First meeting(Ribanalon)

Selv ikke engag da hun nævnte målet for denne mission, var det til at se på ham hvad der foregik i hans hoved. Der var ingen reaktion at læse, ingen tanke eller følelse at se på ham, han kunne ligge så godt være en lukket bog, uden nogen overskrift på forsiden, selv hans øjne fortsatte med at være tomme, som om der ikke var nogen hjemme bag dem. Dust var måske en af de mest egnede væsner hun kunne finde, for selv i tilfælde af at han skulle blive fundet, var han ikke til at tvinge noget ud af, da hans tavsheds pligt overfor missions udgiver ikke engang blev overgået, af bekostningen af hans eget liv eller grådighed.
"Så missionen i sin mest simple form, er hvad? Opsporing af en hver information det er mig muligt at finde, om denne Sakref Mordalin samt at komme tilbage med den til jer?" sagde han roligt tænkende, og vendte sig om mod vinduet, for at gå i retning af det. Han stoppede dog da han nåede vinduet, og så om på hende med formørkede øjne, og et skummelt smil henover hans læber "Jeg har ikke nogen venner, ej heller har jeg familie eller bekendte! Som minimum kræver jeg 2 til 4 poser guldmønter, alt efter hvor brugbare informationerne er, eller også får jeg en plads i klanen som et af jeres unavngivne spøgelses medlemmer! Hvis i vælger det samarbejder jeg gerne med jer, men ingen bør vide hvem jeg er! Lige som jeg ikke ved hvem du er!"
Langsomt blev hans krop mindre i strukturen, da et par sand vinger spredte sig ud fra ham, og han brugte dem til at sænke hans fald hastighed da han hoppede ud af vinduet, og lod sig falde ja nærmest svæve ned mod gaden ved kirken. Efter han havde landet, forsvandt vingerne og han antog normal form igen, før han begyndte at gå i hvad der umiddelbart kunne virke som en tilfældig retning.

Ribanalon lod ham falde, væsner som ham havde styr på det angående deres... små oplevelser med fald, flyvning osv.... Hun gik med faste måske lidt hurtige skridt imod der hvor Dust havde kastet sig ud. Hun lod sig blidt bøje i ryggen for at se efter ham. Hun nåede lige at se han landte sikkert, før han begyndte at gå. Hun tog et skridt op på det som var et såkkaldt hegn for at dødelige ikke skulle falde. Hun så efter ham, dog ville hun ikke følge ham længere, hun havde gjort hvad hun skulle her. Hun stod nu med et let, smil imens hun så efter Dust. "Det så en aftale" hviskede hun for sig selv, imens de smukke mtalliske øjne fuldte Dust til at hun ikke længere stod på stedet. Månen havde været bag en sky få sekundter og da de var fremme igen hvor hun væk.


//out//

//tak for emnet//