Training and then being Slave again? no thanks! - Delilah

[For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

Idioten blev ved med at plapre løs, selvom en arrig Delilah nærmest fløj igennem gaderne. Hun kunne have kværnet ham på stedet, hvis han ikke havde været .. Øh .. Død og umulig at røre. Hendes hæle klaprede for en gangs skyld imod brostenene under dem, for selvom hun altid var lydløs og bevægede sig som en elegant panter på jagt, var hun simpelthen for pissed of og pisse irriteret, til at kunne gøre det - På trods af at det var hendes instinkt. Hun hamrede næsten fødderne i.
Og idioten holdt ikke sin fucking kæft alligevel! Det var sgu nok ikke gået op for ham, hvor pisse ligeglad dæmonen var med om han holdt sin latterlige aftale. Faktisk var den eneste grund til at den mørkhårede kvinde, iført det ekstremt gennemtænkte 'tøj'(nærmere rustning), fordi hun havde en meget ubehagelig kontakt til den 'anden side', der gjorde det muligt for ånderne at trække på hendes energi, og bruge den til at skade enten hende eller andre. Hvor pisse upraktisk var det lige?!
- Neco rolig nu ..
Chaya hold kæft! Jeg er IKKE i det fucking humør!
Hendes hoved gav et ryk til siden, så den opsatte fletning piskede om hendes afbalancerede ansigt, samtidig med at det inferno af slikkende flammer bevægede sig vant henover skyggernes leg. Sølvcirklen om hendes sorte pupil syntes næsten at skælve, men Chaya gjorde intet for at bevæge den netop nu. Delilah var altid for fyrig til at kunne blive holdt nede, og åndens konstante plapren hjalp ikke.

I et ryk var hun oppe på taget. Hun havde grebet fat i kanten og trukket sig op gennem de ekstremt mange kræfter der lå i hendes forholdsvist feminine arme. Hun vidste præcis hvor kællingen han ville have hun skulle være mentor for var, så det var intet problem for hende at forsvinde hen over taget - denne gang fulgt af lydløsenheden, da hun automatisk gik sådan, nu da hun var kølet bare lidt ned.
Så der gik ikke længe, før hun fuldstændig lydløs var kommet henover tagene, og scannede jorden under sig. Så ilden der brændte i de flammende øjne, fandt snart efter frem til hvad de ledte efter. En svag trækning af stærk irritation rev sig over de ellers så fine træk der besatte hendes cremefarvede hud, hvorefter de meget atypiske hæle for denne verden, straks bevægede sig hen til kanten.
I én lang, rovdyragtig, smidig bevægelse gled hun i knæ, trak sig fremad, greb fat om kanten på taget, svingede benene ud over taget og skubbede fra, så hun gled ned fra taget. Hun landede på benene i endnu en smidig bevægelse, som var hun en kat der ramte jorden. Hun skubbede sig straks op i en rank stilling, der endnu emmede det rovdyr hun over mange år havde vænnet sig til at være.

"North."
Delilah brugte kun folks fornavn, hvis hun enten brød sig om dem bare det mindste, eller ikke kendte deres efternavn. Ellers var det for .. intimt. Hun trådte sekundet efter de iskolde ord havde forladt hendes læber, frem, inden North nåede at reagere. Hun skød hånden frem, lukkede den hårdt om Norths luftrør, hvorefter hun smækkede dæmonen op af væggen i en ekstrem demonstration på den meget overlegne styrke, Delilah besad i forhold til langt de fleste andre.
"Lyt - til - mig."
Hun lænede sig langt fremad, mens de ekstremt langsomme, tydelige ord forlod hendes læber, som var hun sikker på at North ikke ville forstå hvad hun sagde, hvis ikke hun talte så langsomt. De lange, slanke fingre klemte med en ekstrem styrke om dæmonens hals - men i præcis sådan en stilling så det ikke lukkede kvindens luftrør, men var så ekstremt tæt på at Maybeline ville kunne mærke, hvordan det blev klemt sammen, balancerende imellem liv og død. Delilah var i 100% kontrol.

"Jeg er stærkere end dig. Hurtigere end dig. Langt bedre end dig i kamp. Taktikker. Forklædninger. Jeg er bedre end dig."
Det var vigtigt at understrege at Delilah langt trumfede North, for hvis hun ikke havde respekt for hende, og frygtede hende, så kunne Delilah ikke gøre en skid. Delilah havde ikke lært at man kunne lære andre noget som helst, ved at være venlig, forstående eller menneskelig. Hun havde lært at frygt og smerte var hvad der fungerede. Hun havde simpelthen aldrig prøvet andet.
Et ryk gik igennem hendes krop. Hun stod så hårdt lænet op imod North, at hele Delilahs krop var presset op af Norths krop, og at hendes varme ånde blev spredt ud over Norths ansigt ved hvert af hendes åndedrag. Da der gav et sæt igennem hende, rykkede hun sig bagover og rev North med sig, så dæmon'barnet' blev flået fremad og kastet brutalt over jorden, så hun skrabede imod jorden.
Endnu en demonstation på sin overlegne styrke. Hun tænkte dog ikke rigtig over det, det var hvad hun havde lært.
"Så jeg skal fandme nok lære dig ikke at være så pisse ynkelig. Og du gør alt hvad jeg fucking fortæller dig."
Det var et ikke et spørgsmål. Det var en ordre.