✾ They call it murder, I call it entertainment! (Alítheia)

" Fiskyyyy... fishy fishy fishy.. come out and play.. " - lyden af Razors stemme var ikke mere end en svag hvisken, mens han opmærksomhed var rettet ned i vandet hvor i han kørte en pind rundt i overfladen, som han lige netop kunne nå sådan som han lå på jorden ved kanten ned til vandet. I håb om at nogle fisk ville komme til synes - selvom han lidt uden at vide det ødelægger muligheden for det ved at tale og plaske i vandet med en pind. Det øgede jo ikke ligefrem chancerne for at fiskede ville komme frem, hvis der overhovedet gemte sig fisk i vandet her. Meget var imod det, en så befolket havn med så mange både - næppe ville slå sig ned et sted som dette.

Hvor længe han havde ligget her havde han ikke givet en tanke, det var meget sjovere end så mange andre ting man kunne få tiden til at gå med på havnen. Dog begyndte denne aktivitet også at blusse op med en vis kedsomhed, noget han de seneste øjeblikke havde forsøgt at ignorere men hans utrolige held i ikke at se fisk begyndte at genere en smule og det gjorde nok at han inden længere mistede interessen og ville finde på noget andet. Helt præcis hvad det skulle være anede han ikke. Men han kunne jo aldrig gøre livet surt for en tilfældig fisker. Desuden galt det om at finde på noget at lave mens muligheden for at være ude stadig var der - det var i princippet kun et spørgsmål om tid før han var opdaget i sin manglende tilstedeværelse der'hjemme' - et hjem han stadig ikke helt kaldte hjem. Om man så nogensinde fik et hjem der virkelig var et hjem, i livet som slave. På nuværende tidspunkt var han ude af huset uden at have fået lov og han var overrasket over hvor langt væk han havde formået at bevæge sig uden at blive slæbt med tilbage igen. Det gjorde ham ingenting, verden skulle opleves og den her havn virkede som et briliant sted at lave ting. Der var uendelige muligheder som Razor i sit hoved var igang med at udvikle.

Han slog øjnene op da noget mærkeligt i vandet pludselig kom til syne, dog gik der ikke mange sekunder før han kneb øjnene sammen. " what are yoou? " mumlede han lavt for sig selv før han med pinden han havde i hånden prikkede til den gummi agtige ting der dalrede rundt lige under vandets overflade. " Boing boing.. flobby friend.. Tell me.. what should I do with you? " - Han bed sig i læben for at kontrollere sit smil en smule, hans nye underholdning havde meldt sig - en vandmand havde meldt sig friviligt og Razor havde ikke planer om at lade den flyde væk. " Ya know.. I am currently unsupervised. I know, it freaks me out too. But the possibilities are endless.... I just need.. How do I, I can't reach you." sagde han så bare idet han stak til vandmanden med pinden og med den anden hånd rodede sig lidt i håret. Det var pludselig et stort dilemma.

Dagen virkede uendelig, nok var solen fremme for nu og ingen grå skyer gjorde dagen tungere. Livet var som altid igang på havnen, men var man vant til dette, virkede det ikke spændende. Alítheia der havde sin daglige gang på havne, så for hende virkede denne dag som alle andre. Handlerne var for hendes vedkommende færdiggjort, og der var ikke meget at lave for nu.
Hun slentrede langs havnen, som altid klædt i et par tætsiddende skindbukser, en hvid skjorte og udover denne en sort læderfrakke. Når handlerne foregik, skjulte hun oftest sit hår under en hat - som kvinde var det ikke altid godt at føre ordet ved handelsanliggende. Som hun kom slentrende, ville hun sagtens kunne antages for at være en mand, om noget spinkelt bygget.

Denne dag så ikke ud til at byde på det store eventyr eller megen sjov. Mest af alt overvejede Alítheia nu, blot at tage på et værtshus og få dagen til at gå der - måske kunne hun gøre livet miserabelt for nogle.
Netop som hun gik langs kajen fangede et syn hende f en besynderlig mand. Han så travlt beskæftiget ud, med at ligge på kajen og prikke med en pind ned i vandet - nogle blev jo lettere underholdt. Det var fristende at gå derhen, og med et let skub fra foden høre et tilfredsstillende plask. Det ville nok ikke være sjovt så længe, men det ville være lidt adspredelse. I et stykke tid stod hun bare der og kiggede på ham, gjorde ikke tegn til at bevæge sig. Først da hun havde gjort op med sig selv, om det var tiden værd, satte hun sig igen i bevægelse. Langsomt gik hun mod denne mand, og kom nu så nær, at hun kunne se, hvad han fandt så underholdene. Intet mindre end at pine en vandmand, hvad hun mest af alt for nu fandt ynkeligt. Ubevidst kom hun med en hånlig latter. Snart efter stod hun med foden på manden og havde sat bevægelsen i gang, som kunne sende ham udover kajens kant og ned i vandet "Jeg tænkte du gerne ville ned til vandmanden?" sagde hun med en sukkersød stemme, som afslørede hun ikke var en mand.

Mysteriet om hvordan han skulle få fat i vandmanden forsvandt på et øjeblik, da han mærkede et puf og pludselig stod han på ansigtet ned i vandet. Noget han ikke havde forudset, ikke at han kunne forudse noget som helst - sådanne evner skulle man lede længe efter. Opmærksom på sine omgivelser var heller ikke lige det han tit og ofte brugte det meste af sin tid på, hvilket i dette tilfælde nok ville kunne have forhindret ham i en kold dukkert. Vandet omringede hans krop og han fik sig hurtigt vendt rundt i det kolde vand - det var dog ikke på grund af kulden at han hurtigt kom op til overfladen med et forundret udtryk. Det vat først efter lige at have fået vejret at han hurtigt slog blikket rundt i vandet omkring ham mens han med hjælp fra sine arme og ben holdt sig over vandet. Ikke at han nogensinde havde lært at svømme, men han havde da ikke i sinde at drukne så han gjorde hvad der kom mest naturligt til ham. Vandmanden var ikke at finde og det bragte hurigt et skeptisk blik frem over hans ansigt før han rettede blikket op mod kvinden som tydeligvis havde talt til ham. " So that's what's it's called.. But, Where did it go? It can't just disapear. Hmm. Oh.. You stole it! " sagde han bebrejdende i det han rettede blikket mod kvindens ansigt, dog imens et stort smil langsomt fandt sin vej til hans læber og udviklede sig til et mindre grin. Hvordan hun skulle have kunne stjæle vandmanden vidste han ikke og det var ikke noget han ville ligge flere tanker i - sagen var at hun havde stjålet den. Han trak sig op på kanten efter at have besværet sig et par sekunder for meget med at komme ordenligt hen til kanten.

At komme op var ikke et problem og kort efter stod han dryppende af vand tilbage på sikker grund - bevidst et stykke fra kvinden så hun ikke kunne skubbe ham i med det samme igen hvis det var hvad hun havde i tankerne. Han skævede et øjeblik ned af sig selv før han hev lidt ud i sin våde trøje med et lille grin. Det var dog kun et øjeblik for hans opmærksomhed var hurtigt rettet tilbage mod kvinden som var skyld i det hele. Alt lige fra manglen på vandmanden, den ufrivillige dukkert og det våde tøj. " That was a rude thing to do... I like rude.. rude is good, really good.." sagde han så bare med et lille grin og tiltede hovedet en anelse på skrå. Rude, det kunne være kvindens nye navn - hvert fald var det det Razor ville identificere hende som indtil videre.

Synet var det hele værd, og lyden gav hende netop den tilfredstillelse, som hun håbede på. Plasket havde gjort dagen mindre kedelig for nu, og da hun hørte det, spredte et smil sig over hendes læber, dog forblev øjnene kolde. Hun betragtede manden, som han lå der i vandet og plaskede rundt, elegant så det ikke ud, hvilket for hende gjorde det hele en anelse mere underholdende.
Et forundret udtryk bredte sig i hendes ansigt, da hun hørte hans ord, kunne han virkelig være så tåbelig? Et; han vidste ikke hvad en vandmand hed. To; han troede hun kunne have stjålet det. I starten troede hun ikke helt på han mente det alvorligt, men det bebrejdende udtryk sagde det modsatte. En rungende latter, der var startet fra maven lød nu højt, Alítheia kunne ikke andet end at more sig over denne tåbelighed. Hun nåede aldrig at se smilet der derefter spredte sig i hans ansigt, hun var for travlt optaget med at grine - jo at skubbe ham i vandet var bestemt underholdningen værd.

I et stykke tid stod hun leende og opdagede knap da han kom op af vandet. Først da han talte, vendte hun igen sin opmærksomhed mod ham. Det lille smil, og måden han opførte sig på var i sig selv underholdene, han virkede som en man kunne få det sjovt med. "Kære, jeg er da ikke uhøflig, jeg ville jo gøre dig en tjeneste. Du lignede end er ville have fat i vandmanden, jeg hjalp dig bare." hendes stemme var sukkersød som før, og hun sendte et drillende smil. Denne mand var sjov, måske kunne hun få mere underholdning ud af ham, spørgsmålet var bare hvordan, og hvad det mon skulle være...

Der var muligheden for en leg - selvfølgelig en leg efter Alítheias hoved. HVordan hun kunne lokke ham med, havde hun en idé om. Lovede hun ham, at vandmanden ville blive hans, hvis han vandt legen, ville han måske være med. Vandt han så... måtte hun finde en løsning med vandmanden, men det burde ikke være så svært. "Vil du virkelig gerne have din vandmand tilbage?" spurgte hun og lagde ansigtet i alvorlige folder. "Du kan få den tilbage, alt det kræver er, at du vinder en leg, som vi to bliver enige om - aftale?" hun havde lagt hovedet lidt på skrå og kiggede afventende på ham.

Kvindens latter generede ikke Razor, heller ikke selvom han vel godt vidste at det var ham hun morede sig over - på en sikkert knap så venlig måde. Men det var den form for morskab Razor selv havde som favorit. At grine på andres bekostning? Hvad kunne være bedre end det. Razor rystede kort med sine arme så vandet sprøjtede i alle retninger, uden helt at tage hensyn til at han ikke var den eneste der stod her.

" Well, still rude.. unless you actually stole him, he's gone.. so even If had the change to get my hands on him by planting my face in the water, it's a dead end.. too late. I would have named him Jimmy.. that's a good name right? " spurgte han så, kort med blikket rettet ned mod vandet, med et lille håb om at kunne se Jimmy dukke frem under overfladen, men der var ingen spor af den stakkels vandmand. - Han skævede så en smule mod kvinden igen med et lille grin. " And uhm.. I'm not going to thank you.. just so you know " - tilføjede han så lige kort med et mindre kækt smil om læberne. Der var ikke meget at takke kvinden for. Hun var skyld i Jimmys forsvinden og i at Razor nu var gennemblødt - i et fantastisk koldt vejr som sikkert senere ville føre til sygdom. Dog var kulden ved det ikke noget Razor lod gå sig på, det var mere følelsen af tøjet der klistrede sig til hans krop der var en smule distraherende.

Han trådte tættere mod hende og kneb kort øjnene sammen. " A game? I like games, games are amazing, truly.. But!? does it invovle killing? blood? Suffering? or just boring stuff? I'm not really that into boring stuff.. It's a pain, waste of time. But ya know, something tells me, that your not the boring type of person - you did just force me to survive your water dumping act a few seconds ago, I by that I mean - I'm good at games, I never lose. " Sagde han så bare med et grin, oprigtig spændt på hvad det egentlig var for en leg - dog var hans hoved hurtigt selv i fuld sving med at finde på lege man kunne lege - at få Jimmy tilbage ville være en bonus ved at vinde, sejren i sig selv var rigeligt, eller vent - tanken om en leg og det at skulle lege en leg var rigeligt og kunne underholde ham for evigt. Om der så var præmier eller ej - det gjorde det dog alligevel en smule sjovere. Kvinden her virkede til at have hovedet skruet rigtigt på - dog måtte han vente at se hvad det var hun havde i tankerne omkring en leg. Hvis det var kedeligt havde han bedre ting at tage sig selv, ellers ville han selv finde på en leg der kunne give hende et billede af hvad sjov var.

Øjnene blev åbnet en anelse mere, som han talte om vandmanden - nu døbt Jimmy. Hvordan hun skulle reagere på denne mand, kunne hun ikke helt finde ud af på givne tidspunkt, var dette blot en leg eller mente han det alvorligt? "A suitable name indeed" øjnbrynene var let hævede og ansigtet stift.
En rynke viste sig, kort efter hans bemærkning, mellem hendes bryn. "Now, who is being the rude one?" et drilsk smil spillede på hendes læber. Som hun stod og betragtede ham.

De små hår, som var skjult under hatten var begyndt at falde ned, til hendes irritation. Enten skulle alt være oppe og på plads eller også skulle alt hænge løst og vildt. Derfor valgte hun nu at tage den af - den var alligevel så besværlig i sidste ende, nej hun var bestemt ikke en hattedame. Hendes røde lokker faldt nu ned langs skuldrene, hatten skyggede ikke længere for ansigtet så man nu for alvor kunne se det. Det lå stadig på skrå, med det drillende smil, afventende på mandens svar - var det mon legetid?
Hun tog sig i at vente utålmodigt på ham, og ventetiden betalte sig. Denne mand var værdig at lege med, han virkede bestemt til at forstå sjov, hvilket det bestemt ville blive. Smilet bredte sig ud til et smørret grin. "Oh Darling, of course they involve blood, suffering and killing. It wouldn't be a game if not." Ja han var bestemt en legekammerat efter hendes hoved, dette kunne ikke blive andet end sjovt. Selve legen måtte hun finde på som hun stod der - dette var jo ikke en planlagt del af dagen, men såmænd, der var mange sjove ting at lave. "So, the game... Let me see... We have to gather some things yes... Just like treasurehunt! But what...  I've always found that the body is quite interesting, how about you?" Hun stod lidt med et tænksomt udtryk, ventede på hans svar. Kom han med indskydelser til, hvad legen præcis skulle gå ud på, ville det ikke gøre spor - to hoveder tænker bedre end et, som så mange siger.
Puslebrikkerne skulle falde sammen, en sjov leg, en skattejagt, dem havde hun altid nydt og så smerte. Nu var det blot detaljerne der skulle på plads, detaljer hun håbede han kunne hjælpe med.
Denne dag var ikke længere kedelig, hun havde fundet sig en legekammerat, som forstod sig på rigtig morskab.

Razors blik var plantet et øjeblik ned mod vandet, dog kort efter kom et lille grin frem fra ham. " Well.. rude is middlename, I were it with pride " sagde han så bare og skævede mod kvinden med sit sædvanlige kække udtryk. Det var vel i princippet et af kendetegnene ved Razor, han havde sans for at ikke ligefrem at have en venlig mund når det kom til hvad han valgte at sige. Men det var en perfekt måde, i mange tilfælde at få folk til at se sjove ud, enten fordi de blev fornærmede, sure eller kede af det. Underholdning for ham lige meget hvilken følelse hans kommentarer valgte at bringe frem i folk.

Han lod sit blik glide over kvinden foran sig og trådte kort lidt tættere på. Endnu en ting han aldrig helt kunne lade være med, at være meget tæt på dem han nu engang var i selskab med. Tit og ofte så tæt at folk ville mene det var for tæt. " Well when! "  sagde han kort med store øjne rettet mod kvindens ansigt og var stille et par sekunder før han så bare kort grinte lidt. " I'm totally in for a game.. I mean, I would never turn down such an amazing opportunity. who would? right? " han rynkede kort panden med et smil men trippede så kort et par små skridt til den ene side. Tydeligt begejstret for den underholdning der nu var i vente. " Besides.. I'm hungry " - tilføjede han så lige kort i en mumlen før han kort bed sig en smule i læben. Hvis legen involvere blod og sådan nogle ting var der vel helt sikkert hen mulighed for en mindre snack undervejs? om ikke andet havde han da tænkt sig at gøre sig den frihed lige meget hvad.

" Treasure hunt you say? what do we have to find? is the treasure a body? a thing from the body? The heart maybe? a panic beating one.. This fingers? yea the fingers, just like lollipops. " Han var stille et split sekund før han bed sig i læben og rettede blikket endnu engang mod kvinden efter at have ladt det flakke rundt i sin tankestrøm af muligheder. " The eyes.. I want the eyes! can I have the eyes? please let me the eyes " sagde han så hurtigt. Det var den del af levene væsner krop han elskede allermest, de var smukke at se på - fascinerende, og oven i det, så smagte det faktisk helt vidunderligt.  " I think it would be fun to have a target number, when you hit the number you return back and the first one back is the winner.. the winner gets whatever we can find from the bodies? I don't know what people tend to bring around? Do you know that? what do you bring around? jewelry? money? hn? tell meeee? You got a nice pair of eyes, but those you kinda didn't choose to bring with you.. they're kinda just stuck.. right? " han lagde hovedet på skrå med et lille grin, mens han kort pillede lidt ved halsbåndet om sin hals. Han havde tydeligvis tabt tråden hvad det egentlig emne egentlig var - også selvom han et eller andet sted var meget frisk og klar på den leg de nu engang skulle ud og lege. Det var ikke så tit man fandt nogen der egentlig var frisk på sådan nogle ting. Eller også havde han bare ikke haft sin frihed længe nok til at opleve den virkelige verden.