A toph heart no one can melt. (Alona)

Cordelia lå i hospitals sengen med skræmmer over alt på sin blege krop.. De perfekte lyserøde læber var adskilte, da hun trak vejret ud gennem munden eftersom hendes næse næsten var smadret, hvilket var en skam da hun var så smuk en pige..
Megan stod med armene på kors og kiggede ned på sin svage veninde, med sit følelseskolde blik.. Den der stod bag overgrebet over denne pige skulle fortryde det. Det skulle hun personligt nok selv sørge for, om det så skulle tage hende flere dage.. Hun sagde ikke ord til sin sovende veninde, forlod bare værelset med ryggen ret og blikket stift.. Da hun kom ud af værelset, var der heller ikke nogen som sagde noget til hende.. De skænkede hende kun et blik, men valgte at holde munden lukket eftersom de kunne se at megan var en af dem man ikke skulle genere..
Megan fortsatte med at gå igennem korridorene med alle muskler i sin krop spændte.. Der var en kamp lige om hjørnet.. Hun lod ikke mærke til den anden pige som gik forbi hende med sit lange svingende hår om sig.. Skænkede ikke engang denne pige et blik.. Hun fortsatte med at gå..
Pludselig gik lyset ud i hele korridoren.. Pærerne var sprunget.. Megan greb sit sværd og kiggede rundt.. Lyden af små klør som klintrede mod gulvet kunne høres i hele den lille korridor, efterfulgt af et skrig..

Alona var gået rundt her, mest for at finde nogle svage sjæle som hun kunne goffe i sig. Hun gik stille rundt og kiggede sig lidt omkring, hvad var der af spændende sjæle. Måske en overgrebet pige, nej det var synd. Hun havde selv blevet sexuelt misbrugt en gang, og det var en pinsel for livet. I det mindste kom der noget godt ud af det, hun havde fået en datter Hayley. Selvom det vaar for mange år siden. Hmm.. Måske denne gamle mand? Næh heller ikke. En pige passerede hende, og lignede en som bare var en koldrøvet bitch. Alona rullede øjne, men hørte skriget og løb imod larmen, med en tanke.. MAD! Hun løb med den anden pige, og kom frem til lokalet en smule før. OG kiggede rundt for at finde ud af hvad der var sket.

"Hjæp mig!" råbte skriget endnu engang..
Megan kiggede ned på gulvet.. Hvis man anede efter, ville man kunne se en kvinde blive trukket hen over gulvet i et blod spor, ligesom en snegl efterlod et spor af slim efter sig..
Megan sagde ikke noget, hun løb bare hen til kvinden og hakkede ud efter det væsen som havde fat i hende.. Endnu et skrig lød, men denne gang var det et skingert og hæsligt skrig, så man var helt sikker på at det som var på færde ikke var et væsen som den.. Kvinden kravlede humpende væk, over i et hjørne hvor hun foldede sig sammen, med hovedet gemt væk i sine arme.. Megan stod med spændte muskler og havde rettet sværdet imod væsnet på gulvet..
Hvad var det dog for et væsen?
Det havde tænder som en piratfisk, øjne som en slange, men en krop der var en blanding imellem ulv og kat?

En kvinde blev trukket hen over jorden, og blodflød i en perfekt buge efter offeret. De tænder en sirene eller en vampyr, der var de muligheder eller var der andre. Alona trak sin pistol op af lommen. Og holdte den lidt klemt og vidte ikke hvorfor hun overhovedet gad at hjælpe. Hun ville jo bare have en sjæl. Hun dog sig af manden, og væk fra den anden piges greb. Alona var ligeglad med tænderne, hun var sulten og ville have sig en dejlig sjæl. Hun trak en dolk op af sin støvle og kørte den blidt henover mandens hud, og smilte lidt falsk uskyldigt og skulle til at hamre den i hjertet af ham...

Dyret langede ud efter Megan med sine spidse tænder og savlet dinglende ud af munden.. Megan gik et skridt tilbage, stadig med sværdet rettede mod denne vandskabing.. En anden mand kom løbende ind i lokalet.
"Ikke dræbe min skabning!" råbte han og kiggede bedende på Megan. "Jeg lover at jeg nok skal holde styr på den,"
Dyret kiggede hen på manden med sin skinnende øjne, ligeså hurtigt som han var kommet ind af døren, sprang dyret på ham og satte sine tænder i hans hals.. Manden skreg og Megan reagerede hurtigt. Hvad var det dog for et monster?! Dyret var begyndt at æde af manden, så det lod ikke mærke til at Megan stak sit sværd igennem det før det var forsent. Men i sted for at falde om, hylede det blot og hoppede væk fra manden og kiggede op på Megan med sine skinnende øjne..

Hun sugede den sjæl for at gøre sig stærkere og vendede sig om imod de ny ankommende.. Dette dyr, hun var ligeglad, det kunne hun vel sagtens dræbe? Kunne hun ikke? Hun så den æde manden.. Eller begynde på det.. Hun kneb øjne godt sammen, og pustede forsigtigt ud. Hun fokuserede på bæstet og kun på det.. Og det varrede ikke længe før det stod skift stille som var det sat på pause. Alonas evne, hun kaldte den frozen.. Men hun vidste ikke hundrede procent hvad hun kunne med denne evne endnu. Hun kiggede rundt og gik nærmere. Hun studerede skabningen.
"Har sådan et bæst en sjæl?" Spurgte hun nysgerrigt og smilte skævt.