Pieces of You.~Eliza~

''du skal blive jeg vil have rigtig klam hyggeaften med min skønnestoresøster'' grinede hun sødt og holder om hende, hun ville have en klam snack night med hende...

Caroline sendte Eliza et udfordrende blik, men på kærligvis.
"Så lad os holde det!" Sagde hun så kærligt og smilte til Eliza.

hun krammer sin søster og finder nogle film frem og alt mulig ulækkert.

Det skulle nok blive hyggeligt det var hun sikker på, men alligevel havde hun aldrig holdt sådan en form for hygge aften før.. Aldrig.

Eliza kysser sn søster og smielr for sig selv og slapper af med et smil på sine læber, hun så på hende og satte sig ned med sin søster og så på hende og rødmer meget og smiler ''hvad så='' spurte hun blidt og roligt..

"Ikke noget, jeg tænker bare på den bedste aften i mit liv." Caroline smilte for sig selv, den var med Nicolas. Og selvom starten af den ikke havde været så vidunderlig, var den da endt videunerligt!

Eliza blev nysgærrig uden at kunne gøre for det hun så på sin søster ''fortæl søs jeg vil gerne vide om hvad der er sket siden du siger den bedste nat i dit liv'' sagde hun blidt..

Caroline rystede kærligt på hovedet.
"Det stadigvæk to uger siden, inden jeg mødte dig igen. Det var den dag han sagde han elskede mig, og så udvilkede det sig sine egen veje. Hvis du forstår hvad jeg mener." Svarede Caroline med et let smil.

Eliza smielde over sin søster godt nok var hun stadig ik glad for nicolas men han gjorder hendes søster glad så det var godt nok..

"Jeg ved du ikke kan lide ham, og jeg har forstået det. Der ikke mange som faktisk kan lide ham, hvis andre udover mig og hans søster. Men Eliza... Jeg elsker ham og jeg vil være sammen med ham.. Og du bliver nød til at acceptere det." Sagde Caroline og kiggede alvorligt på Eliza. Og åndede så lettet ud..

Eliza så på hende, ''jeg ved det godt og jeg er også glad for du er sammen med ham jeg har bare problemer med ham ligesom du har med kuki jeg acceptere skam også i er sammen jeg er bare bekymrede for han såre digcaroline'' sagd hun bekymrende..

Caroline nikkede til ELiza, Caroline var ret god til at skjule sine følelser hvis det var nødvendigt. Og selvom hun var ret så muggen over Eliza så Kukiu.. Så lod hun det ligge ,og ville bruge vreden på et andet tidspunkt.
"Nicolas ville aldrig sårer mig, så havde han gjort det forlængest."

''kuki vil heller ikke såre mig han vidste ikke du var min søster, jeg ved du ik kan lide ham... nej at du hader ham og at du også er mindre glad for mig fordi jeg ser ham...men jeg elsker ham.. det ligesom med dig og nicolas han har sårede mig og er pisse ligeglad hvad vil du gøre hvis han en dag skader mig meget caroline?'' spurte hun og var ved at bryde sammen hun havde mange føler i sin krop og faldt hulkende sammen og holdte om sig selv..

Caroline kæmpede med meget tempramant og vrede ligenu, og ville ikke fyrer det helle af på Eliza. Hun prøvede at besvarer roen og fatningen så meget så muligt.
"Og hvad så hvis han havde vist det? Så havde han fundet en eller anden tøs? Eliza han er for farlig, og måske ønsker han ikke at skade dig men jeg stoler ikke på ham. Og jeg ved Nicolas er svær at blive klog på, men jeg kender ham næsten bedre end hans egen søster. Og han ville aldrig skade dig, fordi så rammer han ikke kun Kukiu men også mig. Og Nicolas ville aldrig sårer mig, og hvis han skulle gøre så ved jeg ikke om han ville være tilstede!" Fløj det ud af Caroline med en anelse vrede i stemmen.

Eliza gik ind på sit værelse og smed sig i sin seng og holdte om sig selv og å i foster stilling og ville bare ønske hun aldrig havde mødt nicolas... han var skræmmende... hun ville aldrig kunne tilgive ham hvis han sårede caroline eller kuki caroline var alt hvad hun havde tilbage af sin familie hun elskede caroline og hadet når de skændes hun ville bare dø lige nu hun havde haft det så dårligt mens caroline havde været væk,

Caroline tog sig til hovedet, hun hadede at skændes med dem hun elskede.. Især fordi hun vidste at når det kom til Kærlighed gjorde man alt for at for det som der føltes rigtigt. Og Eliza elskede Kukiu, men stadigvæk.. Hun kunne ikke se det fra den side,, efter hvad han havde gjort imod hende. Caroline lavede en håndbevægelse så det lille stuebord fløj over i den anden side af rummet. Hun skulle ud med den vrede hun bar inde, og det gik udover huset.. Hvem eller..
*Leah kom ind med en ung varulv, mand ikke en jeg kender.* Sagde hun og havde løst til bare at komme af med den vrede.. Leah kom en med en ung varulv, Caroline var ikke i tvivl omkring racen var rigtig. Han snerrede af hende, og Caroline gik imod ham truende. Hun tog fat i hans krave og kylede ham hen i den anden ene af huset. Vreden skulle ud.

Eliza holdte om sig selv og smed sin komode ud af vinduet og var rasende og tog en kniv frem der skadet v vampyre rigtig meget.. hun så på den.. og havde lyst til at stikke sig i maven, hun fik tåre i øjnene og kastede kniven ind i vægen og lade sig i sengen og hodler om sig selv og græder..

Varulve drengen rejste sig op, og kiggede uskyldigt på Caroline. Caroline løb op foran ham, og lagde hovedet på strå.
"Jeg ked af det skal gå udover dig, men min vrede skal ud på en eller anden måde." Sagde hun og løb sin hånd glide ned af hans kind. Hun havde ikke tænkt sig at drikke af en ulvs blod. Det mindede hende for meget om hendes egen 'død'. Caroline vred ulvens arme om, så knoglerne brækkede. Han skreg ikke, det var han mand nok til at lade hver med. Han snerrede af Caroline. Caroline slog ud med armen, hvilket var resutlat af hovedet flækkede af og faldt fra kroppen. Caroline fik et chok over sin egen styrke og slog en hånd for munden. Hun kiggede på liget.
*Leah fjern det.* Sagde hun i sine tanker og lukkede øjnene i.

Eliza skreg da hun så caroline dræbe varulven.. hun løb op på sit værelse og holdte om sig selv.. *sig ik hun vil gøre det vied.....* tænkte hun o græd mod sin pude hun var meget bange nu hvad kunne hun ellers ikke hvis hun kunne gøre den slags hun blev bange og så end i sit skød og græd.. og holdte om en pude..

Caroline vendede sig om, da hun så Eliza fore op ovenpå igen.. Caroline knyttede sine næver, hun skiftede til flagermuse form. Og fløj op på loftet med sit tøj i munden. Hun klædte sig på deroppe, og krybede sig sammen. Loftrummet havde ingen indgang, kun et hul så en flagermus lige kunne klemme sig indenfor. Caroline anede ikke hvad hun skulle gøre af sig selv, et kort øjeblik ønskede hun at hun var død ingen Nicolas nåede at redde hende da hun var varulv.. Hun klemte en tårer ud, og lagde sig ned på det klamme loft.

ELiza skreg da en dæmonhavde stukket hende ned hun faldt sammen ''carolin hjælp mig....'' hviskede hun bange og var bange for at dø hun elskede sin søster og ville ikke dø uden de var blevet gode venner igen.. hun lå på gulvet.. dæmonen begyndte at spise af hendes sjæl..

Lugten af dæmon sneg sig ind under hendes næste. Hun lukkede øjnene og snusede godt ind, inde ved Eliza. Caroline skiftee til flagermus igen, og fløj med sit tøj i munden ud af det lille hul. Og klædte sig atter på inden hun hurtigere end en normal vampyr kom op på hendes værelse, og kiggede på Dæmonen med et lumsk smil.
"Det skulle du aldrig have gjort." Sagde hun til dæmonen med en lumsk latter, hun kastede den ind i muren ved siden af Elizas seng.
"Hvornår lærer i sjæledæmoner, at vampyrer ikke har sjæle?!" Råbte hun af den med en vred stemme. Caroline mærkede hendes hænder brænde, og ville skrige men kunne ikke få sig selv til det. Hun lagde en hånd på dæmonen, og hendes fingerspidser brændte ham og han skreg over den smerte som blev sendt igennem hendes fingre og ind i dæmonen. Han skreg voldsomt op, og Caroline mærkede det også.. Havde hun endnu en evne som var kommet frem af vreden? Caroline skreg næsten selv over at hun mærkede næsten samme smerte som dæmonen. Caroline kiggede på Dæmonen og trak så hurtigt hans hjerte ud af hans brystkasse.

Eliza lå på gulvet der røg blod ud af hvor kniven havde sat sig, hun var svag, hun var bange caroline hadet hende, hun så bare mod loftet og lod tårende falde ned af hendes kinder hun elskede sin søster og sin elskede kuki hun ville ikke dø hun var bange..

Caroline var bange for sine egne hænder ligenu, men tog dæmonen og smed ham ud af vinduet. Hun kiggede ned på Eliza.
"Bare rolig du kan ikke dø af blodmangel det healer." Sagde hun beroligende til Eliza, og var bange for at rører ved hende. Hun smed det blodige dæmon hjerte ud sammen med dæmonens krop.

Eliza havde det virkelig dårligt ''det kniven jeg ik kan lide'' sagde hun og prøvede at tage den ud men var for træt til at kunne få den ud og hun var sulten og hun så på sin storesøster... hun smilede ''tak caroline'' sagde hun kærligt..