Know your enemy! ~Jacob~

De tunge skridt ramte jorden, imens de blev ført frem af Selenas sind. Det sind som ønskede at se den dæmon lide så han kunne bøde for hvad han havde gjort. Hun lod en fingerspids tørre den lille tårer som trillede væk. Hendes skridt var faste og bestemte, de vidste hvad de ville. Selena stod på toppen af en klippe og kiggede udover Ashen wood forest, vinden greb fat i hendes lange mørke hår og fik det til at blafre så smukt i vinden. Hun havde armene overkors, imens hun kiggede koldt ud imod skoven. Hun stod stolt og med ret ryg. Hun så noget af en hytte som var ved at blive opbygget, og tog en dyb indånding. Dæmon.. hun knurrede allerede. Og sprang ned fra den høje klippe og landede på hug, hun rettede hovedet lige frem og derved kastede hun sammentidig håret tilbage på plads så det bølgede nedover hendes kinder. Selena rejste de lange ben op, og kiggede imod hytten. Hun satte i løb imod hytten, med hurtige og faste skridt. Hun kunne hører hvert et skridt hun tog, jo mere pumpede hendes hjerte om at det måske var denne dæmon hun havde ledt efter? Hun kneb øjne en smule sammen, og snart var hun fremme ved hytten. Den var vidst på plan til en god omgang personlig kærlighed.
Selena så på døren som stod en smule på klem, hun gik imod den og åbnede den stille. Hun kunne hører latter, og stanken af dæmon blev kraftigere. Men en lille drenge latter kom til syne for hendes øjne og hun kiggede ned på ham hårdt men med et hævet bryn. Hun rullede øjne og gik længere ind på grunden, hun kiggede sig rundt omkring vidste ikke om det var Jacob. Hun kom op på siden af den lille dreng og kiggede ned på ham igen.
"Kender du muligvis en som hedder Jacob?" Hendes stemme var ikke høj, ikke lav. Bare så det var drengen som hørte den. Selena hævede et bryn og smilte kært men falsk til drengen.
"Ligemeget jeg finder ham selv." Svarede hun og kiggede rundt men forlod ikke drengens side, måske kunne det være et godt våben hvis Jacob var personen som levede her? Selena trak en smule på den ene skuldre.
"JAcobbasse, kom frit frem." Sagde hun en smule højere.

Jacob stod ude for sit gamle barndomshjem med en hammer i hånden og et søm i munden.. Det var på tide at denne møgspand blev renoveret, eller i den grad bare blev lavet om til noget bedre! Jacob havde vandret rundt hele sit liv nu, han trængte til at have et hus han altid kunne komme hen til hvis han trængte til en pause, så hvorfor ikke renovere helvede selv og gøre det til en forlystelses park.
han tog sømmet ud af munden for at placere det i en brædde, hvor ved den anden hånd havde travlt med at hamre brædden på plads mod husets tag..
Jep, den var god nok, han sad på taget og var igang med at hamre en brædde, sm skulle dække et kæmpe igennem taget..
Nede på jorden gik den unge dreng Josh og tumlede rundt, legede at han var en fulg som fløj rundt imellem skyerne.
"Hvordan går det deroppe Jacob?" spurgte han glad.
Jacob åndede ud og kiggede ned på ham med et smil.
"Det går skam fint;" svarede han og med et enkelt hop, var han nede fra taget. "Det må vist være nok for i dag, kom lad os gå ind og få noget at drikke," Han gav Josh et puf ind mod huset, hvilket bare fik Josh til at løbe derind med et smil.. Jacob smilte over denne drengs glade sind.. Men.. Der var noget i vejen.. Jacob kiggede sig kort over skuldren.. Det var som om at der var noget som stirrede på ham? Han løftede på skuldrene og gik ind i huset..
Josh var allerede ude i køkkenet, med lystige bevægelser og smil.
"Hvis du har så meget energi, så tag en løbetur om huset og kom ind igen når du er færdig," sagde Jacob med et grin.
"Okay!" sagde Josh lystigt og løb ud af døren, da han stødte ind i en ung pige.. han kiggede op på hende med sine store brune øjne. "Hej?" hans stemme var lystig og ville svare på hendes spørgsmål, da hun selv svarede på det. han løftede bare på de smalle drenge skuldre og fulgte med hende ind i huset..
Jacob kunne mærke det.. der var noget helt i vejen..
Pludselig lød en fremmede stemme igennem hans hus.. Hvem var dog det? Med lydløse skridt luntede han ud i gangen og fik med det samme øje på hende.. Hun virkede bekendt.. Hendes træk, havde han ikke set dem før?
"Hvem er du?" spurgte han og løftede på et øjenbryn.

Hun hørte skridt komme og der stod han. Det hvide hår, de blå øjne og den blege ud præcis sådan som hendes far havde beskrivet ham. Hun smilte lumsk, måske var hun ikke vampyr elller dæmon men hun kunne stadigvæk kæmpe glimrende. Hun satte sig på hug ved siden af Josh og roede i hans hår.
"Sød dreng, det måtte være en skam at efterlade ham familieløs ikke?" Spurgte hun lumsk og kiggede op på Jacob med et blik der vidste hun var ude efter ham. Hun rejste sig op og hævede et bryn af JAcob.
"Nu spørgsmålet så bare, hvem fortjener dog at leve uden forældre? Uden en at elske?" Hun gik rundt om Jacob og kastede sit hår lidt tilbage. Hun var ikke bange for ham.
"Og hvem jeg er burde du vide, men du sikkert ligeglad for du jo kun koldhjertet. Et hjerteløs monster." Sagde hun og kiggede ham i øjne med et smil som indholdte had blot had til ham og intet andet. Selena gik atter hen til Josh.
"Jeg syntes det yderst tragisk at efterlade børn tilbage uden deres forældre. Syntes du ikke, eller indholde du måske ikke et hjerte og en sjæl?" Sprugte hun og vendede sig imod JAcob.
"Ellers ville du ikke have dræbt ham vel, så vil du have tænkt dig om. Han fortjente ikke at dø!" Knurrede hun volsomt, og var vred, såret..

Jacob kunne mærke at der var et eller andet helt galt.. Denne pige kom ikke for at drikke te med ham og Josh.. Nej.. han kunne se det på hendes blik, hun ønskede at se ham død.. Se ham lide, som en hvis anden person han engang kendte.. Politichefen.. Det gav et sæt i ham.. Politichefen! Selvfølgelig! Hun måtte være i familie med ham!
Da hun kredsede om ham, viste han ingen tegn på at han var bange for hende, ligesom hun heller ikke viste tegn på at hun var bange for ham.. Derimod gjorde det ham en anelse nervøs når hun nærmede sig Josh.
"Hør," sagde han stille.. "Ja, jeg dræbte din far, men det betyder ikke at jeg er kold hjertet, han ønskede også mig død, det var en kamp mellem ham og mig, ikke dig," Han kiggede hende i øjnene.. Han hverken virkede nervøs eller skræmt.. Det galdte om at være så rolig som mulig..
Josh kunne mærke på Jacob at der var noget helt galt, så langsomt gik han hen mod Jacob igen med sine små drenge bevægelser.
"Jacob," sagde han stille..
Jacob sendte ham et beroligende smil.
"Det skal nok gå Josh,"

Selena lyttede til hvert et ord.
"Ja det var jeres kamp, men nu han død? Og jeg søger hævn." Sagde hun med en lidt lumsk stemme og kiggede på Josh og sendte ham en illusion af Jacob døde. Hun var mester i disse illusioner og derfor havde hun stor styrke i at bruge dem. Hun kiggede på Jacob.
"Folk gøre mange ting, men jeg kunne også bare tage mig af den lille dreng." Sagde hun og kiggede på Josh som stadigvæk var ramt af illusionen. Selena rystede på hovedet.
"Jacob det jo lige præsic hvad du er, koldhjertet? Ude af stand til at se du sårer andre?" Svarede hun og smilte lidt skævt hun havde mødt Nille hun vidste de var gode venner så hvorfor ikke puffe lidt til tyren. Hun sendte Jacob en illusion som Nille lagde foran ham, med hendes lemmer fordelt rundt omkrig. Med blod og organer rundt omkring.
Hun smilte lumsk for han kunne intet gøre nu, de var begge fanget i hendes ilusioner som var så mesterligt lavet at man ikke kunne bruge sin fornuft.

Hævn, selvfølgelig.. Hævn var som at have blod på tanden, man havde ikke lyst til at stoppe før hævnen var klaret.. Man ville gøre alt for at få sine hævn, om man så skulle gå igennem ild og vand.. havde man først smagt tørsten efter hævn, var den svær at komme af med igen..
Jacob reagrede hurtigt, da Josh pludselig skreg og græd med hænderne foran øjnene, gemt væk som var der noget han slet ikke ville se.. Det var længe siden Jacob havde hørt et barn skrige så højt, imens tårerene løb ned ad kinderne det.. Der var noget helt galt og Jacob havde en anelse om at det var pigens evne.. Han kiggede op på hende og gik langsomt hen imod hende, men ville egentlig bare hen til Josh..
"Hævn er ikke løsningen," sagde han og fortsatte med at kigge hende i øjnene. "Hvad vil du så gøre hvis jeg er død? Det bringer jo ikke din far tilbage?" Han stillede sit spørgsmål klogt.. Det var vel rigtigt nok.. Selvom man fik hævn, bragte det ikke den afkommende tilbage..
Pludselig havde han det som om at han var blevet kørt over at noget stort, hele hans krop var som synderknust da han pludselig så Nille foran sig, med lemmerne spredt over det hele.. Det kunne ikke være sandt.. Det kunne det ikke.. Han lukkede øjnene i..
"Drop det, jeg tror ikke på din illusioner!" han råbte det nærmest, han nægtede at tro på det.. Det var et fup nummer.. Han måtte ikke tro på det..

Selena blev blot vred da Jacob ikke falt for den med det samme. Så hun spolede illusionen tilbage, så han så hvordan hun faldt foran ham, lagde på jorden og gipsede efter vejret. Imens hun hviskede.. "Jacob.. Ik forlad mig.." Selena havde lagt armene overkors, han kunne ikke se andet end det billed alle omgivelserne var som at stå udenfor huset dybere inde i skoven, tæt ved den lille sø. Hun valgte at presse mere på og sætte Josh med ind som var ved at blive dræbt af nogle store orkere.
Hun smilte lumsk imens hun totturede Jacob med disse illusioner.

Jacob fortsatte med at knebe øjnene sammen og havde endda placeret hænderne på sine øre, for at lukke lyden ude.. Pludselig kunne han høre Nilles stemme, hvilket fik ham til at slå øjnene op.. Det var som at nogen havde slået ham, det kriblede så smertefuldt inde i ham og for hans øjne kunne han ikke se andet end had til Selena over at give ham disse illutioner.. Nille bad om hans hjælp, rakte sin hånd ud efter ham og han rakte sin hånd ud mod hende, men forgæves da en ork pludselig kom og trak hende med sig.
"Nej!" råbte han arrigt..
Han kiggede hen på Josh, som blev rykket over af to orker som slåsede om ham. "Nej!" Jacob knurrede og spændte alle muskler i sin krop, gjorde klar til et angreb som Selena ikke ville kunne nå at stoppe.. "Stop så!" Det gav rystelser i jorden og pludselig kom der form for lydbølger ud af Jacob, men det var langt fra lydbølger.. Det var rent is.. Alt omkring dem blev til is og hvis Selena ikke nåede at flytte sig, vil selv hun blive til is..