This house... what to say about it? (Dem der meldte sig)

Så her er emnet..
Nu håber jeg vi kan få lidt sjov og spænding ud af det, men først har jeg lige en lille regel..
Hvis det er ens tur og man ikke svare inden for 3 dage, går vi videre til den næste i rækkefølgen.. Derved må den der ikke nåede at svare, vente til det bliver ens tur igen..
God fornøjelse
ps. man kan altid melde out, hvis man ikke længere vil være med..

Rækkefølgen:
Zayn.
Caroline.
Arason.
Jacob.
Nille.
Cosette.
Ismay.
Rubella.


Der var mørkt.. Man kunne næsten intet se.. Mørket havde sænket sig over skoven, der før var så frodig og vild, men nu var uhyggelig og kold..
En enkelt ulv hylede mod månen, hvis lys var den eneste grund til at man kunne finde rundt i skoven.. De mørkeste steder var i træernes skygger, hvor rovdyr og andre nattevæsner skjulte sig.. Ventede på et muligt bytte..
Zayn gik igennem skoven. Han kiggede kun frem for sig, for at få tankerne om den mørke skov til at forsvinde.. Ikke at han var bange for skoven og dets blade.. Nej, han var mere bange for det som gemte sig i skyggerne..
Et enkelt suk kom fra ham, imens han stadig fortsatte med at gå frem ad.. Kiggede ikke til siden.. Lyset fra munden var det eneste han ville fokusere på.. Gik han ud i skyggerne var han helt sikker på at et rovdyr vil tage ham..
Pludselig kom der et lys.. Et lys som ikke kunne komme fra den hvide måne.. Han stoppede op og satte hovedet på skrå..
Lyset så ud til at komme fra et hus.. Nærmest et palæ.. Det var stort, fyldt med vinduer der tydet på at der var en del værelser i det..
Forsigtigt begyndte han at gå igen.. Hen mod lyset og palæet..
Foran huset var der en lille terasse.. Han stod op på den og ringede på døren.. Han kunne hører hvordan lyden fra ringeklokken suste igennem hele huset, i hvert et hjørne, så den der nu boede der var sikker på at høre den..
Hans hjerte farede af sted.. Hvad mon der ville åbne døren?.. Og var det overhovedet en god ide at han ringede på?..
Da der var gået et par minutter, var hans hjerte stoppede med at fare af sted.. Det så ikke ud til at der var nogen hjemme.. Han sukkede og vendte sig om, kiggede ud mod skoven..

Caroline var ude i the forest, og var vanvidig dårlig til at finde rundt når det kom til stykket. Hun kom altid galt af sted, Caroline kiggede rundt. Mørket var overalt, kun den lysende halv måne stod på sit højeste. Den herskede over natten, som solen herskede om dagen. Caroline kiggede kort op på den imens hun pustede ud, ej hun ville forvirres af dens galskab. Caroline løb videre, hun havde det som om at hun løb i ring, at hun ingen vejne kom. Caroline stoppede op, da et nyt lys skar i hendes øjne. Et slags palæ mindede deet hende om, Caroline gik forsigtigt tættere på det med en pistol i hånden. Parat hvis der skulle komme nogen form for farer. Caroline kom tæt på, mange vinduer og væggene så gamle ud. MEget mystiske, noget ud i skoven fik hende til at vende sig om og gå baglans. Hun gik ind i noget og vendte sig hurtigt om. Et menneske, pyha.. Zayn ham havde hun da i det mindste set før. Caroline pustede lettet ud og kiggede videre ind imod skoven hvor noget var på vej lige imod dem.

Arason komme løbende med vinden han bevæget sig
i skygerne som han altid gjorde han var tagede ud på en tur denne
sene aften han var på vej hjem til hans kærste han sukket og gik vidre denne
aften havde fåede en uvent drenjnige da han jo ikke normalt gjorde det
at han ville kige på folk hvorfor var det også sket for ham han sukkede og gik vidre
i skygen hans hovede blive skjult af en hætte man ville ikke kunne se hvem han var han havde sit normale sværd med han gik vidre og så et hus det var ikke
de personer han helst ville møde men de kunne jo ikke genkende ham han hørte
en ulv der hylde og smilte stille af det

Han var ikke faret vild!
Det kunne ikke være muligt.. Han farede normalt aldrig vild.. Nogen skove kendte han som sin egen bukselomme, men pludselig kunne han ikke finde rundt.. Det var som om at skoven havde ændret sig, som en magisk labyrint eller.. Noget i den stil i hvert fald..
"For pokker," mumlede han for sig selv og hoppede op i et træ, med en enkelt hurtig bevægelse.. Han kiggede rundt oppe i træet..
Lyset fra palæet fangede straks hans opmærksomhed, samt de tre skikkelser der nærmede sig huset.. Herfra kunne han ikke genkende nogen af dem..
"Hvorfor ikke opsøge lidt selvskab," sagde han og hoppede ned fra træet..
Det varede ikke længe før han var henne ved huset og kunne genkende pigen.. Det var Caroline.. Men, de andre to sagde ham ikke noget..

Nille løb alt hvad hun kunne... Hun hoppede fra det ene træ til det andet også.. Hun hoppede ned fra træet, og landede på jorden med benene. Hun rettede sig op, og så over skulderen... For pokker da også! Hun var faret vild i den skov hun boede i! Dumme dusørjægere... Hun havde en hvid jakke med hætte, sort tanktop indenunder, sorte jeans, og sorte converse sko på. Det sorte hår var frit, og en brun fjer var i det. Sølvhalskæden med den sorte fjer fra BlackStar var der også. Hun havde et slags bælte på med en skede med et sværd i. Hun kiggede fremad, og begyndte at gå... Forhåbentlig kunne hun genkende noget efter noget tid. Et lys dukkede op, og viste et hus... Et slags palæ vel? Der var fire skikkelser... Og Nille kendte dem alle. Jacob, Caroline, Zayn, og Arason. Nille var glad for at se dem alle fire... Hun løb hen imod dem. "Jacob! Caroline! Zayn! Arason!" Råbte hun mens hun løb hen imod dem.

//Undskyld mange gange for ventetiden... Vidste ikke hvad jeg skulle skrive//

Cosette flygtede det gjorde hun altid når hun var i denne skov, hun flygtede fra lyselverne som ønskede at dræbe hende. Hendes hurtighed var til hendes fordel, hun var yderst hurtig i skoven og meget smedig. Cosette stoppede for at få pusten, noget sært skete i skoven, som noget der fortalte der var noget som ikke var som det skulle. Vinden hylede som ulve, og Cosette fulgte nysgerrigt lyden. Et pælæ stod brædt op med lys. Selv Cosette lyste småt op, hendes elverlys fik omridset af hendes krop til at lyse op. Hun mærkede på huset, hun skulle ikke mene at hun havde set det stå der før? Cosette kiggede på det og begyndte at få rundt om det, til hun så nogle væsner. Hun kendte rettere sagt næsten ingen af dem. Arason, kendte hun andre? Næh det troede hun ikke..
Hun foldede armene overkors, og vidste ikke om hun skulle føle sig udenfor..
Hun var trods alt lidt bange, mest fordi hun kendte skoven her. Men aldrig havde hun set dette pelæ..

Det var den første gang hun tog Llyr med ud for at... blive fodret. Imens hendes bror slangede sig, bogstaveligtalt, rundt i græsset for at finde sin natmad, sad hun under et træ og bakkede på sin pibe. Det var en god mulighed for at slappe af væk fra cirkusset, og hun nød det i fulde drag. Hun havde måske også døset lidt hen, for da hun kom til sig selv igen, var der sket noget underligt. Hun kunne pludselig se et lys i horisonten, og hun var helt sikker på at det ikke havde været der før.

Ismay rejste sig, tømte piben og stak den ind under jakken. Slangen måtte kunne føle at der var noget galt, for han kom tilbage til hende med det samme. Hun så hans knappenålsøjne skinne i mørket, og hun rakte hånden ned for at samle ham op. Han slangede sig hele vejen op af hendes arm, op af hendes skulder og ind i det store, røde tørklæde hun aldrig tog af.

Da hun kom op til lyset, gik det op for hende at det kom fra et hus' vinduer. Oh, herligt. Det kunne være at der var noget værdifuldt derinde. Det var længe siden hun havde brugt sine lange fingre.

Først ville hun sondere terrænet, og startede med at gå en runde om huset. Der var adskillige vinduer der var nemme at komme til, og ikke så ud til at være svære at åbne. Men så kom hun op til fordøren, og så pludselig at der stod en hel... hær af væsner deroppe. Hun stoppede op og kiggede som en anden idiot.

//Da Rubella ikke har svaret i de tre dage, går vi videre //

Det overraskede ham lidt over hvor mange der pludselig dukkede op foran palæet.. Det var som om at de alle havde fået en fest invitation og nu bare stod og ventede på at døren skulle blive åbnet, og værten til festen skulle invitere dem ind..
Han genkendte hurtigt Nille og Caroline.. Der var i det mindste nogen han kendte.. Dog kunne han mærke en lille vrede i sig, da Nille sagde at manden under kappen var Arason.. Zayn var ikke glad for Arason.. Han havde aldrig mødt ham, men han vidste hvad han havde gjort.. Men, det var nok ikke noget han skulle bringe på banen lige nu..
Han vendte sig om og fik også øje på pigen, med det mørke hår som bare stod og lignte et spørgsmålstegn... Han kunne selv ligne et spørgsmåls tegn.. Hvordan pokker var de alle endt her?
"jamen, goddag allesammen," sagde han for at lette stemningen en smule. "Hvad bringer jer hid?"

Caroline bemærkede Arason, og rystede på hovedet. Hun gad virkelig ikke at jage ham ligenu, hun havde bedre ting at tænke på ligenu. Hun fik øje på Jacob som kom til syne, og smilte.
"Hej JAcob!" Sagde hun varmt, og vendte hovedet imod ham med et smil. "Troede ikke jeg skulle finde dig lige her." Tilføjede hun drillende, og smilte drilsk da Nille råbte på dem alle sammen.
"wow den tøs kender mange." Sagde hun ´med en drilsk latter. Hun smilte til Zayn.
"Tja, lad mig sige jeg ikke er mester i at finde rundt i skove." Hun smilte skævt, og fnøs af sig selv.
"Hvad med dig?"

han mærket det vrede blik fra zayn han havde nok også fortjent det da nille¨råbte hans naven blive han faktisk vred hvorfor skulle hun lide
udtale hans naven var det ikke noget der sagde sig selv nå man havde en
hætte over sig at man ikke ville genkendes Arason gik væk fra cirkelen der var
ved og være kommet imens han kiget på dem skiftevise men han
undegik zayns blik han havde det dårliget over det og sådan var det han kiget
på dem inden han svarde "prøve og finde et sted og skær i mig selv" svarde han
og skar sig selv i armen

Jacob fik et hurtigt smil på da han så Nille, men skyndte sig at fjerne det igen.. Han kiggede hen på Caroline, med et løftet øjenbryn der udtrykte det drilske i ham..
"For at være ærlig Caroline, så havde jeg heller ikke regnet med at finde mig selv her," grinte han og lagde armene på kors. "Men ja, en hver kan vel fare vild på et eller andet tidspunkt," Han løftede på skuldrene og kiggede forvirret hen på Arason. "Hvorfor vil du dog skære i dig selv? Det er jo skørt?" Han kendte ikke Arason så godt, men det betød vel ikke at man ville have personen til at begå selvmord foran en.. Han kiggede kort rundt og fik øje på de to andre piger, Cosette og Ismay. "Kom bare nærmere, deltag i festen," Han grinte lidt, men sendte et venligt smil.

Nille løb det sidste stykke hen til dem, og smilede til Caroline, og kort til Jacob. Hun ignorerede Arason da hun fandt det dumt at skære i sig selv.
"Jeg er faret vild..." Svarede hun Zayn, og trak lidt på den ene skulder.
Hun så rundt på de andre nyankommende, det var da sjovt at der var så mange... Hun kiggede på huset igen, og pegede på det.
"Hvis hus er det? Er der nogen af jer der ved det?" Spurgte hun.

De snakkede til hende, og hun smilte blot sødt og en smule genert.
"Jeg er bare på flugt." Svarede hun stille, hun så Arason skære i sig selv.
"Arason, hvornår stopper du med det der?" Spurgte hun stille og forsigtigt. Cosette var meget forsigtig af sig men kunne nu sagtens være mere rapkæftet hvis der var noget som virkelig pissede hende af. Cosette kiggede sig omkring, jo hun havde da set Nille før. Jo, den gang hvor den sorte uvl jagtede hende, og var ved at slagte dem begge to. Men de andre kendte hun ikke, men hun havde da fået oplyst deres navne af råbne.

Ismay kom nærmere gruppen af mennesker ved fordøren, lidt tøvende. Man kunne måske tolke hendes tøven som generthed meeeen... det ville være en fejl. Hun løftede hånden som hilsen, og nikkede til de af væsnerne som hun kendte. "Uhm. Hey gutter."

Det var svært at holde sit smil tilbage, da der blev spurgt hvad de lavede her. "Jeg gik en.. måneskinstur. Dejligt vejr, synes I ikke?" Ismay havde altid været en imponerende løgner, og hvem skulle blive mistænksom? Det var da en god grund til at rende rundt i skoven. Og hun havde jo ikke gjort noget ulovligt endnu! Hun havde ikke stjålet noget som helst! Ikke engang i denne dimension. Hun havde intet at frygte!

Zayn kunne ikke lade være med at smile..
Det var meget underligt at de alle havde findet det samme hus, om der var nogen som havde gjort det med vilje kunne han ikke vide, men han regnede med at de alle var uviden om dette hus præcis som ham selv.
"Nej nille," svarede han og løftede på skuldrene. "Jeg aner ikke hvens hus dette er det håbede jeg at nogen af jer vidste,"
Han kiggede rundt, betragtede hver en person som stod i den lille klump de var samlet i.. Mange var bekendte og andre var slet ikke til at se hvem det var..
Han kiggede hen på huset igen, da døren pludselig gik op og en gammel dame trådte ud.
"Jamen se alle de kønne ansigter udenfor min dør," sagde hun..
Hendes stemme var lav og rusten, håret var gråt og man kunne ane rynker i panden på hende. "Stå ikke der, kom med ind," hun vinkede ind mod huset og gik ind igen..

Caroline gengalte hendes smil, og puffede kærligt til Jacob. Og kom med en stille fnisen, hun kiggede op på Jacob.
"Stakkels dig bette dæmon." Sagde hun kærligt og rodede lidt i hans hår, hun kiggede over på Nille og smiltee helt uskyldigt.
En kvinde åbnede døren og talte, kvinden var gammel og hendes stemme var rusten. Dog virkede hun meget mystisk og en smule uhyggelig, dog ikke noget som skræmte Caroline. Hun trak på skuldren.
"Jamen tak for gæstfriheden." Svarede hun høfligt, men holdte stadigvæk armen over Jacobs skulder. Hun smilte drilsk til ham.
"Skal vi gå ind?" Sagde hun til ham.

Aason kiget med foruroligende øjne da denne dame
kom ud han kunne ikke lide det her hvorfor var hun så gæst fri
og så sød han kiget med et brænde blik på hende han kunne ikke lide
det her det kunne han ikke der var noget mystisk over den gamle dame
så han svarde bare lige ud "hvorfor er du så gæst fri" hans øjne arbejde på høj
tryk denne kvinde var helt sikkert en heks eller en formskifter da han var færdig med
og skær i sig selv kastede han den i træet mens blodet stadig løb ned af hans arm han ville
nok ikke stoppe med det for idag" nu holder jeg en pause så der kan komme et ar" svarde han
Costte

Jacob rettede bare sit hår på plads igen, efter Caroline havde rodet i det.
"Jeg er ikke en lille dæmon," mukkede han for sig selv og placerede hænderne i sine lommer.. Han kiggede hen på Ismay, med et venligt smil og øjne der lyste, som var han klar på et eventyr. "Jo, her er meget dejligt vejr, perfekt til at nyde en aftentur i skoven," svarede han på hendes spørgsmål.
Dog blev hans opmærksomhed hurtigt rettede hen mod døren, som langsomt blev åbnet og en gammel dame trådte frem i måneskinnet.. Hun virkede mystiks.. Og han var på en måde enig med Arason, hvorfor var hun så gæstfri overfor en flok fremmede..
Han kiggede hen på caroline.
"Jep," svarede han med et kægt smil og gik hurtigt ind ad døren. "Mere frisk end du er," Han smilte drilsk og kiggede rundt i huset..

Nille skævede til Caroline, men stoppede så... *Jeg slår hende ned bagefter..* Et lille smil kom frem, og hun så lidt ned, og bed sig i underlæben for ikke at grine. Nille så op da en kvinde trådte ud, og hun kneb øjnene lidt sammen... Hun brød sig ikke om den kvinde... Hun så lidt på Arason, og derefter på Caroline, og Jacob. Hun så på kvinden igen. Hun trak hætten op over hovedet for at gemme sig. Hvis de andre gik ind... Gik hun også ind.

Cosette kiggede lidt rundt på alle, hun var nervæs. Klart hun var ikke rigtigt venner eller bekendt med nogle af dem.. En kvinde åbnede døren, og hoppede et skridt tilbage, og gemte sig næsten bagved Zayn. Hun var lidt utryg og han var nærmest hende.
Hun ville vente til de andre gjorde noget, for hun var aldrig den første til at hoppe med på strømmen.. Gid der var nogen som hun stolede helt på..
Eller måske kendte hun nogle og vaar bare for nervøs til at lægge mærke til det?
Havde hun ikke set denne dæmon før?

Ismay stak hovedet frem bag de andre, da den ældre dame trådte ud og inviterede dem ind. Hun havde et af sine bedste smil klistret på ansigtet. "Mange tak for Deres gæstfrihed, frue. Vi siger da ikke nejtak." Hun var lidt ligeglad med de andre personer, men hun havde absolut ikke noget imod at komme indenfor. Der kunne selvfølgelig ske så meget - den søde gamle kvinde kunne vise sig at være et livsfarligt, sultent væsen - men hun kunne også være en skør gammel dame som havde brug for lidt selskab.

"Vi kan måske også blive budt på lidt mad?" mumlede hun håbefuldt og trådte ind af døren til det store, imponerende hus.

Damen lo let af Arasons kommentar..
"Bare rolig min kære," sagde hun med en stemme så hæs. "Jeg er ikke så farlig som jeg ser ud," Hun grinte lidt af sig selv, så rynken omrking munden blev en anelse tydligere.. Håret var sat op i en knold og om hendes hals hang en halskæde af det pureste guld.. "Jeg er så gæstfri fordi i ser så uskyldige ud allesammen, i er jo så unge og forsvarløse ikke sandt?" Hun lagde kort hovedet på skrå..
et kort øjeblik gik hun videre ind i huset og stoppede op, for at dreje om på foden og sende dem et smil.
"Ja, i bliver budt på mad, der vil komme en tjener om en halv time og hente jer," sagde hun og nejede inden hun forsvandt op ad en trappe..
Zayn kiggede nysgerrigt rundt.. Det var en rig gammel dame af huset af bedømme.. Møblerne så gammeldags ud, men var alligevel så nypulerede.. På væggene hang der forskellige malerier.. Et af malerierne havde et billede af en dæmon som var ved at angribe et menneske.. Hvor rart, han kiggede kort hen på den unge dæmon, men rystede tanken ud af hovedet.. Han fortsatte videre ind i huset, men var nær hoppet en meter op i luften, da en statue uden arme og ben pludselig talte til ham..
"Halløj gæster!" sagde den lystigt..
Zayn spærrede sine øjne op.. Det var en statue af en ældre herre med slips og jakkesæt..

//Beklager vente tiden //

//Har et spørgsmål Zayn. Skal vi lukke det, for der jo sket så meget ^^//

Bliver vi vel nød til når folk ikke svarer.//
Out//
Slut på emnet//