Thrilled to Death ~Nicolas~

Det var først da hun vågnede op hun blev forvirret, hun kiggede forvirret rundt. Caroline havde aldrig været her før, men hvordan var hun så havnet her!? Caroline kunne huske hun var faldet i søvn derhjemme, i Firewood Village. Hun måtte have taget fejl.. Hun rystede lidt på hovedet af sig selv, og rejste sig op. Men kæder holdte hende, hun kunne ikke komme op fra den stol hun sad på. Caroline kiggede forvirret rundt, hun kunne få fært af Leah.. Men også af.. Roses.
Den vidunderlig smukke vampyr Roses, kom gående ind imod Caroline. Hendes smil var så lumsk man havde det dårligt, med ikke at vide hvad hun tænkte på. Roses havde en knækort kjole på i sort. Hendes hår hangløst med de brune lokker. Roses gik helt frem foran Caroline og bukkede sig så deres ansigter var ud foran hinanden. Roses tog et lille reagensformet glas frem med noget blod i, Caroline kiggede lidt på glasset.
"Det her er gift, blod gift. Jeg ønsker at slippe af med dig det ved du jo? Så jeg tager først dig også Eliza." Sagde Roses så, og tvang Caroline til at drikke blodet som var i reagensglasset. Caroline fik det med det samme dårligt, og natten var omsider begyndt at komme frem. Leah kom gående med et plaster for håndledet, hvor Roses havde stået hende op med en kniv. Roses mente nemlig at man døde af det blod, selvom hun havde levet i 3000 år.. Så vidste hun ikke sandheden og dræbte Leah på stedet. Og i løbet af næste aften da Caroline var svagest slæbte Roses hende ud, på gaden og lod hende ligge.

Caroline lå og hostede vildt, hun havde det frygteligt. Som om hun kunne dø hvert eneste øjeblik, hun følte vejr åndedræt var deet sidste hun kunne tage. Hun fik sig dog sat op og kiggede ned af vejen. Hun kunne genkende noget nede af vejen, hun var rimlig tæt på der hvor Nicolas boede. Men havde ikke flere kræfter og lagde sig ned igen, folk passerede hende ved at gå en stor bue uden om hende. Skulle hun virkelig dø nu?.. Caroline havde aldrig været så utilpas før.. Det var helt unatruligt for hende, og kunne vampyrer forgiftes på den måde? Hendes øjen låg blev svagere og svagere.
"N..Nic..Nicolas.." Hviskede hun ud i vinden, selvom hun var sikker på at han ikke ville hører det.. Hun lukkede øjne i..

Nicolas sad derhjemme og lavede ingenting. Han havde ikke noget at lave, når han ikke var sammen med nogen. Men nogen, var der tale om Caroline. Han besluttede sig dog for at gå sig en tur, han kunne lige så godt gå ud og se om der ikke skete noget omkring ham. I det han trådte udenfor, kunne han opfange Carolines fært. Kort efter, kunne han høre hans navn blive hvisket. Det lød som om vinden tog hvisken med sig, og kærtegnede hans øre med den hvisken. Men stemmen var ikke til at tage fejl. Heller ikke selvom stemmen var lavere end normalt. Han brugte hurtigt sin overnaturlige fart til at ende ved hans side. Nicolas havde ikke set mange tilfælde som hendes. Men han skulle nok finde ud af hvad der var sket med hende. Han havde engang set et tilfælde lignende. Det så ud som den vampyr, skulle dø. Han havde dog fundet ud af at han vågnede op igen, stærkere end nogensinde. Det kunne meget vel være, at Caroline også blev sådan. Men det kunne også godt være noget andet. Nicolas så bekymret på hende, før han samlede hende op i hans arme. Han bar hende, som han altid bar hende, tilbage mod hans hus. Han skulle nok finde ud af hvad der skete. Nicolas vidste ikke meget om det der muligvis var ved at ske med hende. Men han vidste en ting. Der var nogle vampyrer det blev kaldt eliten. Det var muligvis det, Caroline var ved at blive. En forbedret vampyr. Nicolas mente dog ikke der var noget bedre ved dem, de kunne mere. Men det var alt.

Caroline følte sig så svag, svagere end nogensinde før.. Som en der kunne dø ved bare at lande forkert.. Hendes hud begynde så småt at tone sig ud og blev blegere end før, hun havde det varmt og var totalt udmattet.. Det var langtid siden hun havde haft det så varmt, hvis hun overhovedet havde.. Hun klynkede en anelse, fordi hun havde det som om at noget indeni hende snurrede rundt og ændrede på hende. Som om nogle gener rodede rundt.. Måske havde Roses ret.. Det blod var giftigt.
*Leah..Kom* Prøvede hun at sige igennem tankerne, men så blev hun løftet op.. Hun prøvede at genkende personen, på fært.. Men hun var ikke vågen nok til at kunne finde ud af det. Men hun kunne genkende den måde hun blev løftet op på.. Det var Nicolas, havde han hørt hende? Caroline anede ikke hvilken person hun havde fået blod fra, så det var svært for hende at sætte sig i hvad det ville gøre ved hende. Carolines hud blev marmor agtig i farven, men kun til det flottere. Caroline havde det helt uforklarligt, og forstod ikke hvad der forgik. Leah var ikke død som Roses havde troet, rettere sagt var Leah vågnet ved Carolines ordre. Og uden at Roses så det gik Leah imod Nicolas og Caroline. Caroline havde aldrig fået præsenteret Leah for Nicolas, og Leahs døde øjne kunne sagtens se truende ud i nogens øjne. Den måde hun gik imod dem på, selvom hun var virkelig smuk.

Nicolas kunne ikke finde ud af hvad der skete med hende, før han fandt ud af hvad der allerede var sket med hende. Han blev nød til at vide det hele, selv den mindste detalje kunne betyde noget. Han forsatte med at gå, og tænkte kun på at få Caroline i sikkerhed. Men når han var sådan, var han et let bytte. Han fokuserede ikke på hvad der skete omkring ham, men kun på hende. Man kunne nærmest sige at han gik i en bobbel, en bobbel hvor alle kunne trænge ind, men han ikke kunne trænge ud. Han kunne ikke høre, se eller dufte noget omkring ham. Nicolas fokuserede fuldt ud på Caroline. Det varede ikke længe, før de var tilbage ved hans hus. Han fik åbnet døren med hans albue og gik indenfor med hende. Nicolas var bekymret for hende, men ikke så bekymret igen. Han var sikker på hun ikke ville dø. Han gik op af trapperne med hende og lagde hende i en seng. Hoveddøren stod stadig åben, da han ikke havde tænkt på at lukke den. Nicolas satte sig på sengen ved siden af hende, han tog hendes hånd og ventede på at hun ville vågne op, blive friskere. Hvis der var sket det han troede der var sket med hende, ville hun blive friskere, stærkere og mere levende end hun var nu.

Caroline kunne ikke mærke at han gik med hende, hun kunne bare mærke at hun nærmest svævede. Caroline mærkede den bløde madras imod hende ryg, og viste hun var hjemme ved Nicolas. Hun prøvede at forholde sig rolig, og følte næsten at hun var i en kamp med sig sig som hun ikke kunne vinde.. Hun blev slap i kroppen, men fordi hun faldte en smule i søvn.. Det var nok den bedste måde at se om det kunne forsvinde på..

Selvom hun vågnede et par gange halv, og hostede. Faldt hun ligeså stille i søvn igen, hun vred sig lidt rundt.. Fordi hun ikke kunne ligge behageligt i den tilstand hun var i nu..

Dog vågnede nu op næste aften, og følte sig mere frisk? Hun satte sig op og kiggede rundt, hun tog sig kort til hovedet. Hendes hud var blevet blegere, samt var hendes tænder blevet længere når hun skulle trække dem ud. Hun virkede mere dyrisk i det, også selvom hun engang havde været varulv. Caroline kiggede overpå Nicolas, hun var glad for at det var ham som havde fundet hende. Hun havde dog ikke fået blod i et par dage, og var ret tørstig...

Nicolas havde ikke så meget som et sekund forladt hendes side. Han havde ikke fået noget søvn mens hun havde sovet, det kunne også ses på ham. Han havde blandt andet render under øjnene. Da hun endelig vågnede op, så han på hende med et smil. Hun så ud til at have det bedre, hvilket bestemt var en god ting. Han kunne dog ikke undgå at føle og se forandringer ved hende. Han blev mere og mere overbevidst om, hun ikke længere var en almindelig vampyr. Men han var ikke sikker, så han tog ingen forhastede konklusioner. Nicolas kunne regne ud hun ville være tørstig, så han havde sørget for at Linetth fandt nogle mennesker hun kunne få. Han rejste sig, men aede hende kort over året før han forlod rummet. Kort efter kom han tilbage med en mand og en kvinde. Nicolas var også selv sulten, så han havde tænkt sig at få noget også. "Du vælger bare en." Han bar dem hen til hende, som om det var en genstand.

Caroline blev siddende imens han gik, og snusede ind da hun kunne fornemme at der var mennesker i bygningen. Hun så på Nicolas som kom ind, med de to mennesker. En mand og en kvinde, Caroline så nu mest på manden. Og var hurtigt oppe og stå foran ham.
"Jeg vælger ham." Svarede hun hurtigt, og lod sine tænder trædde frem. Længere end en normal vampyrs, hun smilte lumsk til manden. Inden hun satte tænderne i ham, og sugede blodet til sig. Hun så det som mad, ikke alm. levende væsner.. Lige der så hun dem som mad drikkelse. Hun lod liget falde til jorden, da det var tømt for blod. Leah trådte op i døren, hun var i live. Caroline så på hende.
*Ryd op.* Sagde hun igennem tankerne, det var hun blevet så van til. Og Leah gik blot hen og fjernede liget. Caroline tørrede blodet væk fra sin mundvige, og kastede håret lidt tilbage. Hun så på Nicolas.

Nicolas plejede for det meste at drikke fra det modsatte køn. Han var ikke klar over hvorfor, men tanken om at stikke sine tænder ned i en mand var ikke ligefrem tiltrækkende. Han slap manden og tog i stedet fast om kvinden med begge hænder, Nicolas stak sine tænder ned i halsen på hende og sugede til sig, som om det var noget man drak gennem et sugerør. Da der ikke var mere blod tilbage, slap han hende og lod hende falde ned på gulvet. "Det er godt du har det bedre. Hvad skete der helt præcist?" Han ville gerne kende hele historien. Ellers ville han ikke kunne finde ud af, hvad der var forandret ved hende. For et eller andet var det, i hvert fald. Nicolas så afventende på hende.

Caroline var ikke klar over det selv hundrede procent, for hun havde jo ikke ligefrem forvandlet sig til en flagermus som Blair havde gjort.. Eller måske var det fordi Caroline havde levet som varulv i 2 år, og kendte til at styre sin dyriske side? Kunne det have været en fordel? Caroline måtte tænke det ordenligt igennem, og knipsede engang.
"Leah søde kom herop." Sagde hun og kiggede på Nicolas imens. Leah kom op få sekunder efter, helt op på siden af Caroline. Caroline undersøgte Leah for mærker, og fandt en forbinding omkring Leahs håndled.
*Svar er det Roses værk?*Spurgte hun igennem tankerne for at være sikker, og Leah nikkede blindt.
"Roses har åbentbart troet at Leahs blod var giftigt, og derved givet mig det fordi.. Ja Roses og jeg er ikke helt på bølgelængde." Svarede Caroline stille. "Men jeg kan lugte hun så har forgiftet blodet med et eller andet nu." Tilføjede hun da hun snuste til Leah. "Søde tag hjem til Firewood Village og gå i bad. Bare sig til Eliza at jeg har sagt det."

Leah gik ud af døren, og det mindede Caroline om en lille ubetydelig detalje. Bare en lille bette en, som hed.. Bare fordi Kukiu har en svaghed for min søster, så må du ikke ramme ham igennem hende. Caroline vidste det var for Carolines eget bedste, hun var alt for god til at rode sig ud i noget. Men selvom Kukiu så skulle skade hende igen, ville hun ikke have det skulle gå udover Eliza. Eliza var trods alt det eneste familie hun havde tilbage, men om Nic mente det i trusel form kunne også være. Deet havde hun tolket det som da Eliza fortalte hende det. Men Caroline var ikke et sekundt i tvivl om at Nicolas ville rykke hovedet af Kukiu. Det skulle ikke komme an på det.
"Enlig bare lige en lille ting.. Jeg har talt med min søster, meget spændende samtale i havde må jeg sige."

Nicolas så en anelse undrende på Leah, da hun kom igen. Hun virkede som en slave, men ikke ligesom Linetth. Det var som om hun ikke tænkte selvstændigt. Hvilket kun, kunne betyde at hun var en ghoul og at Caroline havde fået hendes blod. Nicolas vidste hvad der skete med hende, han vidste godt hvad hun var blevet. Nicolas nikkede da hun fortalte hvad der var sket. "Du er ikke længere end almindelig vampyr. Der findes en gruppe vampyrer, en mindre gruppe vampyrer, der anses for at være vampyr eliten. De kan mere end almindelige vampyrer. De kan forvandle sig til en flagermus, de kan ikke dræbes med en almindelig træpind og hvis jeg ikke tager helt fejl, kan de være længere ude i solen end almindelige vampyrer." Han sagde det meget koldt, uden nogen form for begejstring. Han var skam glad for at Caroline havde fået de evner, men han mente bestemt ikke det var eliten. Nicolas så over på hende, da hun nævnte hendes søster. Nicolas sendte hende et skævt smil. Han ville aldrig skade hendes søster, men hun ville ikke forstå hans budskab, hvis ikke hun var blevet truet. "Du ved godt jeg vil gøre alt for at du ikke bliver såret. Psykisk som fysisk, så jeg vil aldrig røre din søster. Jeg blev bare nød til at være sikker på hun forstod det. Fremgangsmåden var måske forkert." Han så kort ned i jorden og tænkte tilbage på hvad der havde forgået lige inden. Det havde ikke været så slemt, han kunne godt finde på at beskytte Eliza også. Ikke bare fordi hun var Carolines søster, men fordi hun virkede så godtroende. "Sød tøs." Han sagde det, uden at kigge op.

Caroline sank lidt en klump, vampyr eliten.. Spændende.. Nu havde hun da noget at.. sige til Blair! Nu vidste hun var der var sket med Blair! Hun lyste lidt op, men mest fordi hun ikke var alene omkring det mere.. Hun havde endnu en ting til fælles med Blair nu!
"Ikke noget du lyder vildere begejstret over." Svarede hun og fnøs kærligt, imens hun gik et skridt tættere på ham.. Hun hævede et let bryn af ham.
Eliza.. var yderst godtroende, og næsten modsat af Caroline. Ikke hun med hensyn til at Eliza var mørkhåret og havde bune øjne, hvor Caroline var blondt og havde lyse øjne.. Men Eliza var også sød helle tiden, hun var ret naiv. Og kunne se det gode i alle folk. Hvor Caroline ikke altid var lige sød, trodsalt havde hun jo bare forvandlet Blair fordi hun kedede sig. Selvom Caroline var lidt naiv, så var hun også mistroisk.. Og havde svært ved at se det gode i alle folk, selvom hun alligevel blev lettetes tiltrukket af mørket hvis det havde et strejf af lys i sig.. Og det var måske det hun havde fundet tiltrækkende ved Nicolas.. Han var mørk, men alligevel havde han lys indeni sig.. Caroline så på ham med hovedet lidt på skrå.
"Jeg ved du ikke vil skade hende, det kender jeg dig nok til." Caroline kendte ham jo nok til at vide det, men alligevel vidste hun at hvis Kukiu gjorde noget forkert.. Så ville Nic ikke tvivle et sekundt på sine handlinger, og derved vidste hun godt hvordan det helle ville forgå.. Deres kamp Kukiu og Nic ville højest sandsynligt handle om at bruge hinandens svagheder imod hinanden. Skønt Caroline var stærkere nu, og ikke havde tænkt sig at gå ned uden kamp. Caroline så på Nicolas.
"Alt for sød." Svarede hun og fik så et smil frem, da hun havde set Elizas ansigt. Ingen tvivl om Eliza ikke kunne lide Nicolas, det var nok nærmere efter hans reagtioner. Men Caroline kunne leve med det, hendes bedste venner kunne ikke lide Nicolas. Så kunne hun også levede med at Eliza ikke kunne lide ham.
Caroline gav hørte en lyd som gav hende et chok, og så hun skiftede form. Hun kiggede op på Nicolas, og først tænkte hun at han virkelig var vokset rigtig hurtigt. Men så strakte hun sin ene arm ud, og så hun havde vinger.. Hun var en flagermus! Som han havde sagt, og hun havde set Blair blive. Caroline baskede med vingerne for at prøve at flyve, og det lykkedes.. Selvom hun ikke var den bedste til at holde balancen, og fløj lidt skævt. Hun kom op i luften og susede rundt omkring i værelset, i lops osv.. Hun fløj rundt i omrking Nicolas, og følte sig fri og oppe i skyerne.. Hun fløj og fløj.. Til BUMB. Fløj hun ind i væggen, hun var lige ved at styrte, men fik sig selv rettet op, men fløj ret svimmelt rundt og landede på senge kanten. Den lille flagermus var svimmel, den kunne næsten ikke sidde stille.. Caroline kiggede på Nicolas, okay hun skulle se at få styr på det! Caroline kiggede ved siden af Nicolas der lagde hendes tøj.. Jamen okay så.. Hvis det var de ikke havde været sammen, så havde det måske været en anelse akavet.. Men det eneste akavede her var hun ikke anede hvordan hun kom tilbage i hendes normale form igen. Caroline kom af sin svimmelhed, og satte sit blik på Nicolas igen.. Hvad skulle hun gøre? Hmm, tænke tænke.. Blair, hvad havde hun gjort? Caroline tænkte det måske ikke var lige nemt for alle parter.. Af det lille samfund som kunne dette.. Caroline pustede ud..

Nicolas havde det helt fint med, at Caroline nu var endnu stærkere. Men det var bare den holdning, mange af hendes slags havde. Han var mindst lige så stærk som dem, så han brød sig ikke om at de troede anderledes. Han sendte hende et skævt, oprigtigt smil og rystede langsomt på hovedet. "Mange af dem, tænker de er bedre end andre vampyrer. Jeg bryder mig ikke om den holdning de har." Han elskede Caroline, lige meget hvad, men han håbede inderligt ikke hun blev sådan. Han skulle til svare hende, omkring hendes søster, da hun lige pludselig var en flagermus. Han vidste godt at det ville ske, men det var stadig underligt at se hende sådan. Nicolas så hende flyve rundt i rummet og blev en anelse forskrækket, da hun fløj ind i væggen. Hun så dog ikke ud til at have det så slemt. Da hun sad på sengen, satte han sig også. Han lagde hans hånd på hendes ryg, selvom den var lille og sort. Nicolas ville bare vise, at han ville støtte og elske hende lige meget hvad. "Du er den smukkeste flagermus, jeg nogensinde har set." Han fjernede sin hånd igen, han havde ikke noget imod hende som flagermus. Men det tog noget tid, at vænne sig til.

Caroline kiggede op på ham, og tænkte over hvordan hun dog skulle finde tilbage til sin normale form igen.. Caroline ville kigge på ham med sit helt seriøst blik, men hun kunne ikke sende det som flagermmus. Hun måtte tænke sig om, og billedet blev tydeligt igen.. Hun fløj op så hun sad på hans ben, og der på lagde hun hovedet lidt på skrå. Det lille hovede.. Caroline smlite indeni, hun var så lykkelig sammen med Nicolas. Tanken om hendes glæde med ham, fik hendes tanker tilbage. Og hun ændrede form til det normale. Dog uden påklædning, hun sad ovenpå ham og kyssede ham blidt inden hun var over og klædte sig på igen. Da hun havde klædt sig på, gik hun overimod der hvor han sad. Og lænede sig ind imod ham og kyssede ham.
"Nårh på den måde, så forstår jeg din holdning. Du bange for at vi stærkere end dig ikke?" Spurgte hun og satte sig ved siden af ham. "Eller det var måske dumt sagt, jeg ved du stærk. Tro mig det ved jeg." Sagde hun og lagde hovedet lidt på skrå. Hun undervuderede ikke nogle medmindre de var det værd.
"Den smukkeste flagermus?" Sagde hun så stille og hævede et bryn af ham. Hun grinte kærligt af ham.
"Nu ved jeg hvad der skete med hende.." Samtalen var enlig til hende selv, men det kom som en halv åbenbarring.

Nicolas så på hende mens hun bevægede sig rundt som flagermus. Han havde ikke set sådan en før, ikke helt tæt på. Altså selvfølgelig havde han set en flagermus før, men ikke en vampyr flagermus. Han var dog utrolig nysgerrig over for denne form for vampyr. Så det var meget godt at han tilbragte så meget tid sammen med Caroline, så han kunne lære mere om det. Han ser på den lille flagermus der sætter sig på hans knæ. Han anede ikke var han skulle gøre, han mente ikke hun var sig selv. Han ser på hende, da hun pludselig bliver "normal" igen. "Nej. Jeg frygter ikke de stærkere end mig. Jeg ved at mange af dem er det, hvis de kan styre det. Men det er det, at de ser sig som eliten." Han ser undrende på hende, da hun omtaler en "hende" "Hvem er det du taler om kære?"

Caroline lagde hovedet en anelse på skrå, og himmlede så med øjnene.
"Du sagde da lige de var eliten?" Svarede hun med et forvirret hævet bryn. "Never mind." Tilføjede hun så med et smil. Hun skulle jo enlig bare tænke positivt, hun havde overlevet! Overlevet det hun troede kunne have været hendes egen død, Roses troede nok at hun var død. Så tog hun fejl. Caroline tænkte lidt, men så alligevel ikke. Hun kiggede Nicolas dybt ind i øjnene.
"Arhh.. En kvinde ved navn Blair. Jeg forvandlede hende.." Sagde hun og åndede let ud. "Og så drak hun af Leahs blod, og ja blev 'elite'." Svarede Caroline og trak lidt på skuldren. "Der vidste jeg ikke hvad der var galt med hende, men nu gør jeg."

Nicolas skulle til at sige noget, men stoppede da hun slap emnet. Han havde heller ikke brug for at forklare det, hans mening betød ikke noget. Han så på hende med et smil. Han lyttede til hvad hun fortalte, hendes første vampyr. Så vidt han vidste, det skulle nok blive spændende. "Hvorfor forvandlede du hende? Og hvordan havde du det med hende bagefter?" Hvis denne Blair betød det mindste for Caroline, blev hun nød til at hjælpe hende. Blair var ny vampyr, og hun var ikke en normal vampyr. Hvis hun lige var blevet forvandlet, var det overvældende nok. Hun havde brug for hjælp, Caroline burde være den der gav hende hjælp. "Du bliver nød til at hjælpe hende. Hun går rundt derude helt alene, og aner ikke hvad der er galt med hende. Hun har brug for hjælp, så medmindre hun er ligegyldig for dig, burde du hjælpe hende."

Caroline bed sig kort i læben, men slap dels hurtigt. Hun tænkte lidt over det.
"Altså jeg ville forvandlede hende fordi jeg kedede mig, det altså ikke altid sjovt at gå rundt alene i de mørke gyder." Sagde hun med den sidste sætning en bette smule drilsk. Hun rejste sig og gik llidt frem for sig og vendede sig om imod ham.
"Altså jeg ved hun kunne bruge min hjælp, hun har jo mere styrke end folk tror. Men jeg skal prøve at hjælpe hende, jeg har tænkt mig at hjælpe igennem det. Jeg troede jeg kunne snyde i den process men det endte med at give bagslag. Min evne er ikke alttid ligeså stærk som den kunne være.." Hun tænkte kort tilbage på Kukiu, og Eliza som elskede ham. Hvordan kunne hun elske ham for det han havde gjort imod Caroline. Hun slap tanken igen, og kiggede Nicolas i øjnene.
"Så jeg må hellere se om jeg kan finde hende, så må jeg tiltrække hende.. Med en vampyrs svaghed.. Blod." Sagde Caroline og smilte lidt skævt. Hun havde enlig ikke lyst til at gå, men det kunne hun blive nød til.

Nicolas så på hende, han ville heller aldrig have hjulpet en han havde forvandlet. Han havde ofte smuttet uden om det, forladt den nye vampyr. Men med Caroline havde han ikke gjort det, og rent faktisk var det ikke så slemt at hjælpe en gang imellem. Da hun rejste sig, gjorde han også. Men han sørgede for ikke at stå i vejen for hende. "Så hjælp hende." Han gik hen imod hende og kyssede hende blidt. Han var sikker på, at Blair ville sætte pris på hendes hjælp. Men så igen, han kendte ikke Blair.

Caroline smilte kærligt og stort til ham, 100& ægte. Hun gengældte hans kys, da han kyssede hende. Hun lagde begge tænder på hans kæber, og mistede lysen til at forlade ham. Men vidste hun ikke kunne blive forevigt, hun slap kysset og så ham i øjnene.
"Jeg elsker dig husk det." Sagde hun og lod en hånd glide ned af hans arm. Hun følte at hun blev nød til at sige det, for hvis der skete et eller andet. Noget gik galt, med den ene eller den anden. Så var det dejligt at han vidste deet. Selvom han allerede vidste det. Hun kiggede ham i øjnene.

Nicolas så på hende med at skævt smil. Han lyttede til hendes ord og overvejer et øjeblik om han skal bede hende blive, men han kysser hende bare igen. Denne gang mere passionfyldt og dybdegående. "Jeg ved det, og jeg elsker dig. Ligemeget hvad der sker, vil jeg altid finde dig. Jeg vil altid sørge for du er okay." Han trækker sig væk fra hende, Nicolas vil på ingen måde smide hende ud, men han vil bare ikke have at hun føler skyld for hvad der skulle ske med Blair.

Hun nød kysset, pokkertage at hun skulle gå.
"Det ved jeg, og det betyder virkelig meget for mig." Svarede hun og kyssede ham hurtigt, inden hun fandt sine sko og tog dem på. "Vi ses snart igen." Sagde hun og smuttede så ud af Nicolas's hus.

//Out^^

/Vigtig emne.