You are.. Speciel.. ~~Romeo~~

S: Doomsvilles gader.
V: Sol.
T: Eftermiddag.
P: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

Det var en varm dag, ingen skulle nyde noget af at opholde sig indenfor, når solens varme stråler kærtegnede ens hud når man var udenfor. Kardashia, den unge varulv, var en af dem som ikke skulle nyde solens varme stråler indenfor. Dagen skulle bruges til at tjene penge, hvilket var en af grundene til at hun dansede rundt med sine bare tæer nu ude på den åbne gade. Hendes smil strålede og blev beundret af dem som nu gik forbi hende, hvilket fik dem til at smide et par mønter i den hat, som hun havde lagt på jorden. Ved siden af hende, sad en af hendes brødre og spillede på sin guitar, imens en anden truttede i sin trompet. Sammen med de dejlige melodier og hendes dans, skabte de en glad steming i hele gaden og hver en krog. Kardashia blev ved med at danse, med sine lette og smukke bevægelser, der fik en til at tænke på en svane når man så hende. Om hendes ansigt svingede det sorte hår rundt, bølgede som havets bølger og i en af sine hænder, fortryllede hun publikum ved at slå på sin tamporin.
Sådan havde de gjort i flere år og de ville blive ved, så længe de nu kunne, eftersom det ikke var alle der var vilde med deres optræden. Kardashia gjorde det ikke kun for pengene, men også fordi hun elskede at danse.. Den måde hun forsvandt ind i musikken og den måde hun fik folk til at smile på.
Da en bestemt dreng gik forbi hende, kunne hun ikke lade være med at smile venligt og sende ham et høflig nik. Pludselig blev stemning afbrudt af et par vagter som kom gående hen imod hende. De tog hende hårdt fat i armen, imens de så ned på hende, både med fryd og afsky i deres øjne, hvilket fik Kardashia til at rynke på næsen.
"Stjæler du penge hva?" spurgte en af vagterne.
"Nej, jeg tjener dem din store idiot!" vrissede Kardashia og vred sig ud af hans greb, hvor hun derefter ville gå væk, men blev stoppet af den anden vagt.
"Den er god med dig, en tøs som dig kan ikke tjene penge medmindre hun sælger sin krop," sagde han og grinte lumsk.
Det fik Kardashia til at tænde af! Hun trådte ham vredt over tæerne, inden hun vred sig ud af hans greb og løb sin vej. Vagterne løb efter hende, så folk i gaderne måtte gå til siden, selvom der sikkert var nogen som var på kardashias side og ville hjælpe hende..

Kropsalder; 15.
Påklædning; [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

Romeo åbnede øjnene. Hvor var han...? Han satte sig op, og så nysgerrig rundt. Skoven. Han var i skoven. Et lille smil gled om hans læber, og han rejste sig op. Han strakte sig, og gabte. Han var sikkert faldet i søvn. Ja, det kunne kun være den eneste forklaring. Romeo så lidt rundt, og smilede for sig selv. Det var en dejlig dag, en man skulle nyde udenfor. Hvis man sad indenfor, og var gemt under dynen, var man underlig. Og doven. Samt sær. Nuvel, Romeo havde jo lige sovet lidt, så lidt sær var han da også, ikke? Tjoh. Romeo gabte endnu engang, og gik hen imod Doomsville Angerforge District. Han ville lige se hvad der foregik derovre. Måske var der nogle spændende boder med noget mad? Han kunne godt tænke sig et eller andet spise. Han havde lidt penge. Hans forældre var... Nok et eller andet sted. Han var ligeglad. Han var fri! Fri fra at høre på sin far om at han var en blanding, og at han skulle kontrollere sin evne lidt bedre. HRMPF! Romeo kunne da godt styre sin evne! Det med blanding? Ja, det havde han så vidst i noget tid. Han kunne forvandle sig til ulv uden problemer, men at få sine vinger frem...? AV! Det gjorde ondt! Han begyndte altid at bløde ved ryggen når han prøvede at få dem frem, og det gjorde virkelig ondt!
Romeo rystede tankerne væk, og fortsatte sin rolige skridt hen til byen. Musik. Han kunne høre musik, selvom han ikke stod meget tæt på det, faktisk noget væk. Han kunne ikke engang se hvem der spillede. Men takket være at hans sanser var forbedret kunne han lugte, høre, osv bedre.
Stjal penge? Hvem stjal penge? Den glade stemning der havde været der var væk. Romeo rynkede lidt på panden, og så hen imod stedet hvor det foregik. En kvinde blev holdt fanget. Solgt sin krop? Oh.. Det sagde han bare ikke til hende! Romeo spændte sin krop. Som den engel han også var, på en måde han var jo halv engel, ville han hjælpe kvinden. Da kvinden løb med vagterne efter sig, løb Romeo efter dem. Romeo lænede hovedet tilbage, og hylede højt. Ikke et rigtigt hyl som ulve kunne lave, han var jo ikke i ulveform, men han hylede for at kræve andres opmærksomhed. Aflede. Romeo var hurtigere end andre, endnu en styrke. Han løb så hurtigt han kunne. "Stop, vent!" Råbte han. Han samlede en sten op, og kastede efter en af vagterne.