Hey again... A bit different? //Caroline//

Tid	Sted	Omgivelser	Påklædning	Vejr
22:00	Gyde nær kroen det vilde svin	En rolig og helt stille gyde	Et par bukser af hør, ingen trøje.	Mørket.

Sajro kom med rolige skridt gående ind i gyden. Han havde endnu engang været blevet jagtet af folk grundet hvem han var så han søgte tilflugt her. Han kiggede sig hurtigt om og lyttede og snuste ind inden han gik ind i gyden for at finde ud af om der var nogetn derinde men trods at der var nogen i mørket opfangede han ikke denne trods han normalt gjorde det...

Han blødte fra et ret stort sår henover hans brystkasse grundet at han var blevet skåret af en klo fra en anden varulv de havde haft med til at skulle gøre skade på ham. Han sank sammen op af en mur for at slappe lidt af, han fik lidt af blodet på hans finger og slikkede det i sig...

Caroline havde lovet sig selv at holde sig i skindet, og ikke drikke noget blod.. Hun ville ikke være vampyr, hun kunne ikke styre det.. Hun fandt det nogenlunde under kontrol, da hun var på vej imod kroen... Enlig dumt i betragtningen af hun ikke kunne styre sin blodtørst, men inden hun nåede at rører håndtaget til kroens dør.. Strejftede en stor lugt af blod henover hendes næse. Caroline kunne mærke hendes tænder glide ned over hendes underlæbe, og hendes øjne som blev røde af tørst.
Med vampyrfart var hun hurtigt derhenne og stod lidt udenfor en skygge, så hvis man kendte hende.. Så kunne man se det var hende, men hun var anderledes.. Og hun hadede sig selv for den race hun var blevet.

Men lugten af blod var for stærk og hun gav efter. Hurtigt sad hun foran ham, og inden man kunne nå og reagere satte hun sine tænder i hans brystkasse, lige der hvor det åbne sår var. En smule bittert, men ligeså nærig som menneskeblod.. Varulveblod.. Ligemeget hvor meget hun ønskede at stoppe var der en side indeni hende som ville blive ved med at suge.. Suge blodet.. Caroline bed hårdere, og sugede kraftigere..

Han blev overrasket da hun pludseligt satte sig foran ham, og han skulle lige til at sige noget til hende da det gik op for ham hvem hun egentligt var.

''Carol...''

Først var det et suk der gled over hans læber. Han var blevet sær i hovedet og et bid var altid lig nydelse for ham. Han kiggede roligt ned på hende og han lod hende bare suge indtil hun bed hårdere og sukket blev til et lavt støn og han var nød til at stoppe hende...

Han greb om hendes skuldre og rev i hende for at få hende fri...

''Caroline, hvad pokker... stop... du skal ikke bide mere ellers så...''

Da han rev i hende kom hun halvt halvt til den virkelige verden, hun havde blod rundt om munden, og hendes tænder var fremme skarpe og mægtige. Hun kiggede på ham som om intet betød mere end blodet, og da han snakkede til hende.. Hvæste hun bare af ham, og var helt væk i duften af blod.. Hun satte tænderne i ham igen, og sugede videre.. Hun kunne ikke gøre for det hun kunne bare i stoppe sig selv.. Eller kunne hun..
*STOP!* Tænkte hun.. Og med et kort spring, fik hun sig selv til at springe væk fra ham og hen på muren modsat ham. Hun pustede volsomt ud, hun kunne ikke fatte hvad hun lige havde gjort...
"Sajro.. Det.. Det jeg ked af.." Lykkedes det hende at få sagt.

Han stønnede nydende men stadig lavt da hun bare bed ham igen. Underligt gjorde han ikke noget for at stoppe hende. Det eneste han gjorde var at tage hende på røven fordi han blev en smnule lysten af at hun bed ham...

''Det går nok Caroline.. Men bare lad være med at gøre det igen... medmindre du ønsker sex...''

Han var bare ærlig overfor hende fordi han vidste hvordan han kunne blive hvis han fik lyst nok. Han blev siddende og kiggede på hende roligt.

''Men hvordan er dette sket?''

Caroline pustede ud, og nikkede.
"Tak for advarslen." Svarede hun ham bare inden hun tørrede blodet væk fra munden, og tørrede hånden af på muren. Hun kiggede på ham og smed armene over brystet.
"Altså at jeg blev vampyr.. Det en lang historie.." Svarede hun bare og kiggede lidt på Sajro.
"Men ja, her er jeg.." Tilføjede hun bare rent ironisk.

''Så lidt, jeg vil helst ikke risikere at skade dig grundet det...''

Han smilede ganske roligt. Han ville virkeligt ikke skade hende mend et gjorde dyret ofte hvis han blev revet ud til det punkt hvor han ikke kunne styre sine lyster.

''Jeg har egentligt tid nok, men skal vi ikke gå et andet sted hen? Et sted væk fra byen?''

Han smilede roligt, han ville gerne væk grundet hans dusør soom virkeligt kunne pisse ham af, han ville bare hjælpe folk men alt for mange var så fandens selviske...

Hun nikkede kort.
"Det kan vi godt, nogle steder vi kan gå hen?" Sprugte hun af god grund, hendes tideligere hjem i Firewood Village besøgte hun ikke fordi hendes forældre var døde der.
"Jeg har også rigeligt med tid." Svarede hun bare, hun havde nok set en dusør eller to, men var ligeglad. Hendes bedste veninde havde hængt på en, og når folk havde hjulpet hende så var hun taknemlige..

''Skoven vil jeg foretrække, jeg har jo stadig det telt du lagde i sidst på trods af du ikke var videre glad for det.''

Han grinede mens han gik over til hende og rakte en hånd ned til hende for at hjælpe hende op og stå. han tænkte ikke lige over at han stadig blødte og måske ikke burde komme tæt på hende men han var ligelgad.

''Jamen du er velkommen til at fortælle hvis du gerne vil... Jeg har som sagt tid nok.''

Hann sendte hende et venligt smil.

Hun smilte til ham og lod ham trække hende op og stå.
"Skoven er fin." Svarede hun bare og prøvede at glemme tanken om det blod som flød ud af hans sår. Caroline fokuserede bare på hans ansigt..
"Du skal nok få det afvide, hvis du så gerne vil." Det sidste blev sagt rent drilsk, det var sjældent nogle spurgte ind til hende. Så det var enlig rart nok, at nogle ville lytte til hendes historie.
Hun smilte venligt tilbage til ham.

''Altså nu skal du jo ikke fortælle det for min skyld men nærmere for din egen skyld.''

Han sendte hende et stille venligt og varmt smil. han kiggede sig lidt omkring han vidste ikkelige hvad han skulle gøre af sig selv og denne situation da han kunne fornemme at hun ville have blod og han havde lyst til at give hende det.

''Altså hvis blodet er vigtig... så...''

Han holdte mund og førte ehnde bare ind i skoven de var ikke langt derfra heldigvis...

''Ja så må du godt få...''

MEd det samme han tilbød hende blod gøs det ned af hendes hud.
"Nej jeg klare mig, jeg er bare ny til det her.. Jeg tror jeg har fået nok fra de andre ofre.." Svarede hun kort og fulgte med ham.
"Altså der normalt aldrig nogle som intresere sig for min historie.. Så.. Men jeg på en måde vil jeg gerne fortælle.." Sagde hun bare og lod sig langsomt glemme tanken om blod.

''Men du siger altså bare til hvis du gerne vil have det.''

Han smilede han kunne ikke se hvorfor han ikke skulle tilbyde det, han kunne lide at b live bidt og hun havde brug for det, samt så var der jo nogle andre der slap for at blive bidt af ham også. han smilede stille til hende.

''Jamen jeg er da interesseret hvis du vil fortælle.''

Han smilede, og de nåede hurtigt til hans telt hvor han satte sig ned foran det.

"Men jeg har dræbt så mange lige nu, ikke at jeg har noget imod det."
Svarede hun bare, og kiggede kort op i luften.
"Tak," Sagde hun bare, meget taknemligt.

De kom til hans telt, og Caroline gik stille hen til det. Og satte sig ved siden af Sajro, hun pustede ud.
"Hvad vil du vide helt præcist?" Spurgte hun.

''Det er da lige meget jeg har også dræbt så mange, men jeg kan holde til det... Du kan altid finde mig hvis du har lyst og så drikke det du har brug for uden ejg dør.''

Han smilede venligt til hende og han satte sig bare ned og tænkte så kort over hendes spørgsmål faktisk var der ikke noget han ville vide, men han ville bare gerne have hende til at fortælle hvad hun havde brug for...

''Bare alt hvad du gerne vil ud med...''

Caroline så på Sajro, alt hun gerne ville ud med det var så meget.. Caroline satte sig til rette. Hun skulle lærer at styre den blodtørst, hvis hun dog bare ikke havde ladet sin evne slippe hendes sind. Men det gjorde hun for hun skulle lære det på den ene eller den anden måde. Det samme med følelserne, de var overvældende i øjeblikket.
"Okay.. Set dig til rette, der er en del.." Sagde hun stille og kiggede frem for sig. "Siden jeg var lille har mine forældre haft mig lukket inde i vores hus, om de var bange havde jeg ikke vist. Men da jeg fyldte 13 var jeg om aftenen alene hjemme, og besluttede mig på at gå en tur ned i byen for at kigge rundt. Der mødte jeg en vampyr ved navn Rose, som om hun havde ventet på mig. Men en dæmon 'reddede' mig fra hende, men i stedet for at få mig hjem tog han mig med sig. Jeg fik et værelse, og jeg troede alt var helt normalt, til om aftenen jeg hørte skrig.. Skrig fra kælder rummet.." Caroline holdte en kort pause og foldede armene om sine ben. "Jeg fald dog hen, og efter en masse år med de skrig.. vendede man sig til dem.. da jeg blev 18 år, fik jeg lov til at gå en tur, og da jeg så kælder vinduerne blev jeg nysgerrig og kiggede ind af dem. Men så kun.. en masse kvinder nøgne, de var fanget derinde.. med børn og der var blåmærker, piskesalg på deres rygge.. Deres ansigter de var fulde af smerte.." Caroline trillerede en tårer. "Jeg vendte mig om, og så ham dæmonen i øjne. Han trak mig ind.. Og ja overgreb mig sexuelt.. om aftenen efter han var gået i seng.. Sneg jeg mig rundt i huset, og fandt en våbenkælder. Jeg tog to knive og en pisol. Jeg stak af.." Sagde hun.. " Det første del af min historie.." Caroline kiggede stadigvæk ud i luften.

han lyttede roligt til hende of han forstod sagtens hvorfor hun havde det hårdt med det. Han vidste hvad det ville sige at være fanget af ens egen familie. Det var ikke ligefrem noget han ville ønske for nogen overhovedet. Han kiggede roligt på hende med et stille og roligt smil.

''Jeg kan kun sige at jeg er ked af du har skullet oplve det... Da det eneste jeg ved om dig, siger mig at du aldrig har gjort dig fortjent til at opleve den slags...''

Han så på hende og da hun havde fældet en tåre var han hurtigt henne ved hende og gav hende et varmt kram. Han kunne ikke andet end forsøge at gøre hende glad. Det var jo noget hun fortjente efter alt det hun havde gjort for ham. Han kiggede på hende da hun var færdig med denne del.

''Du fortæller bare videre hvis du gerne vil fortælle mere... jeg håber det hjælper dig lidt at få det ud.''

Han så roligt på hende.

Caroline følte sig tryg, en sjælden følelse men den var der. Hun smilte svagt, og kiggede stadig frem for sig.
"Jeg løb igennem skoven, der var mørkt. Så det var næsten umuligt at se noget som helst. Jeg væltede ned i ngoet og vred om på min fod, der mødte jeg vampyren Christian.. Han virkede så venlig imod mig, og nogle uger efter.. Så troede jeg på en måde bare at deet var den rigtige følelse. Men han ja.. valgte en anden vampyr foran næsen på mig.. Efter et år med den tanke på, mødte jeg dig. Den del af historien kender du jo godt, og efter det blev min selvtillid bare meget stærkere. Jeg kom til at overskride nogles grænser, men min frygt blev mindre." Carolines smil blev lidt større. "Der kom så endnu et men, for jeg mødte denne kvinde. Isobel vampyr med sort hår og det mest safirblå øjne. Hun havde fanget mig og en dæmon, og ville have os som slaver.. Hun besid evnen tvang. Hun fik os til at glemme alt om vores fortid, og kun huske at hun havde reddet os. Men tvangen overvandt jeg og dræbte vampyren, men evnen gled over imig.. Så nu har jeg den." Hun holdte endnu en pause. "Jeg mødte dæmonen jeg var stukket af fra igen, han ville have mig med tilbage.. Jeg snød ham, og da jeg kom op til ham.. Slog jeg ham ihjel. Det var ikke noget nyt, altså at slå ihjel, man må jo overleve på en måde. Men ja.. Mig og en af mine venner besluttede os at befrie de kvinder som han havde taget som slave. Og det gjorde vi så.. Der gik et år cirka. Og min bedste veninde døde, mine forældre var blevet dræbt inden jeg nåede at se dem igen. Jeg begyndte at opsøge farer.. Og mødte en gruppe vampyrer. Selvom den ene af dem tog mig med sig.." Caroline havde noget med Nicolas, hun var forelsket i ham men hadede ham også.. "Pludselig var der nogle varulv hadende vampyrer, som slæbte mig med sig. I den tvivl om de ville dræbe mig, men inden de nårede det helt. Forvandlede Nicolas mig til vampyr." Caroline så over på Sajro og trak kort på skuldren, det var dejligt bare at tale ud.

Han sad bare og nikkede til de ting hun sagde. Han havde ikke meget mere end det at sige. Han ville jo bare fortælle hende at han havde hørt hendes historie og så kunne han altid forklare mere om hvad han tænkte bagefter. han kiggede på hende ganske ganske roligt. Han sendte hende t varmt smil.

''Det er jeg ked af at høre, at du har skullet gå igennem så meget som du er... Men jeg håber da bare for dig at du er mere tilfreds med din race nu end at være varulv?''

Han smilede roligt. Han mindedes nemlig at hun ikke havde været så glad for det med at være varulv og derfor så håbede han da bare at hun er blevet mere tilfreds med at være vampyr. han vidste dog godt at der kunne være massere af ulemper ved det at være vampyr.

''Men hey jeg er her for dig.''

Han smilede stille til hende og gav hende et varmt varmt kram.

Efter Christian havde vampyrer været på hende hade liste, men efter hun var kommet mere og mere ind i livet. Betød deet ikke så meget mere, hun elskede at føle sig frygtløs og stærk. Caroline smilte.
"Altså jeg havde ikke så meget imod at være varulv tilsidst. Men med alle de ting som sker, så bliver man nød til at leve med det. Jeg har overlevet det, så jeg klare mig nok." Svarede hun med et varmt smil, og nød det varme kram. Det fik hende til at smile endnu mere, den følelse af at der var nogle som ville være der for en. Den var behagelig. En dejlig følelse.
"I ligemåde Sajro." Svarede hun med et smil.

Han så roligt på hende og han forstod hende egentligt også godt. Han kiggede bare på hende med et ganske stille og roligt blik. Hans øjne og hans smil var varmt, som han kiggede på hende. Han kunne ikke lade være. Dette var jo den eneste der ikke var flippet ud på ham trods han havde forvandlet hende.

''Og endnu engang husk du altid kan drikke af mig.''

han smilede venligt, grunden var at han alligevel ikke ville smage helt fantastisk for hende, og måske det kunne hjælpe hende med blodlysten eller måske det kunne gøre sådan at hun fik lyst til at drikke fra dyr i stedet for mennesker.

''Men er glad for du ville fortælle mig din historie, det betyder meget for mig.''

Han smilede ganske roligt itl hende og håbede nu bare at hun ikke ville bede ham om at fortælle hans historie fordi han havde virkeligt ikke nogen lyst til at fortælle det til nogen.

Caroline smilede varmt til ham, et smil kun den hun stolede helt på fik.. Så sjældent var det, Caroline rystede kærligt på hovedet.
"Tak skal jeg huske." Svarede hun med et lille grin, men vidste godt han mente det. Hun følte sig tryg ligenu, det var rart at have nogle man kunne snakke med. Hun åndede lettet ud.
"Det betyder også noget for mig at nogle ville lytte." Svarede hun og smilte skævt til Sajro. Caroline kørte en hånd igennem sit hår.
"Hvad så med dig? Hvad er din historie?" Spurgte hun imens hun kiggede på ham og lagde hovedet en anelse på skrå. "Hvis du ikke vil fortælle det er behøver du ikke." Tilføjede hun lige som en vigtig detalje.
En smule unaturlig ræslen i buskene fik hende til at lutte ører. Men opmærksomheden var imod Sajro, han var der for hende. Hun ville være der for ham.

''Min historie? Vil du virkelig høre min historie?''

Han så undrende på hende. hans historie indeholdte så mange sving og op og ned ture at han ikke engang var sikker på om han selv kunne finde hoved og hale i den længere. Han smilede roligt til hende, og vidste ikke om han faktisk var sikker på om han skulle fortælle den eller om han skulle lade være.

''Jamen jeg vil godt, ved bare ikke hvor jeg skal starte, men lad os bare starte fra starten af.''

Han sendte ehnde et stille smil.

''Jeg blev født og levede et roligt liv til jeg var 5 år, mine forældre var et menneske og en varulv. Som fem årig tog min far mig så væk og gjorde mig til en del af en kult hvor jeg var i 9 år og trænede, dog trænede jeg ikke som de ville. Jeg blev som 14-årig så forvandlet til det jeg er i dag.''

Caroline satte sig til rette og kiggede på ham imens han fortalte hans historie. Hun smilte stille til ham, hun var god til at lytte til andre.
"Må jeg spørge om noget? Hvad er din evne enlig?" Spurgte hun nysgerrigt og smilte skævt til ham, hun ville være vide det. For hun havde ikke set ham bruge nogen evne sådan rigtigt. Caroline smiltede til ham.

Caroline hørte en gren knække, lidt fra dem. Der var en eller flere på vvej imod dem, Caroline prøvede at lytte itl den hvisken hun kunne hører. Måske var de ude efter Sarjo? Caroline anede ikke hvad de ville, og det ville være dumt ikke at gøre sig klar på lidt selvforsvar.

''Min evne... Eller rettere mine evner er, at jeg er immun overfor alle mentale evner og magier, og så kan jeg lave lave en skald om min krop af materialer omkring mig.''

Han så på hende roligt, og fangede selv kort efter hende lyden af en gren der knækkede og hans hoved vendte sig med det samme derom, og han skiftede form, men kun med hovedet. Så han sad som han var men nu med et ulvehoved, og ørene søgte lyden ret hurtigt og nemt.

''Der kommer nogle Caroline... Vær forberedt på det værste.''

Han sendte hende et roligt smil