why am i here- Azriel

"det er mig der bestemer det vil sige du gør hvad jeg siger når jeg siger det okay" sagde Azriel, og begyndte at gå lidt "skal du med eller bliver du her" sagde han lige efter han hade taget nogen skridt, han ventede kun på han skulle svar så Azriel kunne komme hjem og slappe lidt af

han fnyste og gik op til Azrel.
"jeg er din lige husk det" sagde han og gik vider selvom han ikke helt vidste hvor de sku hen.

Azriel grinte lidt "okay du er sgu for sjov lad os komme af sted" sgade han hvor han begyndte at lånte af sted og satsede på han kunne følge med "bare følg mig" sagde han

han vidste ikke hvad han mente sjov, så han rynkede lidt det ene øjen bryn.
han så Azriel begyndte at lånte så han begyndte bare at løbe lige så stille selvom han syntes det var langsomt. *hvad fabler han lige om*
"hvor langt skal vi" sagde han sagde han lige så stille da han havde noget op på siden af Azriel.

"vi skal bare de der små 50 km" sagde Azriel bare med et smil på læben om hidalgo synes det var langt var han ligeglad med han synes ikke det var særlig langt godt og væld en times lunte tur i det her tempo

han fnyste over at de skulle 50 km.
hidalgo satte farten en smulle op og mærkede at han ikke var vant til at løbe så hurtigt i dette tempo. *meget nemmer når vi ude for byen* tænkte han lidt for sig selv og mærkede trangen til at forvandle sig.

"når hidalgo er du sådan had er du så en varulv eller en hund der bare gør hvad der bliver sagt" sagde Azriel med en nysgerrig stemme men han smilte stadig for han hviste jo nok hvad han var på lugten men ham her skjulte ikke hvad han var underligt nok det plejede sådan nogen så vidt Azriel huskede hvad der gjorder han fik denne tanker hviste han ikke. da Hidalgo satte farten op gjorder Azriel det samme bare mere end Hidalgo gjorder

et lille fnys og hånligt grin over denne dramaqueen som hidalgo syntes han var.
han satte farten højer op i takt med azriel og han kigget bare hånligt på ham.
"jeg er en ulv, en hund for mig er en som har en herrer jeg har ingen og ønsker dette ikke" sagde han og var lidt fornermet over denne hån af at blive kaldt for en hund.

han grinte lidt "du er sgu en smule sjov Hidalgo" sagde han mens han satte tempoet højer op efter som han bare ville hjem, "så du mere ulv end en hund det lyder sgu godt" sagde han mens han bare grinte

han fik ikke lige fat i hvad der var så sjovt. efter hidalgo så var der ikke noget sjov i det han sagde. hidalgo mærkede stille udmattelsen i sin krop og sinkede en smule farten. han var forundret over at azriel bare havde nemt hved at løbe i dette tempo.
"der intet, morsomt i at være en menneskehund" sagde han og håbet at Azriel forstod hans pointe.

Azriel grinte lidt "du trode at jeg mente det var sjovt næ nej det er at du trode du kunne følge i mit tempo" sagde han grinene "men nu du siger det er det faktsik også ret sjovt" sagde han og stoppede op men han grinte endnu mere "ej det må enlig undskylde" sagde han mens han ikke kunne lade hver med at grine

an grinte lidt han havde aldrig set nogen der havde løbet så hurtigt og holdt det tempo. hidalgo stoppet op og begyndte bare at gå efter ahm med hænderne i lommerne. "jeg har aldrig set nogle kunne holde det tempo" sagde han og kigget undersøgende på ham. "du lyder ikke særlig alvorlig" sagde han og lukket øjnene og faldt lidt hen i sine egne tanker.

han fniste lidt "jeg heller ikke alvorlig endnu men jeg kunne godt bruge en kammerat at vandre rundt med som dig" sagde han mens han smilte med et ondt smil "fordi du er en der søger styrke også kan jeg se du langt fra hurtig nok til at følge mig" sagde han og grinte igen mens han kig imod ham *jeg kan bruge ham her* tænkte han mens han gik i mod ham

han fnyste lidt og tænkte det var et kæmpe stort pattebarn selvom han nok vlle kunne bruges som en stor hjælp. "hvem siger ejg løb til" sagde han og kigget med et lumsk smil. han nærmest med et lumsk smil stirret Azriel ind i øjnene

"hallo du er jo mega træt i forhold til en du ikke kan klar på tempo" sagde han med et ondt smil på læben han var ret ligeglad for han hade ret

han fnsyte og gik vider. hvilken fornærmelse han lige havde hørt. Azriel var ret irriterende efter hidalgos mening, men han var nysgerrig i efter at vide hvem denne mand var. "det kun i min menneskeform" sagde hidalgo og gik lidt hurtigt fremad.

"jaer og det her var ikke min fulde styrke" sagde Azriel med et let smil mens han satte op til løb igen og bare satesede på han løb med

hidalgo fnyste lidt og inden han nået at svarer var Azriel løbe så hidalgo gabte og fortsatte bare samme vej som Azriel, imens han fløjtede lidt.

de hade løbet lidt efter som den fløjte irrtert ham løb han bare hurtiger de var meget tæt på skoven nu man kunne lige se udkanten af den,
"så lad dog hver med at fløjte" sagde han med et smil på læben man kunne se det irretert ham

han stoppet op med et sæt, som om det var en drøm, han lige havde vågnet fra.
det irriteret ham lige, at han sagde noget til ham, han havde nemlig lige faldet i sine egne tanker om, fortidens dejlige minder. han havde set meget men ikke nok efter hans egen mening. "hvorfor det " sagde han med et lille smil selvom det kunne ses tydeligt på hidalgo at det var falsk, ville han ikke være uhøflig.
han gabte lidt mest af kedsomhed, men også fordi, han ikke gad at gå mere.
han tvang lige denne lille stykke til skoven og satte sig stille op af et af træerne og lukkede øjnene i.

"vi har vel ikke travlt" sagde han stille og gjorde tegn med hånden til at Azriel skulle sætte sig. han lagde stille armene over hovedt, og med benene over hinanden.
nydelsen i at slappe lidt af, ramte ham, denne udmattelse havde han prøvet før i de, utallige kampe han havde kæpet, så mange gange før, dog var dette en ny følelse.

"du skal stoppe fordi at musik eller alt former for musik gør en alt for svag og blødsøden som en lille hundehvalp" sagde han med et ondt blik i øjnene
"og kan du ikker klar at træne eller hvad siden du sætter dig ned" sagde han lige efter
*han er alt for blødsøden men det skal jeg nok gør noget ved* tænkte han lidt for sig selv mens han bare kigget på ham han inorede at han vinkede til ham at han skulle sætte sig ned og lod som ingen ting og bare ventede på Hidalgo´s svar

han begyndte at sprale grine over, at man var svag fordi man bare sang.
"blødsøden" sagde han og nikkede lidt, stilel rejste han sig op og kigget koldt på Azriel. "hvad skal jeg så leve af" sagde han og slog ud med armene.
han ville nemlig gerne lige vide, hvad han så skulle lave med sit liv.

"prøv gør lige som mig, træne og blive den stærkeste" sagde han med et koldt blik i ansigtet

han grinte over det han sagde, det lyd nemlig som om han selv mente han var den stærkeste. "der ingen der er den stærkeste" sagde han og små lo stadig.

"jo når man har klaret alle dem der er stærker end en selv så er man den stærkeste" sagde han med en kold stemme