Brødre?- Kimimaro

Kimimaro smilede blot af ham, og tog André med ud på toilettet "Sæt dig på toilet brættet min dreng, så kommer jeg lige om lidt!" sagde han let og forlod ham derude i lidt tid, før Kimimaro kom tilbage med en ren trøje som han lagde til side, så han kunne tage en førstehjælps kasse frem.

andré tog sin blodige skjorte af. han havde også piskemærker på sin krop. hans øje blødte stadig og det løb ned af hans kind og hals. "Far vil jeg enlig kunne udføre den evne du har" sagde han og så på ham, og skulle til at gnide sig i det ødelagte øje

Kimimaro stoppede ham i at gnide sig i øjet, og tog noget papir som han begyndte at tørre Andrés blod væk med, til han var ren igen og fortsatte med at rense hans øje mens de snakkede "Det kommer så an på, om mit Kaguya gen er aktivt i dig, men du har ikke mine modermærker i panden, så hvis du har det har evnen ikke været aktiv siden din fødsel!" sagde han mildt, og satte en slags vat basseret beskyttelse mod øjet, før han forbandt André så det holdt blødningen i skak, og øjet kunne heale "Indtil videre kan du gå med det sværd jeg lavede af min rygsøjle, nogle gange kan længere tids nærkontakt med knogler fra en der står dig så biologisk nær som jeg gør, måske aktivere evnen og du ved det hvis det sker, for så får du mine modermærker i panden!"

det vil se sjovt ud med de mærker" sagde han og bed sammen da hans øje sveg. "Jeg tror jeg bedre vilkunne få kontrol over blood sword uden at komme mere til skade, men ifølge mor var du hendes fægte mester, dengang i forelskede sig" sagde han

"Tja det kunne faktisk se sjovt ud på dig!" sagde Kimimaro mildt og hentede den trøje han havde lagt fra sig, og rakte den til André. Det var blot en simpel løs sort trøje som Kimimaro ikke havde brugt længe, så André kunne bare beholde den "Ja det er sandt at jeg var hendes fægtemester dengang, din mor var meget lærenem!" han smilede lidt ved tanken om Andrés mor, han havde tydeligvis savnet hende.

mor gav mig det sværd som du brugte den gang" sagde han og viste ham det og gik den sorte trøhe på. "mor sagde dengang at det ville bringe mig held at bruge, fordi det var dit" sagde han og smilede. han ville gerne gøre ham stolt. "far kunne vi ikke starte en fægte skole, far og søn" sagde han

Kimimaro smilede lidt af hans ord og at han rent faktisk havde beholdt sin fars sværd, Kimimaro klappede ham let på hovedet og smilede af Andrés entusiasme "Rolig nu André lad os snakke om det i morgen, lige nu skal du sove ud!" sagde han mildt og gik ind i stuen.

okay far" sagde han og smilede. han gabte og gik ind på gæsteværelset og krop under ynen og lukkede sit øje for at sove. han sov ret så tungt og drømte om sine forældre og ham, som lille. han drejede sig og fik et maridt. han begyndte at skrige i søvne. skrige efter sin far i søvne

Kimimaro kom let ind til ham, da han kunne høre André skrige efter ham i søvne, satte sig ved siden af sin sovende søn, og nussede ham med håret med blide strøg, for at berolige ham. Kimimaro havde aldrig prøvet at være far sådan rigtigt for sin søn, men han ville gøre sit bedste nu hvor André var kommet ind i hans liv. Kimimaro smilede mildt af sin søn, mens han betragtede André sove og håbede at det beroligede ham at have hans far i nærheden.

han vågnede i et chok og så på sin far og for ind i hans arme. han havde drømt om det værste hans ex herre havde udsat ham for. og han turde ikke fortælle sin far det, men hvis andré blev tjekket, så ville man kunne se at han var blevet voldtaget nogle dage før. "Jeg er så bange far" sagde han

Kimimaro lagde armene om sin forskræmte søn, og strøg beroligende en hånd hen over hans hoved "Det skal du ikke være min dreng, du er fri nu og jeg vil altid være her for dig!" sagde han beroligende "Jeg vil ikke miste min søn igen!" Kimimaro lagde sin kind mod Andrés hoved, og gav sin søn et kram.

far jeg...jeg" sagde han og græd. han kunne ikke fortælle det med voldtægtet. *Bare far ikke ser sporet på mine bukser, bare han ikke tjekker mig* tænkte han. han bed sammen. "Far jeg er blevet voldtaget" sagde han så

Kimimaro spærrede øjnene op et kort øjeblik ved disse ord der kom fra hans søn, og trak ham lidt ud så han kunne se sin søn i øjnene "Hvem har gjort det mod dig min dreng?" spurgte han roligt, og strøg hans kind.

herren og seks af hans mænd, en aften jeg kom sent hjem" sagde han. han følte sig vandæret. "Hvordan kan du dog have en søn, der har vandæret dit navn via det" sagde han ulykkeligt. han vidste herren var død. men vagterne var stadig der ude et sted. "De ved jeg intet kan se for min venstre side, jeg er et let offer" sagde han

"André fald nu til ro, du har ikke vanæret mig!" sagde han beroligende, og fortsatte med at nusse sin søns kind "Du er ikke et let offer så længe du er ved min side, og når jeg har trænet dig op vil du være et omvandrende våben, med et sind tro mig!" Kimimaro gav ham et kram, før han så André i øjnene igen "Jeg lover dig at jeg nok skal opspore de svin der ellers voldtog dig, og dræbe dem uden nåde, de fortjener ikke at leve efter det de gjorde ved dig! Men hvad siger du til at komme ind og sove hos mig resten af natten, der kan du sove trygt?" spurgte han mildt, og smilede til ham.

andré nikkede, og følte sig kort som en lile dreng. "Far kan du lære mig at bruge blood sword uden at jeg skal blive syg af det" sagde han og gik med ham. da de kom ind på hans fars værelse, lagde han sig ind til sin far. ligesom en lille dreng ville gøre. han ville så gerne føle sig tryg

Kimimaro lagde en arm om sin søn, og strøg ham i nakken mens han puttede sig ind til Kimimaro "Jeg skal nok lære dig det min dreng, men slap nu af dit hoved er så fyldt med tanker, og du burde trossalt sove nu!" sagde han mildt. André var måske 19 år gammel og praktisk talt voksen, men Kimimaro var accepterende trossalt havde de ikke set hinanden i hele Andrés liv, og han havde jo savnet og ledt efter sin far.

andré lukkede sit øje og faldt i søvn. han sov tungt, og efter noget tid rødmede han i søvne. han drømte om en pige han var vild med. det var helt rart for ham at ligge hos sin far. han manglede kun at finde sin mor igen, men det ville han nok en dag.

Kimimaro blev liggende med sin søn i sine arme, og lod ham sove så længe han ville uden at Kimimaro flyttede sig fra ham: Han ville gerne have sin søn til at få sovet ud, han virkede som en meget aktiv ung mand, med mange tanker rumsterende rundt i hovedet.

han sov tungt og roligt. han drømte om sin drøm om at blive en berømt fægter og forfatter. da han havde sovet ud vågnede han og gabte. han rejste sig og gik ud for at vaske sit ansigt og gik så ned for at lave morgenmad. han lærte hurtigt hvor tingene var henne

Kimimaro kom gående ned til André noget tid efter han var stået op, og lænede sig op af dørkarmen mens han betragtede sin søn lave mad. Kimimaro bevægede sig som altid lydløst, som om han gik men alligevel hang en anelse over jorden "Jeg kan se du er ved at falde mere til min dreng!" sagde han mildt, og smilede lidt til André "Hvordan har du det her til morgen?"

andré skar sig i hånden af forskrækkelse og lagde kniven og holdt såret mod sin mund, for at stoppe blødningen. han sukkede lettet, da han så det var hans far. "jeg tænkte jeg ville lave dig noget morgenmad far" sagde han med et smil og forbandt sin hånd

Kimimaro gik let hen til sin søn, og klappede ham let på hovedet "Du er en god dreng André, det kan jeg godt lide ved dig!" sagde han mildt, og hjalp ham med at forbinde hans hånd. Kimimaro gav ham derefter et kram, og virkede til at være glad for at have sin egen søn som selskab.

jeg duer virkelig ikke i et køkken, jeg er bedre med pen og blæk" sagde han og fik det lidt dårligt af at se sit eget blod. han måtte sætte sig, for det føltes som om hans ben forsvandt under ham. "Man jeg hader at blive dårlig af blod" sagde han

Kimimaro hentede et glas vand til ham, og stilte det på bordet foran ham "Her min dreng drik lidt vand, så laver jeg noget mad til os okay?" Sagde han mildt; og begyndte at lave noget ordentligt morgenmad til dem. Det tog ham ikke lang tid, før Kimimaro stilte en tallerken foran Andre og smilede til ham "Spis op min dreng!" Sagde han mildt.