Burn house. ~Caroline

S: The Forest, udkanten, nær stranden.
O: Et brændende hus?
T: Eftermiddag.
V: Lunt, og dejlig sol.
P: Bliver beskrevet.

Nille satte ild til huset, og smilede lusket for sig selv. Ilden tog fat i huset... Og Nille vidste at inden længe ville det eksplodere. Det ville eksplodere da hun havde pusset gas derind. Det var ikke hendes eget hus, det var en andens. Nogle af hendes ofres hus hvis sjæle hun lige havde 'spist'. Hun smed faklen med ild ud i vandet, og pustede noget af det krøllede hår væk fra ansigtet. Det var normalt glat, men idag havde det åbenbart valgt, og blive krøllet. Hun hoppede lidt på stedet, og da hun hørte at ilden virkelig havde taget fat. Begyndte hun at gå. Hun havde en sort tanktop på, sorte jeans, og sorte converse sko på. Hun havde nogle solbriller på. Den hvide jakke var henne ved et træ. Hun tog jakken ned fra træet, og tog den på. BANG! Huset sprang. Nille løb ikke for livet. Hun fortsatte med at gå stille, og roligt for sig selv. Hun havde samtidig nogle sorte handsker på, men de dækkede ikke fingrene. Hun havde glemt alt, og alle. Hun vidste ikke hvem hendes familie var, og hvem fx Caroline helt præcis var. Hun vidste slet ikke at der fandtes en ved navn Caroline. Hun var alene, en sjæledæmon. Hun vidste at hun engang havde været en shapeshifter der kunne forvandle sig til en panter. Nille så sig over skulderen, og så det flotte hus blive samlet af ild, og eksploderede på en måde. Træet gik i stykker... Alt var væk. Nille smilede, og så fremad igen. Det BANG huset havde givet fra sig havde givet ekko over hele skoven...




//Hehe ^^ http://24.media.tumblr.com/tumblr_m7qzgeRULM1qasdemo1_r1_500.gif De solbriller har hun på, men ellers ikke tøjet, og håret er sådan, og de sorte handsker. OG SÅDAN SER DET UD DA HUN GIK VÆK FRA HUSET! xD//

Caroline havde ikke troet sine sanser da hun lugtede ild.. men fløj nærmest op da hun hørte braget.
HUn løb derop, tydeligt bare en dæmon som havde det sjovt.
Caroline gik op til hende.
"Næste gang så prøv mere diskret, politiet skulle jo ikke opdage dig." sagde Caroline og smilte skævt. Hun havde mistet mange på en gang for mange.. hendes forældre, Nille hendes bedste veninde og wave havde hun set blevet slæbt op på stranden og skåret op.. ham havde haft ret vi landværner var egoistiske..

En prikken i hukommelsen, Arh... Hold den tilbage... Det lykkedes! Hun så ligegyldigt på pigen.
"Jeg er ligeglad. Og du er?" Hun var faktisk ret ligeglad.
Hun stoppede op, og så nedladende på pigen.

Caroline blinkede et par gange, hun var selv ligeglad med denne pige. Hun talte bare til hende, og Caroline hadede at blive talt til som hun bare var et støvfnuk.
"Ja undskyld mig, men jeg snakkede bare til dig." Svarede hun med et hævet bryn. Hvis det ikke var fordi hendes ansigt mindede om Nilles havde hun været grovere.

Stemmen var som Nilles... Og det samme med arret ved maven. Hun lagde armene over kors, og vendte fronten mod pigen.
"Og jeg vil bare vide hvem du er?" Et uskyldigt, og flabet smil kom over hendes læber. Hun kunne ikke gøre for det... Sådan var hun bare.

Caroline kunne kende den stemme og den gnavede i hende som åbne sår.
"Navnet er Caroline, og dit?" Spurgte hun hvorfor oplyse sit navn til en fremmed hun havde gjort det før.. Never mind..

Caroline...
Prik, prik, prik.

Shapeshifteren Nille

Caroline...
Hun løftede forvirret hovedet, og åbnede øjnene. Mørket var igen omgivet omkring hende. Hun knyttede hænderne.
"Hjælp..."

Dæmonen Nille

"Hjælp..." Nille vidste ikke engang skammer stemmen kom, hun vidste det ikke. Overhovedet. "Navnet er Nille."

Okay det var mega creepy!
Hun lagde hovedet lidt på skrå, da hun så at pigen snakkede som om hun ikke havde hørt sig selv i første omgang..
NAvnet Nille fik det til at løbe hende koldt ned af ryggen, tanken om at miste så mange i en runde det var hårdt.
"Hej Nille." Svarede hun og smilte høfligt..

Prik, prik, prik.
Den der prikken i hukommelsen blev ved...
Drev hende til vanvid!
"Hej?" Det flabede smil blev større, og mere... Lusket.
"Og hvad kan jeg så hjælpe dig med?"

Hun lagde hovedet lidt på skrå.
"Ikke noget, jeg.. Ligemeget.." Sagde hun bare lidt trist i stemmen.. "Jeg m.. må også videre.." Tilføjede hun med den stemme som kunne få andre til at føle medlidenhed.. Selvfølgelig hun havde mistet alt..

Hvorfor var hun så pokkers trist? Varulve, altså... Hun sukkede, og lagde armene over kors.
"Hvad er der galt? Har du mistet din neglefil?" Hun kunne simpelthen ikke lade være! Det flabede smil kom frem, og... De blå øjne... Der var som om en dansede i dem... Men det kunne jo ikke være sandt? Nej, det var det heller ikke.

Caroline var varulv og vreden kunne være meget svær at styre.. Især for de nye, og pigen her tændte lunten og fik hende til at vende om i en ruf.
"Når du mister alle dem som du elskede så det svært at være glad ikke!" Udbrød hun.. Og kort efter var der tårer.. Hun hadede de udbrød hun fik.. Hun savnede Nille og Wave..

//Nyt emne? Eller fortsætter vi?

Nyt!//

//Godt, du laver!

Vent vent! Mig? Har ingen krea! ^^//

//Men jeg har det dårligt, og ondt! xD

Stakkels pivsen x)//

//Ja, så lav emnet!

KAN ik før jeg kommer hjem ^^~/

//Så lav det når du er hjemme xD

Søde? DEt var planen xD//

//Dygtig! OUT

Det ved jeg out//