First meeting(Ribanalon)

Tid: Nat
Sted: Angerforge distrcts gyder
Omgivelser: tomt
Vejr: Fuldmåne og klar himmel

Det var en kølig nat i Doomsville og Dust stod roligt på et tag i angerforge district og betragtede himlen med et sværd i sine hænder hvor spidsen af bladet ramte jorden og han holdt håndtaget! Et vindpust fik hans blå rejsekappe til at flagre men den var lidt begrænset af det andet sværd på hans ryg som blokerede den og begge hans sværd var lige så lange som han var høj og sikkert lige så dødsens bringende som ham i de rigtige hænder men for dem der ikke kunne styre så tunge sværd ville de i en kamp blive en blokade! Det ene var et skarpretter sværd skarp nok til at hugge sten som var det smør mens det andet hed Samehada og var lavet af hajskind med evnen til at save gennem nærmest alt hvad der kom i vejen for bladet hvis bare det havde den rigtige slav styrke bag men bladet var bundet ind i et hvidt stof mens han havde det på ryggen så det ikke ødelage hans tøj når han bar det! Dust fjernede roligt sin hætte fra hovedet så man kunne se det tykke røde ar der løb ned over højre side af hans hoved og hvis man havde set efterlysnings plakaterne på ham var der ingen tvivl om at det var ham de så på hvis man så ham stå der og betragte himlen!

Dust havde ikke meget at lave for tiden da han havde givet hans slaver en pause fra hans opmærksomhed og ikke havde nogen ting at tage sig til han stod bare og nød den kølige friske luft som sev ned i hans lunger når han trak vejret og som kyssede hans i forvejen kølige hud når vinden blidt blæste mens tankerne kørte gennem hans hoved dog var hans sanser stadig opmærksomme i tilfælde af at en potentiel modstander skulle dukke op han ville nødigt falde af på den og blive alt for overrasket af et overraskelses angreb!

Åh ja, natten var ung som de fleste mennesker og væsnerne i aften. Alle glade og forblændet af den falske skønhed og fasination der var af alle de mange forskelligeheder der eksistenede. Nogle smukke og elegante mens andre var stærke og store. Denne nat var Ribanalon selv ude og more sig blandt de mange dødelige og udødelige. Hun havde været hoppet ned fra et tag i en af de mange gyder og var påbegyndt en elegant, men meget direkte gang mod en såkaldt bod der solgte alkohol og tobak. Der sad for det meste trætte orker og fordrukne dæmoner. Hun var klædt i sort fra top til tå. Sorte, høje sko og læder bukser der kun blev overgået af en langærmet bluse der var som syet til hende. Det sorte hår svejede i takt med at hun satte den ene fod foran den anden. åh hvor hun elskede natten og alt dens væsen.!! Hun havde mærkerøde læber der mest af alt lignte at de var tegnet op med det blod hun havde suget liv ud af folk, smukke som rosenblade og lystne til at kysse på. Men det der for alvor fik fik der ikke kendte til Klusisskaerne til at vende hoved var hendes øjne. De metalliske grå øjne der kunne trænge gennem en hver sjæl eller person som så i dem. De var smukke, levende og mystiske og samtidig døde, kolde, dystre. Mange fandt dem eksotiske og forførende, eller generalt fandt folk hende forførende, især for hendes typiske vampyr udseende.

Dust der ikke kendte til denne Klussiska klan fordi de aldrig havde fanget hans interesse hoppede roligt ned fra taget da han ikke gad stå der og tænke mere lagde sit sværd over skulderen og begyndte roligt at gå ned af gaderne til et område der var mere aktivt! Han tjekkede om hans hætte sad ordentligt så den kun afslørede hans ansigt fra næsen og nedefter mens han gik og resten af hans ansigt var dækket af hættens skygger han passerede en smuk kvinde og noget fik ham til at stoppe op! Det var ikke fordi hun var smuk han var stoppet men hans aura føle sans havde registreret at hun var vampyr og han smilede blot for sig selv mens han begyndte at gå videre igen *Håber da hun er ude på at skabe lidt kaos!* Tænkte han roligt mens nogle fulde mennesker pludselig hujede af ham fordi han gik med de store sværd!

Ribanalon stoppede op da lyden af mennesker der hujede ramte hendes øresans. Normalt havde hun ikke skænket personerne hun gik forbi en tanke, men da hun så fokuserede på det menneskerne var blevet så begejsrede over så hun en mand, eller dreng gå foran hende med et sværd, han havde passeret hende nogle sekundter forinde hvor hun faktisk ikke engang havde set hans sværd, men netop det gjorder at hendes fokus fra baren hvor hun skulle hen nu hvor kommet over på det hun nu så af en ryg og et kæmpe sværd. Hun stoppede op og lod sine øjne hvile på manden/drengen. Han var ikke et menneske, mennesker bar ikke så store våben og mennesker ville generalt ikke gå i den påklædning med mindre de have noget at skjule. Et svagt smil kom frem på de mørkerøde læber, men hendes mål var boden eller rettere den udendørs værtshus som var på pladsen ikke så langt fra hende og Dust. Hun havde et ærne med et af orkerne som sad der over og hvem ved.... måske var der et menenske der var fuld eller uvidene nok til at følge hende ind i en gyde. Hun lukkede blidt øjnene et sekundt mens hun gik der i folke mængden, hun gik ikke ind i nogen selvom at hun havde lukket øjnene, men stadig var hendes øjne låst fast på den besynderlige mænd der gik rask afsted foran hende.

Dust bemærkede at hun fulgte efter ham hendes aura havde den samme afstand til ham konstant det betød at de hujende aber havde gjort alle og en hver opmærksom på ham og hvis det ikke var fordi han havde travlt med at skride ville han have han taget det andet sværd der sad over hans ryg og var lige så stort som det han holdt over skulderen og havde savet dem midt over men det havde han så ikke tid til når nu denne vampyr fulgte ham holdt øje med en hver bevægelse han lavede og det irriterede ham lidt! Dust drejede af mod en gyde og snoede sig gennem menneskemængden hen til den da han nåede ind i den stilte han sig roligt i skyggerne med sværdets blad spids mod jorden sine hænder foldet om håndtaget og var utroligt sværd at se for det blotte øje da han som skyggedæmon lod sig falde i et med skyggerne! Nu ventede han blot på at denne vampyr kom ind i gyden han ville ikke snakke med hende hvor alle kunne se dem men her kunne han frit snakke med hende uforstyrret og spørge hende hvorfor hun fulgte efter ham!

"Synes du ikke det er lidt dumt at gemme sig når nogen kan se en" oppe fra en af tagende sad Ribanalon på hug og så ned på den skygge som Dust havde gemt sig i, faktsik var det den eneste grund til hun nu kunne tale til netop det sted han stod udover at hun selvfølgelig kunne lugte ham mellem alt det ragelse og skrald der var i den mørke gyde han var gået ind i. Hendes øjne lyste op som 2 stjerner på natte himlen, dog var lyset grå/hvid istedet for hvid/gult som det var med stjerner, det lignte et rovdyrs øjne der blev lyst op af lys i nattens mørke. Hun var rolig som et tegn på at hun lige nu ikke ville ham noget ondt. Hun var hurtig som en af de ting en vampyr var givet af guderne til at være. Dte sorte hår hang ned af den bøjede krop der lige nu sad på hug, ingen andre havde lagt mærke til Dust eller Ribanalon hvilket jo kun gjorder det godt for dem at tale frit uden at nogle hørte med.... Men der var altid nogen der hørte med, om man ville det eller ej. Hun sprang ned i gyden og lagede på benene så hun igen var på hug, hun rejste sig langsomt og så imod mørket i gyden, hun svang svagt sit hoved til venstre så håret kom på plads. Et let smil var på de mørkerøde lige nu, men munden var lukket saa de ikke viste de tilintetgørende våben hun bar bag sin mund.

Dust drejede ikke hovedet op mod hende da han hørte hendes stemme oppe fra taget at kigge op ville resultere i at hætten ikke kunne gemme hans ansigt og han var i den grad ikke interesseret i at afsløre hans ansigt. Hvis hun ville gøre sig værdig til hans blik måtte hun placere sig selv på øjenhøjde med ham hvilket hun så også gjorde i det at hun hoppede ned foran ham i gyden. Han løftede roligt blikket og i det øjeblik han så hende i øjnene glimtede de følelses tomme ravgule øjne og nærmest lyste så de var det eneste af hans ansigt man kunne se som var over næse højde.
"Jeg vil mene at jeg ikke gemmer mig fra den der kan se mig men derimod dem der ikke kan se mig!" sagde han roligt og var ikke et sekund i tvivl om at hun var vampyr da han så på hende "Hvorfor følger du efter mig kvinde?"

Hun så de gule øjne der nærmest var som hendes øjne bare i en anden farve, smukke, dyriske og kolde. En følelse gik kort igennem i Ribanalons døde krop. Hun lyttede til den mandige stemme som talte til hende og som forengangskyld kunne svare igen på hendes ord...Ihvertfald et svar hun selv synes var noget hun faktsik gad høre på. Hun stirrede direkte i hans øjne med sine øjen Metalliske grå øjne der både var smukke, levende og mystiske og samtidig så kolde, døde og dyriske. Hun stod med de blege arme ned langs siden og hænderne knyttet, ikke fordi hun ville slås men fordi dette altid var en god position når man stod med en fremmed tæt på sig. Hun lagde hoved på skrå og så lyttende på dæmon foran hende, hvorefter hun svarede. "Det så sandt som det er sagt" hun nikkede anerkendende imens hendes øjne gik langsomt op og ned af ham og så ned og op igen. Hun kunne ikke se hele ansigtet på den fremmede, men duften var lige så vigtig hvis man skulle kende sine venner og sine fjender. "Følger dig, du gav mig nærmest en gestus" sagde hun og lod hoved falde skrå over til den anden side. Hun stirrede istedet på hans våben som han nu havde i sin hånd, hun var ikke bange men studerede blot våbnet som hun tidligere var blevet fasineret af på gaden.

Dust studerede hendes øjne der gik op og ned af ham og nåede så langt som til at studere hans våben. Hans greb om skaftet blev strammet da dette skarpretter lige som hans Samehada som han havde på ryggen var meget sjældne våben faktisk helt unikke "Jeg gav ingen gestus til noget de hujende aber derude gjorde folk omkring mig opmærksom på min tilstedeværelse!" sagde han roligt mens han studerede hende. Hun var en spøjs type han havde sjældent mødt nogen der fulgte efter ham bare fordi de så ham der var altid en grund til at nogen gjorde sådan noget "At dømme ud fra dit blik på mit skarpretter sværd er det måske grunden til at du fulgte mig?" sagde han så med en spørgende mine "Dette og Samehada som jeg har på ryggen er begge komplet unikke sværd der findes ikke sværd identiske med disse 2!"

Det var som om hun var et helt andet sted...og da han sagde at der intet fandtes som hans våben slog hun blikket direkte mod hans øjne igen. "Du vist langt hjemmefra er du ikke?" Hele hans person og aura udstrålede ikke det som andre fra denne verden, hans aura var ny....ny skabende, som om han kom fra en tid der endnu ikke var her og igen.....Portalen i denne verden førte mange stakler med ind i denne verden. "Måske var det grunden" hun rettede hoved igen men hørte så noget bag sig der ikke kunne være en rotte eller andet, hun fandt hurtigt ud af at det var en fuld kvinde der var væltet men som hurtigt kom på benene og gik videre uden at se dem i gyden. "Jeg faldt mest for dine våben" sagde hun pludselig med en mere blid stemme, igen gik de klare øjne op mod hans. Der var svagt begyndt at svømme små gnister rundt i den grå farve, nogle ville nærmest blive helt hyptonoseret og andre ville blive bange... Men det ramte hende ikke, hun var blevet fasineret af denne dæmon og det kunne tydeligt mærkes, hvilket hun dog heller ikke lagde skjul på. HUn stirrede han bare direkte ind i øjnene, men ikke med udtrykket om at være fjende eller skade ham (endnu) "Hvem er du" sagde hun og så afventende på ham, det så ud til han ikke viste hvem Klusisskaerne var hvilket altid var en stor glæde for hende og hendes brødre ´Cortez og Demetri

"Nej man kan ikke lige just sige at jeg kommer herfra det ville være en direkte løgn at påstå andet!" sagde han roligt mens han så hende dybt i øjnene og virkede ikke til at lade sig påvirke af hendes øjne. Hun havde så sandeligt ret for Dust kom fra fremtiden og var blevet bortført til denne tid hans blod indeholdte en radioaktivitet som kunne frembringe sygdomme hos dem der spiste det i denne tid fordi dosisen var giftig hvis man drak mere end en halv liter og hvis man drak mindre ville det gøre en syg hvis man drak det en gang og ville skade en dødeligt hvis man drak det af flere gange. Dust var sågar lidt anderledes i forhold til andre skyggedæmoner for på grund af radioaktiviteten i fremtiden var skyggedæmon racen udviklet til blandt andet at kunne skygge vandre en ting ingen kunne i denne tid og det var blandt andet sådan nogle ting der gjorde at hans aura og person var så anderledes i forhold til andre i denne tid, Dust var en surviver fra fremtiden hvor livet var noget så hårdt på en måde der gjorde at denne tid var som en ferie for Dust nogle gange "Hvem jeg er kan som regel være lige meget men hvis du ønsker at vide det så kig på efterlysnings plakaten til venstre for dig!" sagde han roligt og rigtig nok hang der en plakat med et billede af hans ansigt en forklaring på hans udseende og en umådelig dusør på ham i live "Og må man have lov at høre hvem der spørg?"

Hun løftede øjenbrynene kort da han sagde at hun bare kunne se lige ved siden af hende at der var plakater med hans navn og andre oplysninger. Et svagt smil begyndte at forme sig på hendes læber hvorefter hun svagt slikkede sig i mundvigen. Hun lod sine arme svag hænge ned langs siden imens hun nu begyndte at bevæge lidt på sig, men hun kiggede ikke på Plakaterne. "Så du lader en plakat fortælle hvem du er" hun blev ved med at smile skævt imens hun nu lod sig selv tage nogle små skridt mod venstre så hun gik lidt tættere på ham. "Hvem du er, er ikke ligemeget for mig" Åh ja den ungdom der flød i han var nu rar at være i nærheden af.Han mindede hende om en, en person med samme tilbøjligeheder til at være psykisk i ubalance, eller det viste de kropslive aura ihvertfald hende. Hun stod nu tættere på plakaterne med lod ikke et eneste sekundt øjenene gå væk fra hans person, hun rake ud efter en plakat med 1 hånd og krøllede den sammen, "Jeg giver dig en chance til at, jeg ikke skal dømme dig gennem deres øjne" først nu vendte hun blikket et andet sted end ham, de vendte mod gaden var mennesker, engle, shapestifter levede i fred og fordragelighed og hvor folk som hende kun kunne herske om natten eller i bestemte områder i byerne. HUn havde intet at sige, hun tilhørte ikke nogen folk. Derfor havde hun valgt at leve ude i ismarken, et sted som ingen kunne finde. Angående at dømme ham var hun ligeglad hvor mange han havde drabt, han var en kriger som hende selv, en kriger der kæmpede for hvad de selv ønskede.

I det sekund hun så væk fra ham kunne det have været en stor fejl for hende hvis hun havde givet ham en grund til at angribe men i stedet havde han skygge vandret så han pludselig stod ved siden af hende som om han slet ikke havde bevæget sig ud af flækken "Nej nogen andre lader en plakat sige hvem jeg er helt personligt vil jeg mene at du selv må finde ud af hvad jeg er for en!" sagde han roligt og pillede lidt ved skaftet til skarpretter sværdet hvis blanke smukke blad tydeligvis afslørede at hun ikke havde noget spejl billede "Så vil du have lang vej fpran dig for jeg er en ensom type!" sagde han ropligt!

HUn frygtede han ikke, mest af alt fordi han ikke kunne gøre noget hun ikke
allerede havde prøvet mindst 1 gang. DA han så pludselig dukkede op ved sin side, som hun havde gjort oppe ved taget viste bare at han var en race troværdig, i forhold til nogle af de nyer fødte dæmon og væsner som havde fået en forstruet og forkert opvæst til at lære at elske andre væsner, svage væsner..... HUn vendte sig mod ham igen, han havde nu vist tegn på at selvom de var fremmede ville han ikke skade hende, hvilket hun var ret så tilfreds med. HUn vendte først blikket mod ham og vendte så kroppen så den stod i front mod ham. "Ja så" sagde hun og gik tættere på ham for at se om han nu tillod et hunkøns væsen i hans tættere nervær. Et let smil bar hendes læber på sig og hendes øjne blev mere blide, "Jeg kan lide din svar Dust" Hun behøvede ikke at gøre så meget ved det, at læse tanker var nemt for hende især fremmedes tanker og igen....Plakaten havde hun set før andre steder.....Måske også derfor hun ville følge efter ham i nat. Våbnet som han nu holdte tog hun sig ikke så meget af lige nu, bortset fra at det var et smukt stykke håndværk der var passet og plejet som var det et levende væsen der havde brug for alt den omsorg og pleje den kunne have og så når den skulle bruges vise den så også sit hver

Hans sind var muligvis det sidste sted man havde lyst til at bryde ind i, hans navn var måske en nem ting at få fat i men hvis man søgte dybere ville man komme ind til en kompliceret verden. Man ville finde sig selv i en mellemgang mellem 2 sinds verdner den ene kold ond og mørk fyldt med fare og et væsen der ville lege med dig som et rovdyr med et offer, den anden side kompliceret og uigennemskuelig fyldt med fælder og et koldt sted at befinde sig!
Dust løftede roligt sit sværd og skubbede hende lidt væk fra sig "Jeg ber dig holde en vis afstand til mig jeg er ikke særligt interesseret i at have fremmede nær mig især ikke vampyre i kan være meget aggressive!" sagde han roligt "Men selvfølgelig jeg ved ikke meget om denne tids vampyre og du ville nok fortryde at drikke mit blod det er radioaktivt!" han stilte sværdet foran sig som han stod med det før mens han så hende i øjnene med et uigennemskueligt følelsesløst blik mens noget svagt lys afslørede starten på et tykt ar på højre side af hans ansigt som startede ved hagen og fortsatte op forbi hans øje og sluttede ved hårgrænsen.
"Det ville være at foretrække at vi bevæger os et andet sted hen det behager mig ikke længere at blive stående her!" sagde han roligt og løftede sit sværd op for at placere det på hans ryg sammen med det andet. Som et spøgelse forsvandt han for hendes øjne og dukkede op på hus taget hvor hun før selv havde befundet sig "Kommer du med?" spurgte han før han vendte sig om og bevægede sig i en stor hastighed over tagende væk fra de mere åbne gader.

Hun havde smilt grumt efter han skubbede hende væk fra sig, da hun prøvede at komme tættere på ham .Hun kunne lide det, det han havde prøvede at afvise hende. Men da hans ord om at han ikke gad stå der mere ramte hendes trommehinde var det som et kald fra guderne, hun var selv blevet restløs af at stå her, man skulle aldrig stå det samme sted for lang tid hvis det stod til hende....noget hun havde fået af bittre erfaringer. Men han var alligevel interessret i hendes tilstedeværelse ellers havde han ikke budt hende at tage med ham væk fra stedet. HUn nikkede og kort efter var dæmonen væk. Hun så roligt nogle sekundter op mod taget der nu var tomt. I det næste, kravlede hun op af muren som en edderkop og var hurtigt op på taget. I det næste løb hun efter den mørke skygge hun kunne se længere fremme på nogle af tagene. Hendes skridt var lydløse skønt at hendes sko var højhælede. Det handlede om at træde rigtig på tagene og træde rigtig på foden og skoens sål. Nogle gange måtte hun springe da der jo som normalt var mellemrum mellem husene og deres små blinde gyder.

Dust bevægede sig lydløst over tagene i betragtning af at de 2 sværd han havde på ryggen hver vejede 40-50 kg og det burde tynge ham ned men det så ikke ud til at påvirke ham det mindste han bevægede sig hurtigt og ubesværet fremad til han nåede til et mere ensomt område af byen hvor han stoppede sin fremad gående bevægelse ved at sætte en fod mod muren sætte af og hoppe mellem murene til han landede i en slags gård uden vinduer med kun en indgang/udgang. Dust så sig roligt omkring for at bedømme stedet mens han ventede på Ribanalon der var mørkt og nærmest totalt stille han kunne ikke sanse andre aura end vampyren der fulgte efter ham og en enkelt kat der bevægede sig gennem gården og hvæssede af ham da han gav den et chok før den flygtede ud af gården "Et passende sted fungerende som midlertidigt opholds sted her kan vi vist godt opholde os lidt endnu mens vi fortsætter vores samtale!" sagde han roligt og lænede sig op af væggen i skyggerne så han var nærmest usynlig hvis ikke man i forvejen vidste at han stod der mens han ventede på at hun ankom til gården hvilket ikke burde tage lang tid for en vampyr med deres hastigheds mæssige fordele. Han tog en smøg og placerede den i mundvigen mens han ventede tændte den og tog et hvæs så hans næste udånding spredte en fin røgsky.

Over i et af hjørnene ville man kunne ane en skikelse dumpe ned fra taget, det var Ribanalon. Da hun kom på benene efter at have sprunget ned fra taget og sat sig i hug, gik hun imod midten af gården. Man kunne høre klak lydene fra hendes sko, det var rolige trin hun havde, hvilket var tegn på at hun var alene, Faste trin var hvis hun skulle være opmærksom på omgivelserne. DA hun var nået halvt ind på midten kom hun til syne fra måne lyset, I starten så man kun lige toppen af hendes hår, hvorefter jo mere hun gik ind mod midten jo mere månelys ramte hende og lyste hende op. Hun havde et neutralt udtryk, men da hun duftede den osene røg fra en cigarret og så gløden inden fra mørket løftede hun kort øjnenbrynene og gav et meget lille smil fra sig. "Jeg undres" sagde hun med en lav stemme. Hun havde vendt sig så hun stod med højre side til Dust. Hendes blik var fastlåst på den eneste dør der var i denne lille gård. Hun så studerende på dem, det var i det lidt finere kvarter i denne by.

/sorry kort svar... ;(//

Dust tog sit skarpretter sværd og plantede det i jorden foran sig som han havde stået med det før og foldede hænderne om skaftet mens han betragtede hende lande og gå ind i midten af gården. Sværdet gjorde det nemmere at definere hvor han stod helt præcis så når man kiggede i retning af ham kunne man se gløden der fortalte hvor hans hoved var og sværdets svagt skinnende metal der definerede midterlinjen af hans krop fra jorden og op til omkring solos plektus. Dog lænede han sig en smule frem så hun kunne se omridset af hans ansigt da hun sagde at hun undres og hvis man så godt efter kunne man svagt se antydningen af en smule undren i hans ansigt "Sig mig hvad årsagen til deres undring er!" sagde han roligt og manerene var lige så stille begyndt at vågne i ham det kunne man høre på den måde han snakkede til hende.

// Det går nok ^^

"Dig" sagde hun og vendte endelig blikket imod ham, Hun vendte derefter kroppen, hvorefter gik nogle skridt imod ham imens hendes arme blidt svingede i takt med at hun gik. Små gnister i hendes øjne var begyndt at fløde rundt igen, denne gang lidt langsomere. Hun smilede lumsk men roligt til ham da hun kunne se ham inde i mørket. HUn kunne svagt ane hans læber der bevægede samtidig med at smøgen stadig var i hans mund. "Hvorfor tager du mig med herhen" sagde hun og lod sine hænder hvile på hendes hofteben, hun så sig tilbage da hun syntes at høre en lyd og høre et hjertebanken. Hun slikkede sig i mundvigen, hun tog ham ikke som nogen trussel. Hvis han gjorder noget ville hun være hurtigere til at flytte sig end han ville være til at angribe. Hun vendte igen blikket mod ham for at se om han også havde opfattet noget bag hende. Hun var tavs nogle sekundter før hun studerede han krop inde i mørket. Man ville kunne se de Metalliske Smukke grå øjne lyse selvom at hun allerede var oplyst af mørket, dyriske øjne lige som Dust. Øjne der havde set utrolige ting, mest grumme og dystre ting som intet levende eller godt væsen kunne holde ud at se på i længere tid.

Dust havde skam udemærket spottet grunden til den lyd bagved hende det var den pokkers kat der havde sneget sig tilbage for at få fat i den mus katten lige havde dræbt før de kom. Dust flimrede for hendes øjne og forsvandt som et spøgelse da han skyggevandrede gennem denne verdens skyggeverden en ting kun skyggedæmoner i fremtiden kunne og han dukkede op bag hende samtidig med en gennemborende lyd da skarpretter sværdet var blevet plantet lige gennem midten af katten "Black cats brings bad luck and the eyes of a cat is only a gate 2 hell!" hvislede han som var det en slags bøn "I hate seing the gates of hell it only reminds me that i live in hell on earth!" han trak roligt sværdet ud af katten og tog noget at tørre blodet af med mens han gik hen ved siden af Ribanalon dog stod han med lidt afstand til hende da han stadig ikke tillod at hun kom ham for nær "Ved du hvor svært det er at få vampyre til at stå stille og snakke frivilligt med en?" spurgte han roligt som om han slet ikke lige havde slagtet et levende dyr før den havde set det komme "Først fandt jeg dig som en trussel da de hujende aber gjorde dig opmærksom på mig men derefter indså jeg at du var mere snaksagelig overfor mig end angrebslysten! Hvad jeg erfare af at betragte dig kan jeg bruge i mine notater når jeg kommer tilbage til min tid hvor jeg høre til!" han knejsede nakke og løftede sværdet op så han kunne bedømme om bladet var rent nok og gav hende først nu æren at bære hans blik på sig igen. Han pustede en lydløs røgsky frem for sig mens han ventede på respons fra hende.

//Nu ved jeg godt det et lidt spøjst spørgsmål men hvad synes du om min skrive stil indtil videre? ^^ Virker jeg for overdrevet og synes du det virker fint nok den måde jeg skriver grammatisk? ^^

//Selve det du skriver er godt, men det du så skriver sammensæt gør lidt at Dust lyder uovervindelig. Jeg synes det fint nok PS. Godt at du holder afstand til mig ;D Det kan være farligt at komme for tæt på Ribanalon// Hvordan synes du da jeg skriver??//


Hun grinte let med sin nærmest sød stemme hvorefter hun sagde "Sådan har jeg ikke hørt det før" Hun skævede over til Dust og betragtede våbnet som han lige havde slagtet katten med, hun så betaget på det som var det noget hun ikke havde set før, men hendes mine forblev et svagt lille smil. Hendes position ændrede hun dog ikke hun stod som hun havde gjort før han havde dræbt katten. Blodet for katten duftede nu i luften og ville nok tiltrække rotter og andet gejl der åd lig og ådsler her i natte tiden. Måske en lille vampyr som ikke ville indse at det eneste blod der var godt nok var fra engle, menneske og andre væsner af den kaliber. Hun skar nogle få sekundter tænder for hun vendte sig lidt mod ham. "Og det finder du så tid til at du kan?" Der måtte være mere bag hans gestus af at hun skulle følge med ham, måske havde han selv lyst til en at snakke med? Det tvivlede hun stærkt på og igen...hun var jo faktisk heller ikke kommet for at snakke med ham, men nu var hun jo her.

//Tak jeg kan bruge alt den respons jeg kan få da jeg jo så gerne vil blive lidt bedre til at skrive uden at virke godmode agtig ^^ Kan godt lide den måde du skriver på din character virker mere mystisk og nice x)

Dust plantede sværdets spids mod jorden igen da det var rent og så på hende. Han havde godt lagt mærke til den interesse hun udviste for hans våben og han kunne for en gangs skyld godt lide at nogen havde så stor interesse i noget han besad især nu hvor det var et så sjældent våben som hans skarpretter sværd. Dog undrede det ham lidt at hun endnu ikke havde fundet interesse for hans andet sværd han havde på ryggen da det på sin egen måde var mindst lige så farligt som det han stod med i sine hænder. Han tog et sidste hvæs af sin smøg og smed skoddet fra sig så det forsvandt i mørket da gløden gik ud "Jeg vil mene at det jeg spendere mit liv på er op til mig og hvis de ikke ønsker at snakke mere med mig er de fri til at efterlade mig her og gå af deres egen vej mens jeg går af min!" sagde han roligt og virkede til at hun bestemte om de skulle forlade stedet nu og om de skulle gøre det hver for sig eller sammen.