Strongest against weakest//Abaddon og Akuma//

Sted: I et af husene langs gågaderne
Tid: 05:03
Vejr: Det brager udenfor, og lynene flyver rundt i luften efterfulgt et brag, samt regn som styrter ned.
Omgivelser: En forholdsvist stor, mørk og fugtig kælder, uden andet end lænker ellers er det bare en stor firkant..
Tøj: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]
Rækkefølge: Mig - Akuma - Abaddon

I en fin hvid kjole kom Lailah traskende ned af gågaden helt alene, da en mand pludselig kom løbende imod hende, sprang på hende så de begge væltede om kul og trillede hen af den kolde og våde jord. Kjolen som gik hen til knæene blev flået i stykker i bunden så den nu gik hende til lårene, men det gik nu alligevel ikke værst for hende, men for manden. Da han rørte hende fik han sendt sådan et lyn gennem sig at han blev ristet indenvendigt.. Kendte man Lailah ville man vide at der var noget helt galt. Havde hun været sig selv havde hun revet ned i kjolen da det gik langt over hendes grænser, havde hun været sig selv ville hun havde løbet hen til manden for at hjælpe ham eller noget.. Men hun gjorde ingen af delene, hun gik blot sin vej som om hun lige præcis vidste hvor hun skulle hen. Ikke nok med at han bare gik som om ingenting var hent, ændrede hendes hårfarve sig også. Langsomt blev hendes hår helt sort, og hun havde konstant et lille glimt af ondskab i øjnene. Lidt tid efter bankede hun på en dør ind til et hus, hvor to damer lukkede døren op. De vinkede hende indenfor med et uhyggeligt smil.
Inde i huset fandt damerne en rød kjole frem til hende som hun tog på. De satte sig alle tre ind i stuen, med et glas... Ja et glas et eller andet som Lailah aldrig drak, noget man vist nok kaldt alkohol, hvor de satte sig til at snakke. '' Godt piger... I ved hvad i skal gøre?'' Sagde Lailah med et lusket smil og kiggede på dem. ''Jeg laver ritualet som vil svække dem, så de ikke kan bryde fri fra lænkerne... Men jeg er ikke sikker på hvor langtid jeg kan holde det, en time, måske to vil jeg tro.'' Sagde en af de to skønne damer. Lailah nikkede bare som svar og rejste sig. ''Vis mig det!'' Beordrede hun med en hård stemme. De to damer fik hurtigt rejst sig op og luntede ned til kælderen og viste hende hvor de to mænd snart skulle ligge lænket fast med både hænder og fødder. Et stort ondt smil spredte sig ud på Lailahs læber mens hun begyndte at grine lidt for sig selv. ''Smut ud og hent dem! Brug jeres charme, og hvis ikke det virker.. Så bare slå dem ned eller noget, bare sørg for at de holder sig i live!'' Og kort tid efter Lailah havde sagt det, forsvandt de to kvinder ud for at finde dæmonen Abaddon og Shadowlorden Akuma... I mellem tiden satte Lailah sig til at vente på dem, og når de højst sandsynligt vågnede igen ville de begge være lænket fast i kælderen med fødder og hænder, også skulle de til at forhandle....

Tordenen bragede, vinden sussede og regnen stod ned i stænger.
*Hvorfor helved blev jeg ikke hjemme?*
Han sad nu inde i en eller anden lille kro som han ellers aldrig havde været i før...
Med et driv vådt jakkesæt og vand der løb ned af ham.
"Fuck noget lorte-vejr!!" råbte han næsten og prøvede at drikke sin whisky bartenderen havde skænket ham.
Nøj han frøs!
Det var dog utroligt.
Han havde virkelig dummet sig denne gang.
Hvorfor skulle han dog ud til at starte med?
Nu sad han på en eller anden lille kro, driv våd og kunne ikke engang drikke sin ynglings alkohol...
"Kan det hele blive meget værre?..." sagde han svagt og tog sig til hovedet.

//sorry kort indlæg