Always and forever ~Eliza.~

Caroline var stadigvæk i Terrovile, og ventede på at Nicolas kom tilbage til hende. Hun gik igennem helle byen, en dejlig aften tur. Hvor vinden vivlede med hendes hår, og lyden af hendes sko klingede ned i asfalten. Som om at væggene lavede lydbølger der blev sendt som ekko afsted ned af den tomme gade. Caroline kom til byens bordel, og rullede hånligt med øjnene af dette sted. Dette bemærkede et par ansatte kvinder, og de gik imod hende sammen med deres lille bodyguard. Alle sammen varulve, hvilket gjorde Caroline meget opmærksom på dem. Hun kiggede på dem allesammen, på den måde de omringede hende. Godt nok var hun en vampyr, men hun havde ikke tænkt sig at skade dem med mindre de gjorde hende noget. Hun spændte alle muskler i sin krop, og kiggede opmærksom rundt. Hun var meget opmærksom på hvad de gjorde. Hvor de satte deres næste fodskridt. Caroline holdt vejret, for ikke at lade sit eget åndedræt ændre på sit fokus. Men ukendte fodskridt ikke langtvæk, fangede også hendes opmærksomhed.
Varulvene knurrede af Caroline, og Caroline fik et fokus igen. Hun kiggede på dem skiftevis, og holdt hovedet koldt.

Den sene aften vind lod sig blæse i den mørkhårede piges hår, hun slog blikket ned fra den bygning hun stod, hun så den smukke lyshårede pige som hun kendte hende, dog var de ikke ligefrem bedste venner lige nu, så derfor tog hun sig til sit hjerte og fik tåre i øjnene den unge kvinde sprang op i luften og hoppede ned og ramte hårdt på jordern og så på sin smukke søster caroline,
hun så på de varulve som kom gående mod hendes søster, ''lad hende være!'' sagde hun alvorligt og lod sit blik blive rødt og sendte tvagforstillinger i varulvendes hovede, hun var ligeglad ingen skulle gøre hendes søster ondt lige meget hvad....

Caroline fik et chok da hun hørte en kvindelig stemme råbe, hun genkendte stemmen og vendede sig i retningen af den. Eliza, selvom de ikke var de bedste veninder ligenu. Så var hun alligevel glad for at se hende, hun savnede Eliza og bar stadigvæk dne halskæde hun havde fået af hende.
Varulvene tog sig til hovederne, over de billeder Eliza tvang ind i deres hoveder. Caroline greb hendes change og så en af kvinderne i øjnene.
"Dræb din kollega." Sagde hun med sin evne og tvang kvinden til at gå hen og dræbe den anden kvinde. Caroline fik et skævt smil på læben, og havde helt glemt manden. Han stod omme bagved Eliza, og lagdehver arm omkring hendes hovede. Og klemte til så hårdt han kunne. Caroline vendede blikket imod Eliza og manden, og gik et skridt imod dem da manden klemte hårdere til.
"Jeg kan sagtens klarer dig." Sagde Carooline koldt.
"Skal vi vædde?" Spurgte varulvemanden, og klemte lidt hårdere til.
"Ja." Svarede Caroline og brugte sin fart til at komme op bag ham og tvang en hård næve ind i hans ryg imellem skulderbladene så han slap Eliza. Caroline kastede ham væk, så han væltede ned på jorden. Hun sparkede ham imod nærmeste bænk, og kastede sit hår lidt tilbage.
"Jeg sagde det jo." Svarede hun hånligt, inden hun giik over og trak hans hjerte ud. Hun slap det, og vendede sig om imod Eliza. Carolines hår vivlede omkring hendes ansigt i ynde. Caroline kiggede imod den ene kvinde som stod bange tilbage, og kiggede på Eliza og Caroline på skift i frygt. En varulv imod to vampyrer. Caroline gik imod kvinden, og tog fat i hendes hår. Kvindens ansigt strakte sig i smerte.
Da to skud lød fra mørket, som ramte Caroline 5 stedet i ryggen så hun faldt på knæ. Ikke noget hun kunne dø af, en jæger kom frem. Noget lignende dem som havde fanget Eliza for noget tid siden, dem som ville dræbe dem..

Eliza knækkede med nakken, hun blev vred ingen skulle skade hendes søster, hun satte i vampyr fart og stak sin hånd igennem jægeren og greb hans hjerte og hev det ud og bed i det og drak alt blodet og sendte nogle tanker der var skramme inde i deres hovder og løb hen og rev hovderne af jægerne, hun var vred hun ville dræbe dem, vinden blæste hendes hår rundt omkring hendes smukke ansigtig...

Caroline så på Eliza og hendes morderiske vrede, Caroline havde tit tænkt på om den enlig fandtes, og det fik hun sit svar på lige der. Caroline følte det slørrede lidt for sine øjne, men kiggede på varulve kvinden.
"Fjern træpilene." Sagde hun med sin evne, og varulve kvinden fjernede pertronerne. SElvom Caroline ømmede sig lidt over det. Da de var ude rejste hun sig op, og kiggede på Eliza.
"Du ved godt at når du dræber ham, så dræber du 12 andre?" Spurgte hun, og så ikke spor skuffet ud. For disse jægere ville jo trods alt ofre dem ved at befri deres sjæl fra forbandelsen.
"En gruppe mindre. Og shit, nu min nye trøje ødelagt." Svarede Caroline sig selv, der var blod på hendes nye trøje.
"Vil du med mig hen og skifte, det henne ved Nicolas. Men han er stadigvæk ikke hjemme."

Eliza så på sin søsters trøje og smilede hun var da smuk i den selv om der var blod på, hun så mod hende og vidste ikke om hun skulle gå med hende, ''har han slet ikke givet dig nogle tegn på hvor han er?'' spurte hun blidt og roligt og slapper af,
hun så på ham og nikkede mod hende ''jeg vil gerne gå sammen med dig hjem men jeg tror ikke din kæreste vil blive glad for hvis jeg er hos dig hvis han ser mig der'' sagde hun og så ned i jorden og havde det dårligt og fik tåre i øjnene...

Caroline lagde armene over brystet, og gnubbede lidt på sine arme. Tydeligt at se svaret var nej..
"Nej jeg aner intet." Svarede hun lidt trist i sin stemme, hendes ellers varme øjne. Var triste som en gråvejrs dag. Caroline havde det tydeligtvis ikke som den bedste i verden.
"Altså chancen for at han kommer tilbage i nat er ikke ret stor. Desuden vil han intet gøre dig, og jeg ville ikke lade ham. Min vrede er stærkere end ham," Svarede Caroline og kastede håret blidt tilbage. Caroline så Eliza i øjnene.
"Please,"

Eliza så på hende og bed sig i læben hun ville så gerne være sammen med sin søster igen, men hendes søster havde gjort hende vred og ked af det ''jeg går med'' sagde hun og tog om sin søster og tog hende ind i et tæt kram for at vise hende at hunstadig elskede hende, men hun var dog stadig sur over deres sidste møde...

Caroline fik et svagt smil på læberne.. "Tak.." Svarede hun stille og begyndte at gå hen imod Nicolas's store hus. Med flere værelser end man orkede at tælle til. Det var et virkelig fantastisk hus, som fik Eliza og Carolines til at ligne et fattigdoms hjem. Selvom deres forældre var stenrige da de levede. Caroline åbnede hovededøren, hun kunne ikke rigtig være vred ligenu. Medmindre man bustede rigtigt til flammen, men ligenu var hun så bange for at være uelskett og ubetydelig. Caroline lukkede døren bagefter sig og kiggede rundt i den store entree.

Eliza så på sin søster da de var kommet ind hun så rundt *wow her er jo fantastisk men jeg ville ønske mig og kuki kunne have sådan et hus sammen* tænkte hun og blev trist og savnede sin elskede rigtig meget han var jo den der gjorder hende lykkelig, hun så på caroline og røvede at virke glad for hendes skyld...

Carolines søster betød meget for hende, derfor kunne hun ikke næne at være vred ligenu. For ærlig talt havde hun ikke regnet med at Eliza overhovedet ville tale til hende igen, ikke efter deres sidste skænderi. Caroline fandt også Nicolas' hus fantastisk, hun følte sig i sikkerhed her. Og ville vente der til at han kom tilbage en eller anden dag.
"Jeg ved du er vred på mig, så vær sød at lade som om at du ikke er." Sagde Caroline stillede og vendede sig imod Eliza, og sank en klump.

Eliza tog om sin søster og krammede hende ''rolig caroline jeg er sur ja men lige nu er jeg ikke du er stadig min søster og jeg elsker dig ubetinget og jeg er her for dig'' sagde hun og tog om sin søster og ville trøste hendeog nusser hendes ryg hun så den flotte dekorede antre der var hun var meget indponerede over det her...

Det var længe siden at Caroline havde fået et kram fra sin søster.. Og fik lidt et chok, da hun havde været alene i så mange uger nu. Caroline åndede lettet ud, og mærkede hendes søsters favn.
"Men noget siger mig vi aldrig bliver enige.. Hvad gør vi?" Spurgte Carolien og trak sig tilbage, og satte sig ind i stuen i en sofa. Hun sukkede og kom i tanke om sin blod beklædte trøje..

Eliza havde stadig blod om munden hun så på sin søster ''Caroline.. hvor er der en vask jeg vil gerne ha vaske blodet af mit ansigtig'' sagde hun og så på sin søster hun havde heller ingen idé om hvordan de skulle finde en løsning på alt det der var sket... hun ville ikke opgive sin elskede og det ville Caroline heller ikke hun så på sin søster ''det ved jeg ikke vi må vel bare finde os i at vi ikke kan lide hinanden kærester og lade være med at smide de dårlige ting i hovede af hindanden om hinandens kærester'' sagde hun kærligt og så på hende..

Caroline rejste sig op, og tog Elizas hånd.
"Lad mig vise dig en vej." Svarede hun og gik op af nogle trapper. Så de kom op til næsten uendelige værelses muligheder. Caroline gik ind på et værelse tilfædigt et, hun havde set der var badeværelse derinde. Og fik Eliza med derind.
"Her bare vask dig her." Svarede Caroline med et skævt smil.
Hun sukkede tungt.
"Det må vi vel, jeg kan stadigvæk ikke se hvad du ikke kan lide ved Nicolas."

Eliza så ned ''han har bare gort mig vred så eg har ikke lyst til at se ham eller være ær ham undskyld caroline men sådan har eg det jeg er glad for du elsker ham og du er lykke når han kommer hjem, jeg virkelig virkelig glad for du har det godt sammen med ham ingen tvilt om det men han skal bare ikke gøre mig vred igen'' sagde hun og kyssede sin søsters kind.. hun vaskede sig.

Caroline forstod ikke helt...
"Du ved godt at han kun blev så vred på mine vegne ikke? Hans vrede var blot noget i stil med hvad min vrede kunne have fundet på at gøre. Han forsvarede trods alt bare mig, han har fortalt mig at det ville være en trageide hvis jeg døde. Og det eneste Kukiu drømte om lige der, var at vise hvilken race som bestemte. Ved at udnytte mig, hvem ved om hvis Nicolas ikke var kommet.. Om han så havde dræbt mig?.. Havde du så stadigvæk elsket ham?.." Caroline prøvede at ligge skjul på hvor såret hun fakitsk var oer at ELiza var sammen med Kukiu. Hun holdt dog sine tårer tilbage.

Eliza så på hende og havde tåre i øjnene ''tror du ikke jeg pint og plagede af det jeg har marrit om det jeg drømmer at jeg mister dig caroline okay er du glad nu! jeg indrømte det du gerne ville høre at jeg er bange for at miste dig'' sagde hun vredt og sårede ''du ville stadig elske nic hvis han havde voldtaget mig så lad være med at spytte det der i hovede af mig okay'' sagde hun tudene og smækkede døre i og ville springe ud af vinduet og løbe hjem til kani hvor hun boede nu...

Caroline klemte øjnene hårdt sammen.
"Måske, men jeg ville ikke være sammen med ham mere.." Svarede hun med en hviske stemme selvom Eliza ikke var der. Caroline gik ud af værelset og ind, derfor Nicolas' værelse var. Hun satte sig på sengen, og klemte en af hans trøjer ind i sin næve og klemte den hårdt ind til sig. Hun græd.
"Please kom tilbage til mig.." Hviskede hun imens hun græd..

//Out..

Eliza var vred og sårede hun væltede træer af vrede og dræbte nogle dyr bare for at dræbe hun for hjem og lagde sig i sengen da hun kom hjem og græd hendes søster forstod intet og fint så ville hun ikke forstå det Eliza var i det mindste glad for Caroline var sammen med nic... *jeg vil aldrig kunne få hende til at acceptere ham* tænkte hun grædende og tur ikke sove...