Trap after Trap. -Valerie-

V: det regner.
T: Aften.
S: Ashen Wood Forest. Victorias palæ.

Lade ham ikke falde Jacob, lad ham ikke falde igennem isen! Vær der for ham, han stoler på at du skal komme og redde ham, som den storebror du er for ham.. Hjælp ham! Han er kun et barn, han kan ikke se hvad der er forkert og rigtigt.. Han har brug for en som kan fortælle ham hvordan verden hænger sammen! Hjælp ham Jacob! Du lader ham ikke i stikken, lader ham ikke falde igennem isen, hvis du gør, kan du aldrig tilgive dig selv...

Jacob snakkede med sig selv inde i sit hoved, imens han løb igennem Ashen Wood Forest med regnen piskende om sig.. Victoria havde taget ham.. taget Josh.. Det skulle være løgn skulle det.. Josh skulle ikke havne i hendes klør, han skulle være i det hus Jacob havde lavet.. Han skulle være i sikkerhed, ikke være Victorias lokkemad.. Jacob måtte indrømme at Victoria havde fundet et godt lokkemad, Jacob ville ikke have der skulle ske knægten noget.. Det fortjente en som Josh ikke..
Hurtigere og hurtigere løb han igennem skoven, indtil han stod foran Victorias palæ..
"Victoria!" råbte han, hans stemme blev næsten overdøvet i regnen.
Victoria kiggede ud af vinduet, i sine arme bar hun Josh som kiggede ned på Jacob med bedende øjne.. Victoria smilte lumsk inden hun rullede gardinet for..
Jacob knurrede og løb hen mod huset..

Valerie var faret vild og løb rundt i skoven, regnen ødelagde stien.. Slørrede hendes øjne som den tykkeste tåge. Valerie blev dog ved med at løbe og løbe, som hun løb fra jægerene der ville fange fange deres skat. Regnen slog ned på hendes hud, som sten. Hun stoppede op da hun hørte noget som i hendes ører lød som en svag stemme. Hun kiggede rundt hendes hår var klasket ind til hendes ansigt imens hun kiggede rundt men intet kunne se.. Hun løb imod lyden, fordi i hendes ører lød den så hjælpeløs.. Hun kom til et stort palæ, og kiggede rundt en råbte ikke så forsvars løs som hun først troede.. Valerie gik op på siden af en ung dreng.. Ligende det.. 17 år på alder med hende faktisk..
"Heey er du okay?" Spurgte hun forsigtigt og holdte en hånd lidt på for hendes ansigt for ikke at få regnen i øjne. Hun kiggede på ham, og den kvinde som rullede alle sine gardiner ned? Det gik Valerie til at hæve lidt på et forvirret bryn. Hun forstod ikke nogle kvinder, selvom hun selv var en havde hun aldrig haft en mor. Så hun var blevet opdraget af en skør professer, men hun havde nu ikke den skøre hjerne som han havde haft inden han døde. Valerie kiggede lidt på palæet, hun havde bemærket det barn. Måske var det noget med det at gøre. Havde han en søn i sådan en ung alder?! Jamen det var jo ikke hendes liv og beslutninger.

Årgh!!!
Han hadede Victoria!! For ham var hun ikke andet end en irriterende lus som ville have ham, hoppe i hans hår og det til at klø over det hele. Men sådan skulle det ikke gå! Jacob ville ikke lade hende vinde, men så snart hun rørte nogen som stod ham nær, kun hun ligeså godt hejse det hvide flag, det blev ikke nemt for hende at beholde Josh. Ikke hvis han havde noget at skulle have sagt! Hun kom til at fortryde at hun overhovedet kunne finde på at tage ham fra ham!
Han kiggede hen på Pigen, som pludselig var kommet op på siden af ham.
"Nej," svarede han og trak sin hætte over hovedet, ikke fordi det hjalp som sådan, den var jo allerede våd sammen med resten af tøjet. "Ved du tilfældigvis hvordan man kommer ind i det der palæ," Han nikkede hen mod palæet. "Damen derinde har taget min lillebror og jeg må have ham igen," Han kiggede bedende på hende med sine krystalblå øjne.. Hvis hun ikke kendte en vej ind, fandt han selv ud af det, om han så skulle lave en vej ind.

Hun kendte ikke nogen vej ind, men hvis hun kunne bruge sin evne til at finde ud af det. Hun kunne ikke lade hver med at tænke pha da det bare var hans lillebror.. Hun forstod hvis det var Vanil eller Tosbiha havde hun også gjort alt ad hendes magt. Valerie kiggede ind imod huset og åbnede for Victorias hukomelse, hun så hurtigt en bagdør som stod åben og slap evnen over Victoria inden al for meget infomationer kom ind i hendes eget hoved.
"Der en bagdør som er åben, lidt på klem.. Men jeg ved ikke om det en fælde." Sagde hun og kiggede på ham. "Men lad mig hjælpe, okay." Sagde hun så han ikke skulle være i tvivl om det ikke var en mulighed at sige inten ja eller nej. Valerie satte i små løb om på den anden side af palæet hvor der var en lille trædør som ikke passede med andre dele af palæet. Valerie åbnede døren lidt med hendes fod og kiggede ind der var mørkt og hun kunne allerede mærke at der var koldt derinde.
Hvad de begge ikke vidste var det var en dør som førte igennem en lang tunnel af mørke.. Til et sted med kun farer, et sted hvor kun tillid og sammenhold kunne være en nøgle ud igen...
Valerie kiggede og tog et skridt indenfor, hun kiggede rundt der var mørkt. Hun kunne intet se og faldt over et eller andet. Hun landede på det kolde sten gulv, det var koldt som is.
"Av forsatan" mumlede hun og mærkede lidt på gulvet for at finde et eller andet som en langgren eller noget..

Det havde Jacob ikke regnet med.. Hun kendte rent faktisk en vej ind.. Men hvordan? Var hun i ledtog med Victoria? Kunne han overhovedet stole på hende, hvis hun var en del af Victorias plan? Han kiggede hen på palæet.. josh var derinde.. Bange.. Han måtte derind.. Så han måtte tage Chancen med denne pige, så ville tiden vise hvilken side hun var på..
"Så lad det være en fælde, jeg kommer igennem den," sagde han overmodigt og luntede hen mod den såkaldte bagdør.. Han vendte sig dog om, da hun sagde at hun ville hjælpe.. Måske var hun ikke i ledtog med Victoria, men nu skulle han ikke sælge skindet før bjørnen var skudt..
"Okay," sagde han og smilte skævt..
han fulgte med hende ind ad døren, men lukkede den ikke efter sig.. Det troede han ikke at han gjorde, men pludselig blev den smækket i bag dem og der var nu helt mørkt.. Jacob bemærkede at pigen faldt, så han hjalp hende forsigtigt op igen..
"Hvad faldt du over?" spurgte han og kiggede rundt på det kolde stengulv..

Hun var taknemlig over han hjalp hende op..
"Det ved jeg ikke.. MEn der kun mørke." Svarede hun og kiggede rundt, det varrede ikke længe før bagdøren smækkede i som var den fortryllet.. Valerie gav et hop fra sig da den smækkede i. Med et sæk tændes der fakkler som bannede vej til en tunnel. Valerie fik endnu engang et chok og kiggede på Jacob, hun kiggede ned der hvor hun faldt. En sten eller hvad det lignede en slags nøgle.. Valerie samlede den op og kiggede på den også ligefrem for sig. Hun åndede forsigtigt ud og kiggede op på Jacob igen, hun vidste ikke om de skulle tage chancen eller lade hver. Faklernes flamme blussede blot mere og mere op, og viftede som der kom en vind bagfra dem. DEt gjorde der tog ikke som sådan, væggene som stod med siden til og bagved dem kom hurtigt meget tættere på dem, og man kunne hører hvordan de slepte sig hen af gulvet. Valerie tog hurtigt Jacobs hånd og trak ham med hen i tunnelen, væggene hamrede ind i engangen og nu var der kun en vej tilbage.. De måtte fortsætte igennem den dystre tunnel... Valerie kiggede rundt, tunnlen var buget, og så så lang ud. Mon det ikke var en fælde eller førte den op til Victoria elle var det en lille leg som hun ville lege med dem? Valerie kiggede rundt.. Hun var en smule nervøs hvad havde hun rodet sig ud i?!

Døren havde smækket i, som var der magi over den... Selvfølgelig skulle der være magi over den, var der overhovedet noget der kunne være bare en lille smule normlat i denne verden? Svarede var nej, hver gang man vendte sig om, ville der være en ny fare eller en tryllekunster som kastede sit næste trick i hovedet af dig.. Skør verden, men man vænnede sig til det.. Det skulle man helst for at overleve.. han kiggede rundt og blev en smule nervøs over at væggene kom tættere på, som var de begge med i en indiana Jones film, hvor der inden længe ville komme en sten trillende.. Det gav et ryk i ham, da hun pludselig trak ham med sig, men han gjorde ikke modstand, men løb med hende.. Victoria legede garanteret med dem.. Det ville han vædde med.. Hun syndes sikkert at det var sjovt..
De løb og løb, som ville tunnelen aldrig ende.. Efter et par minutters løb kom de til en ende.. Men, den var ikke lige noget at råbe hurra for.. Det var et kæmpe hul igennem gulvet og på bunden var der spidse sten, så hvis du faldt ned.. Woops.. så blev du spiddet.. Jacob kiggede rundt.. Hvordan skulle de komme over på den anden side.. han tænket hurtigt, løftede Valerie og lavede foran sine fødder en skøjtebane, indtil de var noget over på den anden side..

De blev ved med at læbe troede aldrig at den skulle ende den pokkers tunnel.. MEn ja alt blev jo blot værre da et stort hul var foran dem, og hvorfor ikke skarpe sten på bunden.. Det var jo næsten som at være med i en eller anden film! Inden hun nåede at tænke havde Jacob hende i sine arme imens han skøjtede overpå den anden side ved hjælp af muligvis hans evne. Valerie kiggede frem for dem for at være sikker på at de ikke skulle blive overrasket... Hun gik øje på noget som lignede en mindre sal, flotte mønstre på dørene og væggene af guld. Rummet var meget nucanseret i en rød farve som gjorde man næsten følte sig helt ophedet. Valerie hoppede ud af hans arme for at kigge rundt, hun gik lidt foran ham. MEn hun hørte en lille knirke lyd, Valerie nåede at bugge sig inden den kæmpe syle spidse økse som kom fylvende igennem luften ramte hende. Hun gav et gisp fra sig og stod helst stille hun kiggede ned i jorden og så hun havde trådt op noget igen en slags nøgle.. Måske var det dem de skulle undgå sten som lignede nøgler. Valerie rettede sig op og kiggede overpå Jacob.
"Vi skal holde os fra sten som har indgravet en nøgle." Sagde hun advarende, men man kunne se hun var okay. Den havde jo ikke ramt hende eller gjort skade på hende eller noget.. Jo det var nok en underdrivelse for der var en kæmpe revne i væggen ikke kun der hvor øksen havde ramt, for det havde slået revner helle vejen hen langs muren.

Fra en uhyggelig tunnel som kunne være med i Indiana Jones, til en flot sal hvor mønstrene på væggene var som indgraveret i guld.. Hvad pokker blev det næste, det overraskede ham i det hele taget at en som Victoria havde sådanne rum i sit fine palæ, hvor alting stod på sin plads og lignede noget dronningen havde taget med som fornosiens gave.. Men nej nej, hun havde bare lige en hel tunnel under jorden, der kunne slå en ihjel.. Hvor pragtisk..
Han hørte hvad hun sagde og undgik at træde på de steder hvor der var nøgler ingraveret i sten..
Som sagt, det var som at være med i en film.. Det skulle ikke undre ham hvis der skulle komme en kæmpe sten trillende lige om lidt..