Call me anything you like - Draken

Vinden blæste godt og gnudit udenfor, det var og hører fra det hule som var i væggen. Draken lyttet stille til vinden i mens han røg det sidste af den cigaret som han havde i munden og han var godt klar over at han skulle udenfor for hans cigaret lager var snart brugt op, han rettet sig op fra det som udgjorde hans seng og han tog en sort trøje på før han atter slukke den smule af cigaretten som der nu var tilbage. Der efter kom han op af de laset seng og han gik langsom hen til nogle store kasser som stod foran hulet i væggen for det var hans eneste måde og kom ind og ud af det gammel lager hus, han skubbet de to kasser til side og han kravlet ud før han atter hev de to kasser tilbage foran den lille indgang.

Endelig en lille mulighed for snuse omkring i natten, hans dagtimer blev storset kun tilbragte inden i det store lagerhus for han var stadig efterlyst og derfor tog han ikke den store chance for gå ud om dagen for man kunne aldrig vide hvem der var del af det vagthold som der var sendt efter ham. Draken gik stille ned imod det smalle gang som ført ud i havnen og han kiggede roligt frem for sig mens han gik der alene som ham selv, så man på ham ville man se at han var omkring de 1.85 høj og han havde en rimlig bleg hud mens håret var i en nødbrun farver, derud over havde han grøn/grå øjne og hans tøj bestod hovedsagt af sort for det var den farve der passet ham bedst plus at tøj muligheden ikke ligefrem havde været hans bedst mulighed siden han ikke ligefrem havde penge eller et ordentligt sted bo.

Draken var en slags hjemløs lige for tiden og der var ikke ret mange muligheder for ham for han passet ikke ind i det normal samfund, nej de sidste 50 år havde været en indelukning på den lukke afdeling hvor op til flere læger havde prøve og arbejde med ham men det fleste af dem havde endnu ikke overlevet i mere end fem minutter og derfor var han muligheder blev frataget fra ham, det var af ren sikkerhed for at der ikke var flere læger som skulle omkomme mens de var i nærheden af ham men det var endelig en dag kom muligheden så endelig.

Draken havde haft lykken på hans side og han var stukket af efter at han havde skaffet sig afgang til en skalpel som han havde bruget som et mordvåben da han var alene med af de læger som der arbejde med ham og et mord måttet der ligesom til for at han kunne komme væk fra hospitalet.

Nu var han så der hvor han var i havnen hvor hans nye hjem var inden til en anden mulighed kom og han var endelig nået ned til enden af den smalle gang som han havde gået i, ude i havnen gik der mennesker og det var måske ikke det bedst tidspunkt og komme ud men han kunne jo hellere ikke bare side rådne op i mens at han vente på at folk ville forsvinde. Han kiggede sig stille om før han at gik ud i mellem de få mennesker som der var og han gik et stykke for nyt syn mødt ham, ned ved kanten sad en kvinde med hvid og sort hår, hun var klædt i ganske lidt i forhold til ham selv men det betød vil bare at hun ikke var et menneske, men hvad kunne hun så være for en? Der var ganske få muligheder og han overvejet at hun så kunne være en vampyr et skyggevæsen eller en dæmon men hvad en af dem så end var kunne han ikke lige se på så den afstand som der var i mellem dem..

Drakens blik var stadig på kvinde med det sort hvide hår men så sket der et eller andet som var ret uvente, en eller anden poptøs gik fordi hende men hun stoppede op da kvinde kom op og uden af blinke blev poptøseen send i havet.

Det var næsten ligefør at Draken kom med en latter men han holdet den dog inden for resten af menneske flokken var chokeret over hvad det var som de lige havde set og den kvinde som han havde kiggede på var nu løbet sig vej for undgå at folk skulle ringe efter politiet, nu fik Draken blot mere lyst til og opsøg hende for han var ret fascineret af folk som var andreleds en alle andre plus at hun havde en okay stil i hans øjne. Draken vendt sig væk fra menneskeflokken som var gået igang med prøve og redde kvinde op fra havet og han gik langsomt imod den vej som kvinde var løbet for før eller sener ville han vel finde hende for han kendt de her veje, det tog lidt tid og gennemsøg de smalle veje som ført ind i mellem de mange lagerhuse og Draken fandet hende først efter lidt tid og han stoppet op så der var et par meter i mellem dem.

"Godaften"

Hans stemme var rolig men mørk i det og han kiggede endnu en gang på kvinden i mens han langsomt lod ryggen gå i mod væggen, ligesom hende var han selv ganske alternativ og han hade hvordan folk tit gloede på ham med underlig blikke for det var som om at man var farlig ligeså snart ens tøjstil ikke var som alle andres i den her forbandet verden.

"Hvem er du så?"

Hans blik var gået væk fra hende så hun os kunne have lidt rom for sig selv for det var ikke der bør sig at man blev ved med stirre på dem for det havde Draken dog lært sig at alle de år på hospitalet, man skulle passe på med hvad man sådan gjorde overfor andre sindsyg for der skulle ganske få ting til og så lå man med en eller sindsyg som gerne ville prøve og komme en til livs hvis de altså kunne så mulighed for det.

"Navnet er Draken"

Hans stemme lod stadig rolig i mens han igen havde sin øje på hende og han havde endelig en ide om hvad hun måske kunne være, hun var det samme som ham selv, et skyggevæsen for trods alt kende hans sin egen race ud og ind for der havde været andre af hans egen på det hospital som han havde været på og nogle af dem havde endda været der i flere 100 år fordi de var for farlig og luk tilbage ud på gaden.

"Hyggeligt og med dem miss Ashley"

Han var ikke sikker på om det var det bedst ord og bruge i dette øjeblik men det være at det gjorde øjeblikket bedre for det var lige en tand for mørket selvom de mørke øjeblikke nu var ganske normale mellem skyggevæsner, for de havde en mørk og trist natur hos sig og derfor troede mennesker ofte af de havde en eller anden psykisk sygdom.

"Jeg går ud fra at du ved hvad jeg er for en?"

"Hvorfor.. Tjo du virket intetsandt på en eller anden måde"

Det var nok det bedste svar som han kunne komme på i netop dette øjeblik for det var sandheden sådan set, han lod den ene hånd gå i lommen i mens han ledt efter hans cigaretter som var der ned. Det tog et øjeblik og han fik dem op af lommen sammen med han lighter og han tog stille en i munden før han tændt den, mørkegrå røg fløj omkring ham og han tog et kort hiv fra cigaretten.

"Hvad forgik der overhoved mellem dig og den kvinde?... Jeg ved godt at hun var en poptøs og de fortjener tit og blive kaste i havet men det måske ikke det bedste alternativ når der andre mennesker til stede"

Han pustet lidt røg ud i luften og han kiggede ned på hende i mens at vinden blæste røgen tilbage hoved på ham og han blinkede kort med øjne fordi at røgen ikke var særlig rar i hans øjne, det var en af de ting han havde ved de cigaretter som røg meget af tiden..

"Hmm du har ret i det til tider, der dem selv der bedre om det til tider.. Jeg kender ganske meget til det fordi jeg selv har side på et hospital med de mest syge typer som der overhoved er og jeg har endda selv var en af dem som selv har cut halsen over på den del læger"

Det lod måske ikke som den mest rar historie men det var sandheden den mørke sandhed som han gemt for næsten alle og en hver men på en eller anden måde havde han det fint med snakke om sandhenden når han var i nærheden af hans egen selv man af dem der havde på hospital nu nok hellere ville dræbe ham end og lyt til ham, verden var sgu os et trist sted og i særdeleshed når man sad på et hospital for de overnaturlig som skulle misbruges på daglig plan.

"Mit hjem er ikke den store ting.. Jeg er på flugt og derfor bor jeg sådan set lige rundt om hjørnet i et af de gammel lagerhus som kan falde sammen når som helst, jeg overraske over at det stadig ikke er sket i nu"

Draken var ikke sikker på om nu ville synes at det var det mest normale og gemme sig i et lager hus som kunne tag livet af en når som helst men hvor skulle han ellers gå hen? Der var ikke nogle normal sjæle som brød sig om at være i nærheden af ham og han havde ikke ligefrem råd til og skulle bo på et hotel for penge havde han ikke så der var nogle mulighed, eller var der? Han var ikke selv sikker på det i øjeblikket men hvis der var så kendt han den sådan set ikke..

"I alt for lang tid.. 50 år eller mere... Jeg sådan set ikke sikker på det længere for dagen flyver sammen når man er lukket inden i så mange år"

Det lod ikke af meget for et skyggevæsen men det var det dog når man ikke havde muligheden for se solen i hverdagen, det havde drevet Draken til vanvid og de mange timer med psykologen havde ikke gjorde det meget bedre for ham, nej det var faktisk gået modsat og det havde ofte ført til flere indlægninger med meget stærke bedøvelse som kunne holde ham i en slags koma.

"Hvad muligheder har jeg det ikke ligefrem fordi de mest normal mennesker siger "du skal da være velkommen til og gemme dig her hos os".. Nej jeg tror næppe at de flest folk kan udholde en som mig"

Han lyttet da til hendes forslag og det lod som en ret god ide for der var ikke den store mulighed i og blive her i for meget tid for han ville sikke blive opdaget hvis det ikke havde været for at mennesker var paranoid omkring huses der kunne falde ned over dem, men så igen han kun jo hellere ikke blive for altid for taget var begyndt og falde sammen omkring ham og det var ved blive en smule livfarlig og være indefor meget af tiden.

"vil du virkelige gør det?"

Han lod utrolig overrask for det var ikke særlig tit at han bare fik et tilbud som sådan for han kendt verden og den var ikke altid det mest venlig sted men nu stod der endelig en som sagde han kunne bo der for en kort tid og så kunne man da ikke sige nej til et tilbud..

"Vi skal være glade for at ikke kan dø af alderdom for de fleste mennesker jagter os tit for den ligeså snart at de opdager at de ikke kan være smukke.. Men så igen udødelighed er pest til en vis plan"

Draken havde aldrig helt være den der var glad for hans udødelighed for meget af den havde kun ført til et dårligt liv hvor han enden havde været låst inden eller os havde han var lukker ude af det normal samfund fordi at folk var bange for ham, men så igen han kunne altid lege grådig fjols og grine folk op i ansigt i mens han så hvor gammel og svag de blev i mens han kunne sin luksus i evigheder.

"Hmm"

Han overvejet hendes tilbud i lidt tid og han tog et hiv af hans cigaret i mens han lod blikket flyve i luften og han pustet igen luften ud i natten.

"Så vil jeg gerne sige ja på en eller anden plan, det er evigheder siden af jeg har kunne tag et normal bad uden af der skulle være omkring 25 bemande vagter omring mig"

Han vendt blikket ned på hende mens han lod et smile kom frem og han tog et sidste hiv af hans cigaret før han kastet den ud i natten med den ene hånde, igen var hans hænder tilbage i hans lommer.

"skal vi så gå?"

"hmm.."

Mere fik han ikke tid til og sige før hun trak ham afsted og han var ikke engang sikker på hvor de skulle hen men hurtigt gik det i mens de løb gennem havnen, hvad havde dog sat hende igang på den måde? Draken kunne ikke være sikker på det for hans evne tillod ham ikke og læses andres tanker men den tillod ham dog og være et levene våben og det var os sådan at han havde overlevet de mange år på hospitalet.

"Hvor skal vi hen?"

det var alt hvad han kunne når og sige i mens de løb og han fuldt hende så godt som han nu kunne og de stoppet endelig efter en del tid var gået, de var nu en anden del af havnen og Draken overvejet hvor langt der mon ville være til hende hjem.

"hvad sket der? Kan du læses tanker? Eller var det var en panisk ration?"