the rain... ~ Serkan

v; let regn, mild.
t; middag
o; skoven med alt dens mangelfulde elegance
s; ashenwood forrest

Lyden af regnen var så beroligende. Selvom vandreturen ud i skoven kunne være ret hård med den ekstra vægt.
Hun havde ikke rigtigt set så meget til Sean, og havde derfor valgt at gå for sig selv.

Hun var iført en luftig kjole som gik ned til jorden. For hvert vindstød blæste den lidt op selvom den var våd af den lette regn.
Med en hånd placeret på hendes voksende mave, gik hun længere ind i skoven mens hun lyttede til regnen.
Havde hun vidst at hun ikke var alene, var hun aldrig taget derud selv.
Men selv ulve lokkes i fælder...

Serkan kom stille gående frem mod hende pludseligt fra hendes front, mens han med et skummelt og farligt blik kiggede på hende. Han så ned på hendes mave og det fik et farligt blik i hans øjne med det samme... Han grinede stille mens han gik frem mod hende...

''Er det ikke lidt for farligt for en storgravid kvinde at færdes alene i skoven? Der kunne være mænd der ville dig ondt!''

Han grinede mens han gik hen mod hende og mumlede lidt, hvilket fik nogle rødder til at vikle sig omkring hendes ankler. Han kiggede stille hen imod hende, som han nu bare kom tætttere på hende...

''eller du vil måske miste barnet?''

''hvem i alverden er du...?'' hun så undrende på ham.
''og lad være med at true mig inden du har præsenteret digselv Sir. Det er ualmindeligt uopdragent. Men sådan er varulve jo, uopdragene er idiotiske.'' hun så direkte på ham.
''jeg ønsker ikke at miste mit barn, Sir. Så hvad De end har tænkt dem, så giv mig et alternativ jeg kan bruge til noget.'' sagde hun med et direkte koldt udtryk i øjnene.

''Så det du siger er at fordi jeg ikke er blevet opdraget til at opføre mig på samme måde som du er, så er jeg uopdragen?''

han grinede stille og der var en todelt stemme, den ene som om han var en rar og venlig forretningsmand, mens den anden ikke viste andet end en ond morderisk mand der havde en dyrisk side.

''jeg er skam opdrager, meget endda men få din skyld så kan du få mit navn... Serkan til deres 'tjeneste'''

Han gik stille hende imod hende...

''Hmmm, du er glad for barnet? Så hvad med at du bliver min slave og jeg lader dig føde?''

Man kunne se hvordans hans ord fik hende til at væmmes.
''Det har intet med hvordan jeg er opdraget at gøre. Det er hvordan De tiltaler andre - som de slet ikke kender. Og slave? Tilgengæld for mit barns liv... Hvis jeg intet andet valg har, så må jeg vel acceptere. Og gider De venligst slippe mine fødder, det er ret så ubehageligt dette her.''
Hun havde været for længe hos Sean. Hun talte næsten som ham nu. Lige så.... koldt og dumdristigt. Han ville have givet hende én over nakken hvis han havde hørt det.

''Men deres ord var at jeg var uopdragen, og eftersom du kan sige det må du have en målestok at gå efter, men efter som jeg er blevet opdraget så er det jo ikke korrekt at jeg er uopdragen... Men åbenbart har du ingen respekt for dit eget eller dit barns liv?''

Han gik lidt tættere på hende men han holdt sig sådan at hun ikke ville kunne nå ham, måske spytte på ham hvis det var det hun gerne ville.

''Du har indset at jeg lige nu står i en situation hvor både dit og barnets liv er i mine hænder?''

''ligemeget hvilke mulighed jeg vælger, vil én person miste alt.'' hendes stemme var kold som is. ''Jeg ønsker ikke at miste mit barn, Sir. Jeg ønsker at føde det, og hver der sker derefter, det må så være op til rette vedkommende.'' hun så på ham, hårdt.
At hun var opvokset på gaden det meste af sit liv, var der vel næppe tvivl om.

''Men du vil gå med til at være min slave når barnet er født? Og så vil jeg sørge for at du har et nemmere liv op til fødslen.''

Han kiggede stille på hende, og hvis hun sagde ja, og fortalte ham at hun lovede det, ville han lade rødderne slippe hendes fødder. Han var jo nød til at være sikker i hans sag med det han gjorde.

''Hvem mener du vil miste alt?''

''vælger jeg at lade dig tage barnet, mister barnet alt. Intet liv, ingen chance. Vælger jeg at blive din slave, mister jeg alt. Min frihed er det jeg sætter højest i denne verden. Men min frihed skal ikke være på bekostning af min søns liv.'' Man kunne se hvordan facaden af hendes hårde og kolde jeg faldt langsomt fra hinanden.

''hvis du lader mig gå, lader mig føde mit barn i fred, så lover jeg dig at jeg står på din adresse ugen efter. På æresord.'' hun så ham i øjnene

''Nej! Hvis du skal være min slave, og jeg kan forstå barnet ikke kommer med, vil det være det bedste både for dig og for dit barn at i skilles hurtigst muligt.''

Han så stille på hende. En uge var længe nok til at hun kunne nå at knytte sig for meget til barnet, og det ville ikke være sundt for nogen af dem overhovedet. Han kiggede stille på hende...

''Så hvis du står ved min dør dagen efter har vi en aftale.''

''Sir... en hjemmefødsel er hård, og ingen kvinde kan gå op til flere dage efter. De ønsker ikke en svag slave. Det er jeg sikker på. Barnets fader overtager barnet kort efter fødslen, så der er ingen risiko for at jeg kan stikke af med det. Hvis De blot giver mig en adresse kan jeg være der et par dage efter fødslen. Men dagen efter er ikke en mulighed medmindre De ønsker mig død inden ugen er omme..'' hendes øjne viste at hun ikke løj. Hun var desværre oprigtig.
Hun ville skilles fra barnet før hun nogensinde ville få det at se.

''Okay, vi har en aftale så.''

Han vidste ikke om der var mere de skullle have snakket igennem inden de skulle skilles, fordi ellers blev dette et meget kort møde, men måske dette var det bedste. Han kiggede på hende stille...

''Måske du vil med hjem og se hvor jeg bor med det samme?''

han kiggede stille på hende.

''Det er ret hårdt at gå sir. Specielt lige nu...'' hun så undskyldende på ham.
''men De kan se mit hjem, så De ved hvor De kan finde mig, hvis De nu mistænker mig for noget.'' Hun så lidt ned

''Jeg tvivler nu på at du bor tættere herpå end jeg gør.''

Han smilede stille, han kunne godt være venlig og han havde da også tænkt sig at være det endnu, da han jo ikke ville have en skadet vare, hvem havde egentligt lyst til det overhovedet?

''Så hvorfor ikke gå med mig hjem, og bagefter kan jeg hjælpe dem hjem når du har fået slappet af?''

"Hvis jeg går med dig hjem, hvordan kan jeg så være sikker på at jeg får lov til at tage hjem igen?"
Hun så en smuæe mistroisk på ham. Hans nyerhvervede venlige attitude gav hende kuldegysninger.

''En gravid slave er ikke meget værd overhovedet, i er svage og afkræftede på forhånd... Hvis du bliver stresset eller ophidset kan barnet tage skade, og så mister jeg min klemme på dig.''

Han svarede koldt og kynisk, da dette jo var sandt. Han havde ikke nogen venligsindede tanker som sådan, han var venlig fordi det var det bedste for ham selv i det lange løb ikke fordi han vaar blevet blød overhovedet.

''Kom nu med, jeg har mad?''

''du tror seriøst at du kan lokke mig med mad?'' hun smilede svagt og rystede på hovedet.
''jeg tager med dig, på én betingelse; du rør mig ikke.'' Efter hendes møde med Sargonis havde hun lært på dn hårde måde at man ikke skulle røre en varulv.

''De fleste gravide jeg har mødt har altid været sultne... Samt du ligner ikke en der får for meget at spise?''

Han smilede halvt grinende, og han nikkede bare stille. Han forstod dog ikke helt hvorfor det var så vigtigt... Hvorfor var det så vigtigt at han ikke rørte hende...

''Hvad er det der gør det så slemt hvis jeg rør dig? Regner ikke med du kun taler om seksuelt eller voldeligt.''

''ikke fordi jeg vil fornærme dig, men varulve stinker af våd hund normalt. Og jeg har ikke lyst til at tage hjem og have lugten af våd hund hængende..'' hun så undskyldende på ham

''Der er nu engang forskel på en varulv der lever i et telt eller hule, og en varulv der er 'civiliseret' og bor i et hus min kære.''

Han smilede stille til hende mens han førte hende med ham hjem til hans hus. Han kom til at tænke på om hun havde været slave før, noget sagde ham at hun havde været det.

''Har du været slave før?''

''nej.'' svarede hun kort. Hun ønskede ikke at han kendte til hendes.... forhold, til Sean.
Det var nærmest som en slave... Hun gav ham barnet, og han ville skride. Sådan var det jo

''Alligevel kom du med det som et forslag? Det virker en smule underligt må jeg ærligt indrømme, du har bagtanker?''

Han så hende ind i øjnene direkte. Han kiggee ned af hendes krop kort, og han måtte konstatere at havde det ikke været for maven havde han nok fundet rimelig atraktiv. Han smilede stille.

''hvad arbejder du som?''

''jeg er eksotisk danser... dog ikke lige nu...'' mumlede hun.
Hun så på ham, og kunne straks se hvordan han målede hende med øjnene.

Hun bed sammen og gik forsat

''Er du så som resten af dem? Og laver private shows med bonus?''

Man kunne meget svagt fornemme at han ikke havde meget til overs for dem der gjorde den slags. At hun dansede for penge var han egentligt ligeglad med, men hvis hun solgte sin krop til sex var det noget andet...

''Så er vi her.''

Han smilede forsigtigt til hende og førte hende indenfor.

''nej... jeg har ikke sex med mænd jeg ikke holder af. eller... jeg har slet ikke sex...'' hun rystede på hovedet.
Hun sukkede og fulgte bare med ham, uden at sige mere