✦ Just keep dancing! (Romeo)

Han vidste ikke hvad det var, men et eller andet gjorde at efter hvert show - var det som at være høj på adrenalin. Det gav jo nærmest samme rus som når han var ude at lege med folks liv. Som han alt for ofte gjorde. Om det var ligefrem at tage et liv, eller bare have det sjovt og lege lidt med frygten de fleste væsner bar i deres sind. Et eller andet sted var det vel meget godt at dette kunne give ham nogenlunde samme følelse i kroppen. Så kunne det være han kunne holde den anden morskab lidt på afstand. Han kendte op til flere sjæle i hans omgangskreds som ville sætte pris på at han stoppede med det, hvert fald bare lidt. Men det var svært at sige farvel til så stor en del af sig selv.
Han lod blikket glide rundt i omklædningsrummet han var placeret i, mens en svag nynnen forlod ham. Der gik ikke mange sekunder før han trissede hen og pillede lidt ved en tilfældig ting der lå på toppen af en gammel kommode. Hans egen tilstedeværelse ude blandt publikum var slut for i aften, men der var stadig andre der underholdte og dansede stemningen i hus.

Han havde aldrig troet at han ville få et job her. Hans indtryk af stedet da han havde sat sine fødder inden døre, havde været helt overvældet og forundret. Så det at få lov at blive en del af det, det var helt igennem utroligt. Ikke at det at det var et job havde så stor en betydning, nej - han synes egentlig bare oplevelserne i det var rigeligt. Desuden var det helt utrolig sjovt at danse. Selvom den egentlige tanke bag denne form for dans overfor andre væsner - det rørte ikke rigtig Razors tanker - og han så det nok ikke som samme form for dans som så mange andre. Lige meget hvad, så var det sjovt. - Og heldigvis var han ikke den eneste der havde den holdning, det virkede som om at de fleste andre også havde det sjovt, både under men også før og efter showsne egentlig havde fundet sted.

Han fik endelig slået sine tanker over på hvad han egentlig burde - få taget sit tøj på. Han rendte på nuværende tidspunkt kun rundt i underbukser, som han dog havde fået trukket på efter at have været i et hurtigt bad - mere bare skyllet sin krop efter at have været færdig ude blandt en masse festlige væsner. Han snuppede sine bukser og stod med dem lidt mellem sine hænder før han rettede blikket lidt mod et spejl der hang på den ene væg.
" Who are you looking at? " Spurgte han så bare lidt med et lille smil om læberne, men sendte så bare sig selv en grimasse i spejlet. Det var ikke tit at hans eget spejlbillede var noget der fik opmærksomhed. Hele hans fortid var skrevet i ar på hans krop, sammen med det sorte læderhalsbånd der sad omkring hans hals. - Så det var ikke et syn der for øjet var en fryd - men ansættelsen havde helt sikkert også kun fundet sted på grund af hans evner for den smidige og sensuelle dans. Han nåede heller ikke langt med at få sine bukser på, før han lod fødderne under ham bevæge sig omkring til den musik der stadig kunne høres fra rummende hvor alting var magisk.

Selv Romeo måtte indrømme at jobbet som stripper kunne være sjovt, og han nød skam at få lov til at bevæge sin krop, men han vidste at hans familie sikkert ikke ville bryde sig om det, hvis de nogensinde fandt ud af det. Hans far ville helt sikkert ikke kunne lide det. Hans mor var han lidt usikker på. Meget ofte var hun meget støttende omkring hans valg, men han havde jo taget en meget pludselig og anderledes vej end de havde. Hvad ville hans søskende dog heller ikke sige til at deres bror dansede halvnøgent rundt på en scene foran en masse fremmede?
Han prøvede at skubbe de tanker, de skyldige følelser, væk hvergang de dukkede op, men det blev sværere og sværere. Det resulterede også i at hans medarbejdere kun så ham smile på scenen. Udenfor scenen, udenfor rampelyset, blev han en tom skal. Døde triste øjne, slappe bevægelser, han virkede helt opgivende.

Han foretrak at bruge al sin tid på scenen, men han vidste godt at der skulle være plads til andre, så han plejede bare at hænge ud blandt publikum, og se på de andre optræde. Ikke fordi at han var interesseret i deres kroppe, som de andre blandt publikum, men for at tjekke ud hvordan de optrådte. Hvordan de bevægede sig, hvordan de fangede publikums opmærksomhed. Ifølge Romeo fortalte ens dans meget om personen. Selv havde han en vane med at blive ret dyrisk. Hvæsende, smidige og langsomme bevægelser. Han havde ikke hørt nogen klager omkring det, så han fortsatte bare med at lade hans indre ulv tage lidt over når han dansede.

Et højt suk lød fra ham. Han sad inde i omklædningsrummet, halvgemt bag skabene, og havde kun lige et håndklæde viklet om livet. Måske var han ved at blive lidt for dramatisk? Han knugede sine hænder sammen og bed sine tænder hårdt sammen. Han var nødt til at få styr på sig selv før han fik ballade. Han rynkede svagt på panden ved lyden af fødder, der bevægede sig hen over gulvet, i takt med musikken inde i lokalet ved siden af. Han rejste sig op og gik hen imod lyden. Det var en af de nyere medlemmer. Hvad var hans navn nu? Noget med R, han kunne ikke helt huske det.
Romeo lænede sin skulder imod skabet, og hvilede sin krop imod den, imens han så på. "Vil du også ind på scenen igen?" Spurgte han så. Hans halvdøde blik havde en snert af nysgerrighed over sig.

Det gav kort et sæt i Razor, han havde ærlig talt ikke bemærket at han ikke var alene i rummet. Sikkert fordi han havde været opmærksom på alt andet end overhovedet at overveje at han ikke var alene. Opmærksom på musikken og den følelse der boblede rundt i hans krop efter forestillingen. Han vendte dog blikket mod fyren som var trådt frem, og et kort øjeblik efter slap et lille grin ud over hans læber.
" You're the that crazy hot guy! Du danser godt, bare lige at du ved det. " Røg det ud af ham, det var den første indskydelse der fløj ind i hans hoved ved synet af den fyr som tydeligvis havde gemt sig lidt i rummet. Uden at Razor havde så meget som ænset ham.
" Ind igen? I wouldn't mind. Du derimod ligner ikke ligefrem en der er klar til at feste. " Sagde han så lidt og få sekunder efter stod han ikke langt fra fyren, nærmere en smule for tæt på, indenfor hvad folk normalt ville kalde deres personlige cirkel. Han lod hovedet glide på skrå med et lille smil, betragtede fyrens ansigt. Han havde fået hans navn før - men Razor havde problemer med at huske navne, selv hende der havde ansat ham, havde han problemer med at huske navnet på.

" Hvor er den person der optræder? Lad være med at gemme den væk! Det pynter med et smil, og hvis jeg skal være helt ærlig - hvilket folk for det meste sætter pris på man er, så...ligner du ærlig talt en som hellere så sig selv i et dybt hul i jorden - end at eksisterende i den ellers fantastiske verden vi nu lever i. " Sagde han så lidt med et lille grin. Razor var en meget optimistisk person. Før i tiden ville han have givet skylden til det at følelser ikke var en del af hans liv, at han ikke kunne føle skuffelse, tristhed eller andre følelser i den mere negative ende - men det var ikke længere tilfældet, han havde følt - også selvom han ikke vidste hvad det betød. Dog var det tydeligt at denne fyr havde et eller andet der nagede eller også havde han bare af natur et halvdødt udtryk - som efter Razors mening, var noget der skulle arbejdes på. Det kunne skræmme folk væk hvis han ikke passede på. Så kunne han samtidig håbe på at hans ærlighed ikke gjorde tingene værre - det havde en tendens til at fornærme. Men han tænkte vel i princippet bare aldrig rigtig før han valgte at tale, og det var noget folk måtte tage med. Det var dumt at tage kampen op mod ham, det ville man hvert fald ikke få noget ud af.
" Vis lidt af den fyr der har kontrol derinde - til resten af verden. Den skygge du har taget på er ikke specielt tiltalende. " Sagde han så bare kort, med et lille grin og bed sig kort i læben - et øjeblik for at holde sit smil under kontrol.

Han var den crazy hot guy? Siden hvornår? Ja, han dansede godt, det var han klar over, men han synes ikke selv at han så godt ud. Det var også ligemeget, en kompliment var en kompliment, men de næste par mange sætninger, fyren spyttede ud irriterede ham. Han havde ikke brug for at få af vide hvad han skulle gøre, og han skulle i hvert fald ikke høre det fra en fremmede. Fyren her skulle ikke tro han var noget.
For slet ikke at tale om hvor tæt de stod lige nu. Han brød sig ikke om at folk rørte ved ham, eller i det hele taget var tæt på ham. Det gjorde ham ukomfortabel. "Hmmm." Romeo kneb øjnene lidt sammen og rettede sig op. Et typisk træk fra hans side af. Han gjorde sig højere, strammede musklerne, og stirrede sin 'modstander' i øjnene. Alfaen i ham var blevet vækket og han så Razor som sin modstander.
"Hvordan jeg ser ud udenfor scenen vedkommer ikke jer andre. Hvad der er vigtigt er at jeg træder op på scenen, kan give slip på mine tanker, og være mig selv." Romeo blottede sine tænder i en snerren. "Jeg har ikke brug for dine råd, din peptalk, eller noget andet. Vi er fremmede, som tilfældigvis arbejder sammen. Vi er ikke venner. Så derfor får du ikke lov til at blande dig i mine sager. Er det forstået?" Romeo lod sine arme hænge ned langs hans sider, men holdte sit håndklæde oppe med en hånd, da det var ved at glide ned fra hans hofter. "Og du må hellere træde et par skridt tilbage før jeg bider, nye dreng."

Razor kunne ikke helt lade være med at grine. " Hn? " lød det bare kort fra ham. Fyrens tydelige ændring i holdning fik kun smilet om den lille fyrs læber til at vokse en smule mere. Selvom Razor var betydeligt lavere end fyren foran sig - især som han pustede sig op i en nærmest dyrisk hengiven, så var det ikke noget der skræmte Razor det mindste. Han lod kort hovedet glide på skrå, og sendte i stedet fyren et lille halv kækt smil - måske også en smule flabet.
" Mh.. hvad stopper dig i at være dig selv når du ikke er på scenen? " Spurgte han så lidt og bed sig kort en smule i læben. " Er det ikke en smule sørgeligt at det kun er på scenen du kan være det? Når du kun opholder dig der engang imellem, og ikke hele tiden? Hvem er det så du er nu? hvis du ikke er dig selv? " Nysgerrigheden var skrevet med stort hen over Razor. Han var af natur nysgerrig - hungrende efter viden. At han tit overtrådte folks personlige cirkel og grænser undervejs var ikke noget han tog sig af. Selv ikke hvis fyren måske faktisk gav endnu mere udtryk for at det ikke var hvad han synes om end han gjorde. Grænsen mellem okay og for meget var ikke en Razor kendte til.

" Why? You don't like people standing close to you? " Spurgte han så lidt og rettede blikket mod fyrens øjne. Som om han ikke var påtrængende nok i forvejen, trådte han lige et lille skridt tættere mod fyren. " How could this ever be a problem? " med et job som stripper var der ingen tvivl om at de fleste måske ikke havde så meget imod nær kontakt, det krævede det tit og ofte - medmindre man kun var på scenen mere eller mindre hele tiden og aldrig var tættere på publikum end det. Det havde måske ikke helt været meningen sådan at tirre denne fyr, men han havde nærmest selv lagt op til det - så Razor kunne slet ikke lade være med at trykke på flere knapper hvis de lå på overfladen og var til at trykke på. Han frygtede ikke hvilke konsekvenser det kunne bringe med sig, tværtimod håbede han vel egentlig på at få lidt aktion. Måske ikke så smart, det kunne i sidste ende koste ham jobbet. Men på den anden side var det ikke fordi at dette job var noget han havde brug for - han havde det kun fordi han synes det var sjovt, danse kunne man gøre mange andre steder.

Romeos muskler spændte og han begyndte at knurre. Han orkede ikke det her. Dette var sådan han skulle høre fra enhver anden, end en fremmede, især en fremmede, som var virkelig irriterende. Han prøvede virkelig at holde sig tilbage, men det var svært, især fordi at denne dreng blot provokerede ham endnu mere. Romeo lænede sig lidt ned, deres næser rørte næsten hinanden, så tæt på var de. "Jeg har problemer i mit liv. Problemer som påvirker mig. Problemer som jeg er nødt til at ordne. Jeg har ikke brug for vejledning fra dig." Hans hvisken var snerrende.
Han kneb øjnene lidt sammen over at Razor blot trådte tættere på. "I don't like brats standing close to me." I det Romeo rettede sig op bevægede han sig pludselig meget hurtigt. Umenneskeligt hurtigt. Han greb udefter Razor med sin frie hånd, sigtede efter at gribe ham om halsen, og banke ham ind i skabene, som Romeo tidligere havde lænet sig opad. "Understood?"

Razor lod stille blikket glide over den vrede fyr foran sig - han fandt det underholdende, de spændte musklet og den knurren der kom fra ham skræmte ham ikke det mindste, tværtimod. Ja tværtimod kom Razor selv med den mest provokerende tilvendende knurren han kunne komme op med, og lod blikket hvile mod fyrens ansigt for en stund. " Problemer ja.. De skal altid have skylden for folk opførsel. Synes nu mere bare det lyder som en helt utrolig dårlig undskyldning.. " Sagde han så bare, med et flabet smil om læberne - efterfulgt af et lille grin. Han lod bare blikket hvile mod fyrens øjne - nu hvor deres ansigter alligevel var så tæt på hinanden.
Det var ikke fordi Razor ikke ville have kunne undvige den hånd der fik fat ham hans hals og bankede ham mod skabede bag sig. Men han var ærlig talt ikke opmærksom nok på nuværende tidspunkt. Måske var det efterhånden blevet en dårlig vane, at tabe sin opmærksomhed på ligegyldige ting - så han netop ikke opfangede signalerne før sådan en handling. Men på den anden side gjorde det ham ikke så meget. - Det kunne mærkes, men gjorde ikke ondt, eller skræmte ham det mindste. Han kunne dog ikke helt lade være med at grine.

" Uuuuh, someone is maaad. " Sagde han så bare med et lille grin - som han ellers havde forsøgt at holde bare en lille smule tilbage. Han fandt dog fokus en smule - et øjeblik i det mindste.
" Yes Sir. " Sagde han så bare kort, med et øjeblik helt alvorligt udtryk - det falmede dog hurtigt - og han fandt fyrens håndled med hænderne, for at trække fyrens hånd væk fra sin hals. Selvfølgelig i en styrke man langt fra ville forvente komme fra knægten. Razor var langt stærkere end man skulle tro - men han var jo ikke halv dæmon for ingenting, og han havde i den grad arvet styrken fra den side. Ikke nær så stærk som en normalt muskuløs bloddæmon, men han havde styrke. Han sendte bare fyren et smil.
" Hvordan kan det være? At du har sådan en indebrændt vrede? også udfolde den mod en lille en som mig? " Spurgte han så bare med hovedet en anelse på skrå. Razor havde ikke på sekundet nogle planer om at udfordre fyren fysisk. Men det kunne selvfølgelig sagtens komme på tale hvis fyren lagde op til at han blev ved med at være vred. Hvilket kun kunne udvikle sig til den vildeste underholdning, også selvom dette sted måske ikke var det perfekte sted at indlede en slåskamp. Det ødelagde dog ikke det sjove i det.

"Jeg behøver ikke at forklare mig selv overfor dig." Hvæsede Romeo, hans tunge gled over hans tænder, men hans knurren var forsvundet. Måske var han begyndt at falde lidt ned? Eller også var han bare blevet træt. En af de to ting i hvert fald! Romeo brød sig dog ikke om at Razor grinede så meget, det var ganske enkelt meget irriterende, og nærmest helt hånende.
Hvis der var én ting, som Romeo stadigvæk havde tilbage, så var det hans stolthed. Omend hans stolthed var blevet såret dybt igennem hans liv mindede han sig selv om disse to ting; Han var søn af to krigere og hvis han ville, så kunne han blive magtfuld. Det troede han i hvert fald selv på. Selvom hans forældre havde valgt at slå sig ned, selvom de var krigere, så ville Romeo ikke det. Når tiden kom, så måske, men kun måske, ville han arbejde på sit eget livseventyr.

Meget til Romeos uheld, så var han ikke meget stærkere end Razor. Så Razor havde kun lidt modstand imod sig, da han tvang Romeos hånd tilbage. Romeo vidste at i styrke kunne han ikke måle sig med Razor, så han trak selv sin hånd tilbage.
"Jeg hader når folk stiller for mange spørgsmål, som de ikke burde stille." Svarede Romeo bare, mumlende, og trådte et skridt tilbage. "Og du har lige vist at selvom du er lille, så er du ikke svag. Lille men magtfuld, tror jeg nok man siger." Romeo lagde sine arme over kors, og stirrede bare på Razor i en kort periode. "Jeg fornemmer noget.. bekendt i dig. Noget... Shapeshifter?"

" Nixen bixen, det behøver du ikke. Men det ændre ikke på at en forklaring kunne være helt igennem fantastisk for mig at vide. Du ved - så jeg måske havde en fornemmelse af hvor den vrede kommer fra, og måske kunne træde udenom de punkter der sætter den igang. " Sagde han så bare lidt med et lille halvuskyldigt smil om læberne. Det var ikke fordi han havde tænkt sig at træde udenom - fandt han kilden til vrede, var det præcis hvad han ville lege med. - Lige indtil der ikke var mere at komme efter, også ville han enten trække det ud i noget andet, smutte eller simpelt gøre det af med fyren. Selvom det måske nok ville være spild af flot udseende at tage hans liv. Men det var der vel ikke andre end Razor der skulle tage stilling til - og han agerede på humør og lyst. Intet andet. Det var kun meget få personer i hans liv, hvor følelser havde en stemme.

" Men hvordan i alverden ville du selv finde ud af ting omkring folk hvis spørgsmål ikke er velkommen? Jeg kan ikke bruge simple facts til noget. Alt hvad øjet ikke kan se, har brug for hjælp til at blive fundet ud af - hvilket du ikke lige frem samarbejder specielt meget i. " Sagde han så bare. Igen med et lille grin. Han slap selvfølgelig fyrens hånd da grebet om halsen blev sluppet og Romeo trak sig lidt tilbage. Velvidende om at Razor nok ikke lige var den rigtige at ligge sig ud med. Måske - Razor kunne jo i princippet heller ikke være sikker på om der var evner gemt i Romeo som han ikke kendte til. Som i sidste ende ville kunne nedlægge Razor på ingen tid. Ikke at det var noget han frygtede - faktisk ville det kun gøre alting en smule mere spændende.

" You're not that stupid after all.. " Sagde han så bare, og rettede sig kort lidt op. " Men du har ret, der er noget shapeshifter ja. Men den side er en smule under tøflen - viser sig sjældent og gør aldrig noget der er brugbart for at finde ud af hvilket dyr det indebære. Such a shame. " Han rynkede kort næsen lidt men lod så kort sine fingre finde vej til sin hals - for at rette på halsbåndet der sad omkring den.
" Har du selv en race der er til at prale af? du dufter lidt af hvad som helst og ingenting på en gang. Det er ret forvirrende ved du nok.. " Sagde han så bare og hævede kort lidt et bryn. Han fik dog så kort store øjne. " Ikke fordi jeg forventer at folk render rundt med et skilt der fortæller mig alt i verden. Min næse plejer ikke at svigte - men må indrømme du er lidt en tricky en.. Hvilket vil sige at du er lidt af et gadekryds - right? Just like me, se! vi har allerede meget mere til fælles end man lige skulle tro. " Sagde han så bare med et smil om læberne. Allerede nu kunne Romeo vel gætte sig til, at han var stødt på en fyr med snakketøjet i orden.