What can i say //John Clancy//

T: 20:13
S: Firewood park
V: Koldt og blæsende, det ligger op til regn
O: Ingen at se
P: En sort hoddie, sorte bukser og et par slidte gummisko

Vejret var koldt og blæsten tog fat i træet og ruskede i bladende så det gav en uhyggelig stemning, uhyggen brede sig i hele parken, det var aften og det lagde op til regn, Lynie sad oppe af et træ med en smøg i hånden og en røgsky omkring sig, hun havde taget fri fra arbede faktisk nej.... Hun pjækkede vis man kunne sige det, hun havde ikke haft denne aften, hun havde bare haft lyst til at være sig selv og det gjorde hun bedst ved at samle tanker... Og ryge.

Hun havde trukket hætten som var på den sort hoddie over sit hoved og havde lukket den, hun havde sine sorte bukser på og et par sorte slidte gummisko, hun kunne nærmest gemme sig i mørket og forsvinde fordi hun var helt sort undtagen hendes hår som vat blåt og hendes hud selvfølgelig, hun havde sine hænder inde i ærmerne da hun frøs ret meget men hun havde selv valgt at hun skulle sove her og det var også passende selvom der var lidt varmere i gaderne.

Hun sukkede og kiggede op mod den sorte natte himmel, stjernerne og månen lyste den dog lidt op og gav lys på vejen så man kunne komme hjem, aften var smuk, hun havde aldrig haft sagt at en aften var smuk, men denne her havde noget specielt over sig.

en skygge gik gennem de lange gader på vej ned i parken. denne skygge var i form af en mand. hans hvide hår bølgede lidt i vinden, normalt går hans hår ned til hans skuldre. hans stav var skåret med tegn hele vejen op til kraniet der var hægtet fas med en klo der holdt et stramt greb om det. hans kåbe var lavet af sort stof og var revet op i bunden. denne mand var alt andet end harmløs han var farlig ud over alle grænser. han gik gennem parken uden at fortrække en muskel over hovedet. han satte sig bare på en bænk og lod en bog svæve frem som han læste i lidt tid.

en mand ud så denne dæmon på lang afstand og gik hen til ham med en kniv "kom med pengene mester ellers flår jeg dig som en fisk" med et blik op havde denne dæmonset ind i hans sjæl "dig... skyldig" han løftede manden med en tanke og holdte trykket på mandens hals. han kunne kun lige frem stamme nogle få ord "hvem. er. du." hans øjne blev udspilede mens dæmonen rejste sig op "Jeg er Johnathan Clancy. dømmer af fortabte sjæle" et højt knæk da mandens hals bækkede og John sugede sjælen ud af manden. hans røde øjne glødede i den kolde natte luft. han tog bogen frem og en fjer pen og stregede et navn ud og lod den hænge i en læder strop fra hans bælte.

Lynie havde ikke lagt mærke til den fyr som havde sat sig på en bænk ike langt fra det træ hun sad op af, hun sad og kiggede op på himlen og et skævt smil brede sig på hendes læber, hun kiggede lige ud efter at havde kigget på himlen et godt stykke tid og det var hun blevet lidt træt af, hun lagde mærke til en fyr som sad på en bænk ikke langt fra, manden havde en svævende bog foran sig og det fik Lynies nysgerrighed til at blusse op, hun rejste sig hurtigt op for at gå roligt og langsomt hen til ham, men stoppede.

En anden mand kom hen til manden på bænken, han truede ham... Hun kunne sagtens høre hvad de sagde, så langt var hun ikke væk, hun gemte sig hurtigt bag træet da manden på bænken som hun først havde holdt øje med fik den anden mand til at svæve, eller om det var ham vidste hun ikke helt men det kunne jo ikke være andre end ham, hun gispede da hun hørte et højt knæk da Johnathan som hun hørte han hed knækkede halsen på manden, hun gemte sig helt bag træet og så ikke hvad der ellers skete, hun kiggede rundt for at finde en mulighed for at løbe væk mens han ikke så hende, hun løb hen bag et større træ som var lige ved siden af det hun allerede havde stået bagved.

john gik lige gennem den lille park. gruset knasede under hans fødder, noget havde fanget hans blik før et glimt af en pige der gemte sig bag et træ. træet blev løftet og afslørede en pige "jeg mener dem ikke noget ondt" han så på hende med det ser kunne minde om et smil "dit navn er ikke i synderens bog så de er ingen trussel og derfor er jeg ingen trussel mod dig" hans øjnes glød var forsvundet med de var stadigt røde.

han satte sin stav fast i et hylster på hans ryg. mens han så på pigen hun var bange men hvorfor. han så på hende da han så på mandens liv løse krop og det slog ham "jeg har ingen ide om hvor længe jeg har været i eksil. jeg ved ikke hvordan denne verden virker mere " han så på hende med et fortvivlet blik "vil du hjælpe mig med det" han så på hende.

Lynie gispede da træet hun stod bagved blev løftet, hun kiggede på ham og bakkede et par skridt bagud, hun så skræmt på ham og selvom han sagde han ikke ville hende noget ondt... Så var hun ikke helt sikker, hun havde lige set ham dræbe den mand, og det gjorde ikke lige frem at hun stolede på ham, hun rykkede hverken tættere eller væk fra ham men blev bare stående hvor hun var, tog stilling til at flygte der fra løbe væk.

Hun forstod ikke hvad han mente hun så forvirret på ham og rystede over hele kroppen, hjælpe ham, men hvad skulle hun hjælpe ham med og hvorfor skulle hun hjælpe ham, "hvorfor skulle jeg hjælpee dig, du har lige slået en ihjel!" hun råbte det nærmest hen til ham og så skræmt men også med et vredt blik.