From hate to ... what? - Ryder.

Det var ved at være aften, og folk begynde så småt at trække sig tilbage. Det havde været en lang og hæs blæsende dag for mange, vejret havde virkelig ikke været det bedste. Derfor havde fangesten af værdier, heller ikke været den største. Hun kiggede på de få kobber mønter der låg i hendes hånd. hun sukkede irriteret og var tæt på at smide dem var af ren vrede. Hun var så sulten, de sidste par dage havde været det rene helvede, folk havde ikke haft meget på sig, eller de havde faktisk nærmest ikke været ude... de mønter hun havde, var nogen hun havde taget fra nogle tiggere, selvfølgelig uden de så det, for... tja. hun rystede kort på hovedet. De folk havde ikke brug for dem alligevel? de døde jo nok alligevel indefor kort tid? så ville der være en masse penge der ville gå til spilde? hun rullede kort med øjne og så op fra jorden og hen på lyset i det fjerne...kroen... bare tanken varmede hendes krop. det var altid et sats gå på kroen, folk der var aldrig særlig glade for hendes tilstedeværelse, og specielt ikke krofatter, men det nok mere fordi hun aldrig fik betalt den mad hun havde bestilt, men altid var stukket af fra regningen. hun smilede lidt, og trak sin hætte længer ned over ansigtet da hun kom tætter på. folk skulle ikke genkende hende, det var bare hurtigt ind og hurtigt ud igen. hun trak vejret dybt og gik ind på kroen. varmen omfavnede hendes kolde krop, og hun indåndede de lækre duft af alkohol og mad. *kroen når det er bedst.* tænkte hun. hun gik med direkte skridt helt ind og lukkede døren bag sig. intet med at se op, blot gå ind og direkte mod disken. " det sædvanlige.." knurrede hun lænede sig op af disken.
Kvinden så mærkeligt på hende.
Vidalea rullede med øjne, eller man kunne kun se det ene øje, det andet var dækket til af hendes hår. det var hendes Højre øje, en mindre hemmelighed... folk flippede ud når de så det øje, og det gjord det jo heller ikke bedre af hendes vinger var sorte? hun lagde hovedet på skrå og så op på kvinden med et koldt udtryk i øjne.
" dagensret.. " knurrede hun. hun hadet at hun altid skulle stå og forklar sig over for en kvinde der så hende hver dag, og stadig ikke kunne huske hvad hun skulle have.
Kvinden gik, og vida smilede kort tilfreds. hun kiggede rundt for at om der var nogen hun kende, og til at starte med virkede det ikke sådan... men så kom en flok letter pumpede mænd ind af døren, højtråbende og utrolig arrogante. hun så hurtigt væk. hun havde stjålet for de mænd for lang tid siden, og turde på ingen måder prøve at finde ud af om de bar den af.. det burde de ikke ... de burde selv have fået skaffet sig nye ting, men stadig.. det var ikke noget hun ville prøve at finde ud af. hun trak hætten længere ned over hovedet og prøvede at lade som ingen ting.

Ryder hadede mange ting i denne verden, tænkte han tørt, men af alle de ting, hadede han aller mest blæsevejr. Han havde ikke noget imod regn. Han havde ikke noget imod overskyede dage, der var kedelige og grå og kølige. Han havde noget imod blæst. Specielt kombineret med regn og grå dage, så blev det for meget af det dårlige. Af samme grund havde idag ikke just været fyldt med lykke for ham, så beslutningen om at tage ned på kroen og spise aftensmad, havde været en let og hurtig beslutning at tage. Han skubbede døren op med et blidt tag, og lod varmen og duften af mad omfavne sig.
Ryder havde perfektioneret kunsten at holde sig ubemærket når han ville til perfektion. I princippet var det ikke særlig svært, så længe man holdt sig til sig selv, havde en hætte og lod være med at stikke af fra sine regninger. Så da Ryder gik ind på Det Brændende Træ, gjorde han som han altid gjorde, og startede med at finde et bord i hjørnet af lokalet, hvor han kunne sidde med ryggen til muren og have god udsigt over rummet og ikke mindst mod døren. Han lod hætten skygge for sit ansigt, men sørgede for at få øjenkontakt og smile til kvinden, der kom for at tage hans bestilling. Gode manerer havde aldrig skadet.
"Godaften," startede han, og skubbede hætten lidt tilbage for at virke mindre truende overfor kvinden, der tydeligvis havde haft en hård dag, og ikke ligefrem så ud til at være i det bedste humør. På en eller anden måde fik Ryders venlige attitude alligevel kvinden til at smile blidt, så han fortsatte uden at tøve. "Jeg tror jeg tager dagens suppe og - " han lagde hovedet på skrå og mønstrede endnu et smil, "kan jeg få et glas bourbon til?" Kvinden forsvandt få sekunder efter, og Ryder skubbede endnu engang sin hætte op over hovedet, og lænede sig tilbage op af væggen med et tilfreds suk.
Det var lang tid siden han havde været i Firewood Village, mange år siden han havde set sin hjemby, men da jordskælvet havde ramt, var han taget tilbage, for at betragte rasterne af sit barndomshjem. Han kaldte ikke længere krofatter eller pigerne som arbejdede der ved fornavn, for han kendte dem ikke, selvom han kendte kroen som indersiden af sin lomme. Som lille havde han løbet rundt mellem bordene på de aftener hvor hans mor havde hjulpet med at servere. Et svagt smil spillede om hans læber, mens han betragtede sine omgivelser. Den lignede sig selv, kroen. Samme lurvede typer, samme varme ildsted, samme duft. Midt i hans nostalgiske lykkerus, brasede en flok unge fyre ind af døren. Ryder fik kort øjenkontakt med kvinden, der serverede hans mad og hans whiskey, og blikket hun sendte ham var ikke noget godt tegn. Han kendte udemærket arrogante og højlydte typer som dem, der nu stod i døråbningen, og vidste også at typer som dem, ofte var tegn på problemer. Og problemer havde han nok af, mange tak. Derfor trak han hætten længere ned over ansigtet, og sippede til sin bourbon, som om han ikke havde lagt mærke til dem. Forhåbentligt ville de ignorere den stille fyr i hjørnet.


//OOC: UNDSKYLD! Havde overhovedet ikke set emnet før nu - Silly me!