Dæmonen og vampyren(Erica)

Tid: Nat
Sted: Skoven
Omgivelser: Tomt
Vejr: Let vind skyfri himmel

Vinden susede svagt gennem hans rejsekappe mens Dust stod oppe i et træ med sine 2 sværd der var lige så lange som han var høj på ryggen og hætten over hovedet! Han så roligt op på den skyfri himmel betragtede stjernerne og den halve måne og smilede et følelses forladt men smukt smil han var en nået speciel type en dæmon af voldsomme karaktere han holdt sig ikke tilbage for mord og alligevel kunne han tilbyde sin hjælp hvis han så et potentiale i væsnet han tilbød sin hjælp til! Dog var der pludselig en lyd der distraherede de tanker der pulserede i hans hoved en bande på 4 havde bevæget sig gennem skoven da det efter sigende var her Dust gemte sig og denne bande var ude efter dusøren på hans hoved! Dust smilede koldt og betragtede banden mens de bevægede sig fremad og da de var lige under træet han stod i trak Dust sit skarpretter sværd og hoppede lydløst ned mellem dem!

"Jamen halløjsa små venner hvad laver sådan en samling forskræmte mus herude helt alene?" spurgte han ondskabsfuldt og dette fik dem til at hoppe et godt stykke væk fra ham af bar forskrækkelse! Men allerede før de nåede at svare angreb Dust den første og huggede ham midt over som var han smør blodet fossede ud af ham og den øverste halvdel gled ned fra benene der faldt sammen han vendte sig mod de andre som ikke var lang tid om at fatte at de havde prøvet at gabe over mere end de kunne klare og de begyndte at flygte! Men en af dem som var en kvinde snublede og faldt Dust gik roligt hen mod hende mens han løftede sit sværd op på skulderen og smilede ondskabsfuldt "Stakkels lille dig så klodset at det kan koste dig livet!" sagde han roligt

Erica var gået blandt en gruppe unge mænd, de ledede efter en eller anden. Men nærmere havde Erica ikke tænkt over dennee sag. Hun ville bare have sig noget blod så snart tiden var inde. De kom ud i den lille elver skov, The forest.. Hvad forventede de dog at finde her en lille elver eller to?
Pludselig hoppede en ned foran dem, en dæmon.. Erica kunne tydligt fornemme det, men hun havde en plan. Hun havde levet i 851 år, så hun kunne beherske sig. Da hun duftede blodet løbe ud af den ene.
Med vilje lod hun som om hun faldt, dæmonen gik roligt hen til hende og sagde noget.
"Klodset er ikke ordet, jeg er faaktisk ret så smart." Svarede hun med et lumsk smil og inden han nåede at blinke var hun væk. Hun stod 5 meter bag ham og greb fat i en af dem fra banden og havde et virkelig godt greb om personens hals. Mandens hoved blev nærmest lilla at blodmangel og han gispede efter vejret. Erica smilte lumsk og blottede sine tænder og satte dem i mandens hals. Hun sugede det mørkerøde blod til at der ikke var mere og lod manden falde til jorden.
"Altså jeg er ikke med dem." Svarede hun og tørrede blodet af munden, og lagde armene overkors.

Dust trak roligt et stykke stof som han brugte til at tørre blodet af sit skarpretter sværd med før han roligt satte det 40-50 kg tunge sværd om på dens plads på ryggen ved siden af Samehada vis blad var bundet ind i et hvidt stof så man ikke kunne se grunden til bladets ujævne overflade! Han havde ikke reageret det mindste fra hun begyndte at snakke til hun havde spist færdig og fortalt at hun ikke var med dem så han stod stadig med ryggen til hende og virkede ikke lige just bange ved tanken om at hun pludselig skulle finde på at angribe ham hvis hun nu ikke var helt mæt!

"Hmm jeg syntes godt nok at det var underligt at en vampyr skulle være så klodset eller for den sags skyld skulle flygte fra en som mig!" sagde han roligt og drejede hovedet mod hende så hun kunne se hans smukke ravgule følelses forladte øjne der glimtede lidt i halvmånens skær "Men hvad jeg så godt gad vide er nu mere hvorfor du først angreb efter jeg dukkede op i stedet for bare at angribe når i var kommet langt nok ud i skoven?"

Hun sparkede lidt til manden, og gik nærmere dæmonen.
Hun hævede et bryn og gik nærmere ham. "Hør jeg er ikke ude på at dræbe dig, med mindre du er så snot dum og vil angribe mig." Hun kiggede på ham med et lidt lumsk glimt i øjet som machtede det lumske smil der over strålede hendes smukke ansigts strukturer. Hun var tæt på ham. "Jeg var ikke dum det var en del af planen, en del af planen så jeg havde en chance for at overleve." Svarede hun og ´gik endnu nærmere.
"Alt handler om overlevelsen, desuden er jeg ligeglad med om du dræbte dem. ´Hellere dem end mig." Svarede hun og fnøs stille.
"Hvorfor ville de overhovedet dræbe dig?" Spurgte hun og kom op på siden af ham. Erica lod enlig dæmonerne være, hvis hun kunne. Men når det handlede om hendes egen røv, så ville hun hellere redde den end andres.
"Og hvem er du?" Spurgte hun stille og lagde en arm på hans skulder, hun havde en vidunderlig charmerende klang i hends stemme, som ingen havde hørt før.

Dust virkede rolig da hun nærmede sig ham hvis hun pludselig angreb havde han altid sine egne små overraskelser i ærmet der kunne bruges i tilfælde af overraskelses angreb! Han virkede ikke til at lade sig mærke af den charmerende klang i hendes stemme han havde ikke nogle følelser i sig og derfor var det svært at komme ind på ham via charme og andre følelses relaterede metoder! Han gik roligt hen til den fyr hun havde dræbt rodet gennem hans lommer og fandt et stykke sammenfoldede pergament som han tog med sig hen til hende igen!

"Åh de kom ikke for at dræbe mig de var dusør jægere og hvis de ville have dusøren på mig skulle de bruge mig i live!" sagde han roligt mens han foldede pergamentet ud og viste hende det! Det var en eftersøgning med et billede af ham en forklaring på hans udseende hans navn men ikke noget efternavn og et umådeligt tal der antydet at Dust måtte være både stærk og dem der havde udstedt dusøren virkelig måtte brænde for at få fingrene i ham "Jeg kan se at de har øget dusøren siden sidst jeg fik fingrene i en af dem her de må være utålmodige! De er sikkert pist off ved tanken om at jeg har været på flugt fra dem siden år 1804!"

Hun var ligeglad med dusører, hun havde intet at bruge pengene til. Hun overlevede på hendes egen måde, og derfor havde hun ikke nogle følelser til at blokere for hende. Hun havde slukket for den knap efter den dag hun troede John var død. Der var intet tilbage der, eller inden hun mødte ham. Men Erica var egoistisk. Da han viste hende dusøren, fnøs hun blot. "Jeg ligeglad med dusøre, om så det var alverdens penge." Svarede hun og kiggede lidt til siden, de sidte bande medlemr stod stive af skræk over hende og dæmonen. Men en sprang frem og kastede vievand på dem begge. Erica skreg, da det ramte hendes hud. Men hun bed smerten i sig og for frem og sprang på den unge herre hun stak sin hånd o brystet af ham og trak hans hjerte ud så han væltede om på stedet. Hun smed hjertet fra sig og kiggede på de sidste medlemmer som nærmest krøb sammen.
"Hvad har du tænkt dig at gøre, spise dem til middag for så ville jeg geerne have en bid med." Svarede hun med en drilsk stemme og kastede hendes hår tilbage. Hun kiggede lidt på ham. "1804, det langtid siden." Svarede hun uden at virke imponeret overhovedet. Ericas øjne var begyndt at blive mere revfarvet i det, men hun på grund af hun kunne lugte blod over det helle. Hun kiggede endnu en gang over på en af dem som gemte sig. Og gik imod ham og trak ham ud. Hendes tænder stak lidt frem så man kunne se spidserne glide ned over underlæben. "Vil du dele?" Spurgte hun og smilte halv lumsk.

Dust blev rasende over at blive våd for på ham var vievand bare lige som alt andet vand men han fandt sig i den grad ikke i at nogen oversprøjtede ham på den måde han tog roligt et skridt fremad og forsvandt som et spøgelse for deres øjne men lige efter dukkede han op bag en anden af bande medlemmerne med en daggert mod hans hals "Overalt omkring mig fremkommer døden lige så tit som jeg lyster at trække vejret jeg elsker når blodet flyder fra mine modstandere!" sagde han roligt og trak fyren tæt på sig han var stiv af skræk over den overvældende ondskab som væltede ud af Dust "Du er jo trist! Kan du se dit liv passere revy? Indser du at du har forspildt dit liv taget det forgivet i stedet for at værdsætte hvad du havde og leve det uden at have noget at skamme dig over?" hviskede han så selv Erica kunne høre det!

Dust så roligt op på Erica med følelses kolde øjne der var dog en glød af brændende had og mord lyst i dem som man ellers aldrig så hos andre han bar tydelige tegn på at have været følelses forladt nærmest hele hans liv han var en koldblodig morderisk galning og han nød at omgive sig med død og kaos
"Lad os da spise af dette måltid der valgte at komme hertil hvor deres død ikke vil blive forstyrret!" sagde han roligt og begyndte at æde af sit offers skygge hvilket fik ham til at hyle op af bar smerte! Dust skar halsen op på ham hvilket med det samme satte en stopper for hans smerte udbrud!

Erica havde fat på armen af manden og drak af hans blod så hårdt at manden skreg sammentid med han led stor smerte. Erica blev ved med at drikke blodet til at hun havde drukket helle kroppen færdig. Hun smed armen overnpå kroppe og rev noget af mandens skjorte af og brugte det som serviet. Erica kiggede op på dæmonen med et hævet bryn.
"Jamen i så flade tak for måltidet." Hun havde et lumsk smil på og rejste sig op og kiggede rundt i skoven, hun holdte fokus et øjeblik.. Hun kunne hører dem, de var på vej. Elverne, elverne var på vej pågrund af udfreden i deres skov. Erica smilte lumsk og lænede sig op af et træ. "Du ved godt at lyselverne er på vej, og de ihvertfald brænder mig op." Svarede hun og gik lidt væk. "Jeg vil forslå vi tager væk fra denne skov." Sagde hun men igen, hun ville være sikker på at overleve.

//Undskyld for det korte svar..//

Dust havde været bevidst om at de nærmede sig han kunne mærke det på skyggerne deres aura der nærmede sig og han så roligt på hende "Godt så vi skrider jeg gider ikke slås mod lyselverne de keder mig alligevel for meget!" sagde han roligt gik hen til hende og greb fat i hendes arm "Lad mig vise dig noget du nok først kan opleve om cirka 1000 til 1300 år fra nu af der kalder vi det for skyggevandring!" sagde han roligt og pludselig var det som om de gik gennem mørke alting omkring dem lignede skygge udgaver af skoven men de passerede det meget hurtigt og med et stoppede Dust og de stod nu omkring halvanden km fra det sted de lige havde været! Dust slap hende roligt og begyndte at gå videre uden tøven selvom han virkede lidt som om det havde taget på hans kræfter at tage hende med sig gennem denne skyggevandring!

Erica nikkede og kiggede ud imod lyden fra dem, fik spærrede øjne overrasket op da han greb hendes arm meget fast.
"Hvad vil du vise mig," Spurgte hun og hævede et bryn hun ville have det sikkert at hendes overlevelse var sikker. Men hun nåede ikke at tale før han sagde skyggevandring.. Hvad var det? Erica var imponeret over det en smule bare, alt så så mystisk ud.. Anderledes som man løb med hendes fart helle tiden. Bortset fra at det ikke var det samme.
Da det stoppede var de ude af skoven, hurtigere end hun var kommet derind. Hun nikkede kort og kiggede ind imod skoven.
"Imponerende." Sagde hun blot og kiggede sig overskuldren og tilbage på ham.

Dust rettede roligt på sit tøj og så på skoven bag dem *Jeg havde glemt at det tager ekstra energi at transportere folk med mig når jeg skyggevandre så langt* tænkte han roligt og tog en smøg frem som han satte i sin mundvige og tændte *Jeg må virkelig få trænet mit skyggevandring lidt bedre jeg er jo ved at falde af på den* han tog et hvæs af sin smøg pustede en tyk røgsky ud og vendte så sit blik mod Erica igen
"Tak men vend dig nu ikke for meget til det lige med det samme jeg er nød til at træne den evne op igen jeg er blevet for magelig med kun at gøre det alene de sidste 200 hår!" sagde han roligt "Dengang i min tid før jeg blev bortført hertil kunne jeg skyggevandre omkring 2 til 3 gange så langt med en under armen men jeg har ikke gjort det i lang tid nu så derfor må jeg hellere få trænet det op i tilfælde af jeg skulle få brug for det!"

//Er nød til at sige out, da jeg har ændret min karakter //

Vil du så lave et nyt emne? ^^

//Øhm.. Skal have et plot så ^^

//Well vi kunne lave et hvor Dust måske kan hjælpe med en mission eller du kunne bruge hans hjælp eller evner? ^^ Dust er trossalt til leje x) Vi kunne også skrive et hvor de af en eller anden grund ender op med at kæmpe mod hinanden eller med hinanden? ^^ Kunne nemlig godt bruge noget træning i ikke at overdrive og undlade at skrive i godmode style ^^

//Altså.. Cerry er meget glad, gider ikke rigtig kampe og sådan noget, hun vil bare opleve verden og leve! XD//

//Måske vi så kunne indgå en lille aftale lidt li den Dust har med Valrun x) Dust kunne præsentere hende for verden ved at tage hende med sig hvis hun kan tilbyde noget han ville være interesseret i x)

//Hvad er han interserret i? XD//

//Værdifulde genstande viden og værdifulde genstande x)