Words do not begin to describe... /w Christiana

Tid på dagen: Dagen er ved at være omme og solen glider nu langsomt ned fra himlen for at efterlade verden i mørke, kun overladt til månens lys. Tidsbestemmelsen ville nok være omkring klokken halv syv om aftenen, men på en forårsaften som denne, vil solen stadig stå skinne igennem. Rowan satte sig til rette på en stol nær et vindue. Det Brændende Træ lugtede at mjød og mange blandede racer. Der var en god stemning i kroen, eftersom en trubadur havde fundet vej herind, og nu - efter et antal krus øl - var gået igang med at synge alskens viser fra nær og fjern. Han havde tiltrukket sig det helt store publikum, og alskens glade mænd og gæve kvinder sang med når de kunne et ord eller to. Rowan lod hovedet hvile i håndfladen og betragtede de syngende fulderrikker med et smil. Der var noget overvældende og dejligt ved at se så megen ærlig glæde og godt humør samlet på ét sted. Kroen var næsten fuld og der var ikke mange pladser tilbage. Varulven havde formået at skaffe sig en plads ved det eneste ledige bord i kroen. Solens stråler dansede ind ad vinduet og hérfra havde han et perfekt udsyn til alt der skete indendørs, inklusiv den lille forestilling som trubaduren var i færd med. Selv havde Rowan bestilt sig en krus øl, som han nu sad og nød efter en lang dags arbejde. Han havde brugt det meste af dagen på at vandre rundt på Firewoods markedsplads, i et håb om at få solgt en masse ting og sager. Han var kommet af med alt han havde bragt hertil, og han måtte erkende at det havde været en god dag. Han havde skaffet lidt profit og ville derfor nyde dagens sidste timer med lidt godt at drikke. Trubaduren skiftede sang, og tonerne blev nu langt mere livlige og det så ud til at folkene omkring musikeren havde forstået hans lille hentydning. Stole og borde blev skubbet til side, og de fulde folk bød hinanden op til dans. Varulven nød synet af fulde mænd og kvinder der dansede rundt imellem hinanden. Han måtte indrømme, at lige nu virkede det som om hele verden hang sammen; der var intet ondt at finde i denne kro. Varulven lænede sig tilbage, tog en slurk af sin øl, og betragtede folkene i krostuen.

Påklædning: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]
Sko: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

Som altid når hun var ude, havde hun et flirtende udtryk i de grå øjne, samt gav det røde ginger hår også et skud på vejen, mens hendes fregner satte det hele en tand ned og gav hende den uskyld over sig, som få kunne trække hjem, men som samtidig vejede godt op med hendes flirtende side. Hendes stramme hvide bluse, vidste godt af sig af hendes tynde krop, der måske i sidste ende var en tand for tynd, hvis mange skulle mene det, samtidig med at hendes læder bukser også gav udtryk for at denne pige var meget tynd, men på en eller anden måde var der aldrig nogen der kommenterede det, nok fordi de alle havde for travlt med at kalde hende enten luder eller skøde... og da ordende blot betød det samme, gav det ligesom sig selv at de assioserede hende som en omvandrende luder på to ben.
Kort kørte hun hånden igennem det rødelige hår, før hun trådte ind på kroen og lod de grå øjne scanne kroen, hun frygtede ikke mændende, sandt og sige kunne de gøre mange onde ting mod hende, sige ting og gøre ting mod hendes krop, men hun blev vel nød til at holde hoved højt og bare prøve at komme igennem de mange dage, for en eller anden dag at håbe på at der skete noget i hendes liv, som ville sætte det hele på den gode ende og gøre at hun ikke var sat nød til at smide tøjet foran enten en ung mand, til en gammel særling bare for at komme igennem dagen.
Nok boede hun et nogenlunde godt sted, men de sidste par hundrede år, havde hun brugt sin tilværelse, som både stripper, men også slave for en dæmon, som hun skulle lade sig drikke af sine åre. Ikke nok med det, var hun også sat til at gøre rent i hans hus og gud ved hvis hun havde gjort noget forkert, så sted straffen på den rene piskning mod hendes bare hud, som også resulterede i at hun havde massive ar løbende ned af sin ryg, alle tegn efter hans vrede.
Uden at møde nogens blik, gik hun op mod baren og lod sig glide ned på en af de mange bar stole, som denne kro nu lod til at ege

Hun lod sit ben glide over kors og med disse sko, var hun højere end hun normalt ville havde været. Hendes små 1,64 var jo ingenting, når man så på alle de andre, der var i de store 1,80 og endda helt op på en 1,90. I forhold til dem, var hun jo en omvandrende dværg, til eget held, var der jo de høje hæle og med dem på, kunne hun gå fra at være en på de 1,64 til en der med et var vokset hele fem cm.
Bartenderen gik langsomt mod hende, så på hende som var hun en eller anden omvandrende sygdom på ben, dog sagde han intet og tog imod hendes bestilling, uden nogle former for brok. Det var sjovt som mange så på hende og derefter selv skabte sig et billede af hvem hun var og de ville aldrig så meget som ramme plet i nogle af deres forsøg. Folk var dømmende, men ord ville aldrig skade, deres ord ville aldrig kunne skade hende, aldrig røre hende som hendes herre kunne.
En stemme ved siden af hende, fik hende skudt ud af sine små tanker og tilbage til virkeligheden "hvis du referer til at danse, så jo jeg elsker at danse...men ingen af dem har indtil videre spurt mig op, så jeg tvivler på det vil ske. Plus...jeg er virkelig dårlig til at danse" afslørede hun og skar samtidig en grimasse af ham. Hun var englelig ligeglad om nogle af dem overhoved gad danse med hende, halvdelen af dem besøgte det sted hvor hun arbejde og der var tonen som regel anderledes.
Hun vendte sig mod ham, så hun havde fronten til denne fremmede mand "jeg gætter størstedelen af denne såkaldte energi kommer fra alkoholen, det er helt utroligt hvad den slags kan gøre ved folk" klukkede hun og tog sin drink, manden fra baren havde stillet frem til hende. Alkoholen gjorde bare noget ved folk, fjernede nok hæmningerne, men det tog tit også det bedste fra folk og gav dem noget andet, der var hvad skulle man sige, knap så godt?

Hun nikkede, klukkede over hans bekklagende smil og den lille fikse undskyldning "skal du da ikke være, de fleste sidder nok og spørg hinanden hvorfor du taler til mig, hvorfor tale med hende skøgen, jeg burde nok advarer dig imod dette" en sød klukken slap forbi hendes læber, samtidig med at hun trak på skulderne. hun kunne vel godt advarer ham, han var jo en køn mand og her sad han og snakkede med en som folk i det store hele kaldte for luder....ikke et særlig godt ry og det var ikke godt for andre at snakke med hende....medmindre man ville have andre troede man snakkede med en kvinde der ikke blev anset som noget.
Hun kunne se tvivlen i ham, næsten smage den og ja hun løj, men hun var ikke god til at danse i den forstand også jo, men de danse hun plejede at udføre var vovede og jo hun endte som regel altid med at smide tøjet, foran en masse mænd, der udlukkende kom for at stirre på nogle letpåklædte kvinder. Hun hævede øjenbrynet da han med et bare hældte sin drink ned, hun lod sine øjne blive på ham, som han betragtede de dansende folk.
Hun blev overrasket da han med et rejste sig op for at byde hende op til dans "sikke en gentleman og ja jeg ville elske at danse med dig" hun smilede og lagde sin bløde hånd i hans, lod fingrene glide om hans alt i mens hun rejste sig op og løftede blikket for at møde hans