The Darkside - Abaddon

af Gæst Tirs 22 Jan 2013 - 18:57

Sted: Midt i skoven et sted xD
Vejr: Klar stjernenat
Tid: Lige omkring midnat
Påklædning: En sort kjole, et par støvler.

Lydene var overalt, fuglene, træerne, livet i skoven. Det lange mørkebrune hår faldt ned over hendes skuldre og den sorte kjole sad stramt og afslørede hendes former. Under hendes bare fødder var der en sti, næsten usynlig og kun brugt et par gange. Hun vidste udmærket hvor den gik hen, hen til et fredfyldt sted. For et par timer siden havde hun været på arbejde, et krævende og socialt job som bartender. I forhold til byens charme var det dog skovens der tiltrak hende mest. “Mmh” med en smidig bevægelse greb hun fat i en af de større grene og hoppede direkte op i træet, hun klatrede længere op. Heroppe kunne man se alt, over trætoppene. Det mest fredfyldte sted i hele skoven efter hendes egen mening var kun et par halvtreds meter væk. Et smil tog over og gjorde hendes ansigtstræk mere tydelige. Hun hoppede ned fra træet og gik roligt resten af vejen. Grønne træer omkransede et lille stykke græs, en lille eng. Vandets brusen nåede hendes ører og hun fik øje på en lille sø. Dette sted var indkodet hos hende, langt inde i hendes hjerne mindede vandet, naturen og livet hende om en person der for lang tid siden havde ødelagt hendes hjerte. Kort ønskede hun at kunne høre sit eget hjerteslag, mærke hvordan det blev hurtigere når hun blev nervøs. “Arrgh” Hun tog et tæppe frem fra et gemmested i et af træerne hvor det var pakket ind i noget plastik. Hurtigt fik hun lagt det ud, lige foran søen. Hvorefter hun satte sig ned og betragtede det stille vand.

af Gæst Ons 23 Jan 2013 - 14:07

Miss Johanson kiggede med dyb æresfrygt i de gennemblødte øjne mens små hulk forlod hendes nu grå og farveløse læber efter gentagende gange at skrige sine bønner om bod og bedring, mens tårende havde trillet ned af hendes bløde og varme kinder, men ingen mild omsorg eller omfavnende omtanke bliv mødt af hendes tiggende blik, kun syv store dæmoniske musklebundter, med smil så dødt og øde som en ismark, og med blikke så opslugende og alt ædende som et rovdyr, men alle stod i samme tøj udover en af dem, de stod iført i hver deres middelalder pladerustning, tre centimeter hærdet og håndsmedet stål, som en skald af jern over hele deres krop, man kun lige skildne deres ansigter på den anden side af de tunge og solide hjelme der fik dem til at virke fjerne fra virkeligheden og meget upersonlige, og hvis man endelig fik et glimt af de tidligere beskrevet øjne og smil, ville man intet andet end tomhed og sadisme finde.
Men den ene af dem stod i en dyr silke skjorte, og nogen militær bukser i farvene sort, grå, og hvid, fremfor de normale grøn, brun, og sort. Om halsen af den to meter højde satan af en dæmon, hang der et kristent kors, men der var noget keltisk over det. På hans fødder var nogen intimiderende militær støvler som lyd som en lavmild torden for hvert skridt han tog tværs over en sten, træ eller asfalt overflade. Dæmonen havde nogen nattesorte øjne, så grufulde at se ind i, som hans sadistiske og faretruende smil var, og med en vægt på 200 kilo muskelmasse, et bryst så hårdt som en klippevæg, og så store overarme som en halv træstramme, kunne han nemt skræmme en slange til at kravle ned i en løves mund for sikkerhed.
Miss Johanson som var kastet ned i tre meter dybt hul og mumlet i smerte over sit knuste håndled, mens hun kiggede i håbløshed og afmagt på mændene der tog skovle frem og begyndte at begrave hende levende dernede i det dybe firkantet hul mens Rafael stod og talte ned til hende med den dybe dæmoniske stemme der havde en tone der gav et svagt genlyd i ørene

"Du.."

Rafael grinte håneligt og højt, efterfulgt af han spyttet ned mod hendes ansigt.

"Du havde ambitioner om at lege med i de voksnes spil"

han tog sine bukser af, og lod hans underbukser falde ned til anklerne og pissset ned i hendes muldjord og tåre bedækket ansigt, og snakkede imens efter hun havde fået noget i hoved og dækkede sig så med hånden

"Dé Minion er min modstander på skakbrættet, du er blot en bonde .. min bonde .. men du er nu overflødig"

af Gæst Ons 23 Jan 2013 - 20:25

Katerina lyttede, fuglene var stoppet med at synge, livet i skoven omkring hende var forsvundet. ”Mmh?” Hun rejste sig hurtigt op og efter et par minutter havde hun pakket tæppet ind i plastikken og gik derefter hen for at ligge det ned i hullet i jorden. Hendes øjne kneb sig sammen, når skoven blev stille var der normalt fare i nærheden. Alting var tydeligt under hendes grønne øjne, alle detaljerne, enhver lille detalje i luften. Smerte, en skarp lyd fra højre. Lyden af knogler der blev knust skar i hendes ører. Lydløst fik hun listet sig over imod lyden, hoppede fra træ til træ. Da hun fik øje på personerne standsede hun som lammet i det sekund hun var ved at hoppe over til det næste træ. Stille satte hun sig på hug hvorefter hun intenst betragtede dem. *Dæmoner, Fuck* Tanken strejfede hende og blev siddende, selv hun var klog nok til ikke at komme brasende når der stod syv dæmoner der ganske let kunne overmande hende. En dyb indånding gik igennem hende men på intet tidspunkt veg hendes blik væk fra dem. Svagt lagde hun mærke til at en af dæmonerne skilte sig ud, støvlerne mindede hende svagt om en eller anden. *Hvem fanden er det?* Spørgsmålet rungede i hendes hoved og blev kort efter besvaret da han snakkede. Hun sad som lammet og spærrede øjnene en smule op. *Rafael?* En sorg overvældede hende men derefter tog vreden over. Hun var klog nok til ikke at udfordre ham her ved at hoppe ned. Da han trak bukserne og underbukserne ned vendte hun blikket bort, af ren høflighed for hende selv. *Mmh, han har ikke ændret sig meget* En stille fnisen undslap hende og hun holdt hurtigt hånden op foran munden. Da indså hun sin største fejltagelse, vinden førte hendes duft direkte hen imod dæmonerne.

af Sponsoreret inhold

The Darkside - Abaddon

The Darkside - Abaddon

Sv: The Darkside - Abaddon

Sv: The Darkside - Abaddon

Sv: The Darkside - Abaddon