The Bite of Poison. -Kardashia-

- Jeg fik endelig taget mig sammen xD Beklager vente tiden Karda :3 -

S: Parken i doomsville.
O: Totalt mørke, så man kan ikke se en hånd for sit øje, medmindre man har nattesyn eller vendt sig til mørket. Hvis man har det, så er der en sø, et par træer og en lugt af regn.
V: Vådt og koldt, efter en dag fyldt med regn. Fuldmåne..
T: 16.30

Det havde måske været hans egen skyld lige fra starten af, for hvem pokker begav sig ud en fuldmåne aften, bare for at gå en tur? Lige nu, fortrød han at han bare havde tænkt at der nok ikke ville ske noget, for der skete altid noget, når man forventede at der ikke gjorde. Men, egentlig havde han aldrig tænkt videre over det med varulve og at de kunne finde på at angribe under fuldmånen, når de jo trods alt ikke kunne styrer sig selv. Så, hvis han overlevede dette her, skulle han huske at han ikke skulle være sur på den varulv som jagtede ham lige nu. Hvis det da var muligt.. Og hvis han i det hele taget overlevet.. Da de kom til parken, faldt han over en sten og måtte skynde sig at placere sine hænder foran sig, så han hurtigt kunne være på benene igen og løbe videre. Bag ham kunne han fornemme varulvens tilstede værelse, hvilket var en af grundene til at han ikke så sig tilbage og bare fortsatte med at løbe fremad. Dets hyl og dets øjne fulgte ham rundt, som løb han rundt i ring og kom ingen vejne. Måske var det meningen at han skulle dø nu, dø under en varulvs bid og blive flænset midt over. Trods alt ville ingen savne ham, Jacob havde jo stadig lille Josh.. Men, så skulle fremtidens Josh også regne med at han ikke kom igen.. Han lukkede sine tanker ude og fortsatte med at løbe igennem parken, med vand og mudder svingende om anklerne på sig.. Snart ville han ikke kunne løbe mere, så han måtte bruge et andet våben. Hurtigt bredte han sine vinger ud og fløj op i et træ.. Her satte han sig kort ned og åndede ud, for at få vejret.. Varulven var ikke nogen steder at se, men alligevel kunne han mærke dets gyldne øjne hvile på ham i måneskinnet..