Blood and Care. -Eliza-

S: Udenfor Kirken.
O: En kirke, men ingen væsner i syne.
P: profilbilled.
V: Overkskyet og gråt.
T: Solnedgang.

Hope gik ud af kirken, imens han kigged ned ad og nærmest havde sine øjne lukket i, bare for at slappe af et kort sekund eller måske bare et par minutter. Verden var så stor og rumlig, så nogen gange havde han bare brug for at have en pause eller to, specielt når man aldrig fandt det man ønskede at finde..
Hvorfor pokker skulle det være så besværgeligt?
Hvorfor kunne sandheden ikke bare slå til en, så man fik et klart syn på hvordan den så ud og hvad den egentlig betød.
Han sukkede kort og gik hen imod træerne, stadig med blikket vendt ned imod jorden, betragtede kort sine sko. Det gik op for ham at det bare var en underlig form for tidsfordriv.. Selvom det var som om at der var nogen som holdte øje med ham..

den unge smukke sort hårede vampyr holdte øje med den unge fyr som gik ikke langt fra hvor hun var, hun havde røde øjne hun var sulten, hun skubbede ham mod træet og holder ham fast og bider ham og drikker af hans blod, det smagte godt og hun smilede for sig selv og nød smagen af blodet..

Pludselig blev han skubbet op ad et træ, med sådan en styrke han ikke kunne overmande. Han gispede kort og mærkede noget bide i ham, hvilket bare sendte lyn og radsel igennem ham. Han ville råbe om hjælp, men kunne ikke få et eneste ord ud af sin mund, chokket havde steget ham til hovedet.
I stedet stod han bare helt stille og mærkede hvordan vampyren sugede hans blod til sig.. Til sidst prøvede han dog at skubbe hende væk, men kunne ikke gøre andet end bare stå og vente på at hun blev færdig, hvis hun ikke ønskede at slå ham ihjel.

hun stoppede sig selv og så ned ''undskyld'' sagde hun og tørte sin mund for blodet hun kunne ikke tro hendes trang var blevet så stor, at den havde taget over, det havde skræmt hende en smule, hun fik ham ned og sidde da hun havde taget rimelig meget af hans blod.. hun så på ham..

Da hun endelig var færdig med at drikke, havde det føltes som en evighed, som om hun bare havde taget så meget at det havde varet op til flere dage, selvom det egentlig ikke havde varet mere end et par minutter..
Hop kunne mærke at han pludselig følte sig svimmel, så han satte sig ned, da hun hjalp ham ned at sidde.. Ordet undskyld gled igennem luften, hvilket bare fik ham til at kigge forvirret hen på hende.. Hvad pokker mente hun med undskyld?
Han sagde ikke noget, men lukkede bare de store grønne øjne i og besvimmede af blodmangel...

hun tog hans arm om sin nakke og gik hjem af med ham og smilede for sig selv og rødmer meget o smiler for sig selv, hun lagde ham på sofaen og lagde et tæppe over ham, hun smilede han så da sød ud, hvor gammel mon han var 13... 14.. højest 15.. hun gik ud og satte vand over til noget te og smilede for sig selv og rødmer meget og smiler for sig selv..

Han havde det dårligt, svimmel og havde en fornemelse af at han skulle kaste op eller bare i det hele taget have noget vand. Men, mon ikke det var meget normalt første gang man blev bidt af en vampyr.. Lugten af blod fik ham til at svimle endnu mere, specielt ved tanken om at det var hans eget blod.
Da der blev lagt noget varmt over ham, fik han det pludselig beder, hvor han som reaktion åbnede øjnene og kiggede rundt. Han satte sig op, med et spørgende blik, imens han fortsatte med at kigge rundt.
Hvor var han?
Han kunne dufte og hører lyden af kogende vand..

den unge vampyr kvinde kom ind til ham, ''oh du vågen... vil du ha noget te?'' spurte hun blidt og smielde venligt til ham, hun ville ikke gøre mere skade på ham end hun allerede havde gjort.. hun var glad og rødmer...

Det var en anelse forvirrende for Hope.. Først var hun voldig ved at tage meget blod fra ham og derefter var hun pludselig venlig, tilbød ham endda te.. En te som duftede godt, så han ikke kunne sige nej. Han kiggede spørgende op på hende og blev overrasket over at se hvor fredelig og køn hun faktisk var..
"Ja tak," sagde han og nikkede til hende, for at være høflig. "Hvorfor bed du mig?"

hun så på ham og hentede teen og satte den foran ham og bed sig i læben, ''jeg drikker normalt ikke menneske blod, men min tørst tog over jeg er virkelig ked af det gik ud oer dig'' sagde hun blidt og så på ham... og smiler sødt til ham..

Han indsnuste den dejlige duf at te, hvor han derefter tog koppet op til sine læber og tog en slurk af det dejlige te, som varmede ham helt ind til knoglerne. Normalt angreb hun ikke mennesker, Hope troede på hende og sendte hende et sødt smil, som et tegn på at det var okay, selvom han måtte indrømme at det var lidt uhyggeligt ved tanken om at hun kunne gøre det igen.
"Det går nok," sagde han stille og stillede koppen fra sig. "Mit navn er Hope, hvad er dit?"

Hun rakt ham sin hånd blidt, ''rart at møde dig hope mit er Eliza, jeg er virkelig ked af hvis jeg har skræmt dig'' sagde hun blidt og roligt og smiler for sig selv og ser på ham og smielr ''jeg håber teen smager godt'' sagde hun for sig selv men også så han kunne høre hende..

Han tog imod hendes hånd og klemte den blidt, med et venligt smil på sine egne læber, imens han kiggede hende i øjnene og startede en øjenkontakt med hende. "hej Eliza," Han smilte stort og tog sin hånd til sig igen, inden han lagde den på det sted hvor hun havde bidt ham, bare for at teste om der stadig var blod eller nogen form for mærker, så han ville kunne mærke det. "Det er okay, så længe du ikke gør det igen, det var en meget mærkelig følelse," Han grinte kort, hvor han derefter fjernede sin hånd fra såret og tog teen til sig igen. "Den smager meget godt, mange tak," han tog en ny tår af teen.

Eliza så på ham, ''okay det lover jeg at jeg ikke gør igen'' sagde hun blidt og roligt og slapper af, hun så på ham, ''jeg er glad for du kan lide teen'' sagde hun blidt og roligt, hun tog en klud og duppede blidt på hans hals og rødmer og stoppede ''undskyld'' sagde hun blidt og gik hjem og ser på ham..

Han blev en anelse overrasket over at mærke noget koldt mod sin hals, men han faldt til ro så snart han kunne mærke at det bare var en klud, som hun sikkert havde placeret der for at rense såret lidt. "Det skal du da ikke sige undskyld for," Han kiggede på hende med et venligt smil og så hende i øjnene. "Jeg blev bare en lille smule forskrækket," Han så hende rødme og kunne pludselig selv mærke at han rødmede, så han skyndte sig at kigge ned i gulvet, for at hun ikke skulle se det. "Så.. Tak for at du ikke tog alt mit blod," Han sendte hende et skævt smil.

hun så på ham, ''det ville jeg ikke kunne hope'' sagde hun blidt og roligt, hun så hans rødmen hvorfor rødmede han og over hvad, hun rødmede fordi han var sød og venlig mod hende, hun ville da gerne hjælpe ham så meget som hun kunne...

Han kiggede forvirret hen på hende.
"Ikke det?" spurgte han og lagde sit hoved på skrå. "Er det ikke muligt for en vampyr at tage alt blod fra et menneske?" Han så spørgende på hende og var pludselig ikke så genert mere, bare nysgerrig og interesseret omkring vampyre.. Han var også interesseret i mange af de andre racer, men han havde aldrig haft tid til at studere dem nærmere, selvom han egentlig gerne ville. "Undskyld hvis jeg fornærmer dig,"

eliza smiler mod ham, ''vi kan godt, men jeg vil ikke'' sagde hun blidt og så ham i øjnene og fangede hans øjne og rødmer meget ''du fornermer mig slet ikke'' sagde hun blidt, og smilede for sig selv og var glad. han var sød, han var nysgærrig det syns hun var lidt nuttede