I fucking hate demons - Delilah

"Jeg vågner lige snehvide op"

Castle kunne føle en sten hård og jern fast håndryg der bliv nådesløst slået mod hans højre kind, hvilket fik hans trætte og halv døset krop til at få blodet til at pumpe som et gruppe jomfruer til Lady Gaga koncert. Castle følte sig side med ryggen op af en kold og ubehagelig stripperstang der var boltet fast til den træ afsats der rejste stripperne en meter over publikum. Castles arme var lagt bag ryggen og rundt om stangen, hvor de nogen halvtygge reb var bundet om hans atletisk muskelbygget håndled. Castle var stadig omtåget, men han kunne se fire fyre og en hottie der var indenfor, alle med døde og kolde blikke som kun gamle væsner har kunne anskaffe sig, synet af en skabning der har set mere af den grumme side af livet end alle tv serier til sammen. Castle kørte hans udmattet øjne rundt i lokalet, og fik hurtigt opdaget det var en strip bar, men dæmonerne stod nok ikke på gæste listen. gulvet var fyldt med plastic krus til alkohol, og ting folk havde tabt i løbet af en aften mens de var mere opmærksom på en piges hoppende bryster, fremfor hvad de taber ud af deres lommer. Castle så den mand der havde slået ham for få sekunder siden, en tynd mand iført en ærmeløs t-thirt som castle selv, bare hvid fremfor castles sorte. på benene havde han nogen brugte og halvsmadret cowboy bukser, men selvom mandens beklædning ikke stank af hjerne eller det stof en god mafia mand er skabt af, så fortalte hans rolige kropsprog, og hans skræmmende blik en helt anden historie, og selvom han lignet en nørd der prøvet sin gangster storebrors tøj, så havde han et glimt af en sand dæmon i øjnene, der kunne stoppe en fra at grine af ham, og mere synke en klump i frygt for den ellers spinkle krop. To andre af fyrene stod ved den ensomme bar, og gav alkohol blandinger til hinanden, og lidt længere henne mod døren sad den dæmoniske kvinde ovenpå den fjerde mands skød, og drilsk prikket til hans kind som havde de fem dæmoner ingen bekymringer i verden. De to ved bare var iført sorte long coats af læder der gik ned til deres fødder, mens det flirtende par havde samme typiske gangster tøj på som ham den tynde dæmon foran Castle.

"Ved Dumbo hvorfor han er her?"

Det var dæmonen foran Castle der talte til ham, og så det bundet menneske dybt i øjnene, men Castle underkastet sig ikke andre og istedetfor nogen utilfredse svagpisser lyde, kom der et flabet smil, og et glimt i øjet kun en charmerende fyr kan lave lige inden han bitchslapper en anden fyr.

"Din bande havde vel brug for mode hjælp"

Castle kastet en grinende smil over sine læber mens blikket kørte op og ned af manden der stod foran ham. hvorefter Castle fik endnu en lussing med håndryggen. Castle hostede en lille smile blod op fra en tand der var gået løs, og sagde mens rød væske løb ned af hans løber i små dråber, mens Castle så ned mod mandens bukser

"De er faktisk ret fede."

Castle kigget op på manden og sluttede af

"findes de også til mænd?"

"Det her har fandme bare at være godt!"
Den vrede kvindestemme udløste et ekko der rungede igennem lokalet, da hun trådte ind. Døren lukkede i bag hende, men hun ikke så meget som kastede et enkelt blik i dens retning, men fortsatte i stedet ind i lokalet. Hendes blik var rettet imod manden, der helt tydelig var vant til at folk lagde sig ned foran ham som hunde og slikkede på hans sko. Desværre havde det virkelig pisset Delilah af, da en af mandens bandemedlemmer havde trukket hende ud fra en bar. Hendes grønne øjne lynede. Ingen skulle tro at de kunne bestemme over hende, bare fordi de selv mente de var overlegen. Hvis de rent faktisk var bedre end hende, så måtte de bevise det overfor hende. Ellers var det bare svagt.
"Hvis du igen har hentet mig fordi du tror at jeg gider give dig et blowjob, så skyder jeg hovedet af dig."
Hendes stemme var syrlig, men hendes vrede syntes langsomt at blive overtaget af nysgerrighed. Hun stod nu lige foran manden, hvilket også betød at hun havde stillet sig lige under lyset.
Hun var iført en kjole i den samme dybrøde kulør som blod. Ryggen havde en dyb udskæring, og ligeledes havde den en dyb kavalergang der kun blev tydeliggjort af at kjolen var strammet ind lige under barmen. Derefter løsnede den sig lidt, og brusede ned over hendes talje og hofte, indtil den endte ved hendes lår. Det var den slags kjole der komplimenterede hendes udseende på en måde der gjorde det tydeligt at hun vidste hvordan hun skulle klæde sin krop for at gøre hende mest tiltrækkende. Men hun var en succubus, så det var hvad hun gjorde.
Hendes arme lå stramt over kors, idet han endnu ikke havde svaret. Hun hvæsede svagt ad ham, hvilket fik ham til at gå om på den anden side af en stang. Først da lagde hun mærke til det bevidstløse menneske der var bundet fast til pælen. Han vækkede manden uden at se op på Delilah, men manden så ud til at være lige så bange for bandelederen som Delilah var - Hvilket ville sige slet ikke.
"Nej, jeg tror kun de bliver solgt i en kvindeudgave."
Der var et smil i hendes stemme da hun trådte op på podiet, og lod fingrene glide henover stangen da hun fulgte dens cirkulære form om til den anden side af stangen, så hun nu stod foran mennesket. Uden at se på ham trådte hun ned fra podiet. Først dér vendte hun sig om, så hun kunne betragte mennesket.
"I det mindste kom du ikke for at få mig til at give dig et blowjob - For det gør jeg ikke, og kommer aldrig til det. Men du er fandme godt dum hvis du tror at jeg vil skyde ham her for dig."
Hun talte helt tydeligt til lederen, selvom hun betragtede mennesket, der så ud til at være forslået. Hun lod en hånd skubbe kjolen en smule op, og afslørede dermed et våbenbælte der var klistret til hendes inderlår. Hun fik en af de mindre knive trukket op, og snurrede den imellem fingrene da hun skubbede kjolen på plads.
"Hvis du prøver at stoppe mig, stikker jeg dig ned."
Hun sendte dæmonen et sigende blik, hvorefter hun igen trådte op på podiet, og lagde armene rundt om manden, så hun kunne nå hans arme. Først da rebene var skåret halvt over gik det op for bandelederen hvad der foregik. Hans fingre flettede sig fast i hendes hår da han med et udråb hev hende tilbage i håret. Kniven gled ud af hendes fingre, og landede bag stangen da hun blev trukket ned af podiet.
Hun snurrede omkring. Sekundet senere havde manden gemt hovedet i sine hænder imens han råbte forskellige forbandelser ud. Delilahs knytnæve havde ramt ham rimelig godt, tydeligvis, men han vidste godt at hun ikke slog mennesker ihjel. Der var ingen grund til at slå dem ihjel, eller skade dem.
"Hvorfor hentede du mig hertil? For at se på dig der skadede et menneske? Idiot! Det ved du godt jeg ikke vil have!

Manden faldt til gulvet da Delilah ramte ha rimelig godt, og han lod et støn af ubehag komme fra sig da rygsøjlen ramme træ gulvet, hvorefter han satte sine arme bagud, så han holdt sin overkrop oppe udstrakte arme der holdte på gulvet med udfladet håndflader, og hans ben bøjet sig så knæende var peget mod Delilah. En vrede kom over hans ansigt, og en lyst til at rive Delilah fra hinanden som et barn der var utilfreds med sit legetøj, men han var ikke nær hendes styrke, og han kendte hendes kraft nok til at vide hun ville kunne kastere hans kugler før han kunne synke en klump i halsen.. men uheldigvis for hende var han ikke alene.
Den let påklædte gangster kvinde lod en hårselestik samle hendes lange sorte der gik halvejs nede til taljen samles til en frodig og fjer dun blød hestehale, og et par sekunder efter stod hun og den flirtende fyr hun havde udforsket munden på, rundt om deres bandeleder, mens de to halv fordrukne dæmoner der ikke havde forventet problemer, var begyndt at se konflikten gennem alkoholdens slør, så de krøb også over bar bordet, men det ville tage dem lidt længere at komme igang.
Manden der lå på gulvet sagde bitter til Delilah mens hans arme skælvet svagt fordi hans krop afsløret den frygt hans mund eller øjne nemt holdt skjult.

"Hvorfor? Fordi dæmoner der har et blødt hjerte mod mennesker er ynkeligt. ynkeligt for os alle. Du er som en haj med sympati for sild. You do the human, or we fucking do you. er det forstået din klamydia luder?"

Castle havde i mellemtiden fået kniven grebet da den var igang med at falde på den side af stangen hans hænder var, og syntes kniven var det hurtigeste at komme fri med, selvom han havde været fanget et par gange før af andre, så mon ikke han ville komme fri på egen hånd, men man skal jo gribe muligheden ved nosserne, mens man kan. Castle skar sine hænder fri, men viste ikke han hænder var fri endnu, han ventet til tiden var rigtig, og da han så de to long coat dæmoner var halvvejs over det spurt fyldte bord, både i form af flasker og direkte på alkohol på bordoverfladen, det var der Castle i en hurtig bevægelse mens opmærksomheden var på den over lækker dæmon hottie Delilah, og greb ned i sin lomme efter sin zippoligther, og efter at have åbnet toppen i med en enkelt finger, så flammen brændte, lavet han en dobbelt handling på en gang, hvor han mens han hoppede op på benene og begyndte at løbe med kniven i den ene hånd, og sprang ned fra podiet som en jæger der kastet sig mod et dådyr fra en trætop, mens den anden hånd kastet ligtheren hen på bar bordet to af dæmonerne var på vej henover, og som alle andre gange alkohol møder ild, kommer der kæmpe flammer på record tid, og mens de to longcoat dæmoner befandt sig i et flammehav der langsomt satte ild til alt andet flammerne kunne gribe fast i, kom Castle hoppende nedover den dæmoniske kvinde (der ikke var Delilah) med kniven først, og efter de havde byttet en knytnæve til hans ansigt for en kniv i brystet på hende der ekstremt nedsatte hendes kampevner, bagefter satte Castle af på hendes mellemgulv, og kom hen at stå ved Delilahs side, han vidste ikke hvem hun var, men hun slog ham ikke ihjel før, så hun kunne vel ikke være helt rådden. Hele hans handling forgik på ikke mange sekunder for ilden ville nok tage et par sekunders opmærksomhed, og mere havde han ikke haft brug for.

Hun betragtede ham falde, uden at gøre mine til at ville hjælpe ham. Hendes øjne brændte med en indvendig glød der åd hendes op indefra og ud, og opslugte ham med hendes blik. Hendes ansigt udtrykte ingenting, og derfor fik det hendes øjnes udtryk til at virke langt kraftigere end det egentligt var. Hun løftede ikke hovedet da hans 'undersåtter' kom ham til hjælp, og ænsede dem overhovedet ikke. Faktisk reagerede hun overhovedet ikke på deres tilstedeværelse, men beholdt blot blikket fastklemt imod dæmonens eget. Ligeledes bevægede hendes ansigtsudtryk sig ikke en millimeter da han slyngede skældsord imod hende med en næsten ynkelig kraft.
"Okay, du havde så mange fejl i den sætning. Jeg retter dig lige."
Hendes stemme var lige så følelsesløst som hendes ansigt. Hun holdt en finger op.
"Et: Jeg har ikke sympati overfor mennesker. Men en dæmon der angriber mennesker er ynkelig, fordi den vælger hvad den tror er nemmest. Jeg har fundet ud af at mennesker kan kæmpe imod selv, og derfor vil jeg hjælpe dem i deres kamp imod monstre. Monstre, som dig."
Hun løftede en finger mere, så hun nu holdt to fingre op.
"To: Jeg har ikke klamydia. Det ville du vide hvis du var tiltrækkende nok til at jeg gad have sex med dig, men du er virkelig klam. Det siger jeg, og jeg er en succubus."
Hun løftede en sidste fingre, som et tegn på en tredje rettelse.
"Og tre: I kommer ikke til at slå mig ihjel, hvis jeg ikke slår mennesket ihjel."
Helt tilfældigt var det netop da hun havde afsluttet den sætning, at mennesket bag hende valgte at fuldføre hendes udsagn, da en stor flamme oplyste hele rummet et kort øjeblik. Hun snurrede omkring samtidig med at alle andres øjne fandt stedet, hvor alting var i flammer. Hun tiltede hovedet til siden og betragtede hvordan de to dæmoner brændte, tilsyneladende uden at så meget som overveje at hjælpe dem. Faktisk kunne man skimte et smil på hendes læber.
Hun nåede lige præcis at dreje sit hoved tidsnok til at se mennesket lette fra kvindens bryst, hvori en kniv var placeret, og stille sig ved hendes side. Hun fulgte ham med blikket, endnu med det lille smil. Så gled hendes blik igen ned på dæmonlederen, hvis blik var chokeret.
"Se. De kan klare sig selv - Så jeg vil hjælpe dem med deres kamp."
Få sekunder efter den sætning havde passeret hendes læber med en utrolig sindsro, forblødte kvinden fra hendes strube, hvor hendes pulsåre var skåret over. Delilah stod nogle centimeter fra stedet hun før havde stået idet hun havde været en tur ovre ved kvindens hals for at skære den over i en utrolig hastighed, og stod nu med den blodige kniv i sin hånd. Hendes blik fløj op, og fandt dæmonlederen der fløj op i stående stilling samme tempo som hendes blik. Da han sprang for at angribe dem begge, løftede hun kniven med spidsen så den pegede i hans retning, så han dermed blev spiddet af kniven da han hoppede på hende.
Hun slap knivens skaft, lagde hænderne på hans bryst og skubbede ham væk fra hende med kniven i brystet, men han var kun skadet nok til at han vaklende angreb dem igen.

//Vi har aftalt hvad der videre foregår i emnet, og slutter den her.//