Training. -Arason-

S: The Forest.
O: En lysning, hvor faldende blade fra træerne ligger og dækker jorden, så man ikke kan se det grønbrune græs.
T: Eftermiddag.
V: Sol, men skyer.

Nu skulle det være nu! Han skulle altså lærer at kæmpe, eftersom han hadede at han bare løb sin vej hver gang der opstod et problem. Han ville jo meget hellere lærer at kæmpe, så han ikke ville føle sig som en kujon hver dag.. Nok var han kun fjorten år gammel, men han ville altså lærer at kæmpe, hvor meget træning der end skulle til. Han gik rundt i det The Forest, han var ikke helt sikker på hvorfor, men på en måde ledte han vel efter noget som kunne træne ham i at blive stærkere, om det så skulle være at han måtte slå og sparke til et træ, han skulle bare lærer at forsvare sig selv. Til sidst kom han til en lysning, hvor et par enkle blade lå på jorden og flød, et tegn på at det var ved at blive efterår. Han kiggede rundt for at se om der var nogen som holdte øje med ham og da der ikke var nogen, gik han helt ind i lysningen og fokuserede på et træ. Han foldede hænderne sammen, det han ville til at bruge, var sin evne. En evne til at lave et kraftfelt som både kunne beskytte ham og skubbe andre væk. Han åndede ud og med en hurtig fart kastede han en trykbølge hen mod træet. Træet gik i stykker og faldt imod jorden. Han smilte tilfredst for sig selv, men stoppede med at smile så snart han kunne hører en raslen fra busken.

Arason hoppet ned og løb vidre ignem skoven nu var det tid til at han skulle træne. Han sukkede og putte hans hætte over hovedet så man ikke kunne se hans ar der var e er han smilte og løb vidre han elsket og løbe rundt i skoven som en arkobat det var så befriende han elsket det virklige meget//sorry krea svigt//

//Går nok ^^//

Hope kiggede nysgerrigt på den mand som stod foran ham, og som var ved at forsvinde ved igen fra ham, han var noget af en akrobat måtte han indrømme. Han snoede sig igennem træerne som en slange, så Hope nysgerrigt lagde hovedet på skrå. Denne mand så ud til at klarer sig godt, så det gav Hope en lille ide, men han var ikke helt sikker på om han kunne tillade sig det. Han overvejede lidt at følge efter ham, for hvem ved, måske kunne han lærer ham noget?
Han kiggede sig kort omkring, inden han forsigtigt luntede med manden, i håb om at han nok ikke ville opdage ham til at starte med. Dog kunne han ikke svinge sig ligeså akrobatisk i træerne som han kunne, men mon ikke han kunne følge med alligevel. Hope fortsatte med at følge efter ham, imens han engang imellem kiggede om han nu skulle opdage ham, for så ville han jo gerne forklare hvorfor han fulgte med ham.