Tiden går så hurtigt - Matt

Matt kom gående igennem skoven, for at hente noget frisk vand. DEt var en varm efter middag men dog med en del blæst. Derfor havde han taget en hættetrøje på, men mest fordi han også bare ville slappe af og lade dagene passere. Han kom til søen og satte sig på hug ved kanten for at se om der var nogle fisk, det ville jo være godt til aftensmad.
Matt kiggede rundt og han fik øje på en ung pige og en kat.
Matt kiggede lidt forsigtigt på dem, men kiggede hurtigt væk fordi han ikke ville være uhøflig. Men så alligevel..
"Hej" Sagde han for at være venlig af sind.

Migel havde vandret i skoven et stykke tid. Dagen havde været kedelig og han følte ikke at han skulle ud på opdagelser. Som han kom gående forbi nogle træer var der noget der fangede hans opmærksomhed. Ikke meget mere en 20 meter fra hvor han stod kig en pige igennem skoven der var noget lidt mærkværdigt ved hende noget var ikke helt korrekt.
Allerede ved første øje kast havde hans nysgerrighed taget over og han fulgte pigen fra en sikker afstand hvor han var sikker på at ikke ville blive set. Pigen ankom lidt efter til en sø hvor hun satte sig ned sammen med en anden. Hhm han overvejede at spille dem et pus ingen vidste endnu at han selv var shapeshifter så det kunne helt klart hjælpe. Han skjulte sin taske med ekstra tøj under nogle sten i nærheden så han nemt kunne finde den igen også skiftede han form.
Det var længe siden han sidst havde været i form og det var nu helt underligt at være i den store hvide Liger form. Alle normale katte dyr var nogenlunde samme størrelse men ikke Ligeren den var godt en gang større en den fuldvoksne tiger og han var så født med fejl i pelsen og var derfor blevet hvid så han lignede i virkeligheden mere en kæmpe hvid løve.
Migel begav sig ned mod den lille sø. Da han ankom så han en dreng sætte sig ned lidt længere henne af søen han hørte lige drengen sige hej før Migel satte den ene pote op på et træ og kørte sine klør ned langs siden på træet for at flænse barken op. det gav en høj knasende lyd.

//Hehe, Seb er ikke en dreng men en kat som guider hende xD//

Zyra blev forstyret i sin meditation da hun hørte en stemme, en venlig en af slagsen, hun drejede hovedet forvirret da vinden havde taget stemmen og bragt den lidt over det hele, hun vende blikket lige ud for ikke at gøre det mærkeligt og smilede så roligt, "Øh.. Hej" sagde hun venligt tilbage, det var en mande stemme det var hun dog sikker på, hun kunne ikke lade vær med at tænke om dette var et væsen hun skulle være bange for og om den venlige tone bare var for at narre hende eller om det var et venligt væsen som ikke ville hende noget ondt.

//Øh... Migel dette er ikke det emne som jeg har lavet til dig og Nille dette er kun mellem mig og Matt xD//

//ferdamt xD syntes også det var mærkeligt Matt var med sry vis ses ^^//

//Det er iorden xD//

//Okay ændrede det så det står kat XD Men ja tænkte også det kun var vores emne XD//

Han kunne fornemme pigen blev lidt små forvirret som var der noget galt med hendes syn. Matt lagde hovedet lidt på skrå, og rejste sig og gik en smule nærmere, han havde intet i bagtankerne. Han satte sig ned et lille stykke fra hende, for hun ikke skulle føle sig utryg.
"JEg er MAtt. JEg bor herude." Sagde han høfligt, det handlede om godt intryk og det fik man ikke hvis man var en af de drenge som kun tænkte på sex helletiden.

Hun smilede og vendede hovedet imod ham, han kunne næsten nu gætte sig til hun var blind. Men det var da ikke noget hun kunne gøre for, han mærkede en duft ind under hans næse, hun var elver. Varulve skulle hade elvere som pesten, men det skulle også hade vampyrer. Kunne de dog bestemme sig?! Matt var ligeglad med hvad han burde, for han havde været kæreste med en vampyr? Men hans venner dræbte hende.
"Hej Zyra." Sagde han med en naturlig charmerende stemme, som han enlig ikke var klar over at han ejede.

Matt forstod ikke hvorfor stemningen pludselig blev så anspændt. Eller jo nu vidste han det.. Race tingen, personligt var han ligeglad, men det så ud som andre ikke var det. KAtten knurrede af ham, og pustede sig op til den blev dobbelt så stor. Det varrede ikke længe før Matts lille pljuskede hårboldt af en ulveunge kom tumlene, og knurrede af katten fordi den troede at den ville lege.
"Altså hør jeg gør ikke noget." Sagde Matt og hvis pigen kunne se ville hun kunne se at han talte sandt. Ulveungen Greeg lagde hovedet lidt på skrå.

Matt sukkede lavt.
"Fordi jeg ikke for det første er som andre varulve. For det andet uden at lyde egiostisk en ret venlig fyr." ´Sagde han og forsvarede sig selv rimlig godt. Greeg sprang hen på pigen og lorgrede med den lille hale. Greeg var ikke ret gamel men efterladt af sin mor, og MAtt havde så været så god af sig og tage ham emd sig hjem.