I guess... This was a trap... Great. -Elysia-

Påklædning: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]
S; I nærheden af Firewood Village. Ingen kan rigtige sige hvor.
T: Nat.
V: Stjerneklar himmel. En smule koldt.

Hvor mange var der lige fanget her? I det ene hjørne, sad en engel og forsøgte at berolige sig selv ved, at mumle en masse ord, der mindede Xander om en bøn på et andet sprog. I det andet hjørne, sad en vampyr og begloede englen, sikkert pga. sulten. Rundt omkring Xander, sad der et eksemplar fra hver race. Hvad de alle lavede her, det var et spørgsmål han slet ikke kunne svare på. De var alle blevet ført hertil, uden nogen forklarede dem hvorfor. At blive slæbt hen ad jorden af en kæmpe, var ikke lige det Xander oplevede hver dag, men han måtte da sige, at det var noget man kunne prale over, at var sket i ens liv. Hvis man da kom tilbage i live.
Varulven sad i midten af lejren. Han lod ikke til, at være generet af de lænker, der ellers strammede kraftigt om deres alles håndled. Udover ham, var der også et bål i midten. Flammerne oplyste hvert et forpint udtryk i racernes ansigter. Englens specielt. Skyggevæsnet forblev over i skyggen. Lige meget hvor meget Xander søgte efter det, så kunne han ikke finde nogen tegn på følelser i hans øjne. Kun følelsen af irritation oplyste klar i hans øjne, da han så hen på Xander og bemærkede den unge dæmons stirren. Xander så væk med det samme...
Han drejede svagt hovedet for, at kigge over på den kvinde, han formåede var shapeshifteren. Han var ikke sikker på om det var det hun var, men han kunne ikke rigtig få hende til, at være andet. Mennesket kunne han dufte tydeligt. Hun sad nær englen og stirrede ind i bålets flammer.
Xander sukkede svagt for sig selv. Dette kunne blive en lang aften. Ud af sin øjenkrog kiggede han en sidste gang på shapeshifteren. Hun var meget smuk. Det måtte man give hende. Han holdt også øje med hende, da han havde det som om, at hun var ligeså nysgerrig for hvad de lavede her, som han selv var. Først da varulven rykkede på sig, lod han alt opmærksomheden rette sig imod ham. Den store ulvemand så skiftevis på dem alle.
"Nogen der ved hvad vi laver her? bare nogen?" Hans stemme var ru og mørk.
Ingen af de andre racer sagde noget. Xander løftede bare på skuldrene og kiggede op på stjernehimmelen.