Please entertain me ~Gabriel~

Tid: 18.25
Sted: Angerforge District's gågade
Omgivelser: Dyre huse, nogle få butikker, ikke så mange folk.
Vejr: kølig aftenvind.
påklædning: græsgrøn lårkort stram kjole uden stropper. Høje sorte stilletter. Om halsen har hun en smal guldkæde med tre led. Et bladformet af guld, en lille babylyserød rose og en hvid perle.
Håret er sat op i en fransk fletning, som går ned til den højre side.


Jo gik ned ad gågaden. På vej hjem fra ende en grinagtig fest på diskoteket.
At tage så tidligt hjem fra et diskotek skete kun fordi der opstod en slåskamp mellem hendes bror, Tyler, og en anden stakkel.
Alvaro - Jo's ældste bror - havde sagt, at hun skulle tage hjem mens han ville redde Tyler ud af problemet.
Jo kunne næsten selv regne ud, hvordan det ville gå. Alvaro ville formentlig rive dem fra hinanden, som afslutning ville Tyler give sin modstander en blodnæse, modstanderen ville bare blive mere gal, og Alvaro ville sende modstanderen i gulvet, for at få fred og for at kunne komme hjem, inden politiet ville ankomme.
Hun kunne se hele scenariet for sig, og når de alle var kommet hjem, ville hun spørge hvordan det gik, for derefter at få at vide hvor meget hun havde gættet rigtigt.

Jo ville gerne være blevet og set på, men det ville ikke nytte noget at blive uvenner med Alvaro, så hun rettede sig bare efter ham og var nu på vej hjemad. Jo gik langsomt. Hun kedede sig, og håbede virkelig bare på, at der ville ske et eller andet. Hun var ikke nået at blive rigtig beruset. De stærke sager ville først blive hevet frem efter 22.00 så hun havde nøjes med et par øl.

Hun stoppede op og kiggede lidt rundt. Hun var nogenlunde tæt på sit hus, men havde egentlig ikke særlig meget lyst til at tage hjem.

Han løb. Vingerne var foldet ud. Overkroppen var nøgen. Faktisk var det eneste han havde hvide jeans, og hvide converse.
Til sidst hoppede han udover taget, og afblødte faldet ved at bruge sine vinger. Faldet havde gjort at hans hår blev mere vildt, og hang til alle sider. Første gang man så hans hvide hår ville man tro det var fake, men det var skam rigtigt nok.
Selvom han havde brune øjnebryn så var det hvide hår noget han var født med.
Han landte noget væk fra en pige, uden at vide det. Han rettede sig op, og stod rank.
Han havde ryggen til hende.

//Kort svar, sorry. Jeg gør det bedre næste gange.

Først troede Jo, at hun så syner, da en engel landede foran hende. Hun var sikker på at det var en engel, for ud ad dens bare ryg, hang et par store hvide vinger. Hun blinkede lidt med øjnene og blev overrasket, da hun opdagede, at det ikke var alkoholen, som havde sørget for, at hun nu så en engel.
"Okay, hvad skal jeg nu beskyttes fra?" sagde Jo meget højt, så hun var sikker på, at englen havde hørt det. Jo tænkte på alle engle som gode væsener, som kun var til for at beskytte. Altså bortset fra faldne engle. Det var de onde som havde forrådt de gode eller noget i den stil. Hun havde aldrig helt forstået det med de forskellige typer engle, så det var bare meget nemmere for hende at kategorisere dem efter de gode og de onde

// det er ikke længden, men indholdet der er afgørende for en tekst ;-) //

En stemme bag ham fik ham til at rykke hovedet mod en... Pige. En smuk pige. Men der var mange smukke piger i denne by, de plejede bare ikke at interessere ham på den måde. Hvad hun skulle beskyttes fra? Hvor skulle han vide det fra? Måtte man ikke flyve sig en aftentur nu om dage? Han vendte fronten mod hende, og fik vingerne til at dække hans krop. Som om han havde en lang hvid jakke på, der var fjer i.
"Forhåbentlig ingenting." Han smilede skævt. "Jeg er blot ude på en aften flyvetur. Hvad laver du herude helt alene?"
Han lagde hovedet lidt på skrå så de hvide lokker strøg forbi hans pande, og vinden tog fat i dem.
Han ville sikkert have lignet et spøgelse hvis det ikke var på grund af hans hudfarve. De lysegrønne øjne var en anelse mere tydelige.

Selvfølgelig havde han bare været ude for sig selv. Engle havde da ligeså meget ret til at være fri ligesom alle andre væsner.
"Hvad jeg laver herude alene? Ja, det ved jeg faktisk ikke. Jeg troede at jeg var på vej hjem, men pludselig står der en engel foran mig." Jo trak på skuldrene. "Ja det ville være dejligt ikke at skulle beskyttes fra noget. Min bror mener jeg skal passe på, lige meget hvor jeg er. Jeg må ikke engang være med til slåskamp på diskoteket." Det sidste mumlede hun. Hun var træt af, at Alvaro skulle bestemme over hende, men den snak måtte hun tage med ham, når hun kom hjem. Det ville ikke være smart at gøre det mens der var en slåskamp igang.
"Nå men hyggeligt at møde dig...." Hun så på ham et stykke tid og ventede bare på, at han ville sige noget. Måske bare hans navn. Han havde rent faktisk reddet hendes dag... på en måde. Hun havde ønsket, at der ville ske noget, og puf så stod han foran hende. Det var måske et engletræk? at opfylde folks ønsker? Aarh det troede Jo dog ikke helt på. Det havde nok mere været en tilfældighed.

//Out eller fortsætte?

// ja hvis du har lyst til at fortsætte med at spille Gabriel, kan vi da godt fortsætte ;-)

//Så svarer jeg når jeg har kreativitet nok ^^

//okay//