Hvem/hvad gemmer sig bage træen?-Serkan

S: Ashen Wood Forest
T: omkring middag
O: hun kan ikke se andre en lille fugl en gang i mellem
V: forholdsvis varmt men med mange skyer måske regn
P: den blå top på profilbillede, sorte jeans og lange brune støvler.

Jessie Sofia gik gemme skoven, hun have ikke vist hvad hun skulle lave hele dagen, hun havde ikke mødt så mange i nu men det skulle nok komme, hun var trosalt kun lige kommet til byen. Hun stoppede og kiggede sig om det var stille her ude selv om fuglen sang, Jessie Sofia gik vider lidt efter, hun viste ikke hvor hun var på vej hen, men det kunne også gøre lige meget for det var ikke dårligt vejr i nu. Jessie Sofia stoppede igen efter noget tid og gik hen til et træ og klattede op i det, hun satte sig på en gren og så ud over skoven, med det ene ben hængende ned fra grenen.

Serkan holdte sig en smule på afstan af den kvinde der gik rundt i træerne. Han kunne ikke lade være med at smile en smule, og have lyst til at være et svin overfor hende, så han brugte sine evner og med stor koncentration fik han nogle dyr til at løbe imod hende, og rødder til at dukke op, som ville kunne få hende til at falde hvis hun ikke nåede at se dem...

Han kom stille gående udenom hende og kom derfor gående imod hende fra den modsatte side, han kom gående hen mod hende og råbte højt af dyrene som så skiltes og stak af selv om nogle af dem faktisk havde været ved at angribe hende.

''Hey...''

Jessie Sofia sad med lukkede øjne o i noget tid før hun kom ned fra træet igen, hun begynde så småt at gå vider, hun gik lidt tid hvorefter hun hørte noget noget bage sig, det var som om noget jorden begynde at rystede mere og mere hun så hen mod træne men kunne ikke se noget før noget tid efter hvor der nogle dyr ud mellem træne mod hende, hun gik baglæns mes hun så på dyrene, men af en grund fald hun over nogen rødder hun så sig om og tænkte *Hvad sker der her*

hun fik øje på en mand der gik forbi hende, hun fuldt ham med blikket, men så forsvandt han uden at hun så hvor hen. Hun så på dyrene der kom tætter på men fik hurtigt blikke væk fra dem igen, da hun fik øje på manden igen, han kom mod hende og råbte højt at dyrene, som stoppede og vente om

"Hej... og tak"

Jessie Sofia rejste sig og børstede jord af sine bukser for hun så på ham.

''Det var da så lidt... Du burde altså ikke gå ubevæbnet i den her skov... Eller alene...''

Han så roligt på hende og han gik frem mod hende og han bukkede stille og roligt for hende. Han kiggede roligt rundt mens han smilede roligt til hende. Han satte sig op af et træ og han kiggede bare ned i jorden og virkede alt i alt en smule ligeglad med alt omkring ham...

Han sendte hende dog et stille og roligt varmt smil engang imellem. han vidste dog ikke lige om hun tog det roligt eller hvad hun gjorde.

"Det ved jeg godt... Men gik ikke ud fra at nogen vil angribe mig...Eller kommer efter mig, da jeg kom har til i går."

Hun så på ham, der var noget ved ham hun ikke kunne li, men hvad kunne hun ikke sige, hun gik hen til et andet træ og lænede sig op at det uden at flytte sit blik fra ham, hun smilte tilbage da han smilte hvorefter hun selv satte sig ned.

"Hvad laver du selv her ude helt alene?"

Hun lage hoved på skår for at lytte, hun var spændt på have han ville svar der hun selv undre sig over at han var her ude alene, men han kunne også være andet ene et menneske som hende selv, man han have ret det have måske været lidt dumt at gå ud i skoven uden at have nogen med eller være beret.

''I denne skov er det nu også dyrene der skal bekymre dig mere end andre folk...''

Han smilede bare varmt til hende. Han sad og kiggede på hende, og spørgsmålet kom på ingen måde bag på ham. Det var da logisk at hun ville vide hvorfor han kunne rende rundt der når han sagde hun ikke skulle gøre det.

''Fordi jeg er varulv... jeg bærer altid rundt på et våben ser du.''

Han smilede bare roligt til hende. Han vidste ikke lige hvad hun mon ville sige til det. Han kiggede ned i jorden som om han var flov eller skuffet.

''Men det er nu bare sådan jeg er...''

" så du ville mener at jeg skal have at jeg går med et våben så jeg kan slå dyrene ihjel?"

hun så ned og fik en dårlige smag i munde, men det var nok fordi at hun ikke var så glad for at dræbe, men det var nok noget hun skulle for lærte sig en dag eller hun hade gjort det før men det var nok den ting hun var mest bange for at sakke om men det var sket en gang så det kunne ske igen, hun så op igen og så hans smilt, hun smilte tilbage med den samme varme.

" det er sandt at en varulv er et våben i sig selv."

Hun så på ham, hun var ikke rigtigt bange for ham, men passet bar lidt på hvad der var hun gjorde, det var vel ikke ham selv der have bestemt at han var blevet varulv, så hun mente at det ville være dumt ikke at give alle en chance selv om de var onde eller gode. Jessie Sofia træk det ene ben op under sig og lå armen om det.

''Nej det jeg mener er blot at der ikke er nogen grund til at du skal lade dig selv dø... Dit liv er vel mindst lige så meget værd som et dyrs liv?''

Han smilede roligt til hende. han var en af de mennesker der så dyr og mennesker som lige værdige. ja faktisk så han det sådan at alt levende var ligeværdige. Han var ond når det kom til stykket men han havde stadig nogle holdninger der ikke virkede onde.

''Ja.''

Han havde ikke mere at sige der, så han kiggede bare på hende med et varmt og venligt smil. Han havde ikke så meget mere at sige til hende og det irriterede ham egentligt.