Under Control~Matt~

Det var sen midnat, måne formørkelsen herskede over himmelen samt de smukke stjerner som virkelig var tydelige denne aften. Caroline var ude at gå i skoven, faret vild i den. Hun var ikke så god til at finde rundt i skove, og da færten fra en varulv kom nærmere hende.. Så blev hun en anelse bange, var det Kukiu? Ville han gøre hende noget? Caroline kunne mærke frygten for at blive udsat for det samme igen, hun ville ikke udsættes for voldtægt igen.. Det ville hun ikke! Caroline bed sig i læben og gik videre igennem skoven, og håbede på at hun ikek ville støde ind i nogen varulv..

Skoven her var hans hjem han havde gået herude i 80 år, han savnede selvskab. Han havde mødt Arian, temmelig sød pige. Meget speicel af sig. Duften var noget lignende vampyr, fik ham til at rette opmærksomheden imod færten. Han gik i retning af vampyrlugten og fik øje på en ung kvinde. Matt gik over imod hende, en vampyr. Men havde han ikke set hende før? Et eller andet sted.. Det var Caroline, man hun vaar da varulv som ham. Måske var det en søster eller dobbeltgænger.
"Caroline?" Spurgte han forsigtigt.

Caaroline frøs stivnede helt da hendes navn blev nævnt, hun vendede sig imod stemmen. Det var Matt, hun åndede lettet ud. Hun smilte skævt til ham, det var godt at se en gammel ven. Caroline gik imod ham og krammede ham. Matt var hendes ven fra da hun blev varulv, han var en af hendes bedste venner. Hvis han altså stadigvæk kunne lide hende som sin ven, nu hvor hun faktisk var vampyros.
"Hej Matt, hvor har jeg savnet dig."

Han kunne mærke at der var noget galt med hende, eller ikke galt. Hun var vampyr, han mærkede hendes kulde da hun krammede ham. Han slog sine arme omkring hende, det var 2-3 år siden nu. Hvad var der sket af forandringer og af konsekvenser for Caroline, han kendte til hendes fortids historie. For han havde givet sig tid til at lytte til hendes ord, givet hende en skulder at græde ud på. Han havde set hende være morderisk, han havde hjulpet hende så hun ikke gjorde noget som hun ville fortryde. Matt så hende i øjnene.
"Kom med mig ind i min hytte, så kan vi snakke." Sagde han venligt til Caroline.

Hun var taknemlig overfor den hjælp hun havde fået af Matt, både med at lade hende tale. Men også at han havde hjulpet hende, og taget sig af hende. Som var hun hans søster, Caroline syntes Matt mindede om en bror. En god storebror. Caroline smilte kærligt og varmt til ham.
"Ja lad os det." Svarede hun med et stort smil på læben, og gik imod hans hytte. Nok den eneste ting som hun kunne finde her i skoven.

Matt fik et stort smil på da Caroline faktisk kendte vejen imod hans hytte. Han fuldte med hende, og kom op på siden af hende. Hun virkede mere glad, lykkelig kunne man vel også sige på sin måde. Det gjorde ham glad at se hende på den måde, det gjorde det virkelig. Han åbnede døren til hytten da de kom derhen, og låste den efter dem. Der var en let varme derinde, og alt var enlig fint nok ryddet op.
"Sæt dig og så kan vi tage en snak." Sagde han og pegede på sofaen.

Caroline mærkede varmen fra pejsen, som gjorde stuen fik en dejlig varm farve. Caroline satte sig i sofaen, og smækkede benene op. Nok en af de eneste varulve hun kunne stole på Matt og Lily. Hun så dem begge som familie, de havde været der i så mange år. For hende.. Det betød meget.
"Det dejligt at se dig igen Matt." Sagde Caroline med en blid stemme, og et oprigtigt smil.

Matt satte sig ved hendes side, og kiggede på hende. Han ønskede at se hende glad se hende smile på den måde som hun gjorde ligenu.
"I lige måde." Svarede ham kærligt hende og smilede stort. Han kiggede hende i øjnene, det var mærkeligt at se hende som vampyr, men han ville ikke droppe hende som ven bare på grund af en lille race forskel.
"Hvad er der så sket på det sidste."

Hvad der var sket på det sidste, der var sket en masse ting. Både forklarlige og uforklarlige ting. Forandringer, både fysik og phykisk.. Der var sket virkelig meget, men vidste også at hun ville fortælle det helle fra en ende af. Hun vidste at så undgik hun alt for mange spørgsmål, af Matt bagefter.
"Altså.. du ved jo min evne tvang.. Og du kender til det med Wave.. Så der er næsten kun for at år siden du mangler at hører... Altså jeg har fundet min lillesøster Eliza, hun er vampyr. Jeg var ude i gyderne engang der var vampyr slagsmål, og du ved jeg kunne ikke stå for at se hvad der skete blandt vampyrene. Dog mødte jeg en meget mytisk ung herre derinde, som hjalp mig fra et slagsmål med de andre vampyrer...." Caroline fortalte alt.. "Og nu er jeg kæreste med vampyren Nicolas." Sagde hun tilsidst og smiltede til Matt. Alt det med Kukiu var blevet fortalt.. Alle kort var lagt.

Matt vendede front imod hende, så han kunne læse hendes ansigt. Kropsholdninger osv. Han så medfølene på hende, efter det med Christian var han glad for at hun havde fundet en kæreste som hun stolede på af helle sit hjerte. En som var der for hende. Matt lagde en arm om hende.
"Men igen du overlevede, jeg beundre dig. At du ikke bugger under fordi livet tager en lille kørertur ned af en bakke." Svarede han og strøg hende blidt ned over håret.
"Men du skal ikke være et sekundt i tvivl om at hvis han gøre dig noget forkert. Så vil jeg gøre alt i min magt for at han skal lide."

Matt var en af de mange grunde til at hun var kommet videre med sit liv. Han havde hjulpet hende ud af mørket, været den bror som hun aldrig havde fået. Hun elskede Matt som sin bror. Hun kiggede på ham med et skævt smil.
"Tak, men jeg tror nu ikke at han vil skade mig." Svarede Caroline og trak lidt på skuldern. Hun vidste Nicolas aldrig ville skade eller sårer hende.

Matt skulle til at svarer da han begyndte at mærke at han var ved at dø. Han gispede efter vejret, og væltede ned på gulvet. Han kunne ikke få vejret, han vidste at han havde levet længere end han burde. Men han ville ikke dø, ikke nu hvor hans liv var blevet bedre end før.
"Care, hjælp." Fik han sagt, men med en halv kvalt stemme. Han kunne mærke han måske kun havde et par minutter igen.

Caroline fløj op da Matt nærmest begyndte at dø, hun smækkede en hånd for hendes mund. Og fløj ned på hug ved hans side. Hun greb fat i hans håndled, han bad om hendes hjælp. Hun måtte hjælp ham! Caroline satte tænderne i hans håndled, varulve blod havde aldrig været på hendes liste over fortrunkne bloddonere. Men for Matts skyld sugede hun til sig af hans blod, til den sidste dråbe var væk. Hun var hurtig og bed hul på sin egen arm. Hun gav ham af hendes blod. Hun kiggede på ham, han ville nok snart vågne igenn..

Han mærkede langsomt at han forsvandt.. Han følte at han langtsomt døde, at han kunne føle Josefina der sad og bad ham om at vågne op. Så han kunne leve sit liv igen, denne gang uden at han skulle tænke så meget over hende mere. Men være der for Arya.. For Arian og Caroline. Være der for dem Serena.. Dem som elskede ham. Matt mærkede livet i sig selv igen, han kunne hører lydene som blev forstærket. Han kunne hører Carolines hjerte hamre afsted.. Hun havde reddet hans liv..

Caroline kunne se forvandlingen var gjort, han var vampyr. Hun lagde begge hænder på hans brystkasse og ruskede lidt i ham. Hun mærkede følelserne tage over, og tårerne løb ned af hendes kinder. Hun hulkede.
"Matt.. Please vågn op.." Caroline ruskede mere og mere i ham. "Please du må ikke forlade mig.." Caroline gemte ansigtet i hans brystkasse, og hulkede.. "Ikke forlad mig."

Matt kunne hører hendes hulk, hendes gråd. Den måde som hun græd for at han skulle vågne, det lød som om hun var bange.. Bange for at miste ham, det varmede i hans hjerte. Matt slog øjnene op, og satte sig hurtigt op og omfavnede hende. Han krammede hende hårdt ind til sig.
"Shy.." Han tyssede på hende. "Jeg forlader dig ikke."

Caroline hulkede af lykke da han krammede hende, hun puttede sig ind til ham. Som en lillesøster ville have gjort, hvis hun havde troet hendes elskede storbror var ved at dø. Caroline smilte.
"Godt.. Godt du er i live." Svarede hun ham, det var den bedste følelse. At en som man holdte af var i live, hun ville gøre alt for at holde ham i live. At vende en varulv til at være vampyr, det var svært. Men styrken i sig selv var bedre, for den blev større ved at være varulv og så blive vampyr. Caroline vidste også at hun skulle frede Matt på en måde, rettere sagt. Hun ville ikke lade nogen skade ham.

Matt lod sin hånd glide ned over hendes hår, han tyssede på hende. Snart passerede følelserne ham ret så kræftige, da hans søster døde foran hans øjne. Denne vampyr havde dræbt dem alle, men søsteren var den eneste som han var ked af det overs død. De andre fortjente det. Josefina de sidste ord han sagde til hende, var vi klarede det. Og næste gang han så hende, dræbte hans brødre hende foran ham.. Arya havde ændret alt for ham, hun havde støttet ham altid. Og det håbede han at hun ville blive ved med, nu var han også far til en af hendes døtre..
Matt lagde en hånd på hendes kind.
"Hvilken mand ville jeg være, hvis jeg lod min lille søster se mig dø?" Spurgte han meget ærefyldt.

Caroline løsnede sig ud af hans greb og kiggede ham i øjnene. Hun smilte skævt til ham.
"En frygtelig bror." Svarede hun med et skævt smil og rejste sig op og stå. "Nå du skal med mig på jagt. Du skal have noget at drikke, og dyreblod er slet ikke tilfreds stillende." Sagde hun med et kærligt smil, og så insisterende på ham. Hun satte den ene hånd på den ene hofte, og hævede et bryn af ham.
"Kom så, du skal lærer at styre det her. Men jeg ved jo du er ret god til det allerede." Svarede hun med et kærligt glimt i øjet. Han kunne næsten styre sig selv helt da han var varulv, vampyreriet burde ikke være det helt store problem for ham.

Matt rejste sig op da hun gjorde, hun havde selvfølgelig ret. Der var mange ting som man skulle vende sig til, eller ihverfal et par ting eller to. Men ja han havde altid været god til at styre de barskeste sider af sig selv. Også selvom det havde krævet øvelse, men han kunne klarer det. Det var han ikke i tvivl om, han vidste at han måtte beskytte Caroline. Og hans andre piger. For en hver pris, bare tanken om at de skulle komme noget til, den kunne han næsten ikke bære. Matt tænkte kort på en fjern veninde, eller rettere bekendt skab. Som havde bønfaldt ham om ikke at gå, nu var der gået over 400 år. Mon hun stadigvæk var i live? Matt tænkte ikke mere over det, inden han allerede var ude af døren. Der var mennesker i skoven. Han kunne lugte blodet tydeligt, han indåndede det. Og selvom halsen var tør, så lod han ikke tørsten vinde over ham. Han ventede pænt på Caroline.

Caroline var hurtigt ude ved ham, og betragtede ham for ikke at han skulle angribe en eller anden på hendes vagt. Hun vidste at ære betød meget for ham, præcis som ved Nicolas. De havde en lille ting tilfælles, de var meget ærefulde. Den flydende væske fik hendes tænder til at glide lidt nedover hendes underlæbe. Caroline rystede på hovedet af sig selv, og kiggede på Matt som ikke engang fik sine tænder længere frem. Det var som om at han var en eller anden ekspert i at holde fokus, eller flytte fokus ihvertfal. Caroline måtte indrømme, hun var imponteret over ham.
"Det okay, du kan klarer det uden at dræbe." Sagde hun med en kærligt stemme.

Matt kiggede kort på Caroline, og kiggede frem for sig. Han havde været så meget sammen med Josefina at han nærmest allerede var den perfekte vampyr. Matt lagde sin hånd i bukselommen, og hævede lidt på et bryn.
"Det ved jeg." Svarede han og løb, kort tid efter var han tilbage. Med en ung kvinde, som stod og så bange på Caroline.

Caroline kiggede på den kvinde Matt havde fanget sig, og lod øjnene glide ned på det blod som flød ud af halsen på hende. Caroline havde aldrig været den bedste til at styre den tørst, men kunne godt i en vis grad. Caroline fik kæmpet sit blik op på hans.
"Så drik." Fik hun sagt, og sank en klump. Hun ville også have noget at drikke.

Matt lyttede og lod tænderne glide frem. Og satte dem i kvinden, men han var ikke voldsom, han sugede af hendes blod til han følte sig mæt. Kvinden var stadigvæk i live, Matt kiggede på hende. Og så hvor bange hun så ud. Men lige der var han ligeglad, det var ikke en som han bekymrede ham. Så kunne det være ligemeget.. Han smed hende imod Caroline.
"Jeg kan se du er tørstig, vis mig."

Hun kæmpede for at holde tørsten inde, men så smed han kvinden i hendes arme. Caroline så på ham og så på kvinden.
"Du mener.." Hun holdte en pause, og sugede til sig af kvindens blod. Til den sidste dråbe. "sådan der?" Spurgte hun med et skævt smil, hun havde blod i mundvigen. Hun smed liget fra sig, og kiggede på Matt.
"Det må jeg sige, du klarer det ret godt."