Nøgen og uelsket (( Serkan))

Tid)) 14:00
Sted)) gågaden
Vejr)koldt men tørt
Omgivelser)) masser af mennesker og butikker
Påklædning)) intet andet end en sort G-streng


Det var eftermiddag og gågaden var fyldt med folk, nogle gik fra butik til butik, imens andre var ude og tur med deres elskede hånd i hånd og så var der folk der luftede deres hunde eller som var på vej hjem eller til arbejde. Luften var kold og vinden gjorde luftende endnu koldere, så folk havde derfor taget ekstra tøj på denne kolde vinterdag.
Ud fra en lille gyde trådte en slank kvindelig skikkelse ud, hun var ikke påklædt i andet end en sort G-streng som man let ku se lidt igennem hvis man var tæt på, ikke engang på fødderne bar hun noget. Hendes lange mørkebrune hår gik hende til lidt under taljen og hang løst, det var både krøllet og letter uglet men på en fræk måde. På hendes bare smukke baller ku tog kraftige blå streger ses da de havde fået et ordenligt slag med et bælte, på hendes kind ku man også svagt fornemme noget rødt efter et par slag.
Kvindens øjne var mørke og utrolig dybe at se ind i, lige nu bar de et lidt nervøst blik da hun trådte ud på den overbefolket gade kun iført G-streng, hendes smukke velformet barm var frit synlig for alle men hun havde intet valg, hvis hun ikke gjorde dette ville hun slet ikke ku få noget som helst tøj af sin herre.
Cora hed denne stakkels slavetøs som var slave for dæmonernes leder, en rigt hård mand som nød at pine hende, rygtet gik allerede rundt om at hendes herre havde voldtaget hende på byens kro det Vilde vildsvin, hvor der nu hang hendes bh som minde fra den pinlige scene.
Hun sukkede dybt da hun begyndte at vandre ned gennem gågaden, mænd vendte sig om og kiggede grådigt efter hende, imens kvinder trøstede på hovederne, og folk med børn lage hånden over Børnes øjne.
Cora tog en dyb indånding før hun begyndte at råbe ”jeg savner min mægtige herres, pik inde i mig” dog ku man tydeligt se væmmelsen i hendes blik, hun råbte det mange gange imens hun blot fortsatte med at gå.

Serkan kom gående med stille og rolige skridt, og han lagde mærke til denne smukke unge kvinde der gik og råbte op om hendes herres pik, og han havde ingen tvivl om at dette var en slave der var blevet tvunget til at skulle gøre dette for at få et lidt bedre liv... Han så derfor sit snit til at more sig og samtidigt gøre noget man ikke burde...

''Undskyld mig frøken, men vil du være venlig at følge med mig!?''

Han sagde det bestemt som om han var en herre der havde retten til at bede hende om at følge med ham, men hvis hun kiggede på ham ville hun blive mødt af et venligt smil samt et par varme øjne, dog var de falske og uægte men han havde lært at gøre dette så perfekt som det var muligt.

''Kom de nu bare med mig her.''

Han greb fast i hendes hånd mens han trak hende stille med ind imod en anden og åben gyde, mens han tænkte stille for sig selv.

Cora stoppe op i det en fyr stoppede hende, hun smilede flovt og betragte ham let"hvorfor dog det?"spurgte hun let, men blev så hevet med mod en gyde.
Noget hun ikke var glad for ikke efter alt hvad hendes herre havde gjordt mod hende og hendes krop, hun lage hovdet på skrå "hvad vil du mig?"spurgt hun letter køligt, da det trådte ind i gyden hvorefter hun prøvede på at slippe ud af hans greb.

Coras slanke krop bar en gyldenbrun hud som fortalte at hun ikke var fra dette land, det var hendes herre der for mange år siden bortførte hende og tog hende med her til hvor hun blev pint, men slap løs og endte så i hans stærke arme igen.
Det var gruden til hun stod halvnøgen og rystede af kulde, lige nu overfor en fremmed mand.

Så snart de var kommet ind i gyden kiggede han stille på hende og smilede sagte. Han kiggede ned af hendes krop og måtte konstatere at hun havde en smuk krop, og han pillede så sin egen frakke af og lagde den om hendes skuldre. Han smilede stille og venligt til hende.

''Jeg syntes bare ikke det var passende at se en så smuk kvinde som Dem gå rundt og vise sin krop frem for alle og enhver.''

Han smilede varmt til hende, en facade. Eller måske ikke helt. Han kunne være ond, men han ville nok aldrig ydmyge nogen offentligt ved at have dem til at gøre den slags der. han smilede stille til hende.

''Så sig mig vil De ikke ind et lidt varmere sted?''

Cora stirrede undrende på ham, hjalp han hende? turde han virkelig eller kendes han ikke hendes syndsyge herre som ku finde på de mest klamme ting, hun sukke let og mærkede med et samme varmen komme fra hans jakke.
Hun så tøvende på den og så på ham igen"jeg burdte ikke min herre bliver sur, du må heller tage din jakke igen"sagde hun høfflig.

Cora rystede på hovdet og så let hen mod gydens udgang"jeg må ikke forlade gaden før meget senere"svarede hun nervøst, man ku tydligt se på hende at hun ikke var glad for sin herre, men at hun gjorde hvad der noglelunde blev sagt.

''Sig mig hvad er det præcist du har fået besked på?''

Han tog ikke jakken til sig, og han tog den ikke engang af hende, han knappede bare den øverste knap også så hun ikke bare lige sådan kunne smutte ud af den. Fordi han ville vinde hendes tillid, og have ehnde til at synes godt om ham. Han stod bare og ventede på om hun ville forklare.

''Jeg kan sagtens sørge for at du kan komme et sted hen hvor han ikke bare lige kan følge med i hvad der sker? Jeg skal nok hjælpe dig med at han ikke finder ud af det.''

Han smilede venligt og varmt til hende. Han ville virkelig gerne give hende en hånd med dette. Om ikke andet ville det vel altid være en fordel hvis han nu en dag købte hende som hans egen slave.

Cora stirrede nervøst på ham og rystede kraftigt på hovdet, især da han lukkede den ene knap, hun ku ikke røbe noget kun sige det hun heletiden havde sagt"det er ikke noget jeg må sige, og desuden må jeg følge hans ord"sagde hun fast da hun nu ikke var så sikker på den rare mand, måske han spillede rar? hun ku ikke stole på ham.

Cora trådte lidt væk fra ham"min herre har folk over alt, jeg ¨må ud på gaden igen snart"sagde hun lidt panisk og så søgende rundt.
Hun begyndte at gå mod gaden da hun gerne ville væk fra ham. Han ville nok aldrig få lov til at købe hende ikke efter alt hun havde gjordt for og imod ham, han ville nok beholde hende i meget lang tid.

''Du har en ejer, som vil have dig til at gå på gaden nøgen og råbe op om hans klamme pik? Eller som du skal sige det, så er det hans vidunderlige pik... Og dette vil han så være sikker på at alle ved så det skal spredes aviser, løbere?''

Han kiggede stille på hende, og han trak bare stille på skuldrende da hun vendte sig om for at gå væk fra ham og han havde noget at tilføje. Han var varulv og derved ville han have en rimelig god ide om der var andre tilstede... en ekstra sans kunne man sige...

''Kom lige her?''

Han gik over til hende og lænede sig ned til hende og hviskede hende blidt i øret...

''Bare tag det roligt... der er ingen lige her, tro mig jeg ved det... Men jeg kan 'bortføre' dig hvis du virkeligt ikke kan lide dette?''

Cora stoppe op og vendte sig rundt mod ham, hun kynttede hænderne let"ikke snakke grimt om min herre"svarede hun surt selvom hun var enig med ham, men det måtte hun ikke vise så derfor måtte hun svare sådan, desuden vidste hun at han nok havde hendes tvilling og ham sku hun jo passe på.

Cora knappede jakken op og rakte den mod ham"det går ikke, jeg må vidre man ved aldrig hvem han ansætter"sagde hun nervøst, hvorefter hun lod jakken falde.
Hvorefter hun vendte om på hælen og løb mod gågaden igen, hendes slanke krop løb elegant afsted og forsvandt rundt om hjørnet.

Hun sukke let og så sig tilbage før hun gik lidt ned af gaden, hun havde på fornemelsen at nogle holdt øje med hende, hun så søgende rundt på de folk der stirrede på hendes nøgne krop"min herre er så stærk og jeg elsker hans pik inde i mig"råbte hun let for hans skyld.

''Nej nej du må meget undskylde at jeg siger min mening om ham...''

Han grinede stille og han vidste godt hvordan det var slaver var. Han havde dem jo selv så hendes reaktion overraskede ham på ingen måde overhovedet. Han smilede bare stille da hun gav ham jakken... Han overvejede hvordan han kunne bortføre hende...

Han gik stille efter hende da hun gik afsted og drejede hele tiden med hende han ventede til de kom tæt forbi endnu en gyde, hvor han løb hen greb hende og slæbte hende med der ind...

''Ha, så fik jeg dig!''

Hans stemme var ondsindet men det blik han sendte hende var varmt og venligt hvorefter han smed hende på jorden og rødder bandt sig om hende mund og krop...

''Hvad skal jeg dog stille op med dig?''

Igen var hans stemme ond, mens hans onde og det lille korte smil var venligt og varmt.

Cora så ham hun prøvede at sætte farten op imens hun rystede på hovdet af ham, *hvorfor mig?*tænkte hun let "forsvind!"råbte hun surt, men nøde ikke mere før hun blev overfaldet, hun gispede svagt og stirrede koldt på ham"slip mig dit bæst"råbte hun vredt.

Mere nåde hun ikke før rødder fra jorden greb fat om hende, så hun ikke længre ku slippe væk, hun kæmpede ved at vride sig men intet hjalp. Hun var endnu engang fanget og dennagang af en ukendt herre, hun stirrede vredt på ham.
Imens hun prøvede prøvede på at råbe, men rødderne stoppe hendes stemme så der kom kun en munlem, men de mørke øjne stirrede vredt på ham og viste tydeligt at hun ikke ville dette og at han ikke sku gøre noget som helst.

Han løftede hende op fra jorden, og egentligt var han ked af at skulle gøre dette imod hende, fordi han ville jo egentligt bare gerne hjælpe hende, men han løftede hende men rødderne blev siddende som reb han gik ind med hende i et rum i gyden og låste døren... Han smed hende så på en seng...

''Okay, nu hører du efter... Dette her er noget jeg gør for at hjælpe dig! Der er ingen her der kan høre hvad der sker, og at du ikke er der ude er nu min skyld og ikke din... Du er ikke i fare nu.''

Han hviskede det i hendes øre, og han kiggede så stille på hende og han smilede venligt og varmt til hende mens han sagde noget ret bestemt.

''Forstår du?!''

Cora vred sig igen for prøve at slippe ud, hun brugte al sin smidghed men kunne slet ikke, og hun stivede lidt idet hun endte på en seng i et låst rum, med den alt for flinke fyr som kiggede på hende.

Hun rystede på hovdet af ham og mumlede utydeligt"nej det er ikke forstået, jeg vil væk, slip mig fri" dog lød det ikke rigtigt som et sprog men mere en mumlende.
Cora stirrede iskoldt på ham og prøvede på ar rykke sig væk fra ham, men det hjalp intet, hun var fanget endnu engang.

Dog var ham her ikke så slem som hendes mægtige ´herre som ku finde på bedre end dette, men hun ku dog stadig ikke lide at værre her med ham.

''Fint!?''

Han gik stille hen til hende med en kniv, og gjorde an til at skære rødderne af hende så hun kunne komme fri. Han kunne godt halvt forstå hvad det var hun forsøgte at fortælle ham, men han forstod hende virkeligt ikke, hun lagde nu med en mulighed for at slippe for det... Slippe for denne ydmygelse...

''Jeg forstår dog ikke... Ingen kan se dig her udover mig... Jeg kan hjælpe dig! Ingen kan høre os snakke herinde men alligevel vil du gøre det? Du sidder med muligheden for at slippe udenom men du vælge ikke at tage den?''

Han sukkede og skar en enkelt rod over.

''Har han virkelig allerede knækket dig så meget?''

Han skar så resten af rødderne over, og lod hende gøre som hun ville. Han satte sig på en stol.

Cora stirrede på ham da hun skar hende løs, hun trak hurtigt knæne op til hagen imens hun kiggede på ham. Nej hun var ikke knækket men hendes herre var for stærk og havde for meget magt som ville ende med at koste hende livet, hvis hun valgte at få hjælp af denne mand.

Hun så let rundt før hun igen mødte hans blik"du forstår det ikke, du kender ham ikke"svarede hun stille, det her var heller ikke det liv hun havde drømt om, at være slave var en meget svær ting for en som hende at vænne sig til,.
Man ku ikke gøre hvad man ville, hun sku følge masser af regler og tage imod meget smertefulde ting og hun følte sig magteløs selvom dybt inde i hende håbede hun på at slippe væk.

''Nej jeg kender ikke ham, men jeg kender typen... Disse slaveejere...''

Han sukkede og kiggede ned i jorden, som om han forsøgte at glemme noget, som om han forsøgte at flygte fra en fortid, som egentligt ikke var hans egen fortid men en fortid han lige nu spillede på var hans.

''Jeg forstår din situation bedre end du tror...''

Han kiggede ned i gulvet og skjulte sit ansigt helt og gned sig så i øjnene som en der lige havde grædt. Dette efterlod hans øjne røde og irriterede da han endelig vendte sit blik mod hende...

''Jeg vil bare gerne give det jeg aldrig fik...''

Cora rystede på hovdet af ham, han løj det ku hun tydligt se nu og det sku han ikke slippe godt fra. Hun rejste sig op fra sengen imens hun knyttede hænderne og stirrede vredt på ham.

Hun fnøs "DU LYVER!!!"sagde hun vredt og trådte truende mod ham, selvom det var hende der ikke ejede våben ville hun gå imod ham, hun spyttede vredt mod ham"dU har sikkert slaver!! og det er EN frygtlig ting, derfor vil jeg klade dig et svin"råbte hun vredt og rette de knyttede hænder mod ham, hun sku nok give ham han ku bare vendte.

''Lyver jeg?!''

Hans blik da han kiggede på hende var i chok, og en enkelt lille tåre gled ned af hans kind, da hun begyndte at beskylde ham for ting. Hun havde måske ret, men han ville ikke sige det, han ville spille den ud... Han kiggede på hende og med en grådkvalt stemme svarede han hende...

''Ja jeg har 'slaver'...''

Han valgte at skære i sandheden og kiggede på hende da han talte videre til hende. Han vidste ikke hvordan han skulle forklare hende det, men med den chokerede grådkvalte og besværede stemme fik han svaret hende...

''Men kun for at skåne dem for folk som din herre... De er så frie som fuglen, kun rent oficielt er de slaver...''

Han vendte hende ryggen og pejede imod døren med det samme...

''Men gå ud og gør din herre stolt hvis du alligevel ikke vil bedre end at smide beskyldninger på mig...''

Cora kigge på ham med et blik af foragt, her sad han og spillede skuespil som han var bedre, den tårer der løb over hans kind var ligeså falsk som han selv var.
Hun fnøs og langede ud efter ham med en kraftfuldt slag for at ramme hans bryst.

Hun væssede vredt og stirrede arigt på ham"slaver er aldrig fri!!! de vil atid sku tjene deres herre på en eller anden måde, og de vælger ikke friviligt at blive slaver"svarede hun vredt.

Hun vendte om på hælen hvorefter hun skubbede døren op, og smækkede den vredt efter sig, udenfor sukke hun dybt da kulden ramte hende. Dog ignorrede hun den og vandre mod gågaden igen stille og roligt.

Han tog imod slaget som det kom. Han tog sig lidt til brystet efter hun havde gjort det, men gjorde ikke mine til at gøre gengæld eller noget. Han fattede hende ikke. Han var en bedre mand end det, det vidste han, men stadig var hun vred.

''Nej det er slaver ikke! Men som jeg siger hvis du kunne lytte til hvad jeg siger, som den eneste der har forsøgt at hjælpe dig af hele den folkemængde der står samlet derude... De er ikke slaver! Ikke i mine øjne! Kun som set fra systemets side!''

Han åbnede døren efter hende...

''Fint gå, vend den eneste med lidt venlighed mod dig ryggen!''