So.. Do you have some last words? ~Nicolas~

REngen ramte ruden til det værelse Jade havde lejet i formiddags. Hun havde planlagt en simpel meget enkelplan, sove, spise drikke og så forfra. Til at der var gået nok dage til hun ville se JAcob i øjne uden at føle noget for ham igen. Så kunne dronning Nille få hvad hun ville have, Jade var ligeglad med dem begge ligenu. Hun ville bare komme videre og sådan var det.
Jade slog øjne op og gik hen til hendes komode og rettede på sit tøj og sit hår. Det var aften og hun kunne hører musikken nedenunder, den larmede pænt meget. Men det betød der sikkert bare var gang i den? Jade låste døren efter sig inden hun gik nedenunder til kroen, og satte sig på en barstol og bestilte hendes første drink i aften. Men ikke den sidste, Jade havde en dårlig mavefornemmelse. Som om der ville ske noget, som vil få hende til at flippe. Hun lod hånden glide hen af disken, men trak den da hun ramte en splint som hun hurtigt trak ud men der var blod. Engle blod som flød ud i kroens fyldte stue.

Nicolas trådte ind på kroen han havde passeret så mange gange. Han kunne lige så godt få noget sjovt den aften. Det første han opdagede var at der var en engel til stede. Duften af dennes blod var langt mere tiltrækkende end de andre i kroen. Han satte straks kursen mod duften og fandt hurtigt ud af det var en kvinde der sad oppe i baren. Da duften af blod blev stærkere kom han med et lettere ondskabsfuldt smil. Han forsatte over mod hende og satte sig på stolen ved siden af hende. Nicolas så en enkelt gang ned på blodet der forlod hendes hånd. Han kunne sagtens styre lysten til hendes blod grundet hans alder. Han havde lært sig selv ikke at springe over hvem som helst der blødte. Da han så nærmere på denne kvinde virkede hun bekendt, det fik ham til at tænke tilbage for at finde ud af hvor han kendte hende fra. Det slog hurtigt Nicolas at hun var en del af den familie han havde forsøgt at ødelægge. Men efter faderens død kedede han sig. "Du burde passe mere på dit blod. Man ved aldrig hvornår du får brug for det." Han viste sine tænder i et smil og man kunne ane spidserne af hans tænder der kunne vokse sig lange så let som ingenting.

Hun spærrede øjne kort op da hun fik øje på ham, havde hun ikke set ham før...? Jo det var ham der havde prøvet at ødelægge hendes familie ikke? Nårh ja.. Nicolas, hendes mor havde fortalt hende at hun skulle holde sig fra den vampyr. Den ville ikke nogen noget godt. Jade kneb øjne kort lidt og hævede så bare på et bryn af ham. Hun rullede øjne af hans tænder. Bare fordi hun var en engel, så kunne hun også være stærk og farlig. Jade smilte lidt lumsk til ham, og havde altid våben mod vampyrer i baglommen. Ikke bogstaveligtalt, men hun havde faktisk en i armen så da hun rakte frem for at 'nå' hendes drink, satte hun en kniv dyppet i vievand ned i hans lår.
"Det var for mine forældre." Sagde hun vredt og trak den til sig igen, imens hendes øjne blev hvidere end sne hvis han havde nogle phykiske evner han ville lege med.

Nicolas frygtede ikke nogen. De kunne muligvis skade ham, men det ville ikke være let at dræbe ham og en engel ville aldrig kunne dræbe ham. Han ville altid være stærkere end en simpel engel. Han blev ikke overrasket over at hun gjorde noget for at tage hævn. Han prøvede så vidt muligt ikke at vise smerte, men i det hun stak kniven ned i hans lår kunne man ane en trækning i hans ansigt der forsvandt forholdsvist hurtigt igen. Han kunne stadig mærke smerten, men han holdte den inde. Smerte var en svaghed. Nicolas vendte sig om mod hende så han sad med fronten imod hende. "En spydig engel. Interessant." Han lagde hans ene hånd på baren så han var klar til at ødelægge et muligt angreb fra hende. Han sendte et lumsk og koldt smil i hendes retning. "Så var det for at opdage jeres svagheder igennem en del år eller var det for at få din far til at begå selvmord?" Han løftede et øjenbryn så han så afventende ud.

Jade' aura havde ikke været andet end neutral på det sidste, men hans kommentarer fik den til at udsende en ubehagelig aura. Jade så ham var klar til at blokkere hendes angreb, men hvis hun virkelig skulle vise ham. Så var der en måde at gøre det på. Hun havde haft hvide øjne i et stykke tid nu, og snart var hun forsvundet i luften. En evne hun først havde fundet efter hendes fars død. Så Nicolas kendte ikke hendes styrke, og hun undervuderede ikke hans. Jade var hurtigt om bagved ham som luft. Gjorde sig synlig og hældte lidt vievand udover hans skulder. Og var klar til at sætte en trædolk i hans hjerte.
"For begge dele!" Svarede hun med en snerren, hvis man troede Jade var en lille svag englebasse så troede man fejl. Et forkert øjeblik at irritere hende på, hun var halv knust og derfor ikke det bedste selvskab.

Nicolas blev langt mere opmærksom på hvad der skete omkring ham da hun pludselig ikke længere var der, eller ikke var synlig. Men han var sikker på hun stadig var der. Nicolas mærkede kort efter en brændende fornemmelse på hans skulder. Han blev nød til at få vievandet væk på en eller anden måde. Før han nåede at tænke over det tog han glasset med alkohol i og hældte det hen over hans skulder så noget af vievandet skyllede af ham. Han vendte sig om og stod nu igen ansigt til ansigt med hende. Man kunne ane vreden i hans ansigtsudtryk, men man så først hvor køligt og følelsesløs det var. Nicolas havde som alle andre sine svagheder, men selvom de fandtes prøvede han så vidt muligt at skjule dem og virke ligeglad selvom han på ingen måde var det. Nicolas havde længe undervurderet engle og set dem som svage. Men denne engel var ikke så svag som han troede. Han havde dog ikke tænkt sig at lade hende vinde, hun ville aldrig blive lige så stærk som ham. Ligegyldigt hvilket våben hun brugte. Han tog fat om hendes overarm og gik tæt ind på hende så hans ord kunne ville være tydelige for hende. "Dine våben vil ikke hjælpe dig med at vinde over mig. Det vil blot forhindre mig en smule inden jeg sørger for dit sidste åndedræt bliver pinfuldt."

Han stod ansig til ansigt med hende, hun var klar over at han var meget stærkere end hende. Men hun ville ikke lade ham få den ærer af at dræbe hende, det ville hun ikke! Jade bed tænderne sammen da han greb fast i hendes underarm.
"Så det? Jeg vil ikke slå dig ihjel, men det kunne være en mulighed!" Svarede hun ham ret så vredt.
"Slip min arm!" Snerrede hun vredt af ham, og folk trådte tilbage af den mørke aura som hun udsendte. Hun var blot ved at blive stærkere som person ligenu, men folk udhvilkede sig.
"Det undre mig ikke du har ikke forandret dig, det bliver sjovt den dag hvor folk vil side om et bord og snakke om manden der ikke havde følelser. Manden som ville dræbe alle på sin vej."

Nicolas ville ikke skabe en scene inde på en kro, men hun skulle vide at han en dag ville skille hendes hoved fra hendes krop om nødvendigt. Hun havde lagt sig ud med den forkerte. Han lod grebet om hendes arm blive løsere. "Du skal være velkommen til at prøve. Men det vil blive værst for dig selv." Han slap hendes arm og lod hans falde ned langs hans side. Nicolas havde ikke tænkt sig at gøre noget ved hende der, men det ville ske, han ville finde hende og få hende til at fortryde hun truede ham. Nicolas tog hendes ord som kompliment. At det virkede til han ingen følelser havde var præcist hvad han gik efter. Selvom de stadig var der. "Og det skulle være en dårlig ting? Følelser står bare i vejen for det man virkelig vil have. Det jeg vil er at skaffe alle der står i vejen for mig dræbt. Så hvis jeg var dig ville jeg ikke være tryg. Du skal nok blive dræbt før eller siden, så pas på." Han mente det som en trussel, men også som en advarsel. Det var langt sjovere hvis man kunne få andre til at frygte alt og alle omkring sig, fordi de frygtede at han gemte sig i mørket. Nicolas gik forbi hende og hen imod døren ud.

Han slap hende og hun hævede blot et bryn af ham, og rullede lidt med øjne. Han vendte sig og gik imod døren, udgangen af kroen. Jade ville råbe et svar til ham, men overvejede kort om det ville være en dum ide. Men hun gjorde det alligevel.
"Grunden til du ikke kan føle er fordi du ikek fortjener det. Du fortjener ikke lykke eller kærlighed!" Råbte hun efter ham, og slappede så mere af, hun var ikke bange for ham. Hun skulle bare øve sig i at blive stærkere så skulle det sku nok gå. Folk gloede på hende.
"Hvad glor i dog på!" Råbte hun af dem, med en vred stemme og folk hoppede nærmest et skridt tilbage.

Nicolas havde planer om bare at gå og give hende tid til at opbygge en skræk for ham så hun ville frygte hver en bevægelse. Men hendes ord gjorde ham vred. Han havde ikke tænkt sig at lade det ligge. Så han måtte ordne hende der, eller ude foran kroen måske. Han drejede hovedet en anelse så man kunne se halvdelen af hans ansigt ved hans ene skulder. Nicolas vendte rundt og gik hen til hende. Han ville ikke vise at han stadig følte, ikke for hende, men hun skulle ikke tro at hun kunne fortælle ham hvad han fortjente eller hvad han ikke fortjente. Nicolas gik hen og tog fat i hendes arm og begyndte igen at gå så hun højst sandsynligt ville blive slæbt med, medmindre hun undveg ham eller havde lige så meget styrke som ham. Hvilket umuligt kunne være tilfældet, i hans øjne. "Nu skal jeg nok skåne jer fra denne forstyrret tøs."Sagde han henvendt til de gæster hun netop havde råbt af.

//Og siden den dag forsvandt Jade, og ingen ved om hun er levende eller død XD Out//