab hun var omringet af, vinteren smukke døde landskab. Lige så smuk som Ribanalon selv.

Wanes kom traskende igennem det hvide landskab, sneen knirkede under hans sko, og de mange snefnug der landede på hans skallede hoved forsvandt hurtigt,
og trillede som små vanddråber ned og dryppede fra hans næse.
Wanes kunne ikke fordrage vinter, jagt var stort set umuligt om vinteren hvilket gjorde han var nød til at tage ned til den nærmeste by for at få føde.
Han kiggede ud over landskabet og kunne lige tyde stigen der næsten gik et med alt den hvide sne. Han børstede gentagende gange sne af skuldrene, som havde efterladt våde mærker på hans nydelige jakkesæt,
han skar tænder af irritation. Først nu gik det op for Wanes at han gik langs floden, alt sneen havde næsten gjordt det umuligt at få øje på den.

Da han kiggede ud over den frosne flod, fik han øje på noget sort i sneen,
han gik langsomt mod det, da han troede det kunne være et dyr af en slags.
Da han kom tættere på opdagede han at det ikke var et dyr, men tøj.
Wanes kiggede forundret på det efterladte tøj, han kiggede rundt og undrede sig over hvorfor nogen ville efterlade deres tøj i sådan et vejr.
Han tog det op og lagde det over skulderen, han strakte foden ud for at tage et skridt, men opdagede i sidste sekund at der var et stort hul i isen lige forand ham,
han hoppede hurtigt til siden for ikke at falde i, *Er der nogen som er hoppet i det her biddene kolde vand?* tænkte Wanes og stirrede undrene ned i hullet.

Som den lille havfrue, lige der hvor hun sprang op af vandet fordi hun havde fået ben istedet for en hale, kom Ribanalon op af vandet og svang nærmest det sorte lange hår om på sin ryg, hun havde lukkede øjne i få sekudnter da hun var oppe før hun åbnede dem og så Wanes. Hun stod få sekundter og så på ham uden at sige noget elelr gøre noget, men efter en tid smilte hun blidt til ham. Vandet gik ca. til lige over navlen på hende så man ikke kunne se hendes underlig men kun hendes bryster. Hendes hår var lige så sort som tjære og hendes øjne metalliske grå. Læberne var røde éller rettere mørkerøde som om at det avr blod der havde farvet hendes læber op istedet for sminke. Hendes hår hang ned af den blege men unge og kvindelige krop der ikke så ud til at fryse i det ildkoldevand. Hendes hår skjulte intet af hendes krop bortset fra hendes ryg som Wanes alligevel ikke kunne se da hun stod med fronten lige mod ham. Hendes læber stod svag åbne så det lignte 2 rosen blade. Vandet løb ned af den slanke krop og så ikke ud til at tørre ind i huden som nogle dråber gjorder, dog skulle man lægge mærke til at kvinden foran Wanes intet åndedræt havde imens hun stod der og så indsmigrende på ham.

Wanes var ved at falde bagover af overraskelse da en pige pludselig kom til syne i vandet. Han nåede lige at støtte ned på sit knæ for at ikke at falde forover.
Tøjet røg ned af hans skulder og faldte stille ned ved siden af ham.
Han kiggede hurtigt op efter at have fået balancen og fik øje på pigen der stirrede på ham fra vandet. Hun var meget bleg, han formodede at hun måtte fryse som en gal i det iskolde vand, han stirrede bare på hende, hendes øjne var helt grå og hendes hår var kul sort. Han lød øjnene udforske hendes krop og fik øje på hendes blottede bryster, selv i en tilstand af massiv overraskelse kunne han ikke undgå og kigge på dem. Da han endelig indså at han nok havde stirret lidt for længe, kom han hurtigt på benene, og samlede tøjet op igen.

Han prøvede og sige noget, men det var som om ordene ikke ville komme ud.
"F-f-fryser du ikke?.." fik han endelig fremstammet og rakte en hånd ud mod hende for at få hende op af vandet. Han vidste ikke hvem hun var eller hvad der skulle ske,
men man var vel en gentleman uanset hvad.

Manden var blevet overrasked og det ville Ribanalon også selv ahvde været, da det var svært at lugte folk som var under vand, så dette var helt forståeligt at manden som nu stirrede direkte på ehndes bryster var blevet ja direkte forskrækket over hende. En tid var der helt stille, som om at sneen fik dem til at gå i selvsving, men tilsidst sagde manden foran hende endelig noget og rakte en hånd frem til hende. HUn tog blidt imod den og ventede på at han skulle hjælpe hende med at trakke sig op. Når han trak hende op ville han se at hendes underliv også var blottet for tøj og at hun stod i bar krop. HUn lod blidt sin hånd ligge i hans hvorefter hun foldede sin rundt om hans. Hendes hånd ville føles lige som isen på floden eller måske endnu koldere. Hun havde ikke et sekundt fjernet øjnene fra hans som både havde stirret på hende, så på brysterne og så på hende igen. Hun svarede ikke i første omgang på hans sprøgsmål, men hans duft af dæmon gled hurtigt ind i hendes lugtesans. De mtalliske grå øjne gav et underligt glinmt fra sig her i halvmørket som om noget lys havde ramt et dyrs øjne, bedre kunne man ikek forklare det. Dråber løb ned af hendes krop og bryster og kunne næremst få hendes krop til at virke endnu mere slank og feminin af at være våd.

Kvinden hånd var iskold da den mødte han, han trak hende stille op og lagde hånden om hendes hofte for at kunne løfte hende op af hullet.
Det var nu opdagede hun var splitter nøgen, han vidste ikke hvor han skulle ha' øjnene, selv i det forvirrende øjeblik nåede tanken at strejfe ham *Hun er da en nydelig dame*. På automatik rev han hurtigt sin frakke af og lagde den om hende, "Tøjet der kan du ikke have på nu, det er driv vådt" sagde han med en bestemt stemme mens han prøvede at kigge i en anden retning.
Det var mærkeligt tænkte han, kvinden forand ham kunne ikke være et menneske, et normalt menneske ville ha' været død af forfrysninger for længst.
Det her var yderst mærkeligt tænkte han.

Mandens hånd lod blidt røre hendes hofte imens han trak hende op, som var hun en fjer på jorden, det blidt kunne fanges af vinden hvis et lille vindpust ramte hende. Da hun kom helt op i luften, glisterede det sorte våde hår sig til den hvide hud, der nærmest var lige så hvid som sneen. En gentlemen var han, smed sin frakke for at give hende den om sig....Men hans øjne var over det hele og hans tanker kunne hun tydeligt høre. Et blidt hurtigt smil kom frem imens hun stirrede på ham, imens han lignte en lille dreng der ikke viste hvad han skulle gøre af sig selv. "Lige som mig" hendes stemme var silkeblød og nogle mente det lød som en sirens sang når hun talte. Hun havde ikke sluppet blikket fra den fremmede der var så generøs at smide sit varme tøj blot for at prøve at varme hende op. Manden var dæmon det havde hun nu konstateret, men havde han ikke set at hun var vampyr. Hun så først nu væk fra ham og ned på sit tøj der lå i sneen, små gnister begyndte at flyde rundt i den metalliske grå farve som var omfavnet af en sort ring. Hun lod blidt en hånd holde frakken lukket og den anden hånd lagde hun blidt sin hånd på mandens bryst imens hun igen vendte sit blik imod ham og så direkte ind i mandens øjne

Han mærkede hendes kolde hånd mod hans bryst gennem det tynde stof i hans skjorte. Jeg kiggede pigen forand ham i øjnene, hans hjerte bankede.
Han vidste ikke hvordan han skulle reagere eller hvad han skulle sige, det hele var sket så pludseligt. Han vidste godt det ikke var klogt, da han ikke vidste om kvinden forand ham var farlig eller hvad hun kunne finde på.
Men der var noget i ham der ikke kunne rive sig løs fra pigens øjne.
Han trak vejret langsomt, han glemte alt om kulden og sneen omkring dem.
Han første tanke når han ser sådan en forsvars løst lignende bytte stå overfor ham, ville være at dræbe det på stedet, men der var noget der holdte ham tilbage.
"Vi skal have fundet et sted med læ, du kan da umuligt holde til at stå herude" sagde han for at bryde tavsheden. Han kunne svagt se en hytte mellem nogle træer på den anden side af floden. Han vidste ikke hvorfor han hjalp denne fremmede kvinde, men det følte bare rigtig.

Hun nikkede langsomt og anerkendende til de ord han sagde. HUn lod sin hånd trække sig tilbage, for at holdte om frakkens åbning så den ikke blottede hendes krop. Det sorte hår faldt halv ned over hendes ansigt da hun trådte et skridt frem mod Wanes. Hun så med dådyr øjne på ham, hendes læber var svagt fra hinanden og hendes fødder var dækket af sneen som de nu stod i. HUn kunne ikke mærke kulden, den gjorder ondt som hvis hun havde et bankene hjerte der pumpede blod rundt i kroppen. De små gnister i den grå farve i hendes øjne, begyndte at bevæge sig endnu hurtigere i det de nu stirrede sorgløse ind i hans, som om hun stirrede ind bag ham ind i den sjæl som dæmon måske ikke engang havde. Hun lagde hoved på strå imens øjenkontakten blev holdt, og det fik det våde hår som var faldet halv over hendes ansigt til at flytte sig så man igen kunne se hele hendes blege ansigt og det mørkerøde læber. Månen var fremme og først nu ville man kunne lægge mærke til at den faktisk lyste næsten lige så meget som solen, hvilken den dog ikke gjorder, men sneen gav en refleks i lyset lige som månen gjorder i Ribanalons øjne